Læsetid: 5 min.

’Jeg missionerer hver dag – jeg gør stort set ikke andet’

Sognepræst ved Stefanskirken på Nørrebro i København, Pernille Østrem, vil sætte ord på livets mening: ’Og smag og krop og sang, så det ikke bare er en følelse, men også en dialog med Gud og medmennesker’
Sognepræst Pernille Østrem tillægger det stor betydning, at folkekirken er en åben kirke: »Vi spørger ikke om medlemskort ved døren. Det er ikke Fitness World,« siger hun.

Sognepræst Pernille Østrem tillægger det stor betydning, at folkekirken er en åben kirke: »Vi spørger ikke om medlemskort ved døren. Det er ikke Fitness World,« siger hun.

18. april 2017

På gavlen til præsteboligen ved Stefanskirken på det københavnske Nørrebro står indskriften:

Påmind de uskikkelige.

Trøst de kleinmodige.

Ophjælp de skrøbelige.

Vær langmodig med alle.

Ophavet til disse formaninger er Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne. I præstegårdsstuen skråt neden for indskriften spørger Information sognepræst Pernille Østrem:

– Hvorfor forlader folket folkekirken?

»Det er en præmis, som jeg ikke bare lige vil gå med til. Dels er der simpelthen flere familier, der går til babysalmesang, der er flere vielser, flere konfirmander, langt større samarbejde med skole, hjemmesygepleje med videre, end da jeg kom her. Der er flere, der bliver døbt, end der dør. Der er vækst. Vi er ikke et kloster, hvor alle de gamle nonner dør, og der ikke kommer nogle nye.«

– Men medlemsprocenten er vigende? Her i sognet er den kun omkring de 50 procent?

Britta Schall Holberg mener bestemt, at folkekirken skal missionere: ’Hvordan vil du ellers fortælle folk, hvad det handler om? Og så må de jo vælge,’ siger hun
Læs også

»Ja, der er en demografisk side. Når der er én, der dør, som er medlem af folkekirken, hvem flytter så ind i lejligheden? Måske én, der hedder Muhammed, som sandsynligvis ikke er medlem. Eller måske flytter Tatiana ind, som er medlem af en kristen ortodoks menighed. Eller en ung familie med tre børn, der alle bliver døbt.«

– Men der er jo også udmeldelserne af folkekirken?

»Ateistisk Selskab har haft en kampagne, hvor der var flere tusinde, der meldte sig ud, fordi de blev opmærksom på, at de var medlemmer. Jeg har været ude for nogle, der ikke ved, at de er medlemmer af folkekirken, og så bliver de opmærksom på, at de er døbt, og så får de nærmest dårlig samvittighed. De føler, at de krænker dem, der tager det alvorligt. Og det er da sympatisk, synes jeg.«

Åben kirke

Pernille Østrem tillægger det stor betydning, at folkekirken er en åben kirke:

»Vi spørger ikke om medlemskort ved døren. Det er ikke Fitness World. Men jeg hører også historier. Og en del af dem er, at nogle bruger den danske folkekirke til at være med på det, nogle vil kalde fribillet. Hvis man tjener en masse penge, og har en revisor, så siger revisoren: ’Hvorfor melder du dig ikke ud og sparer alle de penge?’ Her i sognet er der kun fattigrøve, så her er det ikke aktuelt. Men til dem, der alligevel har meldt sig ud, siger jeg: ’Jeg skal begrave dig. Kan du så melde dig ind! Der ligger en indmeldelsesblanket i vindueskarmen.’«

– Folk kan jo have en ærlig overbevisning som grund til ikke at være medlemmer?

»Mange har meldt sig ud af politiske grunde i ungdommen. De kunne ikke være med i det dér borgerlige hejs, og så meldte de sig måske ind i Danmarks Kommunistiske Parti – som jo slet ikke er dogmatisk.«

Eftersætningen bliver sagt med ironi. Pernille Østrem fortsætter:

»Og så kan man jo godt have meldt sig ud, fordi man var i en sårbar situation eller var blevet krænket af kirken.«

– Er det ikke nødvendigt, at folkekirken missionerer for at få folk tilbage?

»Jeg missionerer hver dag. Jeg gør stort set ikke andet. Forrige søndag sagde jeg fra prædikestolen: ’Der ligger indmeldelsesblanketter i våbenhuset. I skal bare give den gas.’«

– De, der er i kirkerummet, er vel medlemmer?

