Læsetid: 4 min.

Sådan går det med fattigdommen i Danmark

Fattigdommen og den økonomiske ulighed stiger i Danmark og har gjort det længe. Flere har svært ved at få pengene til at slå til, mens de rigeste i samfundet har fået langt flere penge mellem hænderne
18. april 2017

Få ting kan skille vandene i dansk politik som ordet »fattigdom«.

Hvem husker ikke balladen om Fattig-Carina, som fik Liberal Alliances Joachim B. Olsen så langt op i det røde felt, at han fik lyst til at brække sig ud over Özlem Cekic (der dengang var medlem af SF) og resten af dem på venstrefløjen, der mener, at der findes fattigdom i Danmark.

Eller den voldsomme debat, som fulgte i halen på diskussionen om kontanthjælpsloftet.

SRSF-regeringen indførte i 2013 en fattigdomsgrænse, som skulle vise, hvor mange der lever i fattigdom i Danmark. Men den blevhurtigt afskaffet igen af V-regeringen i 2015.

»Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den. Eller bruge den i det hele taget,« sagde socialminister Karen Ellemann (V) dengang til Jyllands-Posten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det går som forventeligt. Hvad er der galt med det? Der er ikke råd til at hjælpe disse mennesker.
De må redde sig selv. Velfærdsstaten skal slankes. Den er for dyr og det et håbløst projekt bare at give dem nogle penge, det vil ikke få dem til andet end at falde tilbage i magelighedens svøbe.
Disse mennesker er ikke værdige og har mistet deres selvrespekt. Det er ikke rart at følge men de må lære at klare sig selv. Andre kæmper for at gøre Danmark rigere og nogle gange lykkes det. Nu er arveafgiften for generationsskifter i virksomheder blevet nedsat, det betaler sig at kæmpe.
Der kæmpes videre mod topskatten, de urimelige boligskatter og afgifterne.
Kæmp for hvad du har kært, kom nu ind i kampen.

Søren Roepstorff

"Disse mennesker er ikke værdige..."

Værdige til hvad, Nils Frier?

Eva Schwanenflügel, Poul Solrart Sørensen, Britta B., Kristen Carsten Munk, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Med mig som statsminister, kommer der ikke flere fattige børn i Danamark", sagde den lille svindler under valgkampen i 2015. Og det var lige hvad der gjorde.
I dag fortæller Ingeniøren om hvordan konsulenter har scoret 133 mio kr. på salget af Statens Seruminstitut. Det svarer til lidt over halvdelen af hvad det samlede salg indbragte.
Ansvarlig for fadæsen er både Thorning og Løkke - hvilket viser, at de to partier - igen igen - er som snydt ud af den samme næse. Om nogen da ellers er i tvivl.
Det er jo ingen hemmelighed, at konsulentbranchen befolkes med kommende eller tidligere politikere fra flere af folketingets partier. Således havde Sass Larsen er konsulentfirma før han blev levebrødspolitiker. Corydon fortsatte hos McKenzie, og den detroniserede Henriette Kjær fortsatte efter sit fald i et konsulentfirma, der også slider trapperne tynde på Slotsholmen.
Gid der var nogen der ville se nærmere på de netværk, der består mellem konsulenter, politikere, embedsfolk - her er virkelig noget at skrive om.
Det er svamp i den!

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Solrart Sørensen, Tue Romanow, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Niels Frier:
Jeg håber sgu da at dit indlæg er dyb sarkasme! Men i artiklerne er der så ingen tal omkring ydelser og rådighedsbeløb efter at det som skal er betalt. Man kan så til en hver tid diskutere hvilke afdrag på
lån, der er rimelige og hvor går grænsen pr.person? Er 3000 til mad og alt andet for lidt eller er det ca.6000 som bør være tallet eller jeg vil tro et sted midt imellem. Ved nogen noget?

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Hvis Nils Frier ikke er sarkastisk, så er der et eller andet helt galt - samfundet er sygt, hvis enkelte individer tror, de har så meget ret over alle andre. Grådighed har intet med selvrespekt at gøre...

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Jeg må tilstå at jeg et kort øjeblik prøvede at forestille mig hvorledes andre tænker og mon der ikke er en del derude, der tænker sådan? Eller måske tænker de så meget på sig selv at de ikke kan se konsekvenserne af deres beslutninger, hvad det så end måtte blive.

Poul Solrart Sørensen

De rige har indrettet samfundet, så fra vi starter i skolen, bliver vi vurderet på om vi kan regne og stave på et niveau, hvor det er tilfresstillende for de store koncerner, som i stor udstrækning selv skriver indholdet i de love, som de selv skal rette sig efter....disse mennesker, som vi alle indretter vores liv efter er så penge glade; at hvis de skal betale mere i skat til dette samfund som de selv har indrettet efter deres egne og deres pengetankes ønsker, så rejser de øjeblikkeligt til England.... ....
- og vi er dumme nok til at falde for deres bluff.... set på den baggrund, så er det nødvendigt, at lave en folkeskole, der ikke indretter sig efter erhvervslivet fordi det syntes som om, hvis man bliver opdraget til at indrette sig efter erhvervslivet som barn, så fortsættter man med at lystre erhvervslivet blindt resten af livet..... der er ingen anden måde at forklare at Joachimp B Olsen bliver valgt år efter år eller den fattige trejde del af samfundet bare bliver fattigere og fattigere uden at det resultere i et oprør i mod stor koncernerne.... selv i USA gør de oprør imod koncernerne.