Læsetid: 4 min.

Lilleholt glad: Mere marked i den grønne omstilling

Rapport fra Energikommissionen vil gøre op med støtten til vedvarende energi og sætte priskonkurrence mellem grønne energikilder i centrum
Vindmøller og solceller bliver hastigt billigere, og Energikommissionen foreslår derfor, at statsstøtten ophører inden 2030, og at sol, vind m.m. derefter klarer sig på markedsvilkår. Her daginstitutionen Solhuset.

Vindmøller og solceller bliver hastigt billigere, og Energikommissionen foreslår derfor, at statsstøtten ophører inden 2030, og at sol, vind m.m. derefter klarer sig på markedsvilkår. Her daginstitutionen Solhuset.

Finn Frandsen

25. april 2017

»Energikommissionens anbefalinger er sød musik i mine ører,« sagde Venstres energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, da han mandag fik overdraget en rapport på 88 sider med anbefalinger til fremtidens energipolitik, resultatet af kommissionens arbejde siden marts sidste år.

At ministeren er glad kan ikke overraske i betragtning af, at Energikommissionen, ledet af Danfoss-direktør Niels B. Christiansen, har leveret, hvad ministeren og regeringen faktisk pålagde den med kommissoriet sidste år: »At gøre energien konkurrencedygtig og så billig som mulig gennem en mere effektiv energiforsyning på mere markedsbaserede vilkår«.

I sin rapport betoner kommissionen således »markedsgørelse af indsatsen« som redskab til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling af Danmarks energisystem.

Den overordnede ramme er fortsat det officielle politiske mål om en dansk energiforsyning uden fossil energi i 2050, med et delmål om mindst 50 pct. vedvarende energi i systemet i 2030. Men »udbygningen med vedvarende energi skal i stigende grad ske på markedsvilkår«, mener Energikommissionen.

Ved nærlæsning er det imidlertid ikke den rene uregulerede markedsstyring, der lægges op til. Og der bliver givetvis brug for mere politisk styring, end kommissionen umiddelbart lægger op til, og mere, end ministeren og regeringen drømmer om.

Støtten skal væk

Energikommissionen tænker markedet stærkere ind i energipolitikken på to punkter:

For det første skal dagens støtte til vedvarende energi »udfases, i takt med at teknologierne kan klare sig på markedsvilkår«.

Kommissionen gør opmærksom på, at vindmøller og solceller hastigt bliver billigere, og at omkostningerne ved at producere grøn el endog falder betydeligt hurtigere end forudset af Energistyrelsen i dennes seneste skøn. På mandagens pressemøde nævnte Niels B. Christiansen som eksempel, at Dong Energy netop har afgivet tilbud på at opføre en ny tysk havmøllepark helt uden støttebeløb.

»Før 2030 forventer vi, at vedvarende energi kan klare sig uden støtte, men der er stor usikkerhed om, hvornår det sker,« sagde kommissionsformanden.

Så på et eller andet tidspunkt inden 2030 anbefaler man, at statsstøtten ophører, og at sol, vind m.m. derefter klarer sig på markedsvilkår.

Den anden forstærkede rolle for markedskræfterne handler om, hvordan målene for 2030 og 2050 så skal nås. Hidtil har det været god energipolitisk latin, at regering og folketing udstikker konkrete mål for, hvad der skal ske hvornår: Så mange megawatt solenergi inden et bestemt årstal, så meget ny havvind til et bestemt tidspunkt for at holde kursen mod målene. Det vil kommissionen gøre op med.

»Det er Energikommissionens vurdering, at det hverken er muligt eller fornuftigt på nuværende tidspunkt at fastlægge en bestemt sti til 2030,« hedder det i rapporten. Dels fordi det danske energisystem baseret på vedvarende energi i stigende grad skal realiseres i sammenhæng med det øvrige europæiske energisystem – det er nødvendigt for at sikre såvel fleksibel distribution som lagring af den omskiftelige elproduktion fra sol og vind. Og dels fordi de løbende prisudviklinger på vedvarende energi skal præge, hvad der investeres i hvornår.

Kommissionen anbefaler derfor som noget nyt »teknologineutralitet«.

Mere konkurrence

»Markedet skal udnyttes til at få priserne ned, og de forskellige teknologier baseret på vedvarende energi skal konkurrere med hinanden,« hedder det.

Det er energipolitik efter Lars Chr. Lilleholts hoved.

»Hidtil har vi udvalgt teknologier og lavet meget detaljerede planer for, hvor meget sol, vind og biomasse, der skulle etableres. Den tid er forbi,« sagde ministeren ved rapportens præsentation.

Energikommissionen forestiller sig dog ikke den rene markedsliberalisme, hvor priser og markedskræfter alene styrer, hvad der etableres hvornår. Markedet kunne jo risikere at komme for sent i forhold til målene.

»Det er meget vitalt med en central politisk monitorering og styring,« understregede Niels B. Christiansen.

Ikke så enkelt

Så hvor regeringen hidtil har lavet konkrete udbud på f.eks. en havmøllepark på 100 megawatt med start i 2018 i et bestemt farvand, anbefaler kommissionen, at man fremover laver udbud på projekter, der kan levere f.eks. 100 megawatt med frit valg af teknologi – sol, vind, biogas eller sågar energieffektivisering. Formål: At skærpe konkurrencen og skaffe grøn omstilling til færrest mulige penge.

Det er her, man må rynke panden. Et energisystem baseret på vedvarende energikilder er langt mere komplekst og følsomt end det gamle system med få store fossile anlæg, der kunne lave strøm i døgndrift og let skrues op og ned. At få det ny system til at spille og bevare forsyningssikkerheden er en ganske anderledes teknisk og styringsmæssig udfordring.

Derfor går det givetvis galt, hvis eneste kriterie for teknologivalg er, hvad der er billigst: Hvis nu hele udbygningen sker med landvind, fordi det vitterlig er billigst, hvor er man så, når vinden ikke blæser? Og hvordan tager teknologineutrale udbud højde for de arealrestriktioner, naboreaktioner og andre centrale forhold, der ikke har med pris at gøre?

Det er formentlig i erkendelse af denne komplicerede virkelighed, at Energikommissionen lidt diskret foreslår en ’undtagelsesbestemmelse’ for princippet om teknologineutralitet, hvis denne »fører til et uhensigtsmæssigt resultat«. Man kunne gætte på, at politikernes brug af en sådan bestemmelse bliver mere reglen end undtagelsen.

God modtagelse

Bortset fra kritik på dette punkt fra bl.a. Det Økologiske Råd, Vindmølleindustrien og Greenpeace får Energikommissionen ros fra energisektorens aktører og ngo’er. Det påskønnes f.eks., at kommissionen vil skrue støtten til energiforskning og -udvikling op fra dagens amputerede niveau på ca. 450 mio. kr. til niveauet fra 2011 på én milliard.

Det påskønnes, at Kommissionen rykker politikerne for en revision af det ugennemskuelige og forældede energiafgiftssystem, som skiftende regeringer har udskudt gang på gang. Og det påskønnes, at man advarer regeringen mod at gøre Danmark til et u-land for elbiler.

Med Kommissionens rapport på bordet er der ikke længere argumenter for at tøve med politiske forhandlinger om nye tiltag for tiden efter 2020.

»Det er for sent at stå i 2030 eller 2035 og opdage, at vi ikke er på rette kurs mod målet for 2050. Vi skal agere nu for at nå i mål i 2050,« påpegede Niels B. Christiansen.

Og Lars Chr. Lilleholt lovede at indkalde partierne til forhandlinger med henblik på en ny energipolitisk aftale »inden næste folketingsvalg«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • jørgen djørup
Ejvind Larsen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er meget enkelt at forklare, hvad alle de 'alternative fakta' eller løgne handler om.

Fakta er at den samlede indsats imod de menneskeskabte klimaforandringer, er en fiasko, der er intet vundet, selvom alle har skrevet under på, at de har forstået situationen er livstruende senest i Paris COP21, men der er alligevel ingen fremskridt gjort på noget tidspunkt, det går stadigvæk den forkerte vej, det er kun omfanget og konsekvenser af løgnene og svigtet, er stadig uoverskueligt for de fleste, men regnskabets time kommer.

Lars Christian Lilleholt og hans kriminelle kumpaner i energikommissionens, levere her et bestillingsarbejde, til optimering af forbrydelserne, et nyt redskab til at forøge overforbruget, det er alene dette arbejdet handler om og det har sin pris i større CO2 udledning.

Mauna Loa Observatoriet har i tirsdags målt 410.28 ppm CO2, ingen overraskelse med omfanget af 'alternative fakta' eller løgn i bl.a. dansk politik.

For det første skal dagens støtte til vedvarende energi »udfases, i takt med at teknologierne kan klare sig på markedsvilkår«.

Det bliver virkeligt fedt når Dagens støtte og skatterabat til fossil energi udfases.

Anne Eriksen, Erik Nissen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er ikke mulighed for diskutioner om det fornuftige i Energikommissionens anbefalinger, i Folketingets energipolitik generelt og slet ikke i energi politik efter Lars Chr. Lilleholts hoved, for der er naturligvis ingen fornuft overhoved.

Men naturligvis burde "støtte og skatterabat til fossil energi udfases", men det gør det ikke, for der er ikke engang plads i klimaregnskabet til brug af gas resurserne, som overgangsfase energiresurse fra olie, der skal restriktioner på udvindingen til for at holde de løfter folketinget har indrømmer, det på papiret i COP21 aftalen har forstået er nødvendigt og derfor har underskrevet, men i realpolitikken hviler Folketingets energipolitik og klimapolitik på 'alternative fakta' eller løgn og svindel om man vil.

Det her kan ikke overlades til de såkaldte markedskræfter. Det her er forårsaget af de såkaldte markedskræfter, og det her kan ikke løses af de selvsamme kræfter, der er årsagen til, at vi står i den situation, den seneste klimarapport beskriver. Det her kan ikke vente på, at nogen tager sig sammen til at gøre noget via de såkaldte markedskræfter. Det her skal forsøges afhjulpet for fuld kraft og styret af det bedste og mest solide vidensgrundlag, der kan tilvejebringes. Det her kan ikke gøres uden en klar vilje til en gennemgribende forandring af vores levevis, og det kan slet ikke gøres ved brug af de såkaldte frie markedskræfter (Gud). Det her vil fratage enhver borger i samfundet enhver form for frihed, og selv ikke de rigeste i LA og omegn kan undslippe det her. Hvis afsmeltningen af is i de nordlige egne af kloden forringer eller stopper Golfstrømmen bliver landet måske ubeboeligt for de 6 millioner indbyggere. Der skal handles ud fra den bedst tilgængelige viden, det skal være nu og vi skal gøre det uanset vi ikke tæller meget i den helt store sammenhæng.