Læsetid: 14 min.

Hvorfor går Julian Assange ikke bare på pension?

WikiLeaks er smeltet sammen med skaberen Julian Assange på godt og ondt og har skabt skiftende fjender på tværs af politiske skel. Med 11 år og millioner af lækkede dokumenter bag sig ser vi tilbage på et WikiLeaks, der ifølge kritikere har rykket sig fra de oprindelige idealer om åben oplysning til selv at være et lukket, politisk magtorgan
Julian Assange med en killing på den ecuadorianske ambassade i London.

Julian Assange med en killing på den ecuadorianske ambassade i London.

Wikileaks

28. april 2017

I begyndelsen var WikiLeaks en slags dropbox for whistleblowere og en hjemmeside med det formål at offentliggøre hemmelig information, som magtfulde aktører ellers helst ville holde for sig selv.

Ideen blev undfanget af australieren Julian Assange, der allerede som ung blev retsforfulgt i Australien for hacking og senere skrev en slags manifest – »Konspiration som Regeringsførelse« – hvor han nedfældede de tanker, der senere blev til WikiLeaks.

Teksten handler om kampen mellem individet og institutionerne, om at bruge teknologi til at »forhindre vigtig kommunikation mellem autoritære sammensvorne« og om at »skabe stærke incitamenter for mere humane former for regeringsførelse«.

Det kulminerede i 2006 med en platform, hvor alle kunne lække dokumenter, uden at det nyskabte WikiLeaks – eller Julian Assange – ville vide, hvem de var. Kildebeskyttelse var kernen, og intet dokument var for småt eller ubetydeligt.

Det var det, der tiltrak den dengang 25-årige aktivist Herbert Snorrason tilbage i 2009, hvor han kom i kontakt med WikiLeaks og blev en del af deres team, efter organisationen havde lækket den islandske bank Kaupthings udlånspolitik. Banken, der var med til at trække Islands økonomi ned under finanskrisen.

»Det interesserede mig at bruge teknologi til drastisk at ryste op i den eksisterende politik- og medieverden. Og allermest interessant var det, at alle kunne uploade et dokument, og så kom det ud. Det var ideen, altså med mindre der var tale om private sundhedsdata, eller dokumenterne ikke holdt vand,« siger Snorrason over en telefon fra Island.

Efter 11 år og millioner af lækkede dokumenter er Wikileaks smeltet sammen med Julian Assange på godt og ondt, og nu vil den amerikanske regering have Assange udleveret fra sit fem år lange skjul på den ecuadorianske ambassade i London
Læs også

Siden er millioner af dokumenter blevet lækket, og »verden står i gæld til WikiLeaks’ whistleblowing«, som den undersøgende journalist og vært på Democracy Now! Amy Goodmann, skriver i The Guardian.

Men Julian Assange selv bor indelukket på Ecuadors ambassade i London.

Og selv om Donald Trump udtalte under valgkampen, at han »elsker WikiLeaks,« går hans egen regering nu efter at få Julian Assange udleveret og retsforfulgt for at have lækket dokumenter, der ifølge regeringen er sivet direkte fra russiske hackere. Også selv om de pågældende dokumenter muligvis hjalp Trump til sejren ved at miskreditere Demokraterne og Hillary Clinton.

Det er blot seneste slag mod skaberen Julian Assange og WikiLeaks, der af kritikere anses for selv at være blevet både magtfuldkommen og uigennemskuelig – organisationen har ikke offentliggjort sine regnskaber over private donationer siden 2012, og Julian Assange er nu WikiLeaks’ eneste reelle talerør.

2006- 2009: Udvalgte lækager fra de første år

Guantánamo Den første store offentliggørelse kom i marts 2007, hvor WikiLeaks lækkede en kopi af standardprocedurerne for behandling af indsatte på Guantánamo. Dokumentet viste blandt andet, at fangerne blev groft mishandlet og gemt væk under besøg af Røde Kors – noget militæret tidligere havde nægtet.

Ansatte i lejren i Guantánamo eskorterer en fange af sted. WikiLeaks har blandt andet lækket talrige oplysninger om behandlingen af fangerne.

