Læsetid: 9 min.

’Der blev kraftedeme sagt nej’

Det er 1. maj, og fagbevægelsen står splittet efter overenskomstforliget 2017. Vi har mødt en murersvend for at tale frihandel, globalisering og striden om overenskomsten
Murersvend og tillidsmand Louis Jacobsen har sammen med Information været til stor globaliseringskonference hos Dansk Erhverv. ’Den tiltro – at når vi øger produktiviteten og skaber noget mere sammen, så får vi alle sammen noget ud af det – den tiltro er væk. Det gælder på tværs af det politiske spektrum. Den følelse møder jeg både hos Enhedslisten-vælgeren og den mest hardcore DF’er,’ siger han.

Murersvend og tillidsmand Louis Jacobsen har sammen med Information været til stor globaliseringskonference hos Dansk Erhverv. ’Den tiltro – at når vi øger produktiviteten og skaber noget mere sammen, så får vi alle sammen noget ud af det – den tiltro er væk. Det gælder på tværs af det politiske spektrum. Den følelse møder jeg både hos Enhedslisten-vælgeren og den mest hardcore DF’er,’ siger han.

Jakob Dall

1. maj 2017

Her står Louis. Stakkels, røde Louis.

Foran den gamle børsbygning i Slotsholmsgade, hvor industrifyrsten Tietgen engang holdt til. Han ryger en cigaret og hilser på journalisten fra Information, som har spurgt, om han har lyst til at gå med til Dansk Erhvervs store globaliseringskonference under titlen: »Making globalisation work for all.«

Lyst og lyst …

Han stemmer Enhedslisten.

Den blå regering kommer til konferencen. Økonomer og eksperter fra WTO og OECD. Fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Og så altså Dagbladet Information og murersvend og tillidsmand Louis Jacobsen, 32 år.

Det hele foregår på engelsk. Danmark har søgt og fået formandskabet for OECD, og tanken er, at nu skal det være slut med ufortjente tæsk til globaliseringen, når nu den faktisk har gjort stort set alle så ufatteligt meget rigere gennem historien.

Hvem kunne være bedre til at fortælle den historie end Danmark – det lille åbne vinderland med lighed, mælk og honning i gaderne?

Louis øjne lyser af glæde, da han ser håndværket i børsbygningen.

»Hvor er det smukt!«

Han begyndte som arbejdsdreng på en byggeplads, da han var 14 år gammel. Hans mor og far var skilt, de flyttede en del omkring, og selv om han havde et lyst hoved, var skolen ikke rigtigt noget for ham. Han havde svært ved at møde til tiden.

Han har snart arbejdet i faget i 15 år. For ikke ret længe siden afsluttede han og kollegerne i sjakket byggeriet af en fabrik ude hos Novo Nordisk i Måløv.

Vi sætter os sammen i den gamle børssal. Hans telefon bipper hele tiden med beskeder. Der er gang i den for tiden. Gang i den i 3F. Gang i den i fagbevægelsen. Overenskomstforliget 2017 er for nylig stemt igennem, ikke mindst af medlemmerne af HK og Dansk Metal, mens 3F’erne er i oprør.

»Det er fuldstændigt hul i hovedet. Der har været et massivt nej til det her. 60 pct. i hele 3F har stemt nej. I byggegruppen var det 77 pct., der stemte nej,« forklarer Louis Jacobsen, som har været med til at organisere kampagnen mod forliget.

Overenskomsten bliver en realitet trods modstanden i 3F på grund af sammenkædningsreglerne, som betyder, at flere forbunds stemmer skal lægges sammen, hvilket giver mulighed for at sætte et helt forbunds medlemmer uden for indflydelse.

Der er opnået en lønstigning på 1,7 procent – til gengæld fik lønmodtagerne ikke et kædeansvar igennem, som ellers kunne have været med til at bremse social dumping. Men det er ikke det værste – det værste er, at arbejdsgiverne får en mulighed for at diktere en 42-timersarbejdsuge ved overarbejde.

»Folk er hamrende sure. Det er ikke første gang, at andre afdelinger eller fagforeninger har hevet et ja hjem, hvor vi ikke syntes, overenskomsten var god nok. Men her er der tale om decideret forringelser, der er stemt igennem. En direktør i Dansk Byggeri har været ude at sige: ’For første gang i 120 år har vi fået udvidet vores ledelsesret’,« siger Louis Jacobsen.

Hvordan ville den internationale arbejderbevægelses revolutionære kampsang, ’Internationale’, lyde, hvis den skulle flugte med nutidig dansk venstrefløjspolitik? Vi har givet vores bud på en ny sang og samtidig bedt venstrefløjens repræsentanter om at anmelde den
Læs også

Han forudser ballade 1. maj. Mens toppen af fagbevægelsen, eksperterne og politikerne vil have arbejderne til at elske frihandel, globalisering og overenskomstforliget 2017, føler mange sig som tabere.

»Der bliver ballade. Ikke slagsmål eller sådan noget. Men ballade.«

Nu går konferencen i gang.

Fri handel

Finansminister Kristian Jensen (V) taler smukt om fri handel og globaliseringen.

»Når vi handler, giver vi en fordel op – hvad enten det er penge eller vores arbejdskraft. Det gør vi i tillid til, at vi får noget bedre. Derfor gør handel verden til et bedre sted.«

Handel og globalisering har dog også gjort verden, og især vores arbejdspladser, mere usikre. Globalisering producerer nye tabere og vindere.

»Mit første job var et bankjob i 1991,« siger Kristian Jensen.

»Jeg kan stadig huske glæden i min mors øjne, da hun hørte mig sige: ’Hør engang, jeg har fået et job i en bank’. ’Fantastisk! Et job i en bank er et godt job, der kan du blive indtil du pensioneres’.«

Sådan gik det ikke.

»I 1992 kom min bank, Unibank, ud med det største underskud for noget selskab i Skandinavien og begyndte at fyre. Den tryghed, som jeg og især min mor troede, jeg havde fundet med eget skriveborg og navneskilt i banken, den tryghed var væk på et sekund. Men trygheden i at kunne noget, at have færdigheder, dem havde jeg. De færdigheder kan ingen tage væk.«

Finansministeren mener ikke, at ny teknologi – heller ikke robotternes fremkomst – bør give danskerne anledning til frygt.

»Vi skal ikke frygte morgendagens teknologi. Vi skal frygte at hænge fast på gårsdagens teknologi.«

Han mener, at vores politiske reformer, vores milde erhvervsklima, investeringer i uddannelse og færdigheder og den høje produktivitet gør ikke bare Danmark, men Skandinavien stærkt rustet.

»Ikke alene har vi alle i Danmark vundet ved de frie markeder i verden. Vi er også et af de lande, som folk kigger misundeligt på, fordi vi har en høj grad af lighed og inkluderer alle i samfundet. Små lande, der åbner sig mod verden, er vinderlande. Det skal vi blive ved med at være. Vi skal ikke vende verden ryggen.«

Alle i salen klapper.

Lad det være vores 1. maj-forsæt at vende udviklingen og bekæmpe den voksende ulighed, skriver Helga Mathiassen
Læs også

Joachim B. Olsen (LA) taler også til konferencen.

»Danmark kan konkurrere med et hvilken som helst land i verden. Bring it on

Men selv om værterne er fulde af selvtillid, er det tydeligt, at Brexit, Trump, flygtningekrisen og frygten for populisme og protektionisme risikerer at afspore projekt frihandel og globalisering. EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, taler åbent om det.

»Efter krisen er folk bekymrede for fremtiden, for deres familier og samfund. Det udnyttes af populistiske kræfter til at sælge lette løsninger. Men når man sætter sig ned og taler med folk, oplever jeg også en vilje til at lytte og forstå og få nuancerne med. Derfor skal vi blive ved med at stille op i den debat.«

Jens Klarskov, direktør for Dansk Handel, henviser til en udtalelse fra en politiker.

»At åbne din økonomi op er det bedste, du kan gøre for dit land, men det får dig ikke nødvendigvis genvalgt.«

Cheføkonom Robert Koopman fra frihandelsorganisationen WTO fortæller, hvordan han selv investerede otte år af sit liv og tog en ph.d-grad for at blive ekspert i Sovjets investeringer i udlandet.

»Det blev tydeligt, at jeg blev nødt til at lære noget nyt,« siger han med et smil, men rejser derpå spørgsmålet:

»Hvordan sikrer vi i en verden med så megen disruption, at mennesker stadig gider investere otte år i at blive dygtige til noget?«

Effekterne af globalisering

Forud for konferencen har Udenrigsministeriets analyseenhed udarbejdet et notat, som skal give et rids af forskningen i effekterne af globalisering siden 1820.

Tre bølger af globalisering drevet af teknologi og stadig lavere omkostninger har skabt økonomisk vækst og velstand uden sidestykke. Men den nuværende bølge af globalisering markerer måske et vendepunkt, hvor globaliseringens gevinster kan fordele sig skævt.

Derfor foreslår Udenrigsministeriet at kigge på politikker, der kan sikre en fair fordeling af gevinster både mellem lande og grupper i de enkelte lande for at sørge for, at globaliseringen kan fortsætte. Der henvises bl.a. til et studie fra McKinsey Global Institute, hvor de har set på økonomien i 25 industrialiserede lande.

I 65-70 procent af husholdningerne – svarende til et sted mellem 540-580 mio. mennesker – oplevede man realindkomster, der var stået stille eller faldet i 2014 sammenlignet med 2005.

Det er fint at være kritisk over for 1. maj, selv om det kan undre mig, at der er behov for at skrive så mange ord om noget, der åbenbart er så irrelevant og forældet. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Så skriv dog for fanden noget nyt
Læs også

Konklusionen er, at selv om globaliseringen på de lange linjer har været en kæmpe økonomisk fordel for alle eller næsten alle, har globaliseringen i de senere år og for den enkelte husholdning ikke helt virket sådan.

Det burde mane til større eftertanke og politisk handling, siger Louis Jacobsen:

»Folk er ikke dumme. Folk forstår, at det er en fordel at handle med hinanden. Der er bare nogle konsekvenser, vi bliver nødt til at tale om. Frihandel, globalisering og teknologi skaber både nogle vindere og nogle tabere. De mennesker, vi taler om her, føler virkelig globaliseringens bagside. Det, folk savner, er, at globaliseringens gevinster fordeles mere retfærdigt.«

På de danske byggepladser myldrer det med sjak fra Østeuropa – fra Polen, Rumænien og de baltiske lande.

»Vi har set eksempler på, at der skal graves ud til en swimmingpool. I stedet for at sætte en mand ind med en maskine og grave det ud, er det billigere at hyre fire folk fra udlandet, som slæber det ud med skovl og spand. Jeg frygter ikke maskinerne og robotterne. Jeg vil gerne have robotter. Jeg vil bare også gerne nyde fordel af det selv,« siger Louis Jacobsen.

»Det får folk til at sige: Hvad er det her?«

Han giver handelskommisær Cecilia Malmström ret i, at krisen fundamentalt har ændret tilliden til, at den enkelte lønmodtager får noget ud af globaliseringen. I gode år tjener Louis Jacobsen ca. 400.000 kroner om året, men under krisen, skønt han arbejdede det meste af året, røg han under 300.000 kroner.

»De varer, som stilles på hylderne, kan jeg ikke vide, om jeg har råd til. Samtidig har jeg ikke råd til at spare op af de penge, jeg tjener. Vi blev bedt om løntilbageholdenhed. Og vi holdt tilbage. Så kom krisen. Kom der nogen og sagde tak? Nej. Man begyndte at skære i pensioner, efterlønnen blev forringet, man skar i dagpengene. Så kan vi være nok så globaliserede og nok så åben en økonomi. Det gør bare ondt, ondt, ondt.«

I skurvognen er mistilliden massiv, fortæller han.

»Når politikerne får vores tillid, så kan de ikke levere. Derfor bryder de gamle partier sammen. Rom blev ikke bygget på en dag, og selvfølgelig kan det være svært at finde flertal for alt det, man gerne vil. Men der er forskel på den situation og så at stemme ting igennem, som er det modsatte af det, man lovede at ville levere. Så får du en situation som den i Frankrig, hvor socialistpartiet er kollapset og de konservative, som har været med siden republikkens fødsel, er ude.«

Én ting er han især træt af. Nedladenheden i the establishment.

»Det er ikke, fordi folk ikke forstår globaliseringen eller EU’s lyksaligheder. Nej, det er faktisk det stik modsatte, der er tilfældet. Folket har forstået det. I har ikke forstået det. Enten fordi I ikke har været ude i skurvognen eller på helt almindelige arbejdspladser, eller fordi I har glemt, hvordan der er dér. Det er, fordi folk ser bagsiden af medaljen meget klart. Derfor mister de etablerede partier og etablerede institutioner deres opbakning. Når de gamle politiske partier alle kører i samme spor, så er vælgerne jo nødt til at finde nogle nye at stemme på for at blive hørt.«

Engang købte folk på byggepladsen faktisk argumentet om, at hvad der kan være godt for min arbejdsgiver, er også godt for den menige medarbejder.

»Den tiltro – at når vi øger produktiviteten og skaber noget mere sammen, så får vi alle sammen noget ud af det – den tiltro er væk. Det gælder på tværs af det politiske spektrum. Den følelse møder jeg både hos Enhedslisten-vælgeren og den mest hardcore DF’er. Det er ikke godt. Det er mistillid for fanden. Finansministeren talte så smukt om skønheden ved en god handel: ’Når jeg giver lidt fra mig, så gør jeg det i tillid til, at får jeg lidt mere end det, jeg gav fra mig.’ Den tillid er væk.«

– Men har de ikke alligevel en pointe: Din produktivitet skal op, hvis du vil have et arbejde. Til gengæld får du nogle billigere varer i din indkøbskurv, en lækker smartphone og en billig flyrejse til Thailand. Du får jo noget, som gør dig rigere, end hvis ikke globaliseringen var en realitet? Det er vel en god byttehandel?

»Byttehandlen er skæv, og varerne er jo ikke noget, der er blevet givet til mig. Jeg har selv lagt timerne for købe de varer i kurven, den telefon eller de flybilletter.«

Louis Jacobsen bliver nødt til at bryde op.

Han skal ud at lave en faglig aktion. En happening foran Dansk Byggeris årsmøde i Hotel Tivoli, hvor han vil vise sin utilfredshed med et stort banner, hvorpå der står:

»77% DER BLEV KRAFTEDME SAGT NEJ.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Niki Dan Berthelsen
Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Taberne i slipstrømmen på den frembrusende kapitalistiske globaliseringssupertanker er menigmand og miljøet.

Profit fra vækst, robotter og højere tempo høstes ikke af menigmand, men af aktionærer. Uligheden stiger. Væksten holdes oppe af seddelpressen, stigninger på fast ejendom og militærproduktion.

Vores miljø og livsgrundlag ødelægges hastigt. Pesticider, stråforkortere, kemikalier, CO2, affald og afmagt spredes. 60 procent af alle vilde dyr (ikke arter, men antal) er forsvundet på kun 50 år. Havene og temperaturen stiger ubønhørligt. Klimaet forværres. Polerne smelter.

Imens hyldes globaliseringen og væksten. Mere forbrug er løsningen og ikke problemet.

Er vi blevet fuldkommen vanvittige?

Steffen Gliese, Per Torbensen, Flemming Berger, Anders Barfod, Anders Jensen, Hans Larsen, Christian Lucas, Egon Stich og Jan Guldager anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Vækst ER løsningen, det kan bare ikke længere ske på et grundlag af fossilt brændstof som det har siden Standard Oil. Over 100 års indtjening i billiard klassen og de fleste mennesker aner ikke hvor meget kapital magt den "klike" (vi taler om ca 400 mennesker) har over det politiske system. De kalder den en "konspirations teori". Ufatteligt, når det har været kendt længe at de begravede viden om klima truslen får årtier siden.

Helt alvorligt, vi har lagt alle vores æg ned i en kurv ved navn ITER i Frankrig og grundforskningen bliver konstant nedprioriteret mens vores rent ud sagt idiotiske politikere hylder deres eget deal making talent. Jeg tror det ender med en eller anden form for revolution, det er bare utroligt at det er nødvendigt.

Anders Jensen

Ja Aksel vi er blevet kollektivt psykotiske.
Sindsygen er tydelig når vi stadig står og diskutere ting som, rent grundvand, ren luft, rene fødevarer, UBI, fri og lige adgang til uddannelse og sundhed.

Anders Jensen

Christian jeg tænker du er økonom?

“Anyone who believes in indefinite growth in anything physical, on a physically finite planet, is either mad or an economist.”

Flemming Berger, Lars Bo Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler om at sige, at nok er nok. Privatforbruget er uhyrligt fra toppen og 3/4 ned - indtil folk dårligt har salt til et æg.
Den første opgave er at sikre de universelle og almene interesser, så ingen lider nød.

Frederik Drost

Jeg vil gerne se uafhængige, selvtænkende og dedikeret robotter erstatte vores poilitikere. Ingen løn, 100% motivation og umulige at gøre til korrupte ja sigere der tænker på deres karriere og fordele.

Steffen Gliese

Frederik Drost, det er bedre at indføre demokrati med en struktur, der systematisk saboterer mulighederne for korruption.