Læsetid 2.8771428571429 min.

Kundby-pigens forklaring lyder som den samtale, vi alle sammen ikke førte med vores forældre, da vi var 13 til 19 år

Hvorfor blev Kundby-pigen næsten terrorist, vil anklageren – og mange af os andre – gerne vide
Hvorfor blev Kundby-pigen næsten terrorist, vil anklageren – og mange af os andre – gerne vide
Per Lund-Rasmussen
22. april 2017
Delt 1517 gange

Det er en hjerteskærende og grusom historie, der rulles op i retten i Holbæk.

En nu 17-årig pige fra Kundby i Nordvestsjælland er tiltalt for blandt andet at planlægge terror med et bombeattentat rettet mod den jødiske Carolineskolen på Østerbro i København. Hun er også tiltalt for at ville bombe den lokale folkeskole i Fårevejle, hvor hun har gået i skole.

Pigen nægter sig skyldig.

Hun var bare 15 år, da hun blev anholdt. I et halvt år op til anholdelsen havde hun interesseret sig for hellig krig, bombeproduktion og Islamisk Stat.

Ekstra Bladet dækker sagen med en liveblog.

Forud var gået en periode, hvor hun havde været ked af det og skåret i sig selv. Hun blev mobbet i skolen, fortalte moren, og der var også problemer i familien. Efter en ferietur til Tyrkiet og efter at hun fik en ny muslimsk veninde, konverterede hun til islam.

»Det skete i Rødovre,« forklarede hun i retten ifølge Ekstra Bladet.

Hun kontaktede selv Islamisk Stat via nettet.

»Jeg synes, det var spændende. Det var noget, alle snakkede om. Jeg fik spænding i mit liv.«

Havde Islamisk Stat noget at gøre med, at du konverterede til islam, ville anklageren vide:

»Nej, det havde det ikke.«

Anklageren holder fast:

Hvorfor begyndte du at søge på Islamisk Stat?

»Fordi jeg synes, det lød spændende.«

’Det kan jeg ikke rigtig huske’

Anklageren nævner, skriver Ekstra Bladet, at hun downloader en bombemanual og køber ingredienserne til sprængstoffet TATP.

»Hvorfor gør du det?«

»Fordi jeg synes, det var spændende.«

»Hvad går der gennem dit hoved, når du går ned i Matas og køber dem?«

»Det kan jeg ikke rigtigt huske.«

Så vidt Ekstra Bladets dækning.

Forklaringen fra Kundby-pigen lyder som den samtale, vi alle sammen ikke førte med vores forældre i alderen 13 til 19 år.

Hvorfor? Fordi det var spændende. Hvad tænkte du? Det kan jeg ikke rigtigt huske.

Nogen gange for at irritere forældrene eller holde dem hen i uvidenhed af taktiske grunde, ivrige efter at opnå en fordel for os selv. Som regel fordi vi ikke selv anede, hvad vi havde gang i og ikke ville kunne forklare det, selv hvis vi prøvede.

Hvorfor? Hvorfor blev hun næsten terrorist, vil anklageren – og med ham mange af os andre – gerne vide.

Hvorfor blev Omar El-Hussein ved Krudttønden (hvis navn Kundby-pigen i en periode tog) terrorist?

Hvorfor kørte en 39-årig usbeker en lastbil ind i Åhlens i Stockholm?

Hvorfor blev gerningsmanden eller -mændene på Champs-Elysees terrorister? Hvorfor?

Som samfund vil vi have svar, så vi kan stoppe angrebene på vores frie åbne samfund og demokrati. Måske vil vi også gerne kunne befri os fra følelsen af vilkårlighed. Men vi ved det jo godt: Der findes ikke én årsag, ikke ét svar eller ét mønster.

Mange, men ikke alle, kommer fra Europas ghettoer. Mange, men ikke alle, er unge mænd. Mange, men ikke alle, er kendt fra tidligere kriminalitet. Mange, men ikke alle, har psykiske problemer. Mange, men ikke alle, har systemet på et eller andet tidspunkt vurderet til at udgøre en potentiel trussel. Mange, men ikke alle, har været i kontakt med personer, som har medvirket til deres radikalisering. Mange, men ikke alle, har forsøgt at tage til Syrien.

(PET tog en bekymringssamtale med Kundby-pigen. Hun fortsatte. Hendes egen mor advarede hende. Men måtte melde hende til politiet til sidst, så datteren kunne anholdes.)

Hvis I vil have én enkel forklaring, så lad mig prøve med den her:

Islamisk Stat udnytter en identitetskrise til at vende enkelte af vores børn, unge og voksne imod os. Det er grusomt gjort.

Det sker med massiv og velproduceret internetpropaganda designet til at ramme ikke de mange, men de ganske få, for hvem deres psykiske og sociale problemer er så overvældende, at martyriet og hele pakken af islamistisk propaganda bliver en udvej.

I et moderne højtspecialiseret og globaliseret samfund, der byder på rige muligheder for det store flertal for at skabe sig et liv i tryghed og velstand, er der folk, som føler sig udenfor. Som ikke føler, at det er deres Danmark, deres Sverige eller Frankrig. Som ikke føler, at der er lige muligheder.

IS-krigere i fælles bøn på Tabqa-lufthavnen efter at have erobret den fra syriske regerinsgstyrker. Appellen fra den islamiske terrorisme til vestlige unge handler mindre om islam og mere om en bestemt gruppe unges generationsopgør, vurderer Olivier Roy.
Læs også

Vi kan skærme dem mod propagandaen, men ikke fjerne den. Vi kan skærme dem mod uligheden og de sociale problemer, men ikke fjerne dem. Vi kan et stykke af vejen skærme os mod deres vrede og had.

’En patriotisk sag’

Og så kan vi måske gøre én ting til:

Deres – terroristernes ­– identitetskrise må ikke blive vores. Derfor betyder det noget, hvordan vi taler om vores uenigheder. Derfor betyder det noget, at vi bliver ved med at spørge hvorfor.

Det betyder også noget, at vi hjælper dem til at kunne gribe de muligheder, der altid er.

For hver terrormistænkt, som pågribes, er der helte, vi aldrig hører om. Men der er endnu flere helte for hvert menneske med massive sociale og psykiske problemer, der aldrig ender som terrormistænkt. Fordi nogen gjorde noget ekstra for det menneske, som var langt ude, men ikke kom så langt ud. Politibetjente, skolelærere, pædagoger, socialrådgivere, misbrugskonsulenter, forkyndere, trænere og andre frivillige. Familie og venner.

Mindst 15 danske piger har ifølge Informations kilder ladet sig lokke af Islamisk Stat, men spørgsmålet er, hvad der får dem til at tage springet til det bombehærgede trekantområde mellem Raqqa, Al-Qaim og Mosul, som Islamisk Stat forsøger at bevare kontrollen over.
Læs også

Mens politikerne investerer massivt i sikkerhed, er noget af det, såvel sikkerhedstjenesterne som forskningen er mest optaget af, begrebet resilience – altså modstandskraft eller robustheden i civilsamfundet. Det handler om relationer. Vi har blokeret vores gågader med betonblokke. Det dummeste, vi kan gøre er – selv om det kan være fristende, når man for gud ved hvilken gang får et »det ved jeg ikke« eller »fordi det var spændende« – er, at blokkere relationerne til dem, som har mest behov.

Brugsuddeler Thomas Schwaner fra Kundby vandt for et par uger siden en lokal konkurrence ved at sælge fleste træstammer fra bagerdisken. For at få folk i lokalområdet til at rykke tættere sammen.

»Det er med til at sætte Kundby på landkortet for noget anden end sagen om den terrortiltalte pige fra byen,« udtalte han til TV Øst og tilføjede:

»Det er en patriotisk sag.«

Hans brugs solgte 2.804 træstammer, hvilket var 710 flere end Dagli’ Brugsen i Snertinge.

Det lyder skørt. Men hvis nu bare en af de træstammer blev nydt med et menneske med psykiske og sociale problemer og i en identitetskrise – måske ovenikøbet en ny relation – kan han i teorien have ret.