Shane T. MCCOY

Sarah Palin: I 2008 offentliggjorde WikiLeaks indholdet af en Yahoo e-mail-konto tilhørende den tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin, der under valgkampen fik kritik for at bruge sin private e-mail til at sende arbejdsrelaterede beskeder.

Scientology: WikiLeaks offentliggjorde samme år en række hemmelige dokumenter om hierarkiet i den religiøse organisation Scientology, som Assange har kaldt en ’pengeskabende kult’.

BNP-lækket: WikiLeaks offentliggjorde en medlemsliste med navne, adresser og alder på medlemmer af det stærkt højreorienterede engelske parti British National Party (BNP).

Bilderberg-lækket: Over en lang periode fra 2009 og frem offentliggjorde WikiLeaks referater og mødedetaljer fra en lang række møder i den magt- og hemmelighedsfulde Bilderberg-gruppe helt tilbage til 1955.

De massive lækager og samarbejde med medier

I perioden frem til de gigantiske lækager i 2010 vandt WikiLeaks priser fra både Amnesty International og The Economist, mens lækagen om behandlingen af fanger på Guantánamo gjorde WikiLeaks populær på den Bush-kritiske venstrefløj.

WikiLeaks blev for alvor verdenskendt, da de offentliggjorde hemmeligheder fra Irakkrigen og krigen i Afghanistan samt afslørende indberetninger – alt sammen lækket af soldaten Chelsea Manning.

Der var ikke længere tale om enkelte dokumenter men derimod gigantiske datasæt, og i en periode samarbejdede WikiLeaks med de store medier The New York Times, The Guardian og tyske Der Spiegel om at bearbejde de tusindvis af data.

I denne periode begyndte Julian Assange lige så stille at tale meget om »maksimal indflydelse« som målet for WikiLeaks’ lækager. Men da de store læk begyndte at trække overskrifter i 2010, troede Herbert Snorrason, at der mere var tale om undtagelser end reglen. For ham var idealet ikke mest mulig politisk indflydelse, men derimod at alle dokumenter havde berettigelse – også selv om Julian Assange og WikiLeaks ikke kom på forsiden.

»Ideen var jo at udvikle en almennyttig platform,« siger han. 

2010-2015: De store historier – et udpluk

Helikopter-lækket: Wikileaks offentliggjorde 4. april 2010 en hemmelig video, der viser amerikanske styrker skyde civile mål i Bagdad fra helikoptere i 2007. Her dræber de amerikanske styrker en irakisk fotograf og hans chauffør, mens de efterfølgende åbner ild mod personer, der lader til at standse for at hjælpe dem, mens to børn bliver hårdt såret.

Billedet fra en amerikansk helikopters sigtekorn over Bagdad blev senere bekræftet af USA. Foto fra Wikileaks

Den afghanske krigsdagbog: WikiLeaks offentliggjorde i 2010 92.000 dokumenter til medierne om krigen i Afghanistan, der blandt andet indeholdt informationer om civile drab. Reporters Without Borders kritiserede efterfølgende Wikileaks, fordi identiteten på flere afghanere, der havde samarbejdet med amerikanerne, ikke var blevet sløret.

De irakiske krigsdokumenter: WikiLeaks udleverede i efteråret 2010 400.000 hemmelige amerikanske militærrapporter til en række internationale medier som The New York Times, The Guardian, Der Spiegel og såmænd også Information. Der var tale om den største lækage i amerikansk militærhistorie. Fangemishandling og flere civile dødsfald blev afsløret, og som resultat anmodede FN’s torturundersøger den daværende præsident Obama til at lancere en fuld undersøgelse af USA’s involvering i overskridelser af menneskerettighederne i Irak.

Cablegate: I november 2010 offentliggjorde WikiLeaks 250.000 telegrammer fra de amerikanske ambassader rundt i verden sendt fra og til udenrigsministeriet i Washington. Her fremgik det blandt andet, at Saudi Arabiens konge havde bedt USA om at ’skære hovedet af slangen’ med henvisning til Irans atomprogram, mens Putin blev kaldt en ’alfahan’ og Tysklands kansler Angela Merkel omtaltes som en leder, der ’undgår risici og sjældent er kreativ’.

