Mens smykkeloven er den mest omdiskuterede af regeringens stramninger på udlændingeområdet, er den vel nok mest juridisk vidtgående stramning nummer 27:
Reglen om, at flygtninge på midlertidigt ophold efter udlændingelovens paragraf 7.3 skal vente 34 måneder, før de kan søge om familiesammenføring, efter at de har fået ophold. Spørgsmålet er, om den regel krænker en af flygtningenes mest basale menneskerettigheder – retten til et familieliv.
Det kan sagen om den 58-årige læge fra Syrien, Mosalam Albaroudi, afgøre. Da der var en lov på vej, som ville gøre det ulovligt for læger at forlade Syrien, flygtede han og han har siden fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen vurderer nemlig, at han risikerer døden, tortur eller anden umenneskelig behandling i Syrien. Men han kan som følge af paragraf 7.3 først søge familiesammenføring med sin hustru og sine to børn efter tre år.
Det nægter han at acceptere under henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor har han sagsøgt Udlændingenævnet.
Mosalam Albaroudi har indtil videre ventet 22 måneder på at få sine to børn og sin hustru til Danmark. Da han kom til Danmark, var reglen, at han skulle vente et år på at søge familiesammenføring. Men i januar 2016 vedtog Folketinget en stramning, som hævede ventetiden til tre år.
Allerede da reglen blev indført, erkendte regeringen, at forslaget afsøger grænserne for, hvad der kan gennemføres uden at krænke flygtningenes ret til et familieliv og kan risikere at få staten dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Institut for Menneskerettigheder og flere andre afleverede stærkt kritiske høringssvar, og Socialdemokratiet fik temmeligt usædvanligt indføjet en fodnote til aftalen, hvori man udtrykkeligt fraskrev sig ethvert ansvar, hvis reglen skulle vise sig at være i strid med menneskerettighederne.
’Skal ikke afgøres i retssal’
Nu er retsopgøret så i gang. Østre Landsret havde i går sat en dag af til behandlingen af sagen.
Den syriske flygtnings advokat, Christian Dahlager, procederede på, at afgørelsen fra Udlændingenævnet skal kendes ugyldig, og han har forlangt en godtgørelse på 35.000 kroner.
»Jeg bestrider den karensperiode på tre år, før min klient kan søge om familiesammenføring. Det må indgå med betydelig vægt, at der ikke er nogen som helst udsigt til at kunne vende hjem. Det taler med betydelig vægt for, at Udlændingenævnets afgørelse er forkert.«
Kammeradvokaten repræsenterer Udlændingenævnet i sagen, og advokat Karsten Hagel-Sørensen mener tværtimod, at den betydelige usikkerhed om situationen i Syrien er et glimrende eksempel på, hvorfor den midlertidige beskyttelse efter paragraf 7.3 med karensperioden på familiesammenføring er helt legitim. Situationen kan nemlig hurtigt ændre sig.
»Man kan aldrig vide, hvad 59 Tomahawk-missiler kan medføre. Man kan måske forestille sig, at der kan blive fred i Damaskus og ikke i Raqqa,« sagde Karsten Hagel-Sørensen, som brugte meget tid på at godtgøre, at staten har udstrakt frihed til selv at indrette sin immigrationspolitik.
Samtidig advarede han kraftigt imod, at Østre Landsret begyndte at blande sig i det.
»Det er nok ikke for meget sagt, at hvorvidt man skal gøre det mere eller mindre attraktivt at være migrant i Danmark, ligger nok sikrest i Folketingets politiske drøftelser og ikke i en retssal.«
Institut for Menneskerettigheder støtter Mosalam Albaroudi i hans sag. Direktør Jonas Christoffersen henviser til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har slået fast, at sagsbehandlingen i den type sager skal foregå »hurtigt, opmærksomt og med særlig omhu.«
Han vurderer, at ventetiden begynder at blive »kriminel« omkring halvandet års tid. Og det er ikke nogen undskyldning, at det er lovgivningsmagten, som har bedt myndighederne parkere sagerne i op mod tre år.
»Regeringen har fremlagt et lovforslag, velvidende det kunne blive underkendt. Folketinget har sagt: Okay, vi tager chancen. Nu har Albaroudi ventet 22 måneder. Er det hurtigt, opmærksomt og med særlig omhu? Jeg synes, det oplagte svar er nej.«
Et år var den gamle regel. hvornår kom omtalte flygtning til landet?
Hvis han kom eftr kan det være svært at få ret, men kom han før skal sagen vel bedømmes efter den tids lovgivning, da andet vil være meget mærkværdigt.
Jeg vil lige gøre opmærksom på at de europæiske menneskerettigheder er dansk lov. Vi kan blive dømt til af lave loven om.
Alvin Jensen
Du har ret.
Der foregår jo en underliggende idékamp, som folk ikke gør sig klart handler om at skabe orden i stedet for at lade tingene gå deres skæve gang - altså en voksen og ansvarlig indstilling overfor det kaos, som krig og ufred medførte i gamle dage.
Jeg synes, det er godt, man vil hjælpe folk til at blive mere ramt end nødvendigt.
til IKKE at blive mere ramt, skal der selvfølgelig stå.
må han vinde hurtigt!
Når der er sat et tidsrum på 3 år, før en flygtning må søge om familiesammenføring er det samlede tidsrum indtil familien igen er samlet i retning af 5 år! Der går tid på selve flugten, og der går tid - og meget gerne meget lang tid - på sagsbehandlingen, og der går tid, før de familiesammenførte kan udrejse på den ene eller den anden måde - det tager også gerne flere måneder!
Så selv om en person har børn i teenagealderen på flugttidspunktet, kan disse meget vel være blevet voksne og ikke længere berettiget til familiesammenføring. Hvis de overhovedet har overlevet helvedet.
Vi kender ikke detaljerne omkring hans familie, men det er umenneskelig, at skulle opleve, at ens nærmeste er i et krigshærget land, hvor mennesker udsættes for bomber af enhver slags, ikke mindst gasangreb for få dage siden.
At Danmark gør alt for, at holde disse mennesker så fjernt fra redningslandet som muligt er beskæmmende. Det er mit håb, at Danmarks lovgivning underkendes - om ikke andet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Danmark skal blive bedre til inklusion.
Også kaldet win-win.
Baggrund
http://www.fyens.dk/modules/mobile/article?articleid=3140153
http://politiken.dk/indland/art5907848/Nu-sags%C3%B8ger-han-Danmark-for-...
Mere baggrund
http://www.fyens.dk/aro/Laegemangel-paa-AEroe-Syrisk-flygtning-i-laegepr...
Victor Hugo sagde: "et ord er som et levende væsen". og hvis det er forkert virker det også som manipulation. "Du siger den flygtning vil så få pension, som er bedre end danskeres". Hvorfor og hvordan? findes privat pension og folke pension. Er der en anden slags pension? eller det er noget andet.
Jeg håber Mosalam Albaroudi vinder retssagen, så vi kan få styr på vores moralske forpligtigelser - Folketinget har som bekendt mistet deres moralske kompas.
"Folkepension på bedre vilkår" - sikke dog en stråmand.
Anne Mette Jørgensen
Han kom til landet før ændringen. Men ændringen gav ingen indrømmelser i den retning, og derfor gælder loven også for ham.
Gid han vinder!
Henrik L Nielsen
Det har du helt ret i, men det gælder vel stadig et flertal i Danmark??
Flemming S. Andersen
Jeg har kikket på google og jeg har ikke set det du siger. Det skal være 40 år ophold i Danmark for fuld folkepension. Mindre end 40 betales brøk pension, altså mindre end fuld folkepension. dette gælder for indvandrer on etnisk danskere, man regne med at invandrer har ikke sparet til ATP( tror jeg for de fleste) så er de endnu mindre begunstiget . Om flygninge, der er nye ændringer i loven. Men Johanne Schmidt(EL) siger at flygtninge vil blive fattiger med den ny lov.
Erratun, Det skal stå ; Indvandrer og etnisk danskere
TB
"Hvis du er flygtning, kan du i nogle tilfælde få medregnet bopælstid fra det land, du kommer fra, eller det land, hvor du er anset som flygtning i."
Og det bliver som oftest bevilget, hvilket i øvrigt er helt ok, hvis også danske statsborgere kunne , men det kan de ikke .
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/Folkepe...
Men sådan er der så meget
Flemming S. Andersen
Det er om bopælprincippet giver ikke mere end fuld folkepension, Det skal altid 40 år for fuld folkepension. En danske der hat boet i udlandet hele livet i udlandet, skal kunne få pension fra udlandet. En flygtning har ingen fortid når han rejser, Alle forbindelser med hjemlandet er brudt, derfor tager man bopæl i oprindelses landet med.
Men fra 1/9 2015 det er slut, bopæl i oprindelseslandet er afskaffet. Kommunen kan fremover give tillæg, hvi det skønnes nødvendigt. Men det er ikke en retskrag.
Flemming S. Andersen
jeg kan desværre ikke finde om flygtninge i din link.
Jeg refererer til en artikel: Flygtning mister igen retten til fuld folkepension.
Bopæl princippet er ændret fra 1/9 2015 og bopæl i opprindelseslandet er afskaffet.
Flemming S. Andersen
Den dansker du taler om er vel ikke flygtning? han ligger under en anden lov.
Undskyl men det er meget vigtig at folk får det rigtige oplysninger. Det drejer sig om krig eller fred.Bare jeg tvivler på at pærer og æbler er forskellige.
Det bliver spændende at se, om de danske domstole har modet til at træffe den rigtige afgørelse og underkende et flertal i Folketinget, der ikke ønsker at respektere menneskerettighederne. En dom vil kunne få vidtrækkende positive konsekvenser, for flere lande i Europa kopierede Danmarks lovgivning, og en dansk dom vil derfor også lægge pres på dem for at normalisere deres lovgivning.
Det bør også indgå i domstolenes overvejelser, at der var tale om en slags nødretslovgivning pga det store antal asylansøgere i efteråret 2015. Og da der i dag kun kommer ganske få asylansøgere til Danmark af årsager, der intet har med dansk lovgivning at gøre, kan der ikke længere siges at være noget behov for nødretslovgivning.
Jeg ønsker held og lykke med sagen til Mosalam Albaroudi og hans advokat.
Jeg er forundret over den manglende tiltro, F.S. Andersen har til det danske retssystem, som jeg mener at erkende ved dette udsagn:
"På den anden side må vi jo så allesammen glædes over, at få lejlighed til at bruge midler på at finde ud af om det et flertal har ønsket skal ændres på baggrund af en flygtnings krav og få lejlighed til at indrette os efter vedkommende."
For det første er det ikke kun én flygtnings krav. Der er mange, der lider under lovændringen. Han vælger nu at benytte sig af en retsstats muligheder og klage.
Der er ingen her i landet, der skal 'indrette' sig efter vedkommende. Hvis nogen skal rette sig efter noget, så er det hhv. lovgivningen og domstolenes afgørelse. Den danske regering har helt bevidst stillet sig på grænsen til at overtræde Menneskeretskonventionerne, så er det forventeligt, at nogen vil klage - i dette tilfælde Mosalam Albaroudi.
Alle kender det spørgsmål fra Sokrates: "kend dig selv"
det ville være dejligt med mere baggrund om hovedpersonen og hans familie
Jeg lige set i google at i Frankrig "en flygtninge anerkendt som flygtning kan hente kone og børn indtil 19år gammel.
Sikke en sammenblanding af indvandrer og flygtninge. Bemærk også, at der bl.a. for indvandrer synes at være en forbedring i Holland omkring aldersgrænsen for familiesammenføring.
At Tyskland har hævet ventetiden for familiesammenføring fra 1 til to år er korrekt. Men det er immervæk ikke 3 år!
Jeg vil også tilføje, at Mosalam Albaroudis personlige forhold vedkommer ikke andre end ham og den danske stat. Han har en familie, han ønsker at blive familiesammenført med, og hans klage er principiel.
Jeg gad vide, hvad det er for tre partier i Holland, Flemming Scheel Andersen henviser til, da der ikke er dannet nogen regering - og i øvrigt ikke vil kunne dannes en regering uden betydeligt socialistisk islæt.
Derimod er det rigtigt, at både Tyskland og Sverige har kopieret Danmarks "midlertidig beskyttelsesstatus", som ikke giver ret til familiesammenføring. I Sverige er retten til familiesammenføring udsat i 3 år dvs. helt som i Danmark. Og i Tyskland er det 2 år.
Jeg ved ikke 100%, om den tyske lov blev vedtaget, men givet situationen i landet ville det være meget mærkeligt, hvis den ikke blev. Der ankom cirka 1 million asylansøgere til Tyskland i 2015, og da mange af dem først blev registreret i 2016, stod Tyskland sidste år for registrering af omtrent 2 ud af 3 asylansøgere i hele EU.
At hverken Sverige eller Tyskland vedvarende kan modtage flygtninge i samme tempo som 2015 er ret indlysende. Der skal bare findes nogle andre måder at regulere flygtningestrømmene end at holde familier adskilt i mange år.
Den svenske lov er i øvrigt tidsbegrænset og udløber automatisk i juli 2019. Det ville have været rimeligt, om en sådan solnedgangsklausul i det mindste også var blevet skrevet ind i den danske. Svenskerne havde desuden den anstændighed at varsle lovændringen og kun lade den gælde for personer, der søgte om asyl i Sverige efter den dato, hvor det var blevet varslet.
I Danmark lovgav man derimod for personer, der allerede havde søgt om asyl, og fangede dem dermed i en situation, de ikke kunne slippe ud af igen. Det er også en del af problemet og baggrunden for disse retssager.
Tyskland har vedtaget 2 års ventetid før der kan søges om familiesammenføring. Men det gælder kun personer, der kun har opnået subsidær beskyttelse. Også i Tyskland er der en udløbsdato - den 16. marts 2018.
"Certain conditions for family reunification may or are to be waived for certain groups of immigrants. This applies, for example, to the requirement of secure subsistence in the case of resettlement refugees, recognised asylum seekers, recognised refugees and beneficiaries of subsidiary protection. Restrictions are in place for beneficiaries of subsidiary protection, though.
Family reunification will be suspended until 16 March 2018 for all those who were granted a residence permit for subsidiary protection purposes after 17 March 2016. During the two-year suspension, admission for family reunification grounds will only be possible in cases of special hardship under international law provisions or for urgent humanitarian reasons."
http://www.bamf.de/SharedDocs/Anlagen/EN/Publikationen/EMN/Studien/wp73-...
Men også i Danmark gælder skærpelsen en bestemt gruppe (er dog efter min information tidsubegrænset):
"Hvis personen i Danmark har midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er det normalt ikke muligt at opnå familiesammenføring, hvis opholdstilladelsen ikke er forlænget efter de første 3 års ophold. Det er kun muligt, hvis det følger af Danmarks internationale forpligtelser."
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/
Problemet er bare tendensen til at give flere midlertidige opholdstilladelser, så det rammer flere mennesker.
http://refugees.dk/fokus/2017/marts/asylvurderinger-er-politisk-paavirke...
Altså Danmark var i de sidste 30 år foregangs land på udlændige område siden Mohamed tegningerne. Men Europa og USA følger trop om end langsomt.
vi skal ikke sammenligne vores indstilling med Ungarn.
Ungarn, Polen og i det hele taget øst har en ganske anderledes indstilling til mennesker, og det har ikke ændret sig efter EU.
Jeg synes du bør konkretisere din "viden" om udlændinges større folkepension.
Jeg fatter det ikke!