Læsetid: 5 min.

Kontanthjælpsloftet presser handicappede til at spare på mad og medicin

Handicappede føler sig tvunget til at skære ned på basale fornødenheder som mad og medicin, efter kontanthjælpsloftet blev indført, viser en rundspørge foretaget af Danske Handicaporganisationer. Socialdemokratiet kalder det »uværdigt« og mener, kontanthjælpsloftet rammer handicappede alt for hårdt
Rico Nielsen er en af de adskillige tusinde mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse har fået beskåret deres ydelser som følge af kontanthjælpsloftet. En stor del af dem må spare på medicin og mad. Det viser en rundspørge, Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført blandt 233 handicappede kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af loftet. 32 procent svarer, at de har måttet spare på medicin.

Rico Nielsen er en af de adskillige tusinde mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse har fået beskåret deres ydelser som følge af kontanthjælpsloftet. En stor del af dem må spare på medicin og mad. Det viser en rundspørge, Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført blandt 233 handicappede kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af loftet. 32 procent svarer, at de har måttet spare på medicin.

Sille Veilmark

6. april 2017

Adskillige tusinde mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse har fået beskåret deres ydelser som følge af kontanthjælpsloftet. En stor del af dem må spare på medicin og mad. Det viser en rundspørge, Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført blandt 233 handicappede kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af loftet.

32 procent svarer, at de har måttet spare på medicin, 49 procent har skåret i madbudgettet, mens 58 procent tilkendegiver, at de har opgivet visse fritidsaktiviteter såsom sport og foreningsmedlemskab.

»Hvis man er presset på helt grundlæggende ting som mad og medicin, har man mindre energi til at fokusere på at opnå beskæftigelse eller arbejde med de problemer, der står i vejen for, at man kommer i job,« siger Thorkild Olesen, formand for DH.

S: Ikke overrasket

Socialordfører for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, er ikke overrasket over, at handicappede føler sig hårdt ramt af kontanthjælpsloftet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

– 70 procent af de ledige, der er berørt af kontanthjælpsloftet, er visiteret som ’aktivitetsparate’. Er det ikke et problem, at man rammer de svageste ledige?

»Jeg mener ikke, man rammer de svageste. Hvis man ikke kan arbejde, skal man ikke være på kontanthjælp. Det får vi nu gennemgået, og det er hele omdrejningspunktet«

Logikken er vidunderlig: Er man på kontanthjælp er man pr definition ikke en af 'de svageste' [sic], altså ikke en del af den gruppe, som i Troels Lund Poulsens lille verden har hjælp behov. Har man vitterligt hjælp behov, og finder man sig selv modtagende kontanthjælp, har man valgt den forkerte sociale kasse, og kan så - sådan tror jeg vitterligt Troels Lund Poulsen forestiller sig virkeligheden er - henvende sig hos sin kommune, og bede om at blive placeret i en mere passende social kasse.

For selvfølgelig vil Venstre gerne hjælpe 'De svageste'. Denne sagnomspundne gruppe, som også finder nåde for selv Liberal Alliances ellers så kolde blik. 'De svageste', ja. Dem som vitterligt ikke kan. Hvem disse mennesker er, i en borgerlig optik, står som altid hen i det uvisse.

Margit Tang, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Poul Sørensen, Kim Houmøller, Ken Sass, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er et Catch. 22. Er man på kontanthjælp er man ikke for svag til at arbejde, men jo, det er man når man er erklæret "aktivitetsparat", et newspeak - udtryk der som sædvanlig signalerer det modsatte af hvad det i virkeligheden betyder, nemlig at man ikke kan arbejde. Det er den kasse man putter folk i der egentlig burde tilbydes revalidering, fleksjob eller førtidspension. Det er det fængsel mange afsoner måned - og årelange straffe i uden mulighed for at appellere dommen. Ressourceforløb forlænger straffen til ubestemt tidsforvaring, og i skrivende stund er flere end 70 mennesker døde i en ordning de ikke har fået mulighed for at fravælge, uanset hvor mange lægeerklæringer de har med til kommunen. Så det med at folk ikke skal være på kontanthjælp når de er for syge, er simpelthen løgn og latin, for sådan er det ifølge lovgivningen, som også DF har været med til at vedtage.

Margit Tang, Søren Haastrup, John S. Hansen, Søren Andersen, Claus Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Poul Sørensen, Kim Houmøller, Ken Sass, Ole Christiansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Pernille Rosenkrantz-Theil siger at hun ikke er overrasket, men det hun nok den enste der ikke er i det borgerlige sammenred...alle de andre himmelfaldende over at kontanthjælps loftet ikke har sat alle de handicappede i arbejde....

Jakob Lilliendahl

MEN HVORFOR ER DET AT HANDICAPPEDE ER PÅ KONTAKTHJÆLP TIL AT STARTE MED, KÆRE SOCIALDEMOKRATER??

Eva Schwanenflügel, Søren Haastrup, Søren Andersen, Claus Jørgensen, Flemming S. Andersen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Aktivitetsparat er man når man er for syg til at tage et hvilket som helst arbejde, men rask nok til at møde i aktivering et passende antal timer om ugen og du skal være virkelig dårlig for, som i virkelig dårlig, for at slippe. Herefter er en lægeerklæring kun er et partsindlæg og det handler overvejende om i hvilken udstrækning du er i stand til at arbejde, ikke om du kan arbejde. Under aktiveringen er det vigtigt du medvirker aktivt til at give omverdenen et tilnærmelsesvis sandt billede af din arbejdsevne også selv om den måske er meget beskeden. Det er ofte ikke nogen let øvelse, dels fordi man som klient kan være tilbørlig til at skåne sig selv unødigt og/eller kan komme til at presse sig selv ud over egne grænser. Når det kan gå begge veje skyldes det at aktivering er en meget kunstig situation, hvor du er under konstant overvågning og granskning. I øvrigt er kurserne som regel tilrettelagt så idiotisk, at klienterne sidder ned flere timer ad gangen, selv om de måske havde bedre af at bevægelse. Alt dette sidderi skyldes at kommunen er forpligtet til at sikre sig at du er orienteret om de regler om ret og pligt, som gælder for ledige; regler som de fleste ledige allerede har hørt om til bevidstløshed. Pointen er at det gælder for dig om, så hurtigt som muligt, at finde ud af hvilken vej det skal gå: mod pension, fleksjob eller praktik som det ene spor eller direkte mod et job eller selvmord, som det andet. Det eneste du kan være sikker på er, at hvis du er rask nok til at møde op til aktivering er du også rask nok til at arbejde i en eller anden udstrækning. Mere har kommunen så at sige ikke brug for, for at indrullere dig i arbejdsstyrken og husk på at jobcentret viger ikke tilbage for at afkræve dig et praktikforløb helt ned til få timer om ugen, bare for at få dig i gang - og hvem kan i grunden ikke klare det?

Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Torsten Jacobsen, Kim Houmøller, Per Klüver og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen,
vi er mange, der gennem tiden kortvarigt har stiftet perifert bekendtskab med dette fascistoide tvangssystem bestyret af bredmåsede underuddannede og underbetalte kommunalt ansatte uden de mindste moralske skrupler, en skændsel for ethvert samfund, der vil kalde sig et demokrati, men mere minder om den nazistiske arbejdslejrpolitik med fatale følger for mange mennesker – problemet er i den nuværende forbindelse, at tingene kun er blevet værre og værre, og at det har nogle af os gjort opmærksom på for adskillige år siden, også understøttet af vores faglige organisationer, hvor selv IDA og AC måtte give fortabt – den eneste redning er åbenbart at opnå alderens værdighed – så held og lykke herfra til dig, Søren …

Poul Sørensen, Eva Schwanenflügel, Søren Haastrup, Ebbe Overbye og John S. Hansen anbefalede denne kommentar