Tunesien og Det Arabiske Forår: WikiLeaks offentliggjorde i december 2010 korruptionsmistanker om den daværende præsident Zayn al-Abidin Ben-Ali i Tunesien. Det forstærkede oprøret i Tunesien og er, særligt af Assange selv, blevet udlagt sådan, at WikiLeaks var en direkte medvirkende faktor til, at præsidenten blev væltet.

Syrien-lækket: WikiLeaks begyndte i juli 2012 at offentliggøre de såkaldte ’Syria Files’, som indeholder millioner af e-mails fra syriske politiske figurer, ministerier og virksomheder tilbage til 2006.

Sony-hacket: Sony blev angiveligt hacket af Nordkorea i 2014, og WikiLeaks offentliggjorde i 2015 tusindvis af dokumenter og e-mails, der ifølge Sony var stjålet. I den forbindelse argumenterede Julian Assange for, at det var i offentlighedens interesse alligevel at vise materiale om »det indre arbejde i en indflydelsesrig multinational virksomhed«.

Personkulten Assange

Ligesom flere andre afhoppere begyndte Snorrason at tvivle på Julian Assange som en leder, da anklagerne mod ham begyndte at rulle.

Anledningen var anklagerne om seksuelle overgreb på to kvinder i Sverige. Julian Assange nægtede sig skyldig og søgte siden beskyttelse på Ecuadors ambassade i London, hvor han har boet indelukket med sin kat (der har egen Twitterkonto) siden 2012. Afhoppere har senere udtalt kritik af Assange for ikke at lytte til andre end sig selv og fokusere for meget på selvpromovering frem for de oprindelige ideer.

Når Herbert Snorrason husker tilbage, er det de samme argumenter, der var skyld i konflikterne og det endelige brud i 2010:

»Der begyndte at være et tunnelsyn, så folk blev komplet fokuserede på de læk, der trak overskrifter, mens andre, der var uenige, blev skubbet ud på sidelinjen. Der begyndte at danne sig en personkult om Julian Assange, hvor man skulle fremstå som en fælles, enig front udadtil og ikke stille spørgsmål ved hans lederskab eller uskyld.«

Assange kigger ud fra den ecuadorianske ambassade i London.

Frank Augstein

Flere brød ud under en stor splittelse af WikiLeaks i 2010, og siden har Julian Assange også raget uklar med de store medier, han tidligere samarbejdede med. The New York Times har blandt andet i en leder opfordret Assange til at trække sig med ordene:

»WikiLeaks, som er en stor og nobel idé, bør afkobles fra sin skaber, som er ingen af delene.«

Trump eller Clinton ­– Kolera eller gonorré

I samme leder bliver Assange i tilgift beskyldt for være politisk biased imod Vesten, hvis krigsførelse under George Bush var hovedmålet for de store lækager i 2010.

Spekulationerne om Assanges private holdninger blæste endnu mere op sidste år, da WikiLeaks under stor pressebevågenhed lækkede e-mails fra Demokraternes Nationale Komité (Også kaldet DNC-lækagen) til skade for Hillary Clinton kort før valget. Lækagen hjalp Trump og vendte bøtten, så aktivister helt ude på den yderste højrefløj nu støttede op om WikiLeaks.

Assange selv sagde i et interview kort efter, da han blev bedt om at vælge imellem de to kandidater:

»Du beder mig om at vælge mellem kolera eller gonorré.«

Som Information tidligere har beskrevet, sagde den berømte Fox-vært Bill O’Reilly før DNC-lækagen, at han gerne så »et lille dronehit mod Assange«, mens Sarah Palin mente, at Assange burde forfølges, »som vi forfølger al-Qaeda og Taleban-ledere«. WikiLeaks havde tidligere lækket en e-mail konto, der viste, at Palin brugte en personlig mail til arbejde.

Hendes holdning ændrede sig drastisk med DNC-lækagen, hvor Palin skrev en lang undskyldning på Facebook og støttede op om informationerne, »der aldrig var kommet ud, hvis det ikke var for Julian Assange«.

En libertær på den magtpolitiske arena

»Det er jo ikke, fordi hun går ind for mere åbenhed, men fordi det går ud over de andre,« siger overvågningsskribent Peter Kofod, der har fulgt WikiLeaks tæt og løbende har haft kontakt med flere involverede.

»Førhen var det de venstreorienterede, der typisk syntes, WikiLeaks var fedt, fordi lækagerne handlede om tiden og krigene under Bush. Højrefløjen og Fox News hadede dem og ville have sat Assange i fængsel for altid. Da de så lækkede Demokraternes mails, skiftede det lynhurtigt,« tilføjer Peter Kofod.  

Nu er det så muligvis vendt igen, hvor justitsminister Jeff Sessions vil presse den nye regering i Ecuador til at udlevere Assange, mens CIA’s nye chef, Mike Pompeo, i sin første tale kaldte Wikileaks en »fjendtlig efterretningstjeneste«. Det har fået en lang række medier og prominente debattører til at forsvare Assange – mange med T-shirt budskabet ’First they came for Assange’ – og kalde det et direkte angreb på presse- og ytringsfriheden. Heriblandt den pulitzer-vindende journalist Glenn Greenwald, der var en central del af The Guardians samarbejde med Edward Snowden om NSA-afsløringerne.

Ifølge flere iagttagere var Julian Assange aldrig selv hverken venstre- eller højreorienteret. Han var og er libertær. Som journalisten James Ball skriver på BuzzFeed efter at have været tæt på Assange under nogle af de største lækager, virker WikiLeaks for en outsider til at være noget totalt andet i dag end i begyndelsen.

Alligevel er WikiLeaks ifølge ham »på mange måder den samme modige, hensynsløse og paranoide kreation, det engang var«. Det er omgivelserne, og »den måde hvorpå det (WikiLeaks, red.)  manifesterer sig, og hvem der hepper på det, der har ændret sig«.

»Problemet nu er bare, at WikiLeaks hopper for meget på forskellige politiske historier,« siger Peter Kofod. Som eksempel kritiserer Julian Assange ofte sine fjender konfrontatorisk på Twitter og tager ifølge kritikere WikiLeaks til indtægt for sine egne agendaer.

Som eksempel nævner Peter Kofod den konspirationsteori, der uden beviser spredte sig på internettet om en pædofiliring i et pizzeria bestående af højtstående Demokrater. På baggrund af DNC-lækagen spredte #pizzagate sig online og endte med et skyderi i det pågældende pizzeria.

»I stedet for at afvise sagen som nonsens brugte WikiLeaks de samme hashtags. De gør mere af den slags for at maksimere deres indflydelse ved at få fat i de forskellige målgrupper. Lidt ligesom når en avis laver en lidt for tabloid forside. Men nu er WikiLeaks jo blevet en kæmpemæssig mikrofon, så det er problematisk,« siger Peter Kofod om eksemplet.

Samtidig har Assange og WikiLeaks modtaget skarp kritik for potentielt at have givet køb på noget af det helt centrale i skabelsen af platformen, nemlig kildebeskyttelsen. Da DNC-lækagen skabte debat om mulig russisk hacking, sagde Assange i et interview:

»Vores kilde er ikke den russiske regering.«

Men hvordan kan han vide det, hvis alt går igennem WikiLeaks’ »højtsikrede anonyme dropbox,« som de selv kalder det på hjemmesiden? Det er blot endnu ét af de punkter, der får kritikere til at tvivle på Assanges troværdighed og pege på hans interesse i at blande sig i storpolitik.

Et andet eksempel er, at Julian Assange har luftet muligheden for, at en tidligere medarbejder hos Demokraterne blev myrdet på grund af DNC-lækket, fordi »vores kilder tager betydelige risici«, selv om han altså intet burde vide om, hvem der lækker hvad.

2016-2017: De seneste lækager – et udpluk

AKP-lækket: I juli 2016 offentliggjorde WikiLeaks omkring 300.000 e-mails få dage efter det blodige kupforsøg i Tyrkiet. Det skulle være interne regeringsmails, men mange af de tusinder af e-mails indeholdt private data om tyrkiske borgere, som eksempelvis telefonnumre og adresser, samt en database over næsten alle kvindelige vælgere i Tyrkiet. 