»Nej, ikke nødvendigvis. Hvis du har et dåbsselskab på 100, kan det være halvdelen af dem, der ikke er medlemmer.«

Pernille Østrem fortæller om sin missionerende virksomhed:

»Og så har jeg jo skoleklasser. Jeg underviser i folkeskoler, sprogskoler, specialskoler, der besøger mig, og hvor jeg gennemfører noget af deres religionsundervisning; den del, som er kristendom. Så står jeg i præstekjole og fortæller om den kristne livstydning.«

De anderledestroende

– Prøver du også at omvende nogle, der kommer fra andre trosretninger?

»Nej, man kan ikke omvende nogen. Omvendelse er noget, der sker med én selv, og selvfølgelig også, fordi man har været udsat for ydre påvirkninger.«

– Søger du også at påvirke mennesker med muslimsk baggrund?

»Jeg stoler fuldt ud på, at mit religiøse tilhørsforhold har relevans for alle, som møder det på det rette tidspunkt.«

– Har du oplevet eksempler på mennesker af muslimsk baggrund, der har omvendt sig?

»Det hører nok under den sjælesørgeriske tavshedspligt. For nogle har det at konvertere fuldstændigt hjerteknusende konsekvenser. Selvfølgelig er der i Danmark muslimer, der konverterer til kristendom, og jeg møder dem også. Men jeg har endnu ikke set nogen annoncere det på Facebook. Men jeg har også kun 1.200 venner, så det kan være årsagen.«

– Er de, der har meldt sig ud af folkekirken, en mere frugtbar missionsmark?

»Jo, det er der rigtigt mange, der er.«

Pernille Østrems erfaring er, at de, der udmelder sig, typisk er mænd mellem 18 og 32 år:

»Og på et eller andet tidspunkt kommer nogle af de mænd tilbage, fordi de har fået en sød kone, der er medlem af folkekirken, og nogle søde børn, som de får døbt, ligesom de blev gift i kirken. Men manden er stadig ikke medlem. Indtil sognepræsten kigger på ham med lidende øjne og spørger: ’Hvordan skal det gå i fremtiden?’«

– For eksempel når de dør?

»Næeh, snarere hvordan det skal gå med fællesskabet omkring folkekirken. Jeg talte ikke om deres sjæls frelse. Det er jo et behov, de kan få senere, og så må vi tale om det til den tid.«

»En af folkekirkens styrker er, at alle kan komme og sige ’Må jeg tale med dig, præst?’ Jeg skal ikke udfylde skemaer, ikke lave indberetninger og føre journal.«

– Hvor mange sjælesørgeriske samtaler har du om ugen?

»Fem til ti stykker. Hertil kommer dåbs-, vielses- og begravelsessamtaler, der jo også har et sjælesørgerisk element.«

Pernille Østrem sammenfatter:

»I det kirkelige rum kigger vi ned i det sorte hul, som er dér, hvor vi forstår, at vi skal dø, og hvor der huserer desperation og depression, og hvor meningsløsheden kommer fra. Men det er også dér, hvor vi forstår, hvor skrøbeligt og værdifuldt livet er, og at det er meningen, at vi skal passe på det. Man bliver taknemmelig og ansvarsbevidst, og man bliver opildnet. Det er et rigt sjæleliv, der står på spil. Hvis man får sat ord på det her, og smag og krop og sang – så kan man udtrykke sig om det. Så er det ikke bare en følelse, men også en dialog med Gud og medmennesker.«

Serie

Har folkekirken mistet mælet?

24.728 danskere meldte sig sidste år ud af folkekirken. Dåbstallet er vigende. I 1986 var 83 procent af befolkningen medlem af folkekirken. Nu er tallet 75,9 procent. Er det, fordi folkekirken ikke har noget at sige nutiden? I en interviewserie taler Information med en række af folkekirkens røster

Seneste artikler

  • ’Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig…’

    20. april 2017
    Danmarks folkelige fællesskaber er ikke, hvad de var. Folkebibliotekets rolle er mindsket, foreningslivet er svækket, også det politiske. Tilbage står folkekirken. Som det spøjst hedder i en Grundtvig-salme fra 1836: »Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig«
  • ’Vi er med på den værste – bare Kristus er i fokus’

    15. april 2017
    Sognepræst Stine Munch er medstifter af nettidsskriftet ’Nyt Babel’, der vil rense folkekirken for pop og tale ligeud om Gud: ’Du skal glemme dig selv. Det handler om at tjene næsten,’ siger hun
  • Britta Schall Holberg: ’Der sidder én deroppe og holder øje’

    19. april 2017
    Folkekirken skal bruge sine kræfter på at forkynde – ikke på lampetter og badeværelser til præster. Det siger forhenværende Venstre-minister Britta Schall Holberg, der mener, at kristendommen forpligter til at tage et personligt ansvar
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu