Læsetid: 6 min.

Nyt udspil skal løfte de mindste børns læring. Dog ikke med flere pædagoger

Der er blevet snakket folkeskole i årevis, men nu er de yngste børn i daginstitutioner endelig kommet i fokus, mener børne- og socialminister Mai Mercado, som er på vej med dagtilbudsudspil, der skal løfte de mindste børns læring. Det kommer dog ikke til at betyde flere pædagoger i daginstitutionerne
Der kommer ikke flere pædagoger, hvis det står til børneminister Mai Mercado. Til gengæld skal forældre i højere grad inddrages.

Der kommer ikke flere pædagoger, hvis det står til børneminister Mai Mercado. Til gengæld skal forældre i højere grad inddrages.

Sigrid Nygaard

3. april 2017

Der går ikke mange sekunder, før den 36-årige Mai Mercado siger ordet familie. For den konservative børne- og socialminister er familien grundstammen i vores samfund. Den er nøglen til de muligheder, vi får i livet. Det har Mercado fået med sig, fra hun tog sine første spæde ungdomspolitiske skridt i det fynske, og senere som byrådsmedlem i Odense fra 2006-2011.

»Det er naturligt for mig som socialkonservativ at se familien som udgangspunktet. Jeg er formet af konservative politikere som Palle Simonsen (social- og finansminister i 80’erne og socialpolitisk ildsjæl, red.), så det ligger for mig som en massiv del af den konservative tankegang at passe på de socialt udsatte,« siger Mai Mercado, der gik direkte fra barsel med sit andet barn til posten som socialminister i november, hvor hun også fik daginstitutionsområdet med fra Undervisningsministeriet.

Siden hun blev valgt ind i Folketinget i 2011, har Mai Mercado været børne- og socialpolitisk og politisk ordfører, men er måske mest kendt for at have sat sindene i kog med provokerende udmeldinger.

I 2015 var det med en kronik i Berlingske med overskriften »Kristendommen er bedre end islam«, som fik hård kritik af blandt andre af den kvindelige imam Sherin Khankan, der kaldte Mai Mercado reaktionær.

Sidste sommer var det en spontan opdatering fra Mai Mercado på Facebook, der provokerede: »Findes der noget bedre, end barsel med en nyfødt? Det skulle da lige være TV 2/News kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania! I love it.«

Sprogløft uden flere pædagoger

Siden Mai Mercado har sat sig på børne- og socialministerposten, er det ikke de rappe replikker, der har præget mediebilledet. Det har i stedet været løfter om mere hjælp til stressede børnefamilier, bedre klagemuligheder til handicappede udsat for diskrimination, et nyt skilsmissesystem, samt sprogtest af børn fra to-årsalderen.

Mai Mercados argument for at fokusere på sprog også blandt de helt små børn er blandt andet, at de 0-4-årige af økonomer er udpeget som det vigtigste sted at sætte ind i forhold til at bekæmpe ulighed og negativ social arv. Pædagogerne mener, at det kræver bedre normering og mere uddannet personale, hvis de skal løfte den opgave, men mere personale bliver ikke en del af det kommende daginstitutionsudspil, forklarer Mai Mercado.

»Der er en mytedannelse omkring, at normeringen er voldsomt dårlig, men i dag er der i gennemsnit en voksen til 6,4 børn i børnehaverne og en voksen til 3,7 børn i vuggestuer,« siger hun og henviser til en rapport fra sidste år, der viste, at normeringen trods ekstra midler stort set var den samme fra 2010-2014. Pædagogernes fagforening BUPL anbefaler en minimumsnormering på en voksen til seks børn i børnehaver, og en voksen til tre børn i vuggestuer.

»Det lyder ikke som den store forskel, men det er vanvittigt dyrt. Jeg står over for et daginstitutionsudspil, hvor vi har 588 millioner kroner, så jeg tager et klart valg og siger, at vi skal have mere kvalitet, bedre kompetencer og et stærkere fagligt fundament i arbejdet med de små børn,« siger Mai Mercado.

Udspillet kommer især til at handle om mere efteruddannelse til pædagogerne, mere forældresamarbejde og at få opdateret de snart ti år gamle pædagogiske læreplaner. Og Mai Mercado er tydeligt begejstret over pædagogernes brug af lærerplaner i arbejdet med børn i daginstitutionerne.

»Det er fantastisk at se, at temaerne fra læreplanerne er der, men bliver formet, så de passer til hver enkelt institution. Det ville jo være forfærdeligt, hvis det var det samme alle steder,« siger hun og lægger samtidig afstand til folkeskolens mange læringsmål:

»Sådan skal det ikke gøres i daginstitutionerne. Det bliver ikke nogen kæmpe revolution, men et spørgsmål om at udvikle læreplanerne, så de er tidssvarende og kan bruges i dagligdagen.«

De små børns tur

Mai Mercado mener, det er på tide, at de små børn kommer mere i fokus, fordi det er her man for alvor kan mindske de sociale forskelle i samfundet.

»Selve den politiske tænkning har ændret sig. Jeg kan næsten ikke tælle, hvor mange konferencer om børn, jeg har været til, men de har altid haft fokus på folkeskolen. Det er befriende, at vi nu også kan tale om de helt små børn,« siger Mai Mercado.

I begyndelsen af januar lovede hun mere fleksibilitet i forhold til travle børnefamilier, men det er for banalt at se på åbningstider, mener hun.

»Det er en kommunal opgave, som vi ikke skal styre fra Christiansborg, men der vil komme forslag, som kan give en krog til, at familierne kan få mere tid til deres børn,« siger Mai Mercado, der dog ikke kan komme nærmere ind på, hvad ’krogen’ er, før udspillet ligger klar i løbet af foråret.

For vi kommer ikke uden om familierne, hvis vi for alvor skal hjælpe de mest udsatte børn, mener børne- og socialministeren: »Vi skal have bragt familierne i spil, ikke med en løftet pegefinger, men noget af det, som f.eks. børneforløbsundersøgelsen viser, er, at det har stor betydning for, hvor børnene ender henne, at forældrene har taget rollen på sig,« siger Mai Mercado og henviser til, at skilsmisser med store konflikter mellem forældrene har betydning.

Derfor vil hun lave en særlig børneenhed i et nyt skilsmissesystem.

»Forældre står ofte på to meget forskellige platforme i skilsmisse, og det betyder, at kommunikationen bliver meget vanskelig og kan føre til nogle enormt opslidende kampe, men jeg synes, børnene skal i centrum, så de får et rum, hvor der er blik for dem. For det er børnene, der betaler den højeste pris,« siger Mai Mercado.

– Eksperter mener, at det ikke er muligt for alvor at løfte på børneområdet uden at blande sig direkte i familierne. Men hvor langt er du som konservativ minister villig til at gå i forhold til at blande dig mere i familiernes opdragelse?

»For mig kommer familien først, så udgangspunktet er, at jeg synes forældrene selv skal tage den opgave på sig, men hvis nogle forældre ikke vil eller har ressourcerne til at hjælpe deres børn tilstrækkeligt på vej, så skal der stå andre klar, så barnet ikke bliver tabt. Børns sprog er meget afgørende både for deres trivsel og udvikling, derfor er jeg parat til bruge tvang, når det handler om børn, som ikke har et tilstrækkeligt ordforråd, så de ikke kommer for langt bagud,« siger Mai Mercado med henvisning til, at det skal være muligt endnu tidligere end i dag at trække familier i børnepenge, hvis de ikke vil sende deres børn i vuggestue.

– Men hvad med børnefamilier, der har andre problemer, som ikke handler om sprog?

»Jeg tror på det gode og ligeværdige samarbejde med familierne. Jeg tror også, at socialt udsatte familier gerne vil gøre det så godt, som de kan. Vi kan se, at samtaler og samarbejde i daginstitutioner kan noget helt særligt, som ikke bare handler om at huske at give barnet flyverdragt med, men kan vise forældrene, hvordan de understøtter barnet sprogligt med højtlæsning og rim og remser. Her virker forældresamarbejdet virkelig, og der er rum for at skabe et endnu mere tæt forældresamarbejde i daginstitutionerne,« siger Mai Mercado.

Og så er hun tilbage ved udgangspunktet: Børne- og socialministeren ser det som sin vigtigste opgave at gøre familien central igen:

»Det er i familien, vi fødes, bliver opdraget og dannet. Det er det udgangspunkt, jeg arbejder med, når jeg kigger ind i socialpolitikken. For skal vi bryde den negative sociale arv, så skal det ske, når børnene er meget små. Vi kan også gøre meget senere, hvor gabet bliver bare større. Derfor starter god socialpolitik med familien,« siger Mai Mercado.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle regeringer i min levetid (og formentlig også før) har rost sig selv for at gøre en masse for børnene, familien o s v.

Og det vil alle fremtidige regeringer såmænd også gøre.

Hvornår når vi Utopia - det må da efterhånden ligge "lige om hjørnet"?

"Børne- og Socialministeren har familen i fokus",- javel. Men hvordan hænger det sammen med at børnene opdrages i skolerne til at være robotter i forbrugssamfundet?

June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Jørn Andersen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Morten Blicharz Nielsen

Det er da fint nok at lære børn sprogfærdigheder. Men hvor er læringsmålene for den almene dannelse, der skaber hele og selvstændigt tænkende mennesker. Der kan være sociale, samarbejde og tænke ud af boksen?

Lillian Redam

Nu er det stadig helt grundlæggende viden, ikke kun for en pædagog, at sprog udvikles ved at man taler sammen. Problemet i dagens daginstitutioner er, at der er alt for mange børn, der mangler voksne til at tale med. Gennem kommunikation, samvær og gode relationer udvikles børn (og voksne) og uanset nok så fine læreplaner, så vil intet lykkes, hvis der grundlæggende er en konstant mangel på de pædagoger, som skal sætte det hele i gang. Så modarbejder man i stedet den gode udvikling og risikerer at skabe børn, der lider af omsorgssvigt.

Niels Duus Nielsen, Morten Blicharz Nielsen, June Beltoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En ordentlig normering er alfa og omega for god læring og dannelse i daginstitutionerne. Mercado kan snakke nok så meget om familiens vigtighed, men det yderst tiltrængte løft udebliver, især for de mange børn der virkelig har behov for en ekstra indsats, når der ikke er voksne, uddannede mennesker til at tage fat. Det er en god idé med videreuddannelse, men hvordan skal det kunne lade sig gøre i praksis at frigive personale til kurser i de tyndt bemandede børnehaver og vuggestuer? Resultatet bliver endnu flere vikarer og medhjælpere uden uddannelse, som skal dække ind, hvis der da overhovedet er budget til den slags luksus. . Uden bedre normering kan ministeren kigge i vejviseren efter bedre læring, dannelse og OMSORG , EMPATI OG UDVIKLING!

Ole Christiansen

Selvfølgelig kan man udtænke store forkromede mål for børnene, samtidig med at man fyrer personalet i daginstitutionerne.
I politikernes verden har de ting intet med hinanden at gøre.
-som situationen i SKAT jo netop har vist med al tydelighed.

Niels Duus Nielsen, Morten Blicharz Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Nielsen

Hertil og ikke længere.

Vi off. ansatte kan være helt til stede og gøre alt, hvad man muligt kan gøre for børn helt ned til 1 år, men vi er ikke i stand til at være mor og far.

Hvis vi vil støtte børn fra hjem der er mere eller mindre dysfunktionelle, skal vi bruge andre og mere indgribende midler.

Mor og far skal klædes langt bedre på til at give børnene netop det, de har brug for: stabile, nærværende voksne, der sætter tydelige og kærlige rammer, fx a la faste spisetider med ernæringsrigtig mad, faste sengetider med omsorgsfulde ritualer. Stimulerende leg og samvær.

Vi er helt nede i basis, for mangler det, så kan hverken lærer eller pædagog reagere meningsfuldt.

Jeg synes, at det er opløftende, at vi har fået en børne- og socialminister med masser af livserfaring fra og indsigt i et bredt udsnit af familie- og livsforhold og de mennesker, der er i dem. Og det er dejligt, at hun vælger at tage udgangspunkt i sig selv. Det er jo trods alt den, man er nærmest.