Læsetid: 5 min.

Kontanthjælpsloftet presser handicappede til at spare på mad og medicin

Handicappede føler sig tvunget til at skære ned på basale fornødenheder som mad og medicin, efter kontanthjælpsloftet blev indført, viser en rundspørge foretaget af Danske Handicaporganisationer. Socialdemokratiet kalder det »uværdigt« og mener, kontanthjælpsloftet rammer handicappede alt for hårdt
Rico Nielsen er en af de adskillige tusinde mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse har fået beskåret deres ydelser som følge af kontanthjælpsloftet. En stor del af dem må spare på medicin og mad. Det viser en rundspørge, Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført blandt 233 handicappede kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af loftet. 32 procent svarer, at de har måttet spare på medicin.

Rico Nielsen er en af de adskillige tusinde mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse har fået beskåret deres ydelser som følge af kontanthjælpsloftet. En stor del af dem må spare på medicin og mad. Det viser en rundspørge, Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført blandt 233 handicappede kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af loftet. 32 procent svarer, at de har måttet spare på medicin.

Sille Veilmark

6. april 2017

Adskillige tusinde mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse har fået beskåret deres ydelser som følge af kontanthjælpsloftet. En stor del af dem må spare på medicin og mad. Det viser en rundspørge, Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført blandt 233 handicappede kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af loftet.

32 procent svarer, at de har måttet spare på medicin, 49 procent har skåret i madbudgettet, mens 58 procent tilkendegiver, at de har opgivet visse fritidsaktiviteter såsom sport og foreningsmedlemskab.

»Hvis man er presset på helt grundlæggende ting som mad og medicin, har man mindre energi til at fokusere på at opnå beskæftigelse eller arbejde med de problemer, der står i vejen for, at man kommer i job,« siger Thorkild Olesen, formand for DH.

S: Ikke overrasket

Socialordfører for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, er ikke overrasket over, at handicappede føler sig hårdt ramt af kontanthjælpsloftet.

»Vi har hele tiden påpeget, at store grupper af handicappede borgere ville blive berørt. Regeringens eneste svar har været, at de handicappede i så fald er på den forkerte ydelse. Men det er ikke tilfældet. Mange handicappede kan godt arbejde og vil utrolig gerne ind på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Socialdemokratiet og Radikale Venstre støtter nu op om den tidligere reformfortaler, økonomiprofessor Nina Smith, som i gårsdagens Information talte for at hæve produktiviteten gennem uddannelse og opkvalificering frem for at øge arbejdsudbuddet.
Læs også

Men handicappede kommer ikke tættere på et job ved at have færre penge til rådighed, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. I stedet bør man gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt for handicappede og sørge for, at ledige med udfordringer har ordentlige forhold, mens de er jobsøgende.

»Vi taler om folk, som er handicappede eller syge. Der bør vi som samfund være i stand til at give dem et værdigt liv, og det mener jeg ikke er tilfældet nu, hvor rådighedsbeløbene er meget, meget små«, siger hun.

DF: Behov for revision

Dansk Folkeparti, der selv var med til at gennemføre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, erkender, at reglerne ikke i alle tilfælde fungerer efter hensigten.

»Det er ikke rimeligt, at handicappede skal spare på medicin, de har behov for. Nu har reformen fungeret i et par år, og der er i vores optik nogle elementer, som ikke fungerer efter hensigten. Så sent som i dag (onsdag, red.) har jeg rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om, at DF mener, det er på tide at kigge på en revision af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,« siger socialordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted.

Da kontanthjælpsloftet trådte i kraft, fik Rico Nielsen 2.200 kroner mindre udbetalt om måneden. Det har haft voldsomme konsekvenser ham. Stik imod sin psykolog og distrikspsykiatriens anbefalinger måtte han afbryde sin behandling
Læs også

– Hvilke elementer fungerer ikke efter hensigten?

»Der er mange handicappede, som slet ikke burde være i kontanthjælpssystemet, men i fleksjob eller på førtidspension. Derudover skal ’aktivitetsparate’ gøres klar til arbejdsmarkedet, og noget tyder på, at det er langtfra er alle, der får den hjælp. Det er en af de ting, vi skal kigge på,« siger Bent Bøgsted.

Rammer de svageste

I alt har 51.000 mennesker fået nedsat deres ydelser på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det fremgår af et svar, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for nyligt gav Beskæftigelsesudvalget.

Kontanthjælpsmodtagere deles op i to kategorier : ’aktivitetsparate’ og ’jobparate’. Betegnelsen ’aktivitetsparate’ gives til ledige med udfordringer, der gør, at de ikke umiddelbart er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet. 70 procent af de ledige, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, er visiteret som ’aktivitetsparate’, har ministeren tidligere oplyst.

Undersøgelser fra enkelte kommuner viser, at 70 til 80 procent af de ’aktivitetsparate’ enten har et handicap eller en funktionsnedsættelse, fortæller Thorkild Olesen. Danske Handicaporganisationer skønner på den baggrund, at op mod 20.000 mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, men Thorkild Olesen understreger, at det tal er behæftet med stor usikkerhed.

I forrige uge udgav Rådet for Socialt Udsatte en rapport, der konkluderer, at kontanthjælpsloftet ikke har bragt flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det skyldes, at loftet primært rammer de svageste ledige, som kun i ringe grad reagerer på økonomiske incitamenter, vurderer flere eksperter i rapporten.

Vi har lavet et kontanthjælpsloft, fordi der skal være forskel på at gå på arbejde og være på kontanthjælp. Det er rimeligt ikke mindst for dem, der i forvejen arbejder til en løn i den lavere ende, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Læs også

Når handicappede ledige føler sig nødsaget til at spare på mad og medicin, understreger det, at kontanthjælpsloftet ikke virker efter hensigten, mener Thorkild Olesen. I hvert fald ikke, hvis hensigten er at bringe flere i job.

»Undersøgelsen bekræfter billedet af, at kontanthjælpsloftet rammer de forkerte mennesker. Loftet rammer primært de svageste ledige, og vi ved, at en stor del af denne gruppe kæmper med enten handicap og funktionsnedsættelse,« vurderer Thorkild Olesen.

»Mennesker med sindslidelser, bevægelseshandicap eller sensoriske handicap har nogle helt andre udfordringer for at komme på arbejdsmarkedet end manglende økonomisk motivation.«

Systemet bør i stedet tilbyde denne gruppe målrettede, individuelle forløb, der kan hjælpe dem med de problemer, der afholder dem fra at komme i beskæftigelse, mener DH-formanden.

»Andelen af handicappede, der er på arbejdsmarkedet, er stagneret på et forholdsvist lavt niveau. Vi ved, at der skal hjælp til for at få denne gruppe i beskæftigelse. Her hjælper pisk og nedsatte ydelser ikke. Det bringer kun mennesker med handicap længere væk fra arbejdsmarkedet, fordi deres energi går med at få dækket helt basale behov,« siger han.

Minister: Sager skal gennemgås

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er generelt tilfreds med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, siger han til Information. Men det er et problem, hvis reglerne rammer ledige, der slet ikke er i stand til at tage et arbejde, mener ministeren. De bør være på en anden ydelse.

»I forhold til de svagere ledige indgik vi en satspuljeaftale i efteråret, hvor vi sætter 260 millioner kroner til side. De skal blandt andet gå til, at man gennemgår sagerne for de kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet i mange år for at sikre, at det er de rigtige mennesker, der er i kontanthjælpssystemet,« siger Troels Lund Poulsen.

– 70 procent af de ledige, der er berørt af kontanthjælpsloftet, er visiteret som ’aktivitetsparate’. Er det ikke et problem, at man rammer de svageste ledige?

»Jeg mener ikke, man rammer de svageste. Hvis man ikke kan arbejde, skal man ikke være på kontanthjælp. Det får vi nu gennemgået, og det er hele omdrejningspunktet«

Thrine Jepsen (tv.) opsøger og hjælper folk, der ikke får betalt deres husleje til tiden, i DR’s ’Fattig eller forkælet’.
Læs også

– DH vurderer, at handicappede ledige kommer længere fra arbejdsmarkedet, når de oplever at måtte spare på mad og medicin?

»Det er derfor, vi har taget initiativ til at gennemgå sagerne for de 28.000 kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet mere end fem år. Derudover beror det jo også på en kommunal vurdering, om man kan leve op til 225-timersreglen. Hvis det er sådan, man ikke kan arbejde, er man heller ikke omfattet af de her regler.«

– Økonomiske incitamenter har kun begrænset effekt på ressourcesvage ledige. Rammer loftet ikke de forkerte?

»Jeg ved ikke, hvilken evidens du har for at sige det. Jeg synes, du skal ringe til Aabenraa Kommune og spørge, hvordan de har formået at halvere antallet af ’aktivitetsparate’ gennem en håndholdt målrettet indsats for de ’aktivitetsparate’.«

– Men en ’håndholdt og målrettet indsats’ er vel noget andet end økonomiske incitamenter?

»Det her er ikke enten-eller. Det er både-og. En ting er at gennemføre økonomiske incitamenter, som jeg står fuldt på mål for. Den anden side af mønten er, at vi har sat 260 millioner kroner af til en målrettet indsats for svage kontanthjælpsmodtagere. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, vil føre til gode resultater.«

– Så kontanthjælpsloftet virker efter hensigten?

»Det står jeg fuldt og helt på mål for, men der er behov for en mere minutiøs og målrettet indsats over for de allersvageste kontanthjælpsmodtagere for at sikre, at det er dem, der kan hjælpes ud på arbejdsmarkedet, der er i systemet. Hvis du er for svag til at arbejde, skal du ikke være i systemet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

– 70 procent af de ledige, der er berørt af kontanthjælpsloftet, er visiteret som ’aktivitetsparate’. Er det ikke et problem, at man rammer de svageste ledige?

»Jeg mener ikke, man rammer de svageste. Hvis man ikke kan arbejde, skal man ikke være på kontanthjælp. Det får vi nu gennemgået, og det er hele omdrejningspunktet«

Logikken er vidunderlig: Er man på kontanthjælp er man pr definition ikke en af 'de svageste' [sic], altså ikke en del af den gruppe, som i Troels Lund Poulsens lille verden har hjælp behov. Har man vitterligt hjælp behov, og finder man sig selv modtagende kontanthjælp, har man valgt den forkerte sociale kasse, og kan så - sådan tror jeg vitterligt Troels Lund Poulsen forestiller sig virkeligheden er - henvende sig hos sin kommune, og bede om at blive placeret i en mere passende social kasse.

For selvfølgelig vil Venstre gerne hjælpe 'De svageste'. Denne sagnomspundne gruppe, som også finder nåde for selv Liberal Alliances ellers så kolde blik. 'De svageste', ja. Dem som vitterligt ikke kan. Hvem disse mennesker er, i en borgerlig optik, står som altid hen i det uvisse.

Margit Tang, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Poul Sørensen, Kim Houmøller, Ken Sass, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er et Catch. 22. Er man på kontanthjælp er man ikke for svag til at arbejde, men jo, det er man når man er erklæret "aktivitetsparat", et newspeak - udtryk der som sædvanlig signalerer det modsatte af hvad det i virkeligheden betyder, nemlig at man ikke kan arbejde. Det er den kasse man putter folk i der egentlig burde tilbydes revalidering, fleksjob eller førtidspension. Det er det fængsel mange afsoner måned - og årelange straffe i uden mulighed for at appellere dommen. Ressourceforløb forlænger straffen til ubestemt tidsforvaring, og i skrivende stund er flere end 70 mennesker døde i en ordning de ikke har fået mulighed for at fravælge, uanset hvor mange lægeerklæringer de har med til kommunen. Så det med at folk ikke skal være på kontanthjælp når de er for syge, er simpelthen løgn og latin, for sådan er det ifølge lovgivningen, som også DF har været med til at vedtage.

Margit Tang, Søren Haastrup, John S. Hansen, Søren Andersen, Claus Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Poul Sørensen, Kim Houmøller, Ken Sass, Ole Christiansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Pernille Rosenkrantz-Theil siger at hun ikke er overrasket, men det hun nok den enste der ikke er i det borgerlige sammenred...alle de andre himmelfaldende over at kontanthjælps loftet ikke har sat alle de handicappede i arbejde....

Jakob Lilliendahl

MEN HVORFOR ER DET AT HANDICAPPEDE ER PÅ KONTAKTHJÆLP TIL AT STARTE MED, KÆRE SOCIALDEMOKRATER??

Eva Schwanenflügel, Søren Haastrup, Søren Andersen, Claus Jørgensen, Flemming S. Andersen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Aktivitetsparat er man når man er for syg til at tage et hvilket som helst arbejde, men rask nok til at møde i aktivering et passende antal timer om ugen og du skal være virkelig dårlig for, som i virkelig dårlig, for at slippe. Herefter er en lægeerklæring kun er et partsindlæg og det handler overvejende om i hvilken udstrækning du er i stand til at arbejde, ikke om du kan arbejde. Under aktiveringen er det vigtigt du medvirker aktivt til at give omverdenen et tilnærmelsesvis sandt billede af din arbejdsevne også selv om den måske er meget beskeden. Det er ofte ikke nogen let øvelse, dels fordi man som klient kan være tilbørlig til at skåne sig selv unødigt og/eller kan komme til at presse sig selv ud over egne grænser. Når det kan gå begge veje skyldes det at aktivering er en meget kunstig situation, hvor du er under konstant overvågning og granskning. I øvrigt er kurserne som regel tilrettelagt så idiotisk, at klienterne sidder ned flere timer ad gangen, selv om de måske havde bedre af at bevægelse. Alt dette sidderi skyldes at kommunen er forpligtet til at sikre sig at du er orienteret om de regler om ret og pligt, som gælder for ledige; regler som de fleste ledige allerede har hørt om til bevidstløshed. Pointen er at det gælder for dig om, så hurtigt som muligt, at finde ud af hvilken vej det skal gå: mod pension, fleksjob eller praktik som det ene spor eller direkte mod et job eller selvmord, som det andet. Det eneste du kan være sikker på er, at hvis du er rask nok til at møde op til aktivering er du også rask nok til at arbejde i en eller anden udstrækning. Mere har kommunen så at sige ikke brug for, for at indrullere dig i arbejdsstyrken og husk på at jobcentret viger ikke tilbage for at afkræve dig et praktikforløb helt ned til få timer om ugen, bare for at få dig i gang - og hvem kan i grunden ikke klare det?

Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Torsten Jacobsen, Kim Houmøller, Per Klüver og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen,
vi er mange, der gennem tiden kortvarigt har stiftet perifert bekendtskab med dette fascistoide tvangssystem bestyret af bredmåsede underuddannede og underbetalte kommunalt ansatte uden de mindste moralske skrupler, en skændsel for ethvert samfund, der vil kalde sig et demokrati, men mere minder om den nazistiske arbejdslejrpolitik med fatale følger for mange mennesker – problemet er i den nuværende forbindelse, at tingene kun er blevet værre og værre, og at det har nogle af os gjort opmærksom på for adskillige år siden, også understøttet af vores faglige organisationer, hvor selv IDA og AC måtte give fortabt – den eneste redning er åbenbart at opnå alderens værdighed – så held og lykke herfra til dig, Søren …

Poul Sørensen, Eva Schwanenflügel, Søren Haastrup, Ebbe Overbye og John S. Hansen anbefalede denne kommentar