Terrorbekæmpelsen. Det er os. Sammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
    Torben Kjeldsen
Robert Ørsted-Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Nielsen og Torben Kjeldsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Pigen er vel ikke et specielt tilfælde. Hendes opvækst er speciel, men ud fra det man kan læse i dagspressen bliver man i vildrede med om retssystemer underbygger bestemte personers formodninger, samtidig med, at i andre sammenhænge er retssystemet slet ikke tilstede. Min overfaldsmand blev i politirapporterne nærmest en helt.

Brugerbillede for Benny  Larsen

Svigt med svigt på, ignorering af barnet, og langsommelig sagsbehandling, kombineret med urimelig økonomisk ulighed og grov retorik om enlige forsørgere, arbejdsløse, syge, handicappede og andre på overførselsindkomst.
Så skal det nok gå galt i nogle tilfælde, og hvor er det vi hen for tiden, med Saxo Alliancen og andre ultra liberallisters hovedløse nedskæringer ?

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/taet-paa-kundby-pigens-liv-naar...

Anders Graae, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Sus johnsen, Carsten Mortensen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sup Aya Laya

Kære Morten Frich
Jeg har svært ved at sluge flere af dine påstande.

Du skriver: " og der var også problemer i familien."
Louise Dalsgaard - retsreporter fra DR - skriver på Twitter:
"Moren begynder med at fortælle, at datteren bliver anbragt i 7. klasse,
fordi stedfaren har været meget "grænseoverskridende" over for pigen".
Ret forskellige betoninger.

Du skriver: "Som samfund vil vi have svar, så vi kan stoppe angrebene på vores frie åbne samfund og demokrati."
Hmm - hvis jeg vælger at tage korruptionsbrillerne på, så er vores samfund ikke såååå frit og åbent.
Offentlighedsloven mørklægger hvad der foregår i centraladministrationen.
Dette til trods har journalister optrevlet den ene korruptionssag efter den anden, hvor eliten rager til sig i dansk politik.
Imens sparkes der nedad alt hvad den kan trække, og solidaritet er noget vi kan læse om i historiebøgerne.

Du skriver: " Mens politikerne investerer massivt i sikkerhed ..."
Overvågningsindustrien kan det også kaldes.
Hvis vi husker på, at vores land i +15 år har bombet i lande lange herfra, kan det måske ikke undrer at der kommer en reaktion.
I betragtning af, at Danmark sandsynligvis er i krig ( hvilket vi jo, igennem en lang årrække, ikke har kunnet få oplyst om vi er),
må man sige at tabstallene i DK er små - set i dét perspektiv.
Hvorfor er politikernes svar blevet overvågning?
Politichef fra Rigspolitiet Svend Larsen fortæller i Aflyttet 9.4.17 ( ca 05:45) at Rigspolitiet før attentatet i Krudttønden, havde forhandlinger om at købe precrime overvågningssystemet POLINTEL.
Efter attentatet udskrev politikerne en blanco-check til efterretningstjenesterne.
Bruger politikerne disse episoder til at forgylde overvågningsindustriens aktionærer med den ene milliardordre efter den anden?
Til trods for at den massive overvågning til dato ikke har forhindret terror.
Dét du kalder sikkerhed medfører, at jeg overvejer om jeg skal censurer mig selv, medens jeg skriver dette, for ikke at få anmærkninger i min fil hos PET-drengene.

Du skriver: "Islamisk Stat udnytter en identitetskrise til at vende enkelte af vores børn, unge og voksne imod os."
Retorik virker - spørg ministerierne. Propaganda virker - spørg medierne (om terror-propagandaen virker).
Men er det hensigtsmæssigt at sige 'det er de andres skyld'?
I et sundt samfund - tror - jeg ikke, at nogen ville føle sig fristet af IS.
I vores samfund er det mainstream medierne skriver mest om X-factor og terror,
så hvis man ikke kan synge og vil gøre opmærksom på sig selv ...

Du skriver: " ... er der folk, som føler sig udenfor. Som ikke føler, at det er deres Danmark, deres Sverige eller Frankrig.
Som ikke føler, at der er lige muligheder."
Er du trænet i new public management?
Din påstand er som taget ud af Rasmus Willigs 'Afvæbnet kritik'.
Hvis den enkelte føler at der ikke er lige muligheder,
er det den enkeltes problem - ikke et strukturelt samfundsproblem.
Dér hvor jeg bevæger mig i vores samfund, er der ikke lige muligheder.

Louise Dalsgaard skriver på Twitter:
" Læreren havde mange samtaler omkring selvskade med bl.a. opholdsstedet: "Det var de ikke så gode til at håndtere"."
Hvorfor gøres der ikke brug af dygtige og empatiske psykologer eller psykoterapeuter.
Skal denne retssag bruges til legitimere vores overvågningsapparat?
Skal vores enorme efterretningssystem berettiges af Omar Hussein og pigen fra Kundby?

I min optik er det er S K R Æ M M E N D E, hvordan vores system har behandlet og behandler denne unge kvinde.

Hør også denne begavede analyse af Aydin Soeis fra Orinetering 21.4.17
https://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-2017-04-21 fra ca 00:32

Svend Elming, Anders Graae, Esben Lykke, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Søren Roepstorff, Sus johnsen, Benny Larsen, Torben Arendal, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, mikkel schou og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Tak for henvisningerne til DR
Hvorfor spørges her ikke hvorfor pigen bliver kaldt terrorist og hvorfor hun ikke fik hjælp?
Ligeledes hvorfor blev den unge mand, der havde haft netkontakt med pigen varetægtsfængslet og tilbageholdt ca. 1 år og så frikendt som pigens bagmand - ja der er sandelig mange spørgsmål.

Eva Schwanenflügel, Sup Aya Laya og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Nørgaard
Morten Nørgaard

Det er beskæmmende at læse hvordan den her pige behandles af samfundet. Hun er tydeligvis psykisk påvirket af mange års vanrøgt. Hun har brug for behandling og omsorg, ikke straf og opbevaring.

Henning Kjær, Torben Arendal, Sup Aya Laya, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Gert Romme, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

På mig virker den sag her som om vores samfund vil lave en prøvesag på et ungt skadet menneske for at vise at vores magt-og kontrolapparat har helt styr på hvem der har onde hensigter.
jeg synes sagen lugter på en eller anden måde. Pigen er jo et offer for mange misforståelser, som jeg opfatter det. Men hun har brug for massiv hjælp og måske "hjernevask" med modsat fortegn.

Brugerbillede for Henning Egholk
Henning Egholk

Det er altså ikke helt almindeligt at en teenager er så forbandet at vedkommende tager kontakt til IS. Det er heller ikke almindeligt at konvertere til Islam i så ung en alder. Jeg mener også at man mindst burde være 18år og myndig før man konverterer.. Ja teenagere kan godt være sure, vrede og psykisk sårbare, hele ens dannelsesproces som menneske og person foregår jo der. Men at ville lave terror det kræver vist en mentalundersøgelse, vil jeg mene.

Brugerbillede for sofie jørgensen
sofie jørgensen

@Dorthe Sørensen: Den unge mand blev frikendt som bagmand, fordi politiet - efter et års varetægtsfængsling - måtte konstatere, at det var hende, der havde kontaktet ham, hende, der havde bedt ham om at hjælpe hende med bombeplanerne, hende, der havde opfordret ham til at begå noget ulovligt, hvilket han aldrig gjorde. Han gik selv til politiet dagen efter, hun blev arresteret. Så han var ikke hendes bagmand

Brugerbillede for Michael Sørensen
Michael Sørensen

Artiklen er i sig selv spændende med temaet omkring hvad terror skyldes, men i særlig grad om hvad vi selv bidrager med.
Men artiklen er dog også mudret i den forstand, at hvor kommer de påstande og forklaringer der i artiklen bliver fremsat og hvem er skribenten? Det vil klæde så vigtigt et tema med kilder og henvisninger.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Ja Sofie Jørgensen
Til anbefaling hør -

"Hør Udsendelsesside
P1 Dokumentar: 'Jeg har sgu ikke noget med terror at gøre'
19. Apr. 2017 kl. 13:04

Tidligere syrienskriger fortæller historien om, hvordan han lærte pigen at kende, og hvorfor politiet troede, at han var involveret i sagen"

Min tanke gik på hvorfor han skulle være fængslet så længe. Ligeledes fortæller han her , at han gik til politiet efter hans bofælde ringede til han og fortalte, at politiet havde været i lejligheden og sparke døren ind. Da han tog til politistationen og spurgte om hvad politiet ville han, blev han nærmest overfaldet osv.........

Janus Agerbo, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Det er beskæmmende at et barn bliver omsorgssvigtet så massivt, at hun får så ekstreme ideer om hævn. Hvorfor bliver hun først hørt når hun siger jihad? Hvorfor er hun ikke blevet hjulpet før hun går i Matas og køber kemikalier? Hvor er hjælpen før det går helt galt ?
Jeg tror, der er noget om at det er vigtigere for myndighederne at 'slå hårdt ned' på de forvirrede sjæle, end det er at forebygge at de kommer for langt ud.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Personligt vil jeg hellere vide, hvad politiet har fundet ud af det seneste år til den sag.
Alle elementer til det, der nu kaldes radikalisering, leveres af pressen næsten hver eneste dag.

Det mest underlige ved det, jeg har læst om sagen de seneste dage, er, at anklageskriftet tilsyneladende kunne være skrevet senest en uge efter anholdelsen d. 8. marts 2016. Jeg har ikke læst om informationer, der er tilvejebragt siden anholdelsen og ransagninger på det tidspunkt. Det eneste er, at en anden mistænkt blev løsladt i februar i år.
Et andet underligt forhold er, at den mistænkte pige tilsyneladende blev pålagt en ny advokat efter forældrenes ønske. En nærliggende tanke - måske inspiration om påstande om falske terrorangreb - er, at det ikke bare var forældrene men også PET, der ønskede en ny advokat.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Eva Schwanenflügel:

"Det er beskæmmende at et barn bliver omsorgssvigtet så massivt, at hun får så ekstreme ideer om hævn. "

Hvis det er sandheden. Hun er næppe den første eller den sidste skoleelev, der overvejer at sprænge sin skole i luften. Derfor undrer det mig, hvor tesen om omsorgssvigt kom fra. Der er meget grund til bekymring for mønsterelever, som aldrig så meget som overvejer at gøre noget forkert.

"Hvorfor bliver hun først hørt når hun siger jihad? Hvorfor er hun ikke blevet hjulpet før hun går i Matas og køber kemikalier? Hvor er hjælpen før det går helt galt ?"

Personligt synes jeg, det mere ligner en skoleelevs forsøg på forberedelse af en skolestil. Både Jihad, bombemanualer og Islamisk Stat omtales så meget i pressen, at det ville være underligt, hvis det indgår i undervisningen i 8. - 10. klasse. I så fald gik det helt galt, fordi spørgsmål om Islamisk Stat blev opdaget af PET, hvilket passer dårligt med, Danmark formelt er i krig mod den bevægelse.

Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Nu skyder PET igen gråspurve med kanoner, hvornår lærer de at skelne mellem forskruede teenagere og islamiske terrorister?
Katho

Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Torben Arendal, Sup Aya Laya, Janus Agerbo og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for nils  valla

Tragisk, tragisk.
Pigen havde brug for kærlighed, omsorg, venner og tolerante fornuftige voksne mennesker i sin nærhed.

Eva Schwanenflügel, Torben Arendal og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

@ Børge Rahbeck Jensen
Anholdelsen skete 2. Januar 2015 efter endnu et opkald til politiet. Det var da efter flertallige henvendelser til kommunen, og politiet og selv PET havde været indover før. Moderen havde prøvet at råbe kommunen op om datterens radikalisering længe før hun blev anholdt, men ingen havde reageret proaktivt og forsøgt at hjælpe. Hendes indtryk var, at de diskuterede og holdt møder, men at der ikke var en håndholdt indsats for datterens vedkommende.
Den anden mistænkte i sagen, troede politiet var hendes bagmand.
Han meldte sig selv til politiet, og sad varetægtsfængslet i mere end et år, før han blev løsladt, da politiet måtte erkende at han faktisk ikke havde opildnet til terror på nogen måde. Han har intet med sagen at gøre, bortset fra at pigen har chattet med ham.
Pigens mor har ansat en anden advokat, idet hun mente at anklagerne var så alvorlige. Det tror jeg bestemt ikke har noget med PET at gøre.
Jeg ved ikke rigtigt hvor du vil hen med at det lyder som en skolestil? ??