Fik vi så bedre lovkvalitet?

De to professorer Niels Fenger og Jørgen Grønnegaard Christensen har allerede afslået at svare på spørgsmålet.

Det samme bliver sikkert tilfældet med den evaluering af offentlighedslovens første tre år, som Justitsministeriets jurister skal udarbejde til Folketinget: Nemlig at svare på, om det større fortrolige frirum til embedsmændenes rådgivning af ministrene, som var hovedargumentet for offentlighedslovens mest omstridte mørklægningsparagraf om ministerbetjening, har ført til en bedre lovkvalitet.

Selv om Justitsministeriet nu ligger inde med et omfattende statistisk materiale på flere hundrede sider, hvor ministerier og underliggende styrelser har oplyst, hvor mange gange de har brugt lovens forskellige regler, og om de undervejs har været i tvivl om fortolkningen, så indgår en vurdering af lovkvaliteten ikke i ministeriets lange række af spørgsmål.

Information har fået aktindsigt i indberetningen fra 17 ministerier (Justitsministeriet er ikke selv med), og det fremgår, at den omstridte paragraf har været anvendt 200 gange i 2014, 199 gange i 2015 og 200 gange i 2016. I procent af samtlige behandlede sager om aktindsigt er tallene 15, 12 og 12 procent. Det fremgår også, at 12 ministerier ikke har haft svært ved at forstå reglen, tre har haft tolkningsproblemer, mens et ministerium svarer både-og.

I mangel af bedre må det derfor være politikerne, der kan svare på, om den forbedrede rådgivning har givet bedre love. Men det er ikke ligetil at få en sådan vurdering, heller ikke fra medlemmerne af Folketingets Præsidium.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), meddeler således, at eftersom hun som formand ikke er beskæftiget med det konkrete arbejde med lovforslagene, kan det kun blive gætterier. Kristian Pihl Lorentzen (V) skriver i en mail, at »det er alt for tidligt af komme med en generel vurdering af lovkvaliteten«. Henrik Dam Kristensen (S) forklarer, at selv om han efter tre år som minister også har siddet på den anden side af bordet, så ved han ikke helt, hvad han skal svare.

»Det er ikke sådan, at jeg med stor styrke kan sige hverken ja eller nej,« siger han, men tilføjer, at han generelt synes, »at vi har en høj, høj lovkvalitet i Danmark.«

Heller ikke Leif Mikkelsen (LA) har et svar parat:

»Det ville være en subjektiv vurdering og ud af den blå luft, hvis jeg bare sagde, at det er ikke blevet bedre, eller det er blevet bedre. Det er svært at sige, og jeg har ikke nogen konkrete eksempler på, at det har gjort en forskel.«

Præsidiemedlem Søren Espersen (DF) henviser til Peter Skaarup.

»Jeg har ikke bemærket nogen særlig ændring i kvaliteten siden offentlighedslovens ikrafttræden. Det har ikke påvirket lovgivningsarbejdet, så det kan mærkes,« siger Peter Skaarup og lover, at han vil se, om Justitsministeriet kan svare på det ubesvarede spørgsmål.

»Jeg vil gerne drøfte i Retsudvalget, om vi kan få regeringen overbevist om, at den skal lave en sådan undersøgelse. Om den kan løfte den bevisvurdering at dokumentere, at kvaliteten er blevet bedre som følge af det større frirum til embedsmændenes rådgivning.«

Bekvemme postulater

Ifølge Christian Juhl (EL) er det svært at vurdere, hvilke ting der ikke er kommet frem i offentligheden, som journalister og andre tidligere havde adgang til.

»I præsidiet har vi stadig klager over, at ministre ikke overholder tidsfristerne for f.eks. høringer, så der er ikke noget derfra, der tyder på, at fordi de har et mere lukket rum, giver det bedre kvalitet.«

Han formoder, at lovgivningen tværtimod bliver ringere af, at offentligheden ikke har samme adgang som før, fordi pressen ikke har samme muligheder som tidligere for at dække aktuelle sager.

»Men det er kun en formodning, fordi hvordan skulle jeg vide det?« spørger Christian Juhl.

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der var med i Offentlighedskommissionen, mener ikke, at det er umuligt at få svar på spørgsmålet. En undersøgelse kunne f.eks. laves ved, at uafhængige forskere via fortrolige interviews med embedsmænd dannede sig et billede af, om embedsmænds fokus på faglighed ville ændres ved offentlighed, mener han og tilføjer:

»I mangel af viden bliver politikernes beslutninger om offentlighedsregler nemt præget af bekvemme postulater.«