Læsetid 5 min.

Milliardbesparelse på digitalisering er langt fra kommet i hus

Ifølge Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er besparelser på en milliard kroner om året ved postdigitalisering langtfra nået. Kun en femtedel af besparelser på en kvart milliard er kommet igennem i staten. SKAT har måttet gennemføre store besparelser for at lukke hullerne. Økonomiprofessor vurderer, det desuden har kostet Post Danmark 300 millioner kroner årligt
Igennem de sidste ti år har Post Danmark fyret ca. 1.000 mennesker om året, og værdierne i virksomheden er langsomt men sikkert reduceret til stort set ingenting. Men postens lidelser blev for alvor acceleret, da Folketinget i 2011 vedtog, at tankerne om total digitalisering skulle føres ud i livet

Igennem de sidste ti år har Post Danmark fyret ca. 1.000 mennesker om året, og værdierne i virksomheden er langsomt men sikkert reduceret til stort set ingenting. Men postens lidelser blev for alvor acceleret, da Folketinget i 2011 vedtog, at tankerne om total digitalisering skulle føres ud i livet

IVAN RIORDAN BOLL

15. april 2017

Det er ikke kun Post Danmark, der er hårdt ramt af den offensive digitalisering af den offentlig post. Den offentlige sektor har kun været i stand til at høste en mindre del af den milliardbesparelse, som Finansministeriet havde stillet i udsigt, og det har blandt andet medført besparelser i SKAT.

»Når der mangler penge i SKAT, så betyder det, at der er opgaver, der ikke bliver løst,« konstaterer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Da embedsmændene i Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet begyndte at lægge nogle af den vestlige verdens mest ambitiøse planer for en komplet digitalisering af al offentlig post, havde de langtfra forestillet sig, at det på den ene side skulle blive medvirkende til at rive benene væk under det danske postvæsen og på den anden side føre til millionbesparelser og færre årsværk i SKAT.

Med et underskud på 1,9 milliarder svenske kroner i 2016 udstilles det, at det danske postvæsen på ti år er gået fra europæisk mønstervirksomhed til skandinavisk smertensbarn. Det, der for få årtier siden var en samfundsbærende institution, bliver nu en mellemstatslig pakke- og logistikvirksomhed
Læs også

Historien om Post Danmark er efterhånden velbeskrevet. Igennem de sidste ti år har den gamle etat fyret ca. 1.000 mennesker om året, og værdierne i virksomheden er langsomt men sikkert reduceret til stort set ingenting. Men postens lidelser blev for alvor acceleret, da Folketinget i 2011 vedtog, at tankerne om total digitalisering skulle føres ud i livet. Den beslutning har været stærkt medvirkende til, at brevmængden er faldet 90 procent siden begyndelsen af årtusindet.

Afskaffelsen af den analoge post er krumtappen i den såkaldt ’fællesoffentlige digitalisering’ og den fællesoffentlige ’strategi for digital velfærd’, der er gennemført fra 2011 til 2015. Embedsmændene havde, før planen blev præsenteret for politikerne, regnet ud, at der var ialt 2,2 milliarder at spare på obligatorisk selvbetjening, digital velfærd, e-indkomst og endelig digital post, som tegnede sig for den absolut største post – et besparelsespotentiale på hele 963 millioner kroner.

Tallet materialiserer sig i et imponerende regneark, der udfoldet sagtens kunne dække gulvet i en større lejlighed. I nyere fagministeriel lingo kalder man den slags en businesscase.

Usikkerhed om halv milliard

Problemet er imidlertid, at man ifølge Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kun har absolut sikkerhed for, at der er opnået besparelser på 450 millioner kroner ud af den lille milliard, Finansministeriet havde stillet i udsigt.

De ca. 450 millioner svarer til porto, papir og konvolutter. Resten skal hentes på ’løn og overhead’. Overhead betyder fællesomkostninger. Og det er disse, der sammen med lønnen gør det hele lidt uklart. Den sidste halve milliard kræver for eksempel, at det er op til to minutter hurtigere at sende et digitalt end et fysisk brev.

Selv om den offentlige digitalisering har ramt Post Danmark hårdt, mener direktøren for digitaliseringen, at det er en rigtig beslutning
Læs også

Statsrevisorerne har set resultaterne efter i sømmene og på baggrund af de indberetninger, de har fået fra blandt andet Rigsrevisionen, viser det sig, at »de statslige bevillinger kun er blevet reduceret med ca. 48 millioner kr. i 2015, hvilket svarer til cirka en femtedel af det beregnede potentiale på 244 millioner kr. på statens område«.

Langt de fleste steder i staten har man fået lov at beholde ’besparelsen’, men i enkelte styrelser – herunder SKAT, der som bekendt er pennevenner med alle danske borgere – har Finansministeriet reduceret bevillingerne svarende til det fulde potentielle og altså ifølge Statsrevisorerne delvis fiktive besparelse.

Ingen ved, hvor besparelserne er

I SKAT har det betydet, at de har fået 40 millioner kroner mindre at gøre godt med om året. Her ved man imidlertid ikke, hvor besparelserne er blevet udmøntet.

»I det omfang det fulde besparelsespotentiale ved obligatorisk Digital Post ikke realiseres i SKAT, vil det alt andet lige indebære, at SKAT vil have færre midler til andre formål. Da SKAT prioriterer sine midler inden for en samlet ramme, kan det ikke præciseres, hvilke specifikke formål, der er tale om,« siger fungerende underdirektør, Natasha Dexters.

SKAT er dog kommet et stykke vej med at finde gevinster ved brug af digital post.

»Især har effektiviseringen af årsværk været mindre end forventet. Siden er indsatsen fortsat som en del af den løbende drift, hvor SKAT løbende som en del af indsatsen for at sikre hensigtsmæssig kommunikation og vejledning af borgere og virksomheder er opmærksom på at fremme brugen af Digital Post og fremadrettet vil tage konkrete nye tiltag, hvis det vurderes hensigtsmæssigt,« uddyber Natasha Dexters.

Digitaliseringsstyrelsens øverste chef, Lars Frelle anerkender, at Rigsrevisonen og Statsrevisorerne har ret, når de konkluderer, at der kun er sikkerhed for 450 millioner ud af den oprindeligt beregnede besparelse på hele 963 millioner kroner om året.

I Digitaliseringsstyrelsen hæfter de sig dog ved, at man stadig ikke er helt i mål med graden af digitalisering rundt omkring i den offentlige sektor, og styrelsen har iværksat endnu en undersøgelse for at følge op på de faktisk realiserede gevinster.

Frelle anderkender også, at SKAT ikke helt har kunnet leve op til Digitaliseringsstyrelsens målsætninger. Det har dog ikke afholdt Finansministeriet fra at skære i SKAT’s bevillinger svarende til de 40 millioner kroner.

Finansministeriet strammer skruen

Det er ikke ualmindeligt at Finansministeriet helt bevidst strammer skruestikken om et ministerium eller en styrelse. Per Nikolaj Bukh kender også til den finansministerielle praksis, som han imidlertid godt mener kan give mening i nogle tilfælde. I tilfældet SKAT vurderer han dog, at der blevet strammet for hårdt op.

»Det handler ikke bare om at give så små bevillinger som muligt. Det handler om at give den rigtige bevilling, som så præcist som muligt modsvarer de politiske mål, et flertal i Folketinget er blevet enige om. Når en institution pålægges for store besparelser, sætter det en masse utilsigtede nedadgående spiraler i gang i organisationen,« forklarer han.

I 2011 blev Gladsaxe Kommune kåret til ’Danmarks Bedste Online Kommune’, og derfor blev den fremhævet i en kampagne om, at fra 2015 skulle 80 procent af al kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Dengang var særligt ældre borgere bekymrede for udviklingen. Og med god grund. I dag har de ældre nemlig problemer med f.eks. at få tjekket deres e-boks, som de er forpligtet til.
Læs også

»Bundlinien er imidlertid,« forklarer han, »at der er nogle opgaver, som ikke bliver løst. Og uanset, hvor mange regneark, man kan lave, er det jo ligegyldigt, hvis ingen vil tilføre de penge, der mangler.«

I Finansministeriet har man da også taget Statsrevisorernes beretninger til efterretning, men man har i samme åndedrag afvist at rulle besparelserne tilbage.

Posten hårdest ramt

Der, hvor digitaliseringen har ramt hårdest, er hos Post Danmark, hvor man i en årrække godt kunne afbøde de værste økonomiske slag ved at flytte postkasser ud til vejen, sætte portoen op og en lang række andre tiltag.

»Men på et tidspunkt er de oplagte effektiviseringer borte. Og det er et problem, når digitaliseringen af post har påført Post Danmark et årligt driftstab på ca. 300 millioner kroner,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han beskriver det som et såkaldt wicked problem, der er karakteriseret ved, at alle delløsninger er dårlige hver for sig og tilmed ofte spænder ben for hinanden. Når det er sagt, mener professoren, at digitalisering godt kan have en positiv samfundsmæssig betydning på lidt længere sigt.

»I starten så det meget godt ud. Så kommer der en mellemfase, hvor det godt kan se ud, som om alle fordele bliver spist op. Men det er altså forudsætningen for at komme ud på den anden side, hvor jeg tror på, at det vil have klart postive samfundsøkonomiske effekter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik holm hansen
Henrik holm hansen

JEG SAVNER POLITIKERE SOM HAR MOD TIL AT SIGE DETTE ER EN SPAREØVELSE istedet for alt det udenomssnak!!!!!!!

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Det er banal brugtvognshandler politik. Hvorfor bliver denne fadæse ved? Det er interessant at så mange politikere idoliserer det private erhvervsliv når deres elendige "track record" ikke ville have overlevet første aktionær møde.

PS. Hvordan går det, Corydon? God løn?

Jesper Frimann Ljungberg, Anders Jensen, Tue Romanow, Torben Arendal, Anker Nielsen, Roselille Pedersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Søren Roepstorff, Hans Larsen, Flemming S. Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Når der spares et sted, flytter omkostningerne et andet sted hen.
Det er simpelt.
Meget simpelt.
Og det gælder hver eneste gang.

Når kunden køber en ting billigt, spares der i butikken, på lageret eller på personalet.
Når posten digitaliseres, betaler postvæsnet og dets ansatte og dagpengesystemet.omkostningerne. Og når landets politikere er mest interesseret i egne karrieremuligheder, betaler samfundet og borgerne omkostningerne.

PS. Er der andre end mig, der er bekymrede for, hvem der skal betale omkostningerne efterhånden som vi plasterer omgivelserne til i plastik, sprøjtegifte (undskyld, "planteværn") og tungmetaller?

Anders Jensen, Tue Romanow, Torben Arendal, Egon Stich, Anker Nielsen, Kim Houmøller, Roselille Pedersen, Haj Møller, Flemming Berger, Hans Larsen, Anne Eriksen, Søren Roepstorff og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Man behøver efterhånden ikke være i tvivl om, hvornår noget er en spareøvelse...
Hvis noget er smart, hurtigt og effektivt - så er det en spareøvelse.
Hvis det drejer sig om afgiftsnedsættelser, hurtigere uddannelser, skattefordele og nye diagnoser, så er det erhvervslivet og de velbjærgede, som bliver tilgodeset!

Brugerbillede for Henning Kjær
Henning Kjær

Det er totalt fantasiløst at effektivisere med digitalisering igen igen, og hver gang det slår fejl, får de tilgivelse.
Rækken af fejlslagne digitaliseringsprojekter er meget længere end jeg kan huske. Statens IT, politiet, Skat, Tinglysning, jobcentre, folkeskolens nationale tests, ...
Produktiviteten i det offentlige falder i lange perioder, voldsom besværlig implementering, dårlige kunde- brugeroplevelser, ...
Infrastrukturen til digitaliseringen er mangelfuld mange steder og omkostningen til en god infrastruktur er staten ikke parat til at bidrage til. De har bare solgt infrastrukturen til et privat selvskab.
Selvfølgelig er der er også god og fornuftige digitalisering, men kan det betale for de milliarddyre fejlslagne digitaliseringsprojekter?
I 2010 udtalte digitaliseringschef i Finansministeriet Lars Frelle-Petersen, "Når vi over de seneste år har skønnet forkert i størrelsesordnen en milliard kroner, så er det tydeligt, at vi har et for dårligt overblik over projekterne,” + "at projekterne er ugennemtænkte, indebærer en meget høj risiko for fejl og forsinkelser".
I 2009 viste tal fra finansministeriet, at 15 statslige it-projekter siden 2001 er endt i forsinkelser og budgetoverskridelser. Flere af dem gik galt fra starten og er endnu ikke færdige i 2010.
Et det blevet bedre?? det føles snarere som om indlæringkurven er meget flad.

Anders Jensen, Torben Arendal, Karsten Aaen, Søren Roepstorff, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Torben K L Jensen, Peter Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvis nogen siger noget skammeligt om offentlige it-projekter, kastes skammen straks over på dem selv. "Nåh, du er nok ikke med på noderne, du er bagud, du kan ikke følge med". Sådan en mulig håneposition vil ingen offentlig leder frivilligt sætte sig selv i, derfor siger de god for alle projekter, hvis der ifølge oplægget er penge at spare.

Lederne synes, de har gjort noget godt, når de har stemt for besparelser, og undgået at udstille deres manglende it-forstand.
(Som i parentes bemærket ville have stoppet projektet, eller aldrig sat det igang, hvis den ikke havde manglet).

Anne Albinus, Søren Roepstorff, Anne Eriksen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Kronik 25.11.13 af
finansminister Bjarne Corydon, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og formand for KL Erik Nielsen

"Hver gang, vi sparer en krone på frimærker, er der en krone mere til behandling på sygehusene. Hver gang, vi sparer en krone på sagsbehandling, er der en krone mere til pasning og undervisning af vores børn. Og hver gang, vi sparer en krone på at trykke blanketter og taste dem ind i databaserne, så er der en krone mere til pleje af vores ældre." citat slut

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Det er jo fordi, de her 'besparelser' i 9 ud af 10 tilfælde bare er 'suboptimeringer' der flytter udgifterne andre steder hen. Eller så er det nogen, der laves for at gøre offentlige kasser til 'tag selv bord' for dem, der har betalt for politikerne.
Lige den her med digital post, viser jo at man ikke er i stand til at lave en ordentlig business case. Man er for at sige det lige ud rygende inkompetente. Den porto man sparer, er jo omsætning i et offentligt selskab. Det vil sige, som vi ser nu, så betyder, at det at man skal poste milliarder i den virksomhed. En virksomhed som forresten har solgt ud af Post Danmark's værdier og fordelt pengene til den danske og svenske stat.
For at sige det lige ud så er man ikke dygtige nok i ministerierne til at lave en business case der er grundig, dyb og omfattende nok til, at man tager alle faktorer med. Og man er heller ikke god nok til at eksekvere større IT projekter efter at man solgte Datacentralen og KMD.

// Jesper

Brugerbillede for Peder B.

Indgår energiforbrug mon i Digitaliseringstyrelsens beregning? Der bliver brugt megen el til de computere og smartphones, vi bruger til at E-boks, skat.dk m.m. Derudover bruger servere hos E-boks stigende mængder energi i takt med, at mængden af lagrede dokumenter stiger. Det samme tilfældet for Hotmail og lignende. Ofte bruger vi energi og ressourcer til printning af dokumenter. Det samlede energi- og ressourceforbrug æder uden en tvivl en væsentlig del af besparelsen ved digitalisering kommunikationen.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hold da helt op, hvor der er flere Kloge-Åger, der ved bedst :-)
Med undtagelse af Anne Albinus, der går tilbage til 2013 og fremkommer med et citat, der er værd at notere igen: "Hver gang, vi sparer en krone på frimærker, er der en krone mere til behandling på sygehusene. ,,,"

Så er der sørm'e en, der er imod E-boks til brug ved kommunikation mellem borgere og samfund! Det er bare "suboptimeringer" ... ærlig talt. Jesper Frimann mener, at det er en "omsætning i et offentligt selskab", eg. at det er "gratis". Er postbudet måske gratis? Selvom han ikke ringer 2 gange mere hver dag på din dør, men kun en enkelt gang om ugen??

Hver gang man opfinder nye ting og skal implementere dem i virkelighedens verden, så begås der fejl. Selvfølgelig gør der det - men alternativet er ikke at opgive og så blot fortsætte med de "gamle, prøvede systemer". Det er at finde ud af, hvad fejlen var og så se at få rettet den og tilpasset systemerne til de evigt skiftende virkeligheder.

Personligt har jeg arbejdet med digitatlisering af biblioteker. Så de næsten kan køre uden menneskelig betjening hele døgnet rundt via http://bibliotek.dk
Desværre havde man ikke forudset dengang i 1970erne, at bøger blev hvermandseje, fordi de blev digitale - så de gamle biblioteksmodeller er ved at være forældede i en verden, hvor Internet og alskens små iDippeDutter har overtaget formidlingen. Det eneste, der er værd at bevare, kan ikke automatiseres - det er lektørudtalelserne, dvs. kloge hoveder, der afgør, hvad der er god litteratur og meningsfyldt information. Desværre, fordi et begreb som "fake news" mv. har sneget sig ind ad bagdøren.

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Syntes nu godt vi kan sælge lidt mere ud af arvesølvet.
Har vi ikke et institut eller er væsen vi kan privatisere?
Den årlige "effektivisering" i sundhedssektoren har betydet en besparelse på hvad? 20% 30% overordnet siden vi startede med denne fadæse?
Imens pisser vi ned af på de mennesker der knokler på gulvet, der hver eneste dag, skal løbe hurtigere og hurtigere.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Anders Jensen: Så du mener ikke, det kan "betale sig" at effektivisere?
Vi skal blot blive ved med at øge lønningerne uden at kræve noget til gengæld?

Jeg vil anbefale, at vi sætter systemet på aktier. Så kan en "arbejder" se, hvad han bidrager til via sit arbejde.

Har du ikke et forslag til at forbedre situationen for de mennesker, du beskriver.
Der skal løbe hurtigere og hurtigere?

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Hej Hans
Hvornår har du sidst talt med en sygeplejeske, jordmoder, læge, assistent?
Jeg har masser af forslag, fordi jeg er dagigt i dialog med dem der tager slæbet.
Effektivisering har været en syg spareøvelse og vi er jeres forsøgsrotter.
At du bliver ved at forsvare, nepotisme, korruption og bedrag er mig en gåde.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Anders Jensen: Sidste gang jeg talte med en sygeplejerske/læge var såmænd i onsdag. De havde travlt, men ikke så travlt, at de forsømte noget.

Det er i det hele taget det indtryk jeg har - selvom det er nogle år siden, jeg har set, hvad en jordemoder laver, men 4 børn har dog givet mig det samme indtryk: At de tager den tid, der skal til.

Du har åbenbart oplevet livet anderledes, siden du når frem til at være en "forsøgsrotte".
Men det kan måske forklare, hvorfor du ikke forstår, hvor jeg vil hen med mine politiske udtalelser.

Som intet har med de ord at gøre, som du forsøger dig med.
Livet har vist været hårdt, og hvis det kan være dig en trøst, så er jeg ikke født med en sølvske i munden. Men gode kvinder har lært mig at gøre en indsats, så jeg ikke er røget ind på samme spor som dig.

Vi lever i et vidunderligt land med muligheder over alt - blot man lukker øjnene op og gør noget ved det. Sker det, at man bliver ramt af sygdom, så er der også taget højde for det.

Mit forslag til dig er at bruge disse muligheder frem for at vente på, at "noget" sker af sig selv.

Brugerbillede for Jan Weis

Hvis man ikke bruger sit værktøj efter hensigten og kender sine processer helt til bunds - går det galt.

Man skal ikke indføre automatisering – digitalisering – for at spare hænder, men indføre ny teknologi i de brancher, hvor det giver mening, altså medfører flere muligheder for at spare på ressourcer, både materielle og humane, kontrolleret kunne skåne miljøet fremfor den konventionelle vareproduktion og risikobetonede forløb i procesindustrien – renseanlæg og olie- og gasboreplatforme f.eks. ville slet ikke kunne drives og kontrolleres på driftsparametres og sikkerhedens overholdelse inden for de lovgivningsmæssige grænseværdier uden denne digitale online overvågning og styring med udarbejdelse af langtidsprognoser på enkeltparametre og anden tværgående databehandling på et højere niveau …

F.eks. ville prisen på en tube tandpasta være en hel del højere, hvis ikke man havde automatiseret fremstillingen så langt, det er muligt, havde haft hele brigader af tandpastaarbejdere til at fylde tuberne manuelt – og det gælder sådan cirka hele vejen rundt i fremstillingsindustrien – ulempen er naturligvis, at hele stuntet udelukkende er profitstyret efter kapitalens basale behov for potent svulmesyge …

I dag kan man fremstille en bog på et par hundrede sider ’on-demand’ med en god kvalitet på under en halvtredser ved et oplag helt ned til et par hundrede eksemplarer – salgsprisen kan man selv gætte sig til, men den er sjældent under én krone pr. side …

Begrebet automatisering og især robotter bliver i denne tid udsat for ofte usaglig kritik i lighed med al denne ørkesløse miljøsnak på uoplyst grundlag, godt fyret op under af selvbestaltede professionelle kværulanter og konsekvenserne ved ikke at foretage sig noget bliver skamløst udnyttet i en besynderlig egeninteresse for at lukrere på folks generelle uvidenhed …

Mange reelle problemer for livet på denne klode pustes op til langt over fornuftens grænser, og dommedag er hver gang lige om hjørnet, hvilket desværre får det modsatte resultat end den nødvendige politiske indsats mod alle tings nederdrægtighed …

Udbytningen af livsverdenen er efterhånden så fremskreden, at systemverdenen, ofte ved anvendelse af selektiv systemvold, må udkæmpe flere og flere slag på flere og flere fronter, men for ikke at spille fallit trækkes pinen ud og den overlevelse er betinget af en fortsat og vedvarende udbytning af både livsverdenen, naturgrundlaget og systemet selv – de selv kalder det vistnok globalisering, som i kampens hede omdanner den statslige-politiske magtbasis, og det totalitære samfund er en risiko, vi må bekæmpe …

I den tekniske udvikling ligger også den politiske mulighed for det ’totale samfund’, hvor samfundets kræfter stille til rådighed for individets frihed, men netop lige denne mulighed må siges at være ikke eksisterende i øjeblikket – eller den har i det mindste ikke fået lov til at blive prøvet ad demokratisk vej – endnu …

Det håbede man på dengang i det professionelle arbejdsliv, hvor projekterne stod på at designe systemer til automatisering af miljø- og energianlæg, offshore, procesindustrien, sygehuse og boliger m.fl. - men kapitalen løb som sædvanligt med det hele - dengang var det teknologien, som satte begrænsningerne, i dag er det alle disse fancy konsulenter, et sammenrend af talende habitter, der aldrig har præsteret noget konkret for samfundet, selv de politiske charlataner, man sætter på projekter, de ikke har en kinamands chance for at gennemføre med succes – forkert bemanding og digre rapporter med denne særlige ,men lidet imponerende management-lingo, er som regel roden til fiasko …

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg savner et resume, en konklusion på dit lange indlæg, Jan Weis.
Hvad mener du, der sker med automationsprocessen, vil den fortsætte eller?

Brugerbillede for Jan Weis

Hans Jørn Storgaard Andersen,
undskyld den sene respons, ser først din kommentar nu, brugersiden er jo ikke mere så operationel, som man kunne ønske sig …
Svaret på dit spørgsmål og konklussionen er givet implicit i mit indlæg, som bygger på henved tredive års erfaring som ingeniør og projektleder på computersystemer i forbindelse med automatiseringsprocesser i mange brancher, som nævnt …

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Hans tror du helt ærligt selv på det du skriver?
Alt er ok? Intet at se her, bare passer gaden!
Hvis man bliver syg er der hjælp at hente, hvis man falder ud i arbejdsløshed er der hjælp at hente, går man ned med stress pga. et sygt samfund, er der hjælp at hente, sagde intet fornuftigt menneske! Det er en illusion, systemet virker ikke!
Personligt har jeg det idag godt, jeg er glad, ikke takke været nogen andre end mig selv og min familie. Vi mangler intet, men jeg ser konsekvensen af udhulingen dagligt.
Du får ej heller en fagperson til at indrømme noget overfor en med skyklapper. (Kom ud i skyllerummet, tag dialogen med en læge mens han ikke er på arbejde.)

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Anders Jensen: Stress er græsk og betyder dovenskab.
Måske det er en enkelt person, der er syg mere end hele samfundet?

Så du skylder ikke samfundet noget, ingen uddannelse, du er selvlært. Aldrig haft brug for medicin udover din egen?

Synd for dig, at du ikke kan lide vort samfund!

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Haha det er vildt det her :)

Stressede mennesker er dovne... Ok... Så er det godt jeg ikke stresser ^^

Jeg har engang brækket en arm da jeg var lille, der fik jeg gips på, så har jeg også modtaget penicillin et par gange. Folkeskole uddannelse har jeg ikke ikke meget af og alt andet uddannelse har jeg selv betalt for. (Udover et forfejlet forsøg på en HF.)
Det jeg har modtaget fra samfundet, har jeg betalt tilbage i skat i tifold!

Det er ikke synd for mig, jeg har min egen jord, mit eget netværk. (Har lige afsluttet 200+ timers frivilligt arbejde for et stort marked.) Og vigtigst af alt har jeg en dejlig familie.
Jeg burde være lykkelig, men de ydre omstændigheder truer min lykke, og derfor reagere jeg konsekvent og skarpt når sådan nogle som dig udhuler det værdifællesskab vores samfund blev bygget på. (Men det er jo også nemt, når man er forældet.!)