Læsetid: 9 min.

Jurister: Danmark må ændre praksis efter dom fra menneskerettighedsdomstolen

En nylig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør føre til en markant lempelse af den danske praksis for humanitære opholdstilladelser. Den vurdering kommer fra en række jurister midt i diskussionen om, hvorvidt domstolen går for vidt med sin såkaldte dynamiske fortolkningspraksis
I 2013 blev Sara udvist til Uganda, selv om Justitsministeriet var klar over, at det præparat, som holder Saras hiv-infektion nede, ikke var tilgængeligt gennem det offentlige sundhedssystem i Uganda. Af frygt for stigmatisering er Sara et dæknavn. 

I 2013 blev Sara udvist til Uganda, selv om Justitsministeriet var klar over, at det præparat, som holder Saras hiv-infektion nede, ikke var tilgængeligt gennem det offentlige sundhedssystem i Uganda. Af frygt for stigmatisering er Sara et dæknavn. 

Sigrid Nygaard

25. april 2017

Efter at have nærstuderet en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er en række eksperter i udlændingeret enige om, at dommen bør føre til en ændring af et vigtigt hjørne af dansk udlændingepolitik.

Ifølge seniorforsker og ph.d. Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder vil dommen formentlig indebære, at Danmark fremover må give såkaldt humanitær opholdstilladelse til mellem 100 og 200 personer om året – personer, som med myndighedernes nugældende praksis i stedet får afslag.

Sidste år fik tre personer humanitært ophold i Danmark.

Dommen er fra december 2016 og drejer sig om en 59-årig georgisk mand ved navn Paposhvili, der havde anlagt sag mod Belgien, fordi de belgiske myndigheder ville udsende ham. Med dommen lægger EMD op til en mere liberal praksis end tidligere. Og det skal Danmark rette sig efter.

»Folketinget har inkorpereret menneskerettighedskonventionen i dansk lov. Det har som konsekvens, at vi skal følge dommene fra EMD. Når der kommer ny praksis fra domstolen, skal Danmark indrette sig efter den,« forklarer Peter Vedel Kessing.

Han har beskrevet dommen i en artikel i det nye nummer af publikationen EU-ret & Menneskeret, hvor han forklarer, hvorfor Inger Støjbergs ministerium bør ændre praksis i forhold til de humanitære opholdstilladelser.

Kort fortalt mente EMD-dommerne nemlig, at det var en overtrædelse af menneskerettighedskonventionens artikel tre om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, at Belgien ville udvise Paposhvili, som led af en række alvorlige sygdomme som f.eks. kronisk leukæmi, til Georgien.

Ifølge dommen var det afgørende, at de belgiske myndigheder ikke havde foretaget en selvstændig vurdering af, om Paposhvili reelt ville kunne få en livsnødvendig behandling mod sine sygdomme, hvis han blev sendt retur til sit hjemland.

Enig i konklusion

Lektor og ph.d. Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet, der har skrevet en artikel om Paposhvili-dommen til Ugeskrift for Retsvæsen, er enig med Peter Vedel Kessing.

»I og med at menneskerettighedskonventionen er en del af dansk ret, skal danske myndigheder overholde den, når andet ikke udtrykkeligt fremgår af Udlændingeloven. Myndighederne er derfor forpligtet til at ændre praksis og foretage en konkret undersøgelse af, om en alvorlig syg udlænding kan modtage relevant behandling i hjemlandet,« siger hun.

Dommen fra EMD kommer på et tidspunkt, hvor der blandt flere partier er en modstand mod domstolens såkaldte dynamiske fortolkning, hvor dommerne i den ene afgørelse efter den anden udvider den oprindelige rækkevidde af menneskerettighedskonventionen. En af de politikere, der bestemt ikke bryder sig om den udvikling, er Martin Henriksen (DF):

»Regeringen skal være tilbageholdende med at lempe praksis på baggrund af den dom. Vi vil foreslå, at man som minimum ser tiden an. DF ser ikke nogen grund til at have en for lempelig praksis, og vi har været tilfredse med den praksis, der har været de senere år, hvor man kun har givet humanitær opholdstilladelse i få tilfælde.«

Jan E. Jørgensen (V) tror ikke, at det bliver nødvendigt med »en decideret praksisændring«, som han siger og tilføjer:

»Selvfølgelig skal man fremover fortolke det i overensstemmelse med dommen. Men det vil formentlig kun dreje sig om ganske få tilfælde, så det kommer ikke til at vælte hverken det ene eller andet.«

Rune Lund (EL) er derimod tilfreds med EMD-dommen.

»Hvis man giver afslag til mennesker, der ikke har reel mulighed for at skaffe livsvigtig medicin i hjemlandet, risikerer man at sætte deres liv på spil, når man udsender dem. Det ønsker vi ikke. Dommen sætter spørgsmålstegn ved den stramme danske praksis for humanitært ophold,« forklarer Rune Lund.

Også professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet vurderer, at Peter Vedel Kessings konklusion om en kommende praksisændring »forekommer velbegrundet«, som han skriver i en mail. Samme budskab kommer fra lektor Peter Starup fra Syddansk Universitet.

»Det forekommer oplagt, at man i større udstrækning skal se på den reelle mulighed for behandling, og om der sker en væsentlig forværring i den pågældendes resterende levetid. Så dommen må medføre en lempelse af de danske myndigheders praksis i forhold til tidligere,« siger Peter Starup.

Adjunkt og ph.d. Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet mener ligeledes, at de danske myndigheder må rette ind efter den nye dom:

»Myndighederne kan juridisk set ikke gøre andet end at ændre praksis, så den harmonerer med den her dom, uanset om man politisk kan lide det eller ej,« siger han.

»Men mon ikke ministeriet som modtræk overvejer den tidsmæssige udstrækning af humanitært ophold og rettighederne forbundet dermed?«

Det har ikke været muligt at få en kommentar om Paposhvili-dommen fra Inger Støjberg (V) eller Udlændinge- og Integrationsministeriet.

»Vi har fået nogle spørgsmål fra Folketinget, som tager udgangspunkt i dommen. Vi ønsker at besvare dem først,« har ministeriets presseenhed meddelt.

Dynamisk fortolkning?

Paposhvili-dommen vil ifølge juristerne indskrænke staternes manøvrerum på udlændingeområdet, når det drejer sig om udsendelse af alvorligt syge udlændinge. Afgørelsen vil derfor af nogle blive opfattet som endnu et udtryk for domstolens dynamiske fortolkning.

»Ja, der er ingen tvivl om, at dommen er udtryk for en dynamisk fortolkning,« vurderer Peter Vedel Kessing.

»Det fremgår jo ikke umiddelbart af den korte ordlyd i artikel tre, at man ikke må udsende alvorligt syge udlændinge til et land, hvor de ikke kan få den livsnødvendige behandling.«

’Langt de fleste, som kritiserer menneskerettighederne, kritiserer sådan set ikke så meget indholdet i dem, men den religiøse status, som de har fået,’ siger professor og idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz.
Læs også

Også Louise Halleskov Storgaard vurderer, at Paposhvili-dommen vil være »nyt brænde til bålet« med kritik af EMD’s dynamiske fortolkning på udlændingeområdet.

I sit regeringsgrundlag har VLAK-regeringen netop bebudet et opgør med EMD’s dynamiske fortolkning:

»Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneske­rettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.«

Regeringen vil derfor afholde »en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet«, som det også hedder i regeringsgrundlaget.

Men som Peter Vedel Kessing påpeger, så var det nu også en dom fra EMD, der i 2010 førte til en skærpelse af de danske myndigheders praksis med at tildele humanitær opholdstilladelse. Den gang gik dommen bare den modsatte vej end Paposhvili-dommen.

I dommen N mod UK fra 2008 fastslog domstolen således, at det ikke var i strid med artikel tre at udsende en alvorlig AIDS-syg ugandisk kvinde, selv om det var uvist, om hun ville kunne få adgang til den nødvendige behandling i Uganda.

Selv om kvindens forventede levetid ville blive markant forkortet, stred det ifølge EMD ikke mod konventionens forbud mod umenneskelig behandling at sende hende tilbage til Uganda. Kun i de tilfælde, hvor udlændingen var terminalt syg og på gravens rand, ville en udsendelse ifølge EMD’s praksis kunne være i strid med artikel tre.

»Da den daværende udlændingeminister Birthe Rønn Hornbech i 2010 skærpede den danske praksis med en ændring af udlændingeloven, henviste hun netop til EMD’s dom fra 2008,« siger Peter Vedel Kessing.

Med stramningen i 2010 blev det muligt at udsende udlændinge, uanset om de reelt havde råd eller ej til at anskaffe sig den nødvendige medicin i deres hjemland, og virkningen kan direkte aflæses i antallet af givne tilladelser: Mens der i perioden 2004-09 ifølge Peter Vedel Kessing i gennemsnit blev givet knap 200 humanitære opholdstilladelser i Danmark om året, sank antallet til gennemsnitligt 55 opholdstilladelser i 2011-16 med et lavpunkt på kun tre opholdstilladelser i 2016.

Jesper Lindholm er enig i, at Paposhvili-dommen vil blive set som et udtryk for en dynamisk fortolkning, men peger på, at EMD tilsyneladende ikke selv ser det sådan.

»Storkammeret ændrer på enkelte af de forudsætninger, der fastlægges i N mod UK, og siger, at den retspraksis, der siden fulgte fra domstolens lavere kamre »bør præciseres« for at gøre menneskerettighedsbeskyttelsen af alvorligt syge udlændinge reel,« siger han.

»Storkammeret ændrer den tidligere praksis, fordi den anses for ukorrekt, men anvender ikke i den forbindelse de vanlige vendinger om dynamisk fortolkning.«

Opgør med tidligere praksis

Selv om Paposhvili-dommen fører til en ændring af den nuværende danske praksis, vil det ifølge Peter Vedel Kessing ikke være en »voldsom ændring«.

»Det svarer bare til, hvad der var den danske praksis før 2010, hvor de danske myndigheder også konkret skulle vurdere, om en person reelt kunne få adgang til den nødvendige medicin, inden der blev truffet beslutning om udsendelse.«

Fremover vil der således skulle gives humanitære opholdstilladelser ikke kun til udlændinge, der lider af en uhelbredelig sygdom og er terminalt syge, men også til udlændinge, der ved en udsendelse risikerer en alvorlig, hurtig og irreversibel forværring af deres helbred, og hvor udsendelsen enten fører til intense lidelser eller til en væsentlig kortere levetid.

»Den nye dom fra EMD er et udtrykkeligt opgør med domstolens tidligere meget restriktive praksis i forhold til sygdomskriteriet,« siger Peter Vedel Kessing.

Han vurderer, at det vil bringe antallet af tildelte humanitære opholdstilladelser tilbage til et niveau på mellem 100 og 200 årligt.

»En humanitær opholdstilladelse vil således stadig have undtagelsens karakter, men vil ikke som i dag være tæt på umulig,« som han siger.

Politikere om Paposhvili-dommen
 

Jan E. Jørgensen, V:

»Jeg synes ikke, at man lægger op til den helt store ændring. Man kan sagtens fremover give humanitær opholdstilladelse og være i samklang med både dommen og det i dag gældende praksisnotat. Humanitære opholdstilladelser er dilemmafyldte. På den ene side er det syge mennesker, der kan få en bedre behandling i Danmark end i deres hjemland. Men hvis det på den anden side er det eneste kriterium, kunne vi opleve en tilstrømning af syge mennesker. Det er desværre ikke muligt bare at give humanitære opholdstilladelser, selv om man kan have ondt af de mennesker, det drejer sig om.«

Martin Henriksen, DF:

»Grundlæggende synes vi ikke, det er Danmarks opgave at give lægehjælp til andre landes borgere, når deres eget land ikke er i stand til at sørge for egne borgere. I Danmark har vi en tendens til pr. automatik at ændre vores lov, hvis der kommer en afgørelse i forhold til et andet land. Vi har en tendens til at være for flittige i flinkeskolen. Selv om man vil overholde konventionerne, så er der også plads til fortolkninger, og der er en tendens til, at vi fortolker til ugunst for os selv. Jeg er selv medlem af Europarådet, og jeg håber, at Danmark kan gøre op med det, når vi har formandskabet for Europarådet, så vi kan få sendt et klart signal til EMD om, at den ikke altid skal udvide anvendelsesområdet for konventionen og tildele flere rettigheder til udlændinge.«

Rune Lund, EL:

»Reglerne om humanitært ophold har siden 2010 været urimeligt stramme. Det betyder, at mennesker får afslag på humanitært ophold, selv om de i hjemlandet bor hundredvis af kilometer fra nærmeste apotek, eller selv om de ikke har en jordisk chance for at betale for dyr, livsvigtig medicin. I 2016 blev der kun i tre tilfælde givet humanitær opholdstilladelse. Tallet var tidligere langt højere, selv om humanitært ophold altid har været givet rent undtagelsesvis.«

»Som Peter Vedel Kessing skriver i sin artikel, er der tale om en lille gruppe alvorligt syge, yderst sårbare og traumatiserede udlændinge. Selv hvis man genindfører reglen om, at medicin skal være reelt tilgængelig i hjemlandet, for at der kan gives afslag, vil det fortsat være undtagelsen, at der gives humanitært ophold.«

Rettelse

I denne artikel blev Venstres Jan E. Jørgensen og Dansk Folkepartis Martin Henriksen ved en fejl citeret for samme udsagn. Citatet var retteligt Jan E. Jørgensens. Martin Henriksen skulle have været citeret for følgende:

»Grundlæggende synes vi ikke, det er Danmarks opgave at give læ- gehjælp til andre landes borgere, når deres eget land ikke er i stand til at sørge for egne borgere.I Danmark har vi en tendens til pr. automatik at ændre vores lov, hvis der kommer en afgørelse i forhold til et andet land. Vi har en tendens til at være for flittige i flinkeskolen. Selv om man vil overholde konventionerne, så er der også plads til fortolknin- ger, og der er en tendens til, at vi fortolker til ugunst for os selv. Jeg er selv medlem af Europarådet, og jeg håber, at Danmark kan gøre op med det, når vi har formandskabet for Europarådet, så vi kan få sendt et klart signal til EMD om, at den ikke altid skal udvide anvendelses- området for konventionen og tildele flere rettigheder til udlændinge.«

Det er nu korrigeret. Information beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Pia Qu
  • Niels Duus Nielsen
Hans Larsen, Pia Qu og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, for nu skal man også tage hensyn til, hvor langt der er til næste velassorterede apotek ... ;-)

Bjarne Frederiksen, Martin Sørensen, Henrik Keller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henrik Keller

Efterhånden er menneskerettighederne udstrukket til det groteske.
Menneskerettighedsdomstolen agerer politisk og konventionerne bør laves om. Ellers bør vi træde ud af dem.
Rækkevidden af denne dom kan være ødelæggende for et velfærdssamfund, hvor der bl.a er ret til vederlagsfri behandling.
Efter denne dom kan alle verdens kronisk syge fra fattige lande/lande med dårligt sundhedsvæsen melde sig ved grænsen og anmode om asyl. De kan så senere afvise at rejse under henvisning til deres sygdom.
Det er mange mennesker, det drejer sig om og, hvis rygtet om gratis behandling breder sig, vil det danske sundhedsvæsen blive skudt i sænk.
Man kan heller ikke have et forsikringsselskab, der udbetaler store beløb til ikke-abonnenter.
En ting er, at man i udvalgte tilfælde kan tildele folk ophold af humanitære grunde, men det bør ikke være en ret.

Det er stadig interessant, hvor længe vi skal kunne drives rundt i vores egen manege af vores egne love og konventioner bevidst vendt mod os selv af kræfter, igen ’noget som katten har slæbt ind’, og som ikke selv, bare i et øjebliks forsøg på at tilpasse sig, har tænkt sig at leve op til selvsamme civiliserende samfundskontrakter til opretholdelse af fredsbevarende demokratiske tilstande …