Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny rapport: Kontanthjælpsloft forøger risikoen for, at børn bliver anbragt

Et barns risiko for at blive anbragt uden for hjemmet stiger med 25 procent, hvis moren bliver skåret i kontanthjælpsydelse. Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden, der har undersøgt konsekvenserne af det kontanthjælpsloft, der blev indført i 2004
Et barns risiko for at blive anbragt uden for hjemmet stiger med 25 procent, hvis moren bliver skåret i kontanthjælpsydelse. Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden, der har undersøgt konsekvenserne af det kontanthjælpsloft, der blev indført i 2004

Finn Frandsen

Indland
11. april 2017

Kontanthjælpsloftet, der blev indført af den daværende borgerlige regering i 2004, øger risikoen for, at børn bliver anbragt uden for hjemmet med 25 procent. Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden.

Forskerne har sammenlignet familier, hvor moren havde over seks sammenhængende måneder på kontanthjælp, med familier, som ikke modtog kontanthjælp, fordi de var i beskæftigelse eller kun modtog kontanthjælp i kortere perioder.

Og resultatet svarer til lignende studier fra andre lande, forklarer seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Peter Fallesen, der sammen med forskere fra Cornell University og Stockholms Universitet står bag den nye rapport.

»De mødre, der blev skåret i ydelser, har en større sandsynlighed for, at deres børn bliver anbragt uden for hjemmet. Og der er ikke noget, der tyder på, at det er drevet af andet end ændringerne i ydelsen,« siger han.

Forskernes resultater og andre internationale studier viser, at hvis man ændrer i indkomstgrundlaget for udsatte grupper med børn, så påvirker det børnenes trivsel.

»Det kan bl.a. skyldes, at forældrene oplever stigende pres, stress og mindre overskud som følge af deres økonomiske situation, hvilket har betydning for deres børns fysiske og psykiske trivsel,« siger Peter Fallesen.

Til gengæld er der ifølge forskerne ikke noget, der tyder på, at børn bliver anbragt uden for hjemmet, fordi deres forældre ikke har råd til at have dem hjemme. Dertil er de danske overførselsindkomster sammenlignet med andre lande for høje. Desuden har anden dansk forskning vist, at det typisk er forældrene, der påtager sig de materielle afsavn, når der skæres i familiens ydelser.

Kontanthjælpsloftet fra 2004 blev afskaffet af Thorning-regeringen i 2011, da S, R og SF kom til magten, og siden har den daværende VK-regering sammen med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti indført et nyt ’moderne’ kontanthjælpsloft, der er skruet sammen på en anden måde og ifølge bl.a. AE-Rådet rammer enlige forsørgere særlig hårdt.

I rapporten tæller børn også som anbragte, hvis de er på en efterskole eller kostskole som del af en forbyggende foranstaltning med støtte fra kommunen, eller hvis de har en aflastningsfamilie. Det var tidligere defineret som anbringelser. Men forskerne konstaterer en stigning i alle aldersgrupper blandt de undersøgte børn og unge. Til gengæld er der ikke skelet til, hvor længe en anbringelse varer.

At reformer har betydning for andre end de primært berørte er generelt et aspekt, som kan inddrages i den politiske debat om reformer og det nuværende kontanthjælpsloft, påpeger Peter Fallesen.

»Når vi skal beregne effekterne af reformer, så er det vigtigt at se på de sekundære effekter, hvis vi skal have et samlet billede af, hvad de rent faktisk betyder,« siger Peter Fallesen.

Det er beskæftigelsesordfører fra Socialdemokratiet, Leif Lahn enig i. Partiet er imod kontanthjælpsloftet.

»Dengang, det moderne kontanthjælpsloft blev indført af den borgerlige regering, talte vi ikke meget om anbringelser af børn. Det burde regeringen og DF have undersøgt,« siger han.

Prioriteringer 

Leif Lahn er til gengæld ikke overrasket over rapportens konklusioner, der ifølge beskæftigelsesordføreren bekræfter de antagelser, som hele tiden har været årsagen til, at partierne i rød blok afviste både det daværende og det nuværende kontanthjælpsloft.

»Kontanthjælpsloftet rammer nogle, der allerede har det svært fysisk eller psykisk og også ofte har problemer hjemme i familien. Det er svært for mig vide, om det er kontanthjælpsloftet, der er direkte årsag til, at børn anbringes, når jeg ikke har læst rapporten. Men kontanthjælpsloftet gør jo i hvert fald ikke udsatte familiers vilkår bedre,« siger Leif Lahn.

Beskæftigelsesordfører fra De Konservative, Rasmus Jarlov, mener ikke, at kontanthjælpen kan være højere end i dag, hvis man skal undgå, at mennesker bliver hængende for længe i kontanthjælpssystemet, fordi ydelsen er for høj i forhold til at tage et lavtlønsarbejde.

»Vi skal hele tiden holde øje med, om der er nogle negative sociale effekter af den lovgivning, vi laver. Og jeg skal ikke kunne afvise, at det lægger et ekstra pres på familierne, hvis man også har en økonomisk begrænsning. Men jeg har svært ved at se, at det niveau, kontanthjælpen ligger på i dag, skulle sætte folk under så voldsomt økonomisk pres, at det udløser store familiære problemer. Det er klart, at det kan medføre stress, og at man må prioritere, og hvis man sidder med store faste udgifter, kan man blive nødt til eksempelvis at flytte osv.,« siger Rasmus Jarlov.

Forskerne har ikke lavet en egentlig cost-benefit beregning på, hvordan de øgede udgifter til anbringelser påvirker den besparelse, statskassen opnår som følge af reduktioner i kontanthjælpen.

»Men,« som Peter Fallesen, konstaterer, »man skal være opmærksom på, at det for nogle af de børn, der bliver anbragt, kan betyde, at de bliver ved med at være ret dyre i mange år frem.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesordførerne fra Venstre og Liberal Alliance. Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, vil ikke kommentere rapporten, før han har haft lejlighed til at læse den efter påsken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Krogsgård

På baggrund af Leif Lahns udtalelser burde Information have spurgt ham, hvorfor Socialdemokratiet så ikke vil garantere, at kontanthjælpsloftet bliver afskaffet, hvis Socialdemokratiet kommer i regering igen.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Christiansen, Finn Hansen, Kirsten Lindemark, Glenn Lynge Andersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, June Beltoft og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay, nu ved (= ved, som i videnskab) vi så, at det kun forværrer problemerne for folk, når deres indtægtsgrundlag forringes. Alligevel mener et flertal i befolkningen, at der skal skæres yderligere i kontanthjælpen. Det må da være et klokkeklart eksempel på, at demokratiet i Danmark er blevet til et massetyranni, hvor konkret viden og sagkundskab bliver overtrumfet af mavefornemmelser og ønsketænkning.

http://www.avisen.dk/danskernes-dom-oekonomisk-smaek-til-kontanthjaelpsm...

Allan Stampe Kristiansen, Lars Bo Jensen, Ole Christiansen, Finn Hansen, Kirsten Lindemark, Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, Janus Agerbo, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Wulff, Helene Kristensen, Henrik L Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Poul Sørensen, kjeld jensen, June Beltoft, Benny Larsen, Søren Roepstorff, Dorte Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Jeg venter egentlig kun på, at ordet "affaldsmennesker" bliver alment udbredt, nu hvor flere og flere mennesker bliver enige om at kigge på andre ikke som mennesker men som aktier, der giver større, mindre eller intet udbytte i "Firmaet Danmark", som man åbenbart enten arbejder eller ikke arbejder for. Jeg undrer mig i øvrigt over, at nogen kalder kristendom for hovedreligionen i Danmark, for religionen Penge synes da at stå langt stærkere nu.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Christiansen, Finn Hansen, Carsten Munk, Kirsten Lindemark, Vivi Rindom, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen, Glenn Lynge Andersen, Helene Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Poul Sørensen, Jesper Frimann Ljungberg, kjeld jensen, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Roepstorff og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Gud, hvor er Jarlovs kommentar typisk for en person fra borgelige partier. Han kunne ligeså godt have sagt: "Nu hvor jeg bliver fremlagt beviser på konsekvenserne af vores politik, vælger jeg at holde mig for ørerne, lukke øjnene og råbe 'Det skal kunne betale sig at arbejde! Det skal kunne betale sig at arbejde! Det skal kunne betale sig at arbejde! Vi, i de konservative, er et socialt ansvarligt parti! Lalalalalalalala!'"

Allan Stampe Kristiansen, Ole Christiansen, Finn Hansen, Kirsten Lindemark, Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Janus Agerbo, Anne Mette Jørgensen, Glenn Lynge Andersen, Helene Kristensen, Henrik L Nielsen, Tue Romanow, Kim Houmøller, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Jesper Frimann Ljungberg, kjeld jensen, Niels Duus Nielsen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Niels Nielsen

Nahh.. kom nu. Regeringen ved jo godt det her.. det handler ikke om virkeligheden.. men om den måde virkeligheden opfattes på. Man har jo allerede lavet en bortledning af opmærksomheden strategi og en kommunikations strategi m.m. Det hele er linet op.

Det er ikke Venstre's skyld.. DET ER FLYGTNINGENE!!!! ja.. der kan du se.. det er deres skyld.. ikke os i venstre..

Det er god og gammel velafprøvet taktik. Og det skal sku nok virke, og så snakker vi heller ikke om kvotekonger og partistøtte m.m. når forskellige dele af underklassen har travlt med at gå i flæsket på hinanden.

// Jesper

Allan Stampe Kristiansen, Ole Christiansen, Finn Hansen, Carsten Munk, Kirsten Lindemark, Torben Skov, Janus Agerbo, Peter Wulff, Helene Kristensen, Henrik L Nielsen, kjeld jensen, Christel Gruner-Olesen, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jarlov: "kan man blive nødt til eksempelvis at flytte osv"

Jeg elsker det lille "osv". Man flytter da bare, no big deal osv. Man finder da bare lige en ny bolig osv. Og når den så er fundet, så befinder man sig pludselig, helt konkret, i "osv". Og hvad sker der så videre?

Allan Stampe Kristiansen, Kirsten Lindemark, Henrik L Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det lader til at at vlak-regeringen har fundet den perfekte måde at straffe folk for at være arbejdsløse uden, at det på nogen måde skader de arbejdsløse eller deres familje... sikke et fremskridt...ironisk

Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Det skal kunne betale sig for børn, at have forældre der arbejder.

Henning Nielsen, Glenn Lynge Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hm.. Tænke, tænke, tænke. . Siden det primært er enlige forsørgere der bliver ramt af Kontanthjælpsloftet, KUNNE det jo være, at når de "bare lige flyttede" kom laaangt væk fra far/mor, bedsteforældre, venner og netværk, og MÅSKE ville det derfor resultere i isolation, depression og angst? Der er også en lillebitte mulighed for, at det ville være svært for børnene at skulle i en helt ny daginstitution/skole, og miste alle deres gamle venner? Og MÅSKE er den nye kommune heller ikke videre begejstret for de mange fattige tilflyttere? Hu hej, her kommer vi med hatten i hånden, se at få borgmesterkæden frem! Mærkeligt at det skulle ende med anbringelser af børn, man undrer sig virkelig i dette vidunderlige velfærdssamfund. .

Allan Stampe Kristiansen, Poul Sørensen, Finn Hansen, Kirsten Lindemark, Henrik L Nielsen, kjeld jensen, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Forældre på kontanthjælp har en stor risiko for at få tvangsfjernet deres børn - mødre der selv har været anbragt har en stor risiko for at få tvangsfjernet deres barn ved fødslen med pseudovidenskabelige begrundelser som at der er en risiko gir at det at bluve mor ribber op i deres sårbarhed!! Ja så må vi hellere gøre såret større og tvangsfjerne ders barn !! Kommunale sociale instanser fungerer i dag som instanser for social kontrol og kulturel udrensning - vi fjernede også grønlandske børn

Allan Stampe Kristiansen, Ole Christiansen, Haj Møller, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, kjeld jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Et andet spørgsmål er, hvor alle de job er, som disse nu ekstra udsatte børns forældre skal 'motiveres' til at tage?
Når man kan udregne udgifterne ved ikke-vestlige indvandere, så kan man vel også beregne hvor meget denne sekundære effekt af kontanthjælpsloftet kommer til at koste i anbringelser inklusiv sagsbehandlings- og retsomkostninger. Der skal ikke ret mange anbringelser til før end besparelserne på kontanthjælp er væk. Men nu er kontanthjælpsloftet jo heller ikke (officielt) en spareøvelse, så det går nok alligevel............
Man græmmes.

Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Hvordan kan en politiker, uanset syn på kontanthjælp, retfærdiggøre de omkostninger det her vil få for de ramte børn? Har de ingen empati?

Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Politikere tænker ikke på i morgen, eller om 5 år. De har godt nok planer som antyder, at de tænker på fremtiden, men det reelle er jo at de tænker ikke længere end til næste valg. Derfor disse skrækkelige reformer, som lige nu og her giver nogle fine tal i regnearkene, men som om nogle år giver nogle ganske skrækkelige omkostninger rent menneskeligt. Økonomisk bliver det også dyrere når borgere ikke får deres medicin, når deres børn bliver tvangsfjernet, når børn vokser op og er dømt til nederlag på grund af de beslutninger politikerne tager. Hvis man så endda kunne regne med, at politikerne engang vil fortryde de afsindige valg de traf, men det gør de jo ikke. Til den tid sidder de i toppen af partiet eller har et godt vellønnet job i et af de brancher de støttede mens de var politikere.

Når jeg ser, at flertallet af borgere synes det er helt ok at smide andre på møddingen, afskrive dem på forhånd, ja så er jeg ikke i tvivl om, at forskerne som siger, at sprøjtegifte gør mennesker dummere, har ganske ret. Dumheden er indtruffet.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Christiansen, Carsten Munk, Kirsten Lindemark, Vivi Rindom, Heidi Larsen, Torben Skov, Peter Jensen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Anne Mette Jørgensen, Peter Wulff og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Rasmus Jarlov og Joachim B. olsen kæmper om, at være mest modbydelig.

Er de mennesker.

Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Helene Kristensen
Jo, politikere tænker på imorgen, og frem til næste valg. De tænker så bare slet ikke på de mennesker som de burde beskytte.
Det er decideret ulækkert at man spekulerer i stemmetal ved at udpensle hvor stor en byrde flygtningene er for samfundet, og derfor vedbliver med at barbere de sociale ydelser.
Tror desværre det er det, der får sosserne til at tøve med at love at fjerne Kontanthjælpsloftet.
Hellere 1000 enlige forældre der går ned med flaget, end 1000 vælgere der går til DF.

"Når jeg ser, at flertallet af borgere synes det er helt ok at smide andre på møddingen, afskrive dem på forhånd, ja så er jeg ikke i tvivl om, at forskerne som siger, at sprøjtegifte gør mennesker dummere, har ganske ret. Dumheden er indtruffet."

Det lyder måske banalt - og ér det måske (nok) også, men det er primært kapitalismen, som har fordummet mennesker ... eller skulle vi sige menneskene? Det er for dén sags skyld også kapitalistiske dynamikker, som ligger bag udviklingen af sprøjtegifte.

Heidi Larsen, Torben Skov, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Jeg vil gerne vide hvor mange børn der får fjernet deres forældre fordi samfundet føre en politik, der får forældrene til at få et nervøst sammenbrud der kræver indlæggelse eller udvikler et misbrug, der gør dem syge....
.... men selvfølgelig vores samfund ville ikke være et rigtigt "straffesamfund" medmindre det også straffede børnene....
-Som der står i grundloven "Med straf skal et land bygges ellers taber storkoncerne penge" ... jeg tror også det står i biblen et sted...

Eva Schwanenflügel

@ Poul
Bibelen er ikke i tvivl : henret dine børn hvis gud ikke stopper dig. Sten dine døtre hvis de er blevet voldtagede. Skær hovedet af dine fjender, selvom i lige har lavet en fredsaftale, hvis det gavner dit folk. Jeg fatter ikke rigtigt hvad der er så forskelligt fra Bibelen og Koranen. Det skulle da lige være de mennesker der siger propagandaen imod og flygter fra den til demokratiske samfund. . Fundamentalistisk religion er så gu' altid en trussel. .

"Til gengæld er der ifølge forskerne ikke noget, der tyder på, at børn bliver anbragt uden for hjemmet, fordi deres forældre ikke har råd til at have dem hjemme. Dertil er de danske overførselsindkomster sammenlignet med andre lande for høje. Desuden har anden dansk forskning vist, at det typisk er forældrene, der påtager sig de materielle afsavn, når der skæres i familiens ydelser."

- Ud fra dette citat kunne noget tyde på, at det ikke så meget er selve kontanthjælpsloftet i sig selv, der er den udløsende faktor. Jeg spørger mig selv, om det ikke snarere er rådgivningen, der ikke modsvarer behovet?

Vi lever i et land, hvor det generelt er alt for nemt at låne penge. Ja, man er vel nærmest idiot, hvis man sparer op til større forbrugsvarer, pension etc. Det er for nemt, at komme i økonomiske problemer, når ens livssituation ændres drastisk - f.eks. hvis man bliver arbejdsløs, ved skilsmisse, ægtefællens/samleverens død etc. Oven i kommer så den psykiske belastning for de ramte, som indførslen af kontanthjælpsloftet medførte - også selv om loftet i sig selv ikke medfører en større ændring af det samlede økonomiske råderum.

Jeg kan følge Jarlov, men anerkender, at den større regning, samfundet påføres ved at have flere børn anbragt uden for hjemmet, bør adresseres omgående. Flere penge er bare ikke nødvendigvis svaret på det problem.