Læsetid: 4 min.

Det går fremad: Nye tal viser, at markant flere flygtninge er kommet ud på arbejdsmarkedet

Nye tal fra bl.a. Finansministeriet viser, at flere nyankomne flygtninge er kommet i job og tættere på arbejdsmarkedet. Det glæder Dansk Arbejdsgiverforening, som tilskriver succesen den trepartsaftale om integration, der blev indgået sidste år
I 2015, hvor flygtningepresset på de danske grænser var størst, var det omkring 10 pct. af asylmodtagere med to års ophold i Danmark, der var i beskæftigelse. I løbet af 2016 er andelen steget til omkring 25 pct.

I 2015, hvor flygtningepresset på de danske grænser var størst, var det omkring 10 pct. af asylmodtagere med to års ophold i Danmark, der var i beskæftigelse. I løbet af 2016 er andelen steget til omkring 25 pct.

Peter Hove Olesen

12. april 2017

Asylansøgere udgjorde en nettoudgift for staten på 163.000 kroner i gennemsnit i 2014. Det fremgik af den analyse af omkostningerne ved indvandring, som Finansministeriet offentliggjorde mandag.

Men samtidig fortæller andre nye tal en mere positiv historie, for flygtninge er kommet langt tættere på arbejdsmarkedet og i job i løbet af det seneste år.

»Der er rigtig mange tegn på, at det går den rigtige vej. Flygtninge kommer oftere ind på arbejdsmarkedet, oftere i job, i løntilskud og i virksomhedspraktik end tidligere,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdergiverforening (DA), Berit Toft Fihl.

Succesfuld trepartsaftale

DA tilskriver succesen den trepartsaftale, der blev indgået sidste år mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om en forbedret integration af flygtninge. Før aftalen blev der kun stillet krav til tre pct. af flygtningene om, at de skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I dag er det tilfældet for 60 pct. af flygtningene, og DA forventer, at udviklingen fortsætter.

Derudover er markant flere flygtninge kommet ud i virksomhederne. I perioden marts til november 2016 kom 3.100 nye flygtninge i almindelige job uden nogen form for offentlig forsørgelse, hvilket er en stigning på 75 pct., viser tal fra Dansk Industri.

Danmarks gratis uddannelsessystem hjælper til, at ulighederne mellem førstegenerationsindvandrere og gennemsnitsbefolkningen reduceres kraftigt over tid, forklarer Grete Brochmann, professor i sociologi. Her er det en lektiecafé for unge flygtninge, som eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium selv står for. (Arkivfoto)
Læs også

Også antallet af flygtninge i virksomhedspraktik, som erfaringsmæssigt er en effektiv indgang til arbejdsmarkedet, er i kraftig vækst. Ca. 6.000 er nu i praktik rundt omkring på danske virksomheder.

Endelig er den nye integrationsgrunduddannelse – også kaldet IGU’en – kommet i gang efter en langsom start. I januar og februar blev der ifølge DA indgået 154 nye aftaler om pladser mellem en flygtning og en arbejdsplads mod kun 270 det første halve år, efter aftalen blev indgået. Og ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet nærmer man sig nu knap 400 aftaler, der dog stadig er et godt stykke fra målsætningen.

Finansministeriet er positiv

Den positive udvikling afspejles også i Finansministeriets egen analyse om omkostningerne ved indvandring, hvor det fremgår, at asylmodtagere kommer hurtigere i job end tidligere, samtidig med at antallet af asylansøgere er faldet.

I 2015, hvor flygtningepresset på de danske grænser var størst, var det omkring 10 pct. af asylmodtagere med to års ophold i Danmark, der var i beskæftigelse. I løbet af 2016 er andelen steget til omkring 25 pct. Også for asylmodtagere med tre års opholdstid har beskæftigelsesandelen været stigende i løbet af 2016. Det gælder også, når man ser på beskæftigelsesandelen henholdsvis et halvt år og et år efter ankomsten til Danmark.

Trods forbehold for, at Udlændige- og Integrationsministeriets tal kan afvige fra Finansministeriets registeranalyse, er Finansministeriet yderst positiv:

»Der er således tegn på, at asylmodtagere kommer hurtigere i job end tidligere,« hedder det videre i det supplerende faktaark til Finansministeriets rapport, hvor det også slås fast, at der »stadig er et godt stykke op til regeringens mål, om at halvdelen af asylmodtagere skal være i beskæftigelse tre år efter indvandringen til Danmark.«

Forskel på kommuner

»Vi er stadig langt fra målet, og der er stadig stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at implementere den nye aftale. Men det viser, at vi kan vende udviklingen. Endelig må man ikke glemme udfordringerne med indvandrere, der har været her i mange år og stadig står uden for arbejdsmarkedet,« siger Berit Toft Fihl fra DA.

Også hos LO har man sporet de positive takter i forhold til integrationen:

»Vi har jo bl.a. set en positiv udvikling i antallet af IGU-forløb, og det trækker udviklingen i den rigtige retning. Det er vi glade for, for IGU’en skulle meget gerne hjælpe flere flygtninge med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked,« skriver LO-formand Lizette Risgaard i en mail til Information. Her peger hun også på vigtigheden af at give tid til, at jobcentre og virksomheder får viden om de nye tiltag.

Finansministeriets analyse viser, at indvandrere og deres efterkommere kostede samfundet 28 milliarder kroner i 2014 – her er medregnet 80 pct. børn og unge under 25, der ikke normalt er i den skattebetalende alder.

På den baggrund udtalte Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau, at integrationen er slået fejl.

»Jeg synes, at det er et katastrofalt højt tal, som vi belaster de offentlige finanser med,« sagde DF-formanden.

DF's gruppeformand, Peter Skaarup, anerkender, at der er solstrålehistorier i integrationsindsatsen, men fastholder, at det samlede billede for Danmarks økonomi også i fremtiden er yderst dystert som følge af indvandringen.

»Vi var jo ikke nogen stor tilhænger af trepartsaftalen, netop pga. IGU og dagpengeretten, som man giver på et spinkelt grundlag, hvor andre sparer op i mange år. Og når man ser på rapporten samlet set, må man konstatere, at integrationen er slået fejl. Regningen vil stige i mange år, hvis vi ikke får begrænset tilstrømningen,« siger Peter Skaarup, der kalder det en utopi at forestille sig, at flygtninges erhvervsfrekvens kommer op på det danske niveau, især når det gælder kvinderne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar for Kommunernes Landsforening og finansminister Kristian Jensen. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Den treårige venten på familiemedlemmer som stramningerne har sat i værk, er hverken god for integrationen eller det danske samfund.

Karsten Aaen, Britta Hansen, Carsten Munk, Carsten Mortensen, Erik Kall, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Påske er ikke kristen hellig dag? jeg har ikke noget problem med det men jeg er en let forvirret, er det påske vi kender eller en anden paaske. i en tid hvor der tales om religion for eller imod. mest imod og så påske...

Kim Houmøller

Billedet til artiklen beskriver hvad der foregår. Et frisør fag i frit fald grundet indvandring af ufaglærte. Hele gader i København er fyldt med frisører med udenlandsk baggrund. En stor berigelse mener nogen. Vi kan bare konstatere at de danske frisører lukker, fordi de ikke kan konkurrere på de lave priser som tilbydes. En forklaring kan være det nærmest er umuligt at finde en frisør med kasse apparat. Kun kontanter modtages, og hvorfor det?

Jan Weis, Henrik Brøndum, Flemming S. Andersen, Henrik Andersen, Ole Christiansen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Arne Stensgaard Berg

Kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men jeg har en formodning om, at DF vil hævde, at "integrationen er slået fejl", om så samtlige asylsøgere og migranter i Danmark havde fuldtidsjob... Det er jo lissom blevet Dansk Folkepartis udgave af "Og i øvrigt mener jeg Karthago bør ødelægges".

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Touhami Bennour anbefalede denne kommentar

@Kim Houmøller
Hvis borger "udenlandsk baggrund" ikke er i arbejde, så er de samfundsnassere og hvis de i arbejde og er selvstædige erhvervsdrivende så "tager de danskernes job og arbejder sort".

Hvad skal de dog gøre?

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming S. Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Kim Houmøller

Der har til dels været faldende priser hos frisører. Det har den fordel, at selv kontanthjælpsmodtagere kan blive klippet en gang imellem!

Og ellers var jeg lige ved at skrive præcis det samme som Adam Yahya!

Adam yahya, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Adam yahya og Britta Hansen - De skal naturligvis betale den skat som andre skal. Nytter ikke noget at fuske sig igennem som i to åbenbart synes man bør gøre. Af samme årsag tager jeg til Sverige, når håret skal klippes. Her tager de imod kort; noget som danske frisører åbenbart ikke længere ynder.

Flemming S. Andersen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Jo vel er det da en succes.

Med 6000 i praktikpladser, så skal løn niveauet nok holdes i de berørte brancher, så alene af den grund skal vi have langt flere flygtninge/indvandrere.
Et lavere løntryk giver større overskud og regnskaber der betyder at vi kan sikre at velfærdsstaten ikke kommer i fare, og det er faktisk ligegyldigt om de ansatte flygtninge kan producere en hujende tom fis, for overskuddet ved løntrykkeriet af deres tilstedeværelse er nok til en bedre forretning.

Nåja, selvfølgelig også med en lavere velfærd til følge, fordi omfordelingen bliver samlet set lavere, men det skader jo hverken eliten eller statsøkonomien, så fuld fart frem med flere flygtninge, lavere lønninger, lavere ydelser, billigere eksportvarer og lavere skatter for høje indkomster og selskaber.

Og hvis vi laver en errobringskrig et eller andet sted for at sikre billig olie og sager, så sættes der skub i flygtningestrømmene, billig olie og billig arbejdskraft.

Det allerbedste er at venstrefløjen er den allerbedste allierede i at støtte denne "evighedsmaskine", for bare man siger løsnet "humanisme", så råber de op om at vi skal hjælpe hele Afrika, mellemøsten, Asien og anbtringe dem i praktik på det danske arbejdsmarked, og så bilder vi dem ind at deres humanisme er en succes og en indtægt for landet.

Britta Hansen

Kim Houmøller

Jeg havde ikke gennemskuet bagtanken i din første kommentar. Selv har jeg fundet frisører, der netop ikke tager de høje priser - OG tager kort! Det er på ingen måde nødvendigt at svigte det danske land ved at drage til udlandet for at blive klippet.

Adam yahya, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Både min arabiske og min syriske frisør har kasseapparat, og selvom kun den ene af dem tager imod kort, tager de begge mobilepay.
De danske frisører, jeg kender, har hænderne fulde, og priserne ser OK ud stadigvæk.

Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Steffen Gliese
Du har problemer med kulturelle tilhørsforhold tror jeg. "min arabisk og min syrisk frisør.." arabisk gælder for begge, det siger noget om kultur kreds men syrisk siger om landet navn, i so fald behøver det ikke at være araber, han kan være kurder? eller jøde; en kristen derimod kan kaldes araber, idet han er araber af kultur.

Kigger man den her analyse (fra 2016) på side 8, vil man se det her:

http://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/hv...

Nemlig at lige mange drenge og piger med dansk oprindelse som ikke-vestlig oprindelse (inkl. flygtninge mm). er i gang med at uddanne sig, nemlig omkring 62-64 procent! Men det er der ingen, der taler højt om, vel!

Kigger man på tabel 8 (ligeledes på side 8) vil man se at 46 % af kvinderne nu går på en videregående uddannelse mod kun 34 procent af deres mødre; for mænd er de tilsvarende til hhvs. 39 procent og 29 procent. Ingen snakker heller ikke alt for højt om dette her, vel? Hvorfor mon?

Altså igen: fokus på positive ting og sager ift. indvandrere, flygtninge - og deres efterkommere mm.

Steffen Gliese, Britta Hansen, Adam yahya og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Kim Houmøller
medmindre du er ansat hos Skat og har fuld indsigt i frisøre med "udenlandsk baggrunds" skatteforhold, så vil jeg sige at det er desværre dine fordomme der er gået over gevind her.

Underligt at en person der er så bekymret for den danske statskasse,i protest VÆLGER at købe sine ydelser i et ANDET LAND.

Men det er jo heller ikke deres Skatteforhold du har noget imod vel...