Læsetid: 4 min.

Øget ministerindflydelse kan gå ud over forskningsfriheden

Det er politisk infiltrering af universiteterne og et opgør med forskningsfriheden. Så klart afviser universitetsverdenen regeringens lovforslag om øget ministerindflydelse på universitetsbestyrelsernes sammensætning. Dansk Folkeparti støtter trods advarslerne stadig forslaget
3. april 2017

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil have mere indflydelse på, hvem der styrer universiteterne. Derfor er der i løbet af efteråret lavet et styringseftersyn, hvor en ekstern konsulentrapport allerede i september slog fast, at der er behov for mere statslig styring.

I slutningen af februar blev et lovforslag om ’bedre rammer for ledelse’ sendt i høring. Og meldingen fra bestyrelsesformændene og rektorerne i Danske Universiteter er klar: Lovforslaget er et opgør med de politisk uafhængige universitetsbestyrelser og med forskningsfriheden. Også fagforbundet Akademikerne er afvisende over for, hvad de betegner som »politisk infiltrering« og et historisk brud med universiteternes autonomi.

Ifølge lovforslaget skal uddannelses- og forskningsministeren fremover godkende bestyrelsesformændene på universiteterne. Desuden skal ministeriet have en repræsentant i det udvalg, der indstiller nye eksterne medlemmer til universiteternes bestyrelser, samt udpege formanden for det udvalg, der udvælger de nye bestyrelsesmedlemmer.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet og talsmand for Danske Universiteter, forklarer, at hovedbekymringen på universiteterne er, at de får en mere politisk styret bestyrelse.

»Hvis det her forslag går igennem, så kan vi faktisk ikke sige, at vi har politisk uafhængige bestyrelser længere. Og det er et problem for borgere, institutioner og samfundet som helhed, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt de svar, de får fra universiteterne, har været igennem et politisk censurfilter,« siger Anders Bjarklev.

– Men der er langt fra bestyrelsesformanden til den enkelte forsker. Hvordan kan mere politisk indflydelse på bestyrelsen påvirke forskernes frihed?

»Rektor er jo ansat direkte af bestyrelsen og har bestyrelsesformanden som nærmeste reference. Rektorerne har ansvar for at ansætte institutcheferne, som er forskernes nærmeste ledelse. Så det, jeg er mest bange for, er den selvcensur, der kan opstå blandt forskerne, hvis de frygter, at deres resultater og tolkninger ikke lige var det, man fra politisk side ønskede at høre,« siger Anders Bjarklev.

Hanne Foss Hansen, der er professor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet, mener ifølge fagbladet FORSKERforum, at lovforslaget kan ses som en måde at afværge universiteternes kritik af politiske tiltag, som det eksempelvis er sket i forhold til fremdriftsreformen eller dimensionering af antallet af uddannelsespladser.

»I den forstand er forslaget et forsøg på at inddæmme kritiske stemmer på universitetet,« siger Hanne Foss Hansen til forskeren.dk.

Bureaukratisk

Formand for universitetsbestyrelsernes formænd, Lars Nørby Johansen, der er professionel bestyrelsesformand i flere private virksomheder, påpeger, at hele universitetssektoren står samlet i kritikken af lovforslaget.

»Det bryder med armslængden og i yderste forstand med den politiske uafhængighed. En formand skal være udpeget i bestyrelsens midte, ellers er der risiko for, at universiteternes bestyrelsesformænd kommer under en hidtil uset politisk påvirkning,« siger Lars Nørby Johansen.

Princippet om, at bestyrelsen selv vælger formanden, går igen i det private erhvervsliv. Lars Nørby Johansen mener, at det er et sundt princip, også på universiteterne.

»Det er vigtigt, at jeg som formand har legitimitet på det lokale universitet, og at det er dem og ikke ministeren, der har det afgørende ord i forhold til, hvem der skal være formand,« siger Lars Nørby Johansen, der mener, at regeringens forslag kan gøre det vanskeligere at tiltrække medlemmer fra det private erhvervsliv.

»Lovforslaget gør også udpegningen bureaukratisk og uigennemsigtig, hvilket heller ikke vil gøre det lettere at rekruttere folk,« siger Lars Nørby Johansen, der mener, at ministeriet har lyttet til rektorernes forslag til ændringer af bestyrelserne i lovforslaget. 

Han mener, at det er legitimt, hvis politikerne mener, at der er behov for stærkere markering af statens ejerinteresser på universiteterne: »Men lige præcis at pille ved bestyrelserne er et ineffektivt styringsinstrument.«

Spinkelt flertal

Trods den klare kritik af lovforslaget fra universitetssektoren, så går Dansk Folkeparti stadig ind for de foreslåede ændringer og kan dermed sikre regeringen et spinkelt flertal.

»Vi skal ikke lave helt om på lovforslaget, men høringssvarene kan give anledning til at ændre på nogle småting. Man kunne f.eks. overveje, om ikke både medarbejdere og studerende skulle være bedre repræsenteret,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl med henvisning til et andet stort kritikpunkt: at der i lovforslaget kun er plads til én universitetsansat eller én studerende i det udvalg, der skal finde mulige kandidater til bestyrelsen.

Thulesen Dahl er helt uenig i, at ændringerne i bestyrelsens funktion kan gå ud over forskningsfriheden: »Der er ikke noget i det her lovforslag, der giver mulighed for at styre forskningen. Og hvis det på mystisk vis skulle vise sig at få den konsekvens, så laver vi det om, for det må ikke få betydning for den fri forskning.«  

Socialdemokraterne, som er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, forhandler stadig med ministeren om at få ændret på forslaget, forklarer forsknings- og uddannelsesordfører Mette Reissmann (S).

»Hvis man læser høringsvarene, er der jo ikke nogen, der synes, det er en god ide. Derfor er det også problematisk at gennemføre det her uden et bredt flertal, fordi det skaber en usikkerhed i sektoren, for vi vil jo arbejde for at lave det om igen,« siger Mette Reissmann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu