Nyhed
Læsetid: 4 min.

Rigspolitiet mangler overblik over våben og ammunition. Det er ’dybt bekymrende’

At Rigspolitiet ikke har det fulde overblik over våben og ammunition i tilfælde af terrorhændelser er ifølge Statsrevisorerne stærkt kritisabelt og foruroligende. Det er en meget alvorlig kritik, siger revisorformand Peder Larsen
Dagen efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om Rigspolitiets håndtering af våben og ammunition, retter formanden for Statsrevisorerne skarp kritik mod Rigspolitiet. »Det er foruroligende, at politiet i krisesituationer, hvor de skal yde det maksimale, kan være forhindret, fordi man ikke har styr på våben og ammunition,« siger revisorformand Peder Larsen.

Dagen efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om Rigspolitiets håndtering af våben og ammunition, retter formanden for Statsrevisorerne skarp kritik mod Rigspolitiet. »Det er foruroligende, at politiet i krisesituationer, hvor de skal yde det maksimale, kan være forhindret, fordi man ikke har styr på våben og ammunition,« siger revisorformand Peder Larsen.

Martin Lehmann

Indland
27. april 2017

»Vi er dybt bekymrede både for de politifolk, der kan være involveret, og for de borgere, der kan være i farezonen, når Rigspolitiet ikke har det fornødne udstyr på plads, så man kan rykke hurtigt og effektivt ud.«

Det siger formanden for Statsrevisorerne Peder Larsen dagen efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om Rigspolitiets håndtering af våben og ammunition. Det er tørre tæsk hele vejen igennem beretningens 30 sider, og baggrunden er særdeles alvorlig: Terrorangrebet i København i februar 2015.

Da Rigspolitiet efterfølgende skulle evaluere den begivenhed, var en af konklusionerne, at koordineringen af indsatsen havde været hæmmet af et manglende »fuldstændigt nationalt overblik« over politiets mandskab, udrustning og materiel, hedder det indledningsvist i Rigsrevisorernes beretning. Med Rigsrevisionens ord betød det manglende overblik en forringet indsats, fordi der var for »lang sagsbehandlingstid, fra bestillingen blev fremsendt, til assistancen blev modtaget«.

I kølvandet på terrorangrebet etablerede Rigspolitiet derfor et nyt våbenregistreringssystem ’VåbenOverblik’, der præcist skulle angive, hvor politiets våben til enhver tid befandt sig. Et lignende materielsystem ’Mat-sys’ skulle i krisesituationer give den øverste politiledelse samme overblik over politiets beholdninger af bl.a. gas og skarp ammunition.

Derfor er det ifølge Peder Larsen »dybt bekymrende«, at Rigsrevisionen efter kontrolbesøg på 11 ud af landets 12 politistationer må konstatere, at hverken Rigspolitiet eller politikredsene har »løftet deres ansvar godt nok«, som det hedder i beretningen.

»Det er foruroligende, at politiet i krisesituationer, hvor de skal yde det maksimale, kan være forhindret, fordi man ikke har styr på våben og ammunition,« siger Peder Larsen.

Blandt de konstaterede fejl efter Rigsrevisionens 11 kontrolbesøg var bl.a. 242 manglende våben (som ikke var dér, hvor de skulle være ifølge VåbenOverblik) og 276 våben, der var til stede (men uden at være registreret). Derudover var i alt otte skarpe våben helt bortkomne, og desuden var der manglende kontrol af kostervåben fra f.eks. frit lejde-aktioner på fem af de fem hovedstationer, hvor Rigsrevisionen gennemførte stikprøvekontrol af kostervåben.

Dertil kommer uklare meldinger fra Rigspolitiet til politikredsene om den rette opbevaring af våben og ammunition. Ifølge Rigsrevisionen kan det føre til uforsvarlig opbevaring. Endelig blev det påkrævede våbeneftersyn hvert andet år for ofte udsat.

»Det er relativt sjældent, at vi bruger så skarp en kritik,« siger Peder Larsen.

En ’politifaglig’ vurdering

Med en pressemeddelelse tirsdag afviste Rigspolitiet, at det manglende overblik skulle have ført til et forringet aktuelt beredskab.

»Det er vores klare politifaglige vurdering, at de fejlregistreringer, Rigsrevisionen har fundet, ikke har betydning for politiets evne til at håndtere både varslede og uvarslede hændelser,« sagde koncernstyringsdirektør Thomas Østrup Møller således i pressemeddelelsen.

På trods af, at politikredsenes registreringer i VåbenOverblik »i mange tilfælde« ikke har været korrekte, så har politikredsenes vagtcentral og taktiske ledergruppe ifølge Thomas Østrup Møller haft et »løbende overblik over, hvor politipatruljerne er placeret, og hvilke våben de har med«.

Men det er Peder Larsen ikke imponeret af.

»Det er desværre ofte sådan, at myndigheder prøver at tale kritik ned. Det må man så konstatere her. Men vi har anerkendt, at Rigspolitiet og Justitsministeriet har lovet at tage fat på problemet og få det løst,« siger han med henvisning til de sidste sætninger i Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning.

Her noterer Statsrevisorerne, at »Justitsministeriet har anerkendt fejlene«, og at Rigspolitiet bl.a. med nye retningslinjer vil gøre håndteringen af våben og ammunition mere forsvarlig.

»Så på den ene side har de anerkendt problemet, og på den anden side taler de det ned,« som Peder Larsen udtrykker det.

Om årsagerne til Rigspolitiets manglende overblik peger koncernstyringsdirektør Thomas Østrup Møller på to forhold.

»Det ene er, at ikke har fået kvalitetssikret data, da vi gik fra det gamle system til det nye. Den anden kilde til fejl er, at rutineringen i brugen af det nye system helt tydeligt ikke er på plads endnu, så det kommer vi til at følge op med nye vejledninger.«

Thomas Østrup Møller understreger, at Rigspolitiet tager kritikken »meget alvorligt«.

»Når man introducerer et nyt it-system, så er det ikke bedre end de data, der kommer ind. Og der har vi haft et problem,« tilføjer han.

Bortkomne våben

Af sikkerhedsgrunde må Rigsrevisionen ikke oplyse for detaljeret om antallet af våben på de forskellige politistationer. Derfor er konkrete eksempler på f.eks. de bortkomne våben anonymiserede i beretningen:

I forbindelse med en intern flytning på en politistation konstaterede en politiassistent i marts 2013, at vedkommendes tjenestepistol var forsvundet. En anden politiassistent fra en anden politistation kom fra barselsorlov i oktober samme år og kunne ikke finde sin tjenestepistol. En tredje tjenestepistol, var udleveret til en politiassistent, der havde været på orlov i årevis, kunne ikke findes. Siden er ingen af de tre tjenestepistoler er fundet, og i alt er otte skarpe våben bortkommet i perioden 2010-16.

Beretningen indeholder også eksempler på manglende overblik over ammunition og gas. På en hovedstation var differencen mellem den registrerede øvelsesammunition i ’Mat-sys’ og den på stationen konstaterede øvelsesammunition således én til syv. På en anden hovedstation var i fire ud af fem tilfælde den registrerede gasmængde udløbet, samtidig med at stationen havde en større mængde uregistreret anden gas, som ikke kunne registreres i ’Mat-sys’ på grund af manglende kategori.

Rigspolitiet vil ifølge sin pressemeddelelse iværksætte fem nye initiativer, så politikredsene bl.a. »på ethvert tidspunkt« kan oplyse, »hvor et konkret våben er lokaliseret«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Jacobsen

Politiet ved ikke hvad de har af skydere. Forsvaret har ikke forstand på basal IT sikkerhed og sender mail med hemmeligt indhold til en bager i Hjørring i månedsvis før de opdager missæren. Sundhedsportal sender alle landets borgeres CPR med post til et kinesisk firma.

Det kan ikke længere kaldes for fejl. Det er skamløs sløsethed og ligegyldighed.

Jens Winther, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jes Elnif, Pia Qu, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Flov historie.

Men når det er sagt, så er det forunderligt så mange fagområder den kære Rigsrevision har forstand på.

Rigsrevisionenes medarejdere må være supermænd/-kvinder, når de kan klare skarpe ekspertvurderinger og revisionsopgaver på alt lige fra skydere hos poltiiet til jernanetog o s v o s v o s v ?

Man skulle tro, at det private erhversvsliv stod i kø med løfter om astronomiske lønninger og masser af benefits for at hverve disse superrevisorer med forstand på alt ???

Jens Erik Starup

Rigsrevisionen ved vel lidt om revision. Det er vist ikke en nødvendighed at have haft ansættelse i PET, for at forestå en revision, men det er da ikke betryggende, hvis rigspolitiet heller ikke har styr på deres våbenarsenal.

Karl Aage Thomsen

Det eneste policen har tjek på er fartbøder. Det har de fleste danskere da vidst i mange år, og det er da ikke så ringe endda. Med det antal dræbte policen kan præstere burde de nok Træne lidt mere på skydebanerne for at såre evt. Kriminelle i stedet for at dræbe dem. Når policen ikke kan finde deres forsvundne våben, er det sgu da kriminelt eller er det bare ærgerligt, lige som når skattevæsenet ikke kan finde de forsvundne milliarder uden at nogen kan drages til ansvar for miseren. Længe leve bureaukratiet.

Vi må have Ox på banen, det er jo trods alt hans medlemmer, der er kommet i skudlinjen ... ;-)

David Henriksen

Hvis en politiassient ikke "kan finde" sin tjenestepistol eller den er bortkommet i en flytning så er der kraftedder@$?!#% grund til at stille assistenten til ansvar og ransage vedkommendes bolig lige med det vuns.

Grethe Preisler

Bare rolig Jan Weis,

Forbundsformand 'Ox' skal nok komme på banen, også i nærværende bette 'pjosker', i løbet af den tilstundende weekend, hvor politiforbundet holder kongres i Aalborg, og alt, hvad der kan krybe og gå af mikrofonholdere og fotografer fra vor 'folkevalgte' fjerde statsmagt alias vælgernes repræsentanter i Det forenede danske Pressekorps, vil være til stede 24/7 i de til- og frastødende lokaler fra fredag morgen til og med søndag nat.

På mandag vil vi erfare, hvem de sendte i denne omgang. Bliver det mon Rune og Rehling, som nedkommer med hver sin lederartikel om udfaldet oven på weekendens strabadser i Aalborg? Eller kan vi gøre os håb om, at de denne gang sender en dame?

I sidstnævnte tilfælde vil jeg gerne slå et slag for, at de sender Mikka, hvis formidable formidlingsevner IMHO er second to none, når det drejer sig om betændte 'politiske problematikker' ... ;o)

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Det lyder fuldstædig utroligt.

Delirium tremens in the Press Corps.
A Police Officer a day keeps the jim-jams away … ;-)
(frit efter Aldous Huxley: "Brave New World").

Eva Schwanenflügel

Vi skal da bare støtte op om vores politi, der som sædvanlig er inkonsekvent når det gælder egen gerning.

Rasmussen, .... og nu ogsaa politiet,det gaar skidegodt i loekkeland.

Et en-mandsangreb, whauw !!! Taenk engang hvis landet blev udsat for et terrorangreb ?