Læsetid: 3 min.

’Folk havde åbnet deres hjem op for hinanden i går, fordi de ikke kunne komme hjem. På den måde er det ikke lykkedes for terroristerne’

Dagen efter terrorangrebet i Stockholm samler svenskerne ved politiets afspærringer for at lægge blomster og spørge: Vil angrebet ændre det svenske samfund?
Dagen efter terrorangrebet i Stockholm samler svenskerne ved politiets afspærringer for at lægge blomster og spørge: Vil angrebet ændre det svenske samfund?

Therese Jahnson

Indland
9. april 2017

Agneta Nisrøt kigger forbi afspærringen.

Forbi rækkerne af fotografer og metalhegnet, som afspærrer området mellem hende og de omkring 300 andre, som denne formiddag står og kigger ind mod Stockholms hovedstrøg og varehuset Åhlens, som blev angrebet med en lastbil fredag. Nu er den væk. Men der er stadig et hul i facaden.

»Kan du se skiltet med Intersport?,« siger hun.

Ved siden af varehuset ligger en sportsforretning.

»Lige der var jeg.«

Det er dagen efter terrorangrebet i Stockholm.

Fredag eftermiddag kaprede en maskeret mand en lastbil, mens føreren var ved at læsse af. Manden kørte ned ad Drottninggaden og med høj hastighed gennem gågaden, indtil lastbilen kørte ind i facaden på stormagasinet Åhlens, hvor den brød i brand. Fire personer mennesker har mistet livet og ni er kvæstede. Politiet har anholdt to personer.

Therese Jahnson

»Vi vidste godt at det ville ske. Det kommer sikkert til at ske igen. Men hvad kan man gøre?«

Agneta trækker på skuldrene.

28 kameraer

I dag er området omkring Åhlens spærret af.

I løbet af dagen samler folk sig omkring den blå- og hvidstribede afspærring for at lægge blomster eller stå og kigge ind over afspærringen mod det område af Drottninggaden, hvor politiets teknikere stadig går rundt og arbejder.

Klokken er halv elleve om formiddagen. Agneta Nisrøt har lige klemt en buket gule tulipaner fast i det stålhegn, som indhegner den del af Drottninggade, hvor hun står.

Hun sad i et mødelokale i en af bygningerne på Drottninggaden fredag eftermiddag. Hun kunne høre helikopterere i luften. Men efter angrebet spærrede politiet en stor del af det indre Stockholm af.

»Klokken fem fik vi lov at komme ned ud. Der var blod på gaden. Et bredt spor som om, at nogen var blevet kørt ned eller var blevet slæbt afsted under bilen.«

Therese Jahnson

Hun viser med hænderne omkring en halv meter.

Ved siden af hende er 28 kameraer på stativ stillet op i to rækker foran hegnet. En engelsktalende reporter har lige været igennem live. Hun sagde - som det hedder i mediernes faste vendinger - at Stockholm er ved at vende tilbage til normalen. En anden reporter sagde, at svenskerne vil vågne op til et helt nyt Sverige.

Agneta Nisrøt tøver.

Begynder på et svar.

»Det ved jeg ikke. Det er frygteligt. Det er muligt, at flere begynder at bakke op om de enkle løsninger og stemme på Sveriges Demokraterne. Men først og fremmest er det bare frygteligt.«

Et forandret Sverige?

Et par meter derfra står Kim Ljunggren og Elisabeth Lindgren.

De ankom i går eftermiddag og skulle have været i teatret. De var lige tjekket ind på deres hotel 100 meter fra gerningsstedet, da de hørte sirener og fik at vide at personalet, at de skulle blive på hotellet.

Therese Jahnson

Nu står de her på Sergels Torv. Lige ved siden af en betonafspærring og kigger som alle andre ind mod Åhlens.

»Det er urealistisk. Selv om man hele tiden går og siger, at det kan ske, så tror man jo ikke rigtigt på det, og heller ikke at man selv skulle havne midt i det. Der er sket så meget rundt omkring i Europa, og man tænker, at det kunne også ske i Stockholm. Vi er ikke så beskyttede heroppe i Norden, som vi tror. Det sker altid nogle andre steder,« siger Kim Ljunggren.

Store dele af Stockholm blev lukket ned efter angrebet. Metroen og busserne stoppede med at køre. Der var kampklædte betjente i gaderne.

Kim Ljunggren ved ikke, om angrebet vil forandre Stockholm og Sverige, men som han siger:

»Jeg tror, at Sverige allerede har forandret sig. Det er jo ligesom krøbet nærmere og nærmere. Engang var det noget som skete nede i Mellemøsten og så Europa, men først til Frankrig og Tyskland er det kommet nærmere, og der tales mere om terror og indvandring på arbejdspladsen. Kommer vi til at lukke grænserne? Jeg ved det ikke. Men det kommer til at blive et politisk spørgsmål til næste valg.«

Forandringerne er ifølge Elisabeth Lindgren sket de sidste 10 til 15 år. Tiden inden kalder hun »gamle dage.«

»I gamle dage var vi ligesom bare vores land. Vi var bare os og troede ikke, at det skulle ske. Men nu har vi som samfund åbnet op både med internettet og i det hele taget. Men så læste jeg påde sociale medier, at folk havde åbnet deres hjem op for hinanden i går, fordi de ikke kunne komme hjem. På den måde er det ikke lykkedes for terroristerne.« siger Elisabeth.

Therese Jahnson

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frederikke Nielsen

Blev dørene også lukket op for de muslimer, der ikke kunne komme hjem?

Jørn Andersen

Elefanten i rummet ; islam igen , igen.

@ Rikke Nielsen,

Hvis du gider at Google lidt, så finder du selv ud af, at helt private borgere tog fremmede mennesker med hjem, medens andre kom til togstationer og andre samlingssteder med mad og store poser frugt fra døgnkiosken. Og så vi du også ganske let finde ud af, at ingen spurgte til disse "strandede" menneskers religion, men at nogle faktisk havde muslimske rødder.

Jeg ved ikke, om der er meget stor forskel på danskere og svenskere. Men ligesom under den store flygtningekrise, hvor der kom 10.000 flygtninge til Sverige hver uge, stillede det svenske civilsamfund helt spontant op på eget initiativ og for egne penge, og gjorde det faktisk ganske godt.

Nike Forsander Lorentsen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Henrik Bjerre, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Christel Gruner-Olesen

Ja, af muslimer