Læsetid: 2 min.

Flygtningenævnet stopper udsendelse af sårbare flygtninge til Grækenland

Forholdene for flygtninge i Grækenland er nu så ringe, at Flygtningenævnet midlertidigt sætter en stopper for at sende sårbare familier retur, selv om de tidligere har fået opholdstilladelse i Grækenland
En af de familier, der indtil videre kan blive i Danmark, er syriske Mohamed Aljundi og hans kone Safa og parrets to små drenge Adam og Abdallah. Hvis den familie sendes retur til Grækenland, kommer de til at efterlade en grav med to døde tvillingepiger på en kirkegård i Odense

En af de familier, der indtil videre kan blive i Danmark, er syriske Mohamed Aljundi og hans kone Safa og parrets to små drenge Adam og Abdallah. Hvis den familie sendes retur til Grækenland, kommer de til at efterlade en grav med to døde tvillingepiger på en kirkegård i Odense

Sille Veilmark

7. april 2017

Flygtningenævnet har stillet udsendelse af sårbare flygtninge til Grækenland i bero, uanset om de  tidligere har fået opholdstilladelse der. Det sker, fordi nævnet er bekymret for forholdene for flygtninge i Grækenland.

Ifølge en landerapport fra Grækenland for 2016 fra Det Europæiske Råd for Flygtninge og Eksilerede (ECRE) er der begrænsede indkvarteringsmuligheder og ingen overnatningsmuligheder beregnet for flygtninge. Der er heller ingen bestemmelser om økonomisk støtte til leveomkostninger for flygtninge, fremgår det af rapporten.

Flygtningenævnets berostillelse omfatter særligt sårbare flygtninge, der har fået afslag på asyl i Udlændingestyrelsen med den begrundelse, at de allerede har fået opholdstilladelse i Grækenland. 

Berostillelsen glæder Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

’Hvis vi skal tilbage til Grækenland, har vi ingen fremtid. Hvordan skal vi kunne bo på gaden sammen med vores to små drenge og så endda på så lang afstand fra mine døtre’, siger Mohamed, her sammen med sin kone, Safa. De ufødte tvillingedøtre døde halvanden måned før forventet fødsel og ligger nu begravet i Odense.
Læs også

»Vi ved fra rapporter og andre kilder, at der slet ikke er nogen hjælp til flygtninge, der har fået opholdstilladelse. For en familie med små børn betyder det, at de er henvist til at bo på gaden, hvis de sendes tilbage til Grækenland, og det er ikke godt nok. Derfor er vi tilfredse med Flygtningenævnets berostillelse,« siger Eva Singer.

Som resultat af berostillelsen har otte børnefamilier på tilsammen 28 personer indtil videre fået et pusterum, hvor de kan forblive i Danmark. Nævnet har bedt Udenrigsministeriet om at undersøge flygtninges adgang til sundhedsbehandling, hjælp til bolig, uddannelse og social understøttelse.

Det sker, efter at nævnet i en konkret sag i august »undtagelsesvist« besluttede at give opholdstilladelse i Danmark til en syrisk familie, selv om de tidligere havde fået ophold i Grækenland.

Ifølge nævnets afgørelse fra august havde familien udover ansvaret for en mindreårig pige også et nyfødt spædbarn at tage vare på, men da manden i familien led af psykiske problemer, var der ifølge en lægeerklæring en betydelig øget risiko for selvmord.

Et flertal i nævnet fandt på den baggrund, at eftersom familien tidligere havde levet på gaden i Grækenland, og at forholdene for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland generelt er »vanskelige«, var betingelserne for at sende familien retur til Grækenland ikke opfyldt.

En af de familier, der indtil videre kan blive i Danmark, er syriske Mohamed Aljundi og hans kone Safa og parrets to små drenge Adam og Abdallah. Hvis den familie sendes retur til Grækenland, kommer de til at efterlade en grav med to døde tvillingepiger på en kirkegård i Odense. På baggrund af aktindsigt og interview kan Information i dag fortælle familiens triste historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten B
Morten B anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er jo i forvejen en skandale, at man overhovedet sender nogen flygtninge tilbage til Grækenland. Forholdene der er komplet uegnede. Grækerne er på fallittens rand, og med den manglende opbakning fra EU har de slet ikke råd til at opretholde humanitære forhold i flygtningelejrene.