Folk gik på gaden i protest mod kupforsøget i sommeren 2016. Foto: Andalou Agency

Hillarys kamp mod Bernie – DNC-lækagen: Den såkaldte DNC-lækage ledte til, at WikiLeaks fik fat i og offentliggjorde 20.000 lækkede mails sendt til og fra Demokraternes Nationale Komité. De viste blandt andet, at magtfulde Clinton-tilhængere i partiet havde forsøgt at forhindre Bernie Sanders’ nominering.

CIA’s overvågning af telefoner og Samsung TV: Den 7. marts 2017 offentliggjorde WikiLeaks 8.000 hemmelige dokumenter om, hvordan CIA kan overvåge og spionere imod enkeltpersoner via deres telefoner eller Samsung smart tv’er. Dokumenterne viser CIA’s mulighed for at få adgang til iPhones, iPads og Android-enheder med software, der gør det muligt at aflytte eller tage billeder, uden at indehaverne er klar over det.

Hvorfor går Julian Assange ikke bare på pension?

Peter Kofod er som overvågningskritikker grundlæggende tilhænger af WikiLeaks, men finder det alligevel problematisk, at WikiLeaks selv er så uigennemskueligt.

»Målet med WikiLeaks var aldrig gennemsigtighed for gennemsigtighedens skyld. Det var retfærdighed. Men nu er de selv blevet en magtfuld aktør, og derfor bør det også gælde for dem. De står dog samtidig i et dilemma, fordi organisationen bliver angrebet af verdens mest magtfulde efterretningstjenester og regeringer med retssager og undersøgelser. Der beskytter de sig selv.«

Allerede i 2010 ønskede flere, at Julian Assange trådte tilbage. Og det krav er kun blevet mere udbredt, selv om hans støtter fortsat mener, at han er udsat for smædekampagner og urimelige angreb mod sin person.

»Der er sket en stadigt kraftigere sammensmeltning, så man nærmest ikke kan separere WikiLeaks og Julian Assange. Førhen var der tre, der udtalte sig fra WikiLeaks, og nu er der nærmest kun Julian Assange. Det er et problem uanset hvad. For hvad hvis han bliver kendt skyldig i Sverige? Eller hvis USA får fingre i ham,« siger Peter Kofod.

Selv har Julian Assange udtalt, at han bliver for at agere lynafleder, så kritikken af WikiLeaks i stedet ’bare’ bliver en kritik af ham

»Det er måske logisk, men det virker ikke. Dem, der godt kan lide Julian Assange, kan godt lide WikiLeaks, og dem, der ikke kan lide Julian Assange, er imod det,« siger Peter Kofod.  

Selv forsvarede Julian Assange under en pressekonference i 2016 sig selv og WikiLeaks' metoder i anledningen af 10-års jubilæet iført en sort T-shirt med teksten »Truth« skrevet i hvid. Her eftersøgte han en »hær« til forsvar for WikiLeaks, som han kaldte et »rebelbibliotek.« Han huskede samtidig verden på, at WikiLeaks har bearbejdet omkring »3.000 dokumenter om dagen. Det er en helvedes masse arbejde.« Samt at mange debatter om krig og korruption aldrig ville være taget i offentligheden uden WikiLeaks.

De oprindelige idealer på tilbagetog?

WikiLeaks har i forbindelse med de seneste lækager undgået at samarbejde med medier, og det har igen udsat dem for kritik, fordi de gigantiske databaser er uigennemskuelige uden bearbejdning og samtidig risikerer at sprede unødige, private oplysninger om ganske almindelige borgere.

Ifølge Assange selv har WikiLeaks »ikke taget fejl i ti år«, men et læk af påståede e-mails fra det tyrkiske regeringsparti AKP viste sig at være noget lidt andet end lovet. De fleste mails var uvæsentlige og fra privatpersoner, mens de indeholdt adresser på og private informationer om næsten alle kvindelige vælgere i Tyrkiet.

En af de tyrkiske forskere, der påpegede fejlen, blev kaldt »Erdogan-tilhænger« af WikiLeaks på Twitter, selv om hun altid har kritiseret selv samme regeringsleder. I samme periode viste DNC-lækagen sig slet ikke at være så inkriminerende for Clinton, som WikiLeaks havde lagt op til, fordi mange af de lækkede dokumenter var ret ligegyldige – heriblandt lydklip af fædre, der ringer hjem til deres koner om sen aftensmad.

WikiLeaks’ modvilje mod at skjule oplysninger om enkeltpersoner eller samarbejde med medier fik senest Edward Snowden – der afslørede NSA’s overvågningspraksis – til at gå i rette med WikiLeaks.

På Twitter skrev han: »Det har aldrig været mere afgørende at demokratisere information, og WikiLeaks har hjulpet. Men deres fjendtlighed imod selv moderat redigering er en fejl.«

Modsvaret kom prompte, og traditionen tro konfrontatorisk fra WikiLeaks, der antydede, at Snowden leflede for Clinton: »Opportunisme vil ikke give dig en benådning fra Clinton,« lød det på Twitter.

Et kort pusterum

I begyndelsen var det enestående, at WikiLeaks brugte eksisterende teknologi til at skjule whistlebloweres identitet og offentliggøre hemmelige databaser til hele verden samtidig. Men siden har de fået konkurrence. Andre platforme er kommet til, og Panamapapirerne blev lækket direkte til undersøgende journalister.

Men måske er WikiLeaks på nogle punkter på vej tilbage til rødderne. Den seneste store lækage handler om afsløringer af CIA’s muligheder for at overvåge enkeltindivider og ikke om den ene eller anden politiske kandidat.

Det giver til trods for al kritikken Peter Kofod et håb, selv om Julian Assange på flere punkter ser ud til at stå i vejen for troværdigheden.

»Man kan diskutere, hvordan de præsenterer tingene, og de bølger, de hopper med på. Men overordnet synes jeg, missionen er intakt. Og det virker med det seneste læk til, at de måske er på vej til at gøre mere af det, de blev sat i verden for at gøre. Særligt hvis de igen begynder at samarbejde mere med medier, der kan filtrere og tjekke de store lækager.«

Julian Assange har nu været buret inde på en ambassade siden 2012. Det seneste valg i Ecuador endte med en kneben sejr til den kandidat, der i hvert fald under valgkampen havde tænkt sig at blive ved med at give husly til Assange. Ifølge Trump-regeringen vil man dog prøve at presse den ecuadorianske regering.

At Julian Assange nu kan ånde lettet op efter valget i Ecuador giver ham måske med andre ord blot et kort pusterum.

Vi har forgæves forsøgt at få fat i talspersoner fra WikiLeaks til artiklen.

Denne artikel om WikiLeaks bygger på samtaler med de citerede og anonyme kilder, samt portrætter og historier om WikiLeaks og Assange i blandt andet: The New Yorker, Bloomberg, Business Insider, BuzzFeed, Time og The New York Times.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det gamle problem - Magt korrumperer og det bedste for verden og ham er at tager til Sverige hvor han har de bedste muligheder for en fair behandling.

Torben K L Jensen

Det gamle problem - Magt korrumperer og det bedste for verden og ham er at tager til Sverige hvor han har de bedste muligheder for en fair behandling.

Niels Duus Nielsen

Nej, Torben K L jensen, det bedste for verden og ham er, hvis svenskerne opgiver deres latterlige krav på at få ham udleveret på grund af en bagatel.

At tage til Sverige indebærer en lille mulighed for at blive udleveret til USA, hvor han kan være helt sikker på, ar han ikke får en fair behandling. Chelsea Manning blev benådet af Obama - hvem forestiller sig at Trump skulle benåde Assange?

Mette Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Steen Sohn og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eigil Thomassen

Svenskerne er jo ikke interesseret i at klargøre sagen. Så havde forlængst sendt et par jurister til London for at afhøre JA. Når Muhammed ikke vil komme til bjerget, aå må bjerget komme til Muhammed...

Hvis nogen tror Assange kan sætte sineben på et fortov uden for ambassaden uden engelsk polititager ham og afleverer ham til amerikanerne - så er de meget godtroende!

Der findes ingen fejlfrie mennesker.

Men det er svært at forestille sig hvordan vores billede af magt ville havde været foruden Wikileaks og Snowden.

Troels Brøgger

Majoriteten af mindre lande burde gå sammen og sige til USA: I får ham IKKE, hold op med at forfølge ham og se på de uhyrligheder I selv har begået.