Læsetid: 4 min.

Ro på. Ifølge AE-Rådet er risikoen for overophedning af arbejdsmarkedet stærkt overdrevet

Det er falsk alarm, når blandt andre Dansk Erhverv advarer om en snarlig overophedning af arbejdsmarkedet lig den, man så op til finanskrisen. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny rapport
Ifølge professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen er det svært at svare kategorisk på, om der kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år. ’Ledigheden er omkring det, vi kalder det strukturelle niveau, så der er selvfølgelig en risiko, men jeg vurderer ikke, at den er overhængende,’ siger han.

Ifølge professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen er det svært at svare kategorisk på, om der kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år. ’Ledigheden er omkring det, vi kalder det strukturelle niveau, så der er selvfølgelig en risiko, men jeg vurderer ikke, at den er overhængende,’ siger han.

Finn Frandsen

10. april 2017

Siden årsskiftet har Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og flere banker advaret om, at arbejdsmarkedet er ved at koge over. Hvis beskæftigelsen fortsætter med at stige, vil virksomhederne snart mangle arbejdskraft, og vi risikerer flaskehalse lig dem, der opstod op til finanskrisen i 00’erne.

»Buen på arbejdsmarkedet blev spændt rigeligt i 2007/08, og der er derfor også grund til at fokusere på initiativer, som kan lette presset på arbejdsmarkedet«, skrev cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, i Jysk Fynske Medier i marts og fortsatte: »Man bør gennemføre reformer, der udvider arbejdsstyrken«.

Hvis ledigheden falder yderligere, frygter Dansk Erhverv, at lønningerne vil stige uhensigtsmæssigt, og virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft. Det kan betyde, at Danmark går glip af økonomisk aktivitet og øget velstand, vurderer Steen Bocian.

Ingen mangel på hænder

Bruttoledigheden – antallet af jobparate ledige – i Danmark er nu på 115.800 personer eller 4,3 procent, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Da bruttoledigheden var på sit laveste niveau op til finanskrisen, var der under 70.000 jobparate ledige. Over det seneste år er der skabt 50.000 nye arbejdspladser i Danmark og fortsætter den udvikling, »står vi med et meget varmt arbejdsmarked«, forklarer Steen Bocian til Information.

Men bekymringen for en overophedning er stærkt overdrevet, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) i en ny rapport. Cheføkonom i AE-Rådet Erik Bjørsted ser ikke nogen grund til at frygte, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i løbet af de kommende år.

Han peger på tre grundlæggende omstændigheder på det danske arbejdsmarked, der taler imod en nært forestående overophedning.

For det første er der ikke tilnærmelsesvist samme antal jobopslag pr. ledig, som det var tilfældet i årene op til finanskrisen, ligesom der ikke er en markant stigning i antallet af opslag, forklarer han.

Dertil kommer, at der er 56.000 såkaldt AKU-ledige i Danmark, som ikke er omfattet af den officielle statistik over bruttoledige, da de ikke modtager offentlig understøttelse. De er dog tilgængelige for arbejdsmarkedet. Og på grund af de arbejdsmarkedsreformer, der allerede er gennemført, forventes arbejdsstyrken at stige markant de kommende år.

»Arbejdsstyrken forventes at vokse med 160.000 personer frem mod 2025. Vi skal tilbage til 1980’erne for at se en lignende vækst i arbejdsudbuddet,« vurderer Erik Bjørsted.

Ifølge cheføkonomen er der ikke behov for yderligere reformer, som øger arbejdsudbuddet. Man bør i stedet investere i uddannelse og opkvalificering:

»Vi mangler ikke hænder, men vi mangler måske de rigtige hænder. Og hvis der er problemer med at skaffe faglært arbejdskraft, bør man i stedet fokusere på at forbedre erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.«

Problem nu og her

Dansk Erhverv fastholder, at der er en væsentlig risiko for, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft. Cheføkonom Steen Bocian henviser til, at der allerede nu er virksomheder, som melder om problemer med at rekruttere.

»Med det tempo, beskæftigelsen er steget de seneste år, er der en betydelig risiko for, at der opstår en uoverensstemmelse mellem virksomhedernes efterspørgsel og den tilgængelige arbejdskraft,« vurderer han.

Bocian anerkender, at man vil se en kraftig vækst i arbejdsstyrken frem mod 2025, men påpeger, at man endnu ikke kender den præcise effekt. Derudover er 2025 et langt perspektiv, når vi allerede nu kan identificere flaskehalstendenser.

»En overophedning er typisk noget, der sker over forholdsvis kort tid. Det var også tilfældet op til finanskrisen. Man gik fra at stimulere økonomien i 2004, fordi der manglede aktivitet, til at se en voldsom overophedning blot tre år senere,« siger han.

Derudover påpeger Steen Bocian, at arbejdsstyrkens sammensætning kommer til at ændre sig de kommende år. Der kommer færre etnisk danske i den erhvervsaktive alder og flere med anden etnisk baggrund end dansk.

»Og vi ved erfaringsmæssigt, at den sidste gruppe har lavere arbejdsmarkedstilknytning,« siger han.

Jobopslag ikke afgørende

Antallet af jobopslag er generelt en dårlig indikator for, om arbejdsmarkedet nærmer sig overophedning, mener Steen Bocian.

»Vi kan konstatere, at beskæftigelsen er vokset kraftigt, selv om der ikke har været voldsomt mange jobopslag. Det kan skyldes, at virksomhederne i højere grad rekrutterer udenom jobannoncer.«

Det kan lyde paradoksalt, at Dansk Erhverv håber, at antallet af job ikke fortsætter med at vokse med den nuværende kadence, medgiver han.

»Men det er nu engang det mest hensigtsmæssige. Vi kan få en situation, hvor vi går glip af økonomisk aktivitet, hvis eksempelvis produktion bliver flyttet ud af landet, fordi der mangler arbejdskraft.«

Ledighed tæt på strukturelt niveau

Ifølge professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen er det svært at svare kategorisk på, om der kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år.

»Ledigheden er omkring det, vi kalder det strukturelle niveau, så der er selvfølgelig en risiko, men jeg vurderer ikke, at den er overhængende,« siger han.

Den strukturelle ledighed er den andel arbejdsløse, der vil være i en normal konjunktursituation. Når ledigheden ligger omkring det strukturelle niveau, skal der ikke ske voldsomme konjunkturudsving, før arbejdsmarkedet overophedes.

»Hele ideen med de arbejdsmarkedsreformer, der er blevet gennemført, har været at øge arbejdsudbuddet. Det kommer vi ganske rigtigt til at se en markant effekt af de kommende år. Men det har man taget højde for i eksempelvis Det Økonomiske Råds beregninger, hvor man alligevel vurderer, at vi vil se en ledighed tæt på det strukturelle niveau,« forklarer Torben M. Andersen.

»Så der er en risiko for, at vi vil se en overophedning, men det er ikke sådan, at jeg vil hejse det store advarselsflag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det lyder, som om vores samfund opererer med nogle fuldkommen surrealistiske forestillinger om, hvordan man skal indrette sig - og vi har jo gang på gang set, hvordan dt går galt, når man giver efter for efterspørgsel - det så vi i 70erne, i 80erne, ikke i 90erne, men kraftigt i 00erne.

Dorte Sørensen

Der er noget helt galt når de ledige SKAL søge mindst 2 job per uge som dokumentation for at få deres dagpenge eller kontanthjælp. Hvorfor gælder der ikke strafregler for erhvervslivet, når de søger efter arbejdskraft i udlandet og ikke i de lokale jobcentre????

Hvorfor bliver arbejdsformidlingen ikke givet til de faglige organisationer, der har fingerne på pulsen og bedre kan formidle det "rigtige" arbejde til glæde for både den ledige og den kommende arbejdsgiver????

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jo flere ledige og tiltagende fattige der er,
jo mere kan arbejdsgiverforeningernes medlemmer presse lønningerne og arbejdsmiljøet,
så de kan tjene flere penge ti sig selv og sine aktionærer.

Intet nyt under solen.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Morten Blicharz Nielsen, Flemming S. Andersen, Egon Stich, steen ingvard nielsen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Dorte Sørensen, du inspirerer mig til at foreslå sanktioner, hvis en virksomhed ikke søger mindst to nye etnisk danske medarbejdere om ugen:) Det kan sagtens lade sig gøre, for der er jo ingen der siger de behøver at ansætte dem, vel? (Det ER en joke).

I øvrigt vil dit forslag om at lade fagforeningerne overtage jobformidlingen efterlade en hord af ufaglærte som, sammen med alle de syge og delvist arbejdsmarkedsparate, vil stå alene tilbage med jobcentrets endnu mere rådvilde konsulenter. Hvor sjovt tror du lige det bliver og hvordan vil det ikke påvirke sammenhængskraften - eller det der er tilbage af den?

Nej, lad os stå sammen hvor vi kan, om det så er i Jobcentrets golde lokaler, selv om man nok ikke skal forestille sig at fagbevægelsen begynder at gøre noget afgørende for kontanthjælpsmodtagerne.

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Søren Kristensen
I mine øjne var Hjort Frederiksens nedlæggelse af de statslige arbejdsformidlinger og fratagelse af opgaver fra de faglige organisationer en kæmpe BRØLER - ja de blev jo også udført på baggrund i forudbestilte rapporter fra SFI - (som Jesper Tunel /eller hvordan det staves/fra DR afslørede)
Vil det ikke være bedre igen at skille beskæftigelsesområdet ud fra socialområdet - mon ikke det ville tjene alle bruger bedst ?

Niels Duus Nielsen, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Sammensmeltningen af socialområdet og beskæftigelsesområdet cementerer jo blot den politiske ide at menneskeværd kun anerkendes i forhold til individets produktivitet på arbejdsmarkedet, og dermed fjernes den gedigne sociale indsats der sigtede mod, at fremme individets livsmuligheder socialt, helbredsmæssigt osv.
Et pauvert menneskesyn blev resultatet fyldt med mistænksomhed og stigmatisering

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

På jobcenteret formidler man ikke arbejde. Man kontrollerer de arbejdsløse. De der er jobparate skal søge 2 - 3 stillinger om ugen, uanset relevans for vedkommende, hvilket resulterer i store mængder umotiverede og halvhjertede bunker af ansøgninger som ryger fluks i skraldespanden. Hvorimod ansættelserne oftest foregår udenom jobannoncerne, via bureauer, netværk og andet. Opkvalificerende kurser bliver yderst sjældent bevilget, og revalidering er en by i Rusland.
For de "aktivitetsparate" stiller det sig endnu værre. De skal på mærkelige kurser, afprøves i hoved og r.. og gennemgå endeløse udredninger hos diverse repræsentanter fra lægefaglige dit og dat. De kan tvinges til at indtage psykofarmaka, deltage i mindfullness og andet godt fra kassen med ukvalificerede "tilbud" fra kommunen. De bliver udsat for en grad af kontrol og mistænksomhed, der gør mange endnu mere syge end de var i forvejen. Hvis de ikke får kigget i deres eboks og overser aftaler, straffes de med økonomiske sanktioner, der skal give dem "incitament" til at få en bedre adfærd. Mange udvikler PTSD, depression og angst, og selvmord blandt "aktivitetsparate" er i voldsom stigning.
Det med at øge arbejdsudbuddet ved at hetze syge og handicappede har altså haft fatale konsekvenser, og for de jobparates vedkommende sendes de ofte i nyttejob og virksomhedspraktik i en uendelighed, en praksis der både underminerer det sunde arbejdsmarked og demotiverer den enkelte.
Arbejdsudbuddet skal sikre virksomhederne mod lønstigninger, ikke sikre folk et arbejde. Kontanthjælpsloftet er yderligere med til at presse lønnen ned, samtidig med at stramningerne indgyder frygt for at blive fyret. Den berømte flexicurity - model bliver derved sat ud af kraft.

Dorte Sørensen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar