Læsetid: 3 min.

Regeringens dagtilbudsplan giver et mindre løft til de små børn

Der er små skridt i den rigtige retning i regeringens nye dagtilbudsudspil. De næste fire år vil de mest udsatte børn få flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver, men noget stort løft af de små børns hverdag i daginstitutioner er der ikke tale om
I børne- og socialminister Mai Mercados nye dagtilbudsudspil lægges der blandt andet op til, at forældre på barsel, forældreorlov eller med skæve arbejdstider kan få børnene passet på deltid og dermed spare lidt på daginstitutionsregningen.

I børne- og socialminister Mai Mercados nye dagtilbudsudspil lægges der blandt andet op til, at forældre på barsel, forældreorlov eller med skæve arbejdstider kan få børnene passet på deltid og dermed spare lidt på daginstitutionsregningen.

Lasse Kofod

28. april 2017

»Det bliver ikke nogen kæmpe revolution.« Sådan beskrev børne- og socialminister Mai Mercado i et interview i Information det dagtilbudsudspil, som blev offentliggjort i går.

Udspillet rummer en opdatering af de snart ti år gamle læreplaner, som pædagogerne arbejder med i vuggestuer og børnehaver. Pædagogernes skal have mere efteruddannelse, og så skal der ansættes flere uddannede pædagoger i de 100 vuggestuer og børnehaver med flest børn fra udsatte familier.

Derudover lægges der op til, at forældre på barsel, forældreorlov eller med skæve arbejdstider kan få børnene passet på deltid og dermed spare lidt på daginstitutionsregningen.

Det er måske ikke nogen stor revolution, men med de 580 millioner kroner, som følger med dagtilbudsudspillet, er der ikke råd til så meget mere. Selv om udspillet ikke løser problemet med, at der er for få pædagoger til at tage sig af vores mindste børn, så giver det god mening, at størstedelen af pengene går til de mest udsatte børn.

Det vil ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, betyde 1-2 flere pædagoger i hver af de 100 institutioner med flest udsatte børn. En del af pengene skal desuden gå til forsøg med tættere samarbejde mellem forældre, sundhedsplejersker og socialrådgivere.

Regeringen lægger derudover op til et varigt løft på 120 millioner kroner til de mest udsatte 0-5-årige efter 2021. Så selv om regeringen ikke just flotter sig, så kommer pengene til at gå til dem, der har mest brug for dem.

Ingen skoleficering

At regeringen vil lave nye læreplaner for de 0-5-årige, kunne let føre til kritik for detailstyring af pædagogerne og læringstyranni i de små børns hverdag. Men børneministeren har været i tæt dialog med BUPL, dagplejere og eksperter om revisionen af læreplanerne, så derfor kommer den ikke til at føre til den store disput, som der i årevis har været om folkeskolens læringsmål.

Den meget snak om, at danske børn efter angelsaksisk forbillede skal lære mere i vuggestue og børnehave, er altså blevet ved snakken. I stedet er læreplanerne ifølge BUPL kommet til at handle om trivsel, leg og børns ret til et godt liv frem for skolificering af daginstitutionerne.

Og blandt pædagogerne er der ikke den store modstand mod de pæagogiske læreplaner. Som en analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, for nylig viste, så ser flertallet af pædagogerne læreplanerne som gode redskaber til at højne kvaliteten af deres arbejde.

Tidsbetjente

De mest bekymrende toner ved dagtilbudsudspillet er den øgede fleksibilitet. Det giver mening at støtte forældre med skæve arbejdstider eller forældre på orlov, der vil have mere tid med familien. Men det risikerer at føre til, at pædagogerne ligesom i 1990’erne bliver gjort til tidsbetjente, der skal vogte over, hvilke børn der er på hhv. del- eller heltid.

Det kan trække i den modsatte retning i forhold til regeringens ambition om, at der skæres ned på regler og dokumentationskrav, så pædagogerne kan få mere tid til børnene.

Et af de mere borgerlige islæt i udspillet er forslaget om at skabe et reelt frit valg til daginstitutioner, hvor der lægges op til mere information om lukkedage, pædagogandel, børnetal og madpolitik. Det lyder jo tilforladeligt nok, hvis det ikke fører til rene ranglister over daginstitutionerne med endnu flere dokumentationskrav til følge.

Selvom det skulle lykkes innovationsminister Sophie Løhde at få fjernet regler og dokumentationskrav, så pædagoger og medhjælpere kan få mere tid til børnene, er det en langsommelig og vanskelig proces. Derfor er det svært at se, at udspillet vil gøre den store forskel for flertallet af danske børn og børnefamilier.

Der er små skridt fremad i udspillet, som måske kan mindske de to års forskel i børns kompetencer ved skolestart, som er så svære at indhente senere hen i livet. Men noget stort løft til de små børns hverdag i daginstitutioner er der ikke.

Dagtilbudsudspillet

Der er afsat 580 mio. kr. fra 2017-2020 til at løfte vuggestuer, børnehaver og dagpleje. Fra 2021 er der afsat 120 mio. kr. yderligere om året.

  • 60 mio. kr. skal gå til øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilierne.
  • 310 mio. kr. skal gå til nye læreplaner, flere pædagoger til institutioner med mange udsatte børn, samt forsøg med tættere samarbejde med forældre, sundhedsplejersker og socialrådgivere.
  • 210 mio. kr. skal bruges på efteruddannelse af pædagogisk personale samt til viden om, hvordan man arbejder med læreplaner.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu