Læsetid: 4 min.

Sådan går det med fattigdommen i Danmark

Fattigdommen og den økonomiske ulighed stiger i Danmark og har gjort det længe. Flere har svært ved at få pengene til at slå til, mens de rigeste i samfundet har fået langt flere penge mellem hænderne
18. april 2017

Få ting kan skille vandene i dansk politik som ordet »fattigdom«.

Hvem husker ikke balladen om Fattig-Carina, som fik Liberal Alliances Joachim B. Olsen så langt op i det røde felt, at han fik lyst til at brække sig ud over Özlem Cekic (der dengang var medlem af SF) og resten af dem på venstrefløjen, der mener, at der findes fattigdom i Danmark.

Eller den voldsomme debat, som fulgte i halen på diskussionen om kontanthjælpsloftet.

SRSF-regeringen indførte i 2013 en fattigdomsgrænse, som skulle vise, hvor mange der lever i fattigdom i Danmark. Men den blevhurtigt afskaffet igen af V-regeringen i 2015.

»Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den. Eller bruge den i det hele taget,« sagde socialminister Karen Ellemann (V) dengang til Jyllands-Posten.

Læs også

Men grænsen bliver stadig brugt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som hvert år udgiver de seneste tal med hjælp fra Danmarks Statistik.

Grænsen definerer en fattig person som en, der tre år i træk tjener mindre end medianindkomsten, ikke er studerende og har en opsparing på mindre end 100.000 kroner.

Uanset om man anerkender grænsen som et mål for ’ægte’ fattigdom eller ej, kan man konstatere, at flere og flere ryger under den. Det viser de seneste tal, som udkommer i dag.

Information giver her et overblik over udviklingen.

Fordobling af fattige

Antallet af økonomisk fattige er steget støt siden 2002. Det viser de seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Dengang faldt 18.650 under grænsen. I 2015 var det steget til 44.141.

Antallet af danskere, der lever under fattigdomsgrænsen, er mere end fordoblet på 13 år. En fattig person er her defineret som en, der tre år i træk tjener mindre end 50 procent af medianindkomsten, ikke er studerende og har en opsparing på mindre end 100.o00 kroner. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det skyldes blandt andet de lavere ydelser, som VK-regeringen indførte i begyndelsen af 00’erne, men som blev afskaffet igen i 2011.

Den fortsatte udvikling skyldes især, at flere unge i gruppen af 18-30 årige ryger under grænsen. Arbejdsløse unge på kontanthjælp modtager en væsentligt lavere ydelse end andre kontanthjælpsmodtagere.

Den daværende V-regering indførte sidste år kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen, som på mange måder minder om de såkaldte fattigdomsydelser fra 00’erne. Eftersom de seneste tal kun dækker udviklingen frem til 2015, har vi endnu til gode at se, hvilken effekt de nye ydelser vil have på antallet af økonomisk fattige.

Mere ulighed

Udviklingen hænger også sammen med en generelt stigende økonomisk ulighed i Danmark. En måde at måle ulighed på er den såkaldte Gini-koefficient. Hvis alle i Danmark tjente det samme, ville den være på 0, og hvis én person havde al indkomst i Danmark, ville den være 1.

I Danmark er Gini-koefficienten steget støt fra 0,22 i 1994 til 0,27 i 2014. Vi er altså blevet et økonomisk mere ulige samfund. Selvom den disponible indkomst rent faktisk er steget blandt alle grupper i samfundet. Den er bare steget langt mere i toppen end i bunden.

Den fattigste tiendedel af befolkningen havde i 2014 en disponibel indkomst, som var 10 procent højere end i 1994. I samme periode var den disponible indkomst for landets rigeste tiendedel steget med 57 procent.

Det skyldes blandt andet de senere års skattelettelser til toppen af samfundet og indkomsten fra aktier og fast ejendom.

Grafen viser, hvordan den disponible indkomst har udviklet sig for henholdsvis den fattigste og den rigeste tiendedel af befolkningen. De fattigste har fået ti procent flere penge mellem hænderne siden 1994, mens de rigeste har fået 57 procent flere penge. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Pengene rækker ikke

En anden indikator på, at flere har fået det økonomisk svært, finder man hos Danmarks Statistik. De opgør hvert år, hvor mange mennesker, der oplever udgifterne til deres bolig som en »byrde«. Fra 2004 til 2015 er antallet af personer, som enten svarer »noget af en byrde« eller »en tung byrde« steget fra 25 til 39 procent.

Det samme gælder for antallet af husstande, der synes, at det er svært at få pengene til at »slå til«. I 2004 gjaldt det 18 procent, mens det i 2015 gjaldt 29 procent af husstandene.

Så mange husstande mener, at det er enten lidt svært, svært eller meget svært at få pengene til at slå til. Kilde: Danmarks Statistik

Det kan hænge sammen med de lave indkomststigninger i bunden af samfundet kombineret med udviklingen på boligmarkedet, som har gjort det dyrere at bo i byen.

Udvandringen

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i 2015, at der siden slutningen af 1990’erne er sket en koncentration af folk på overførselsindkomst i landets yderkommuner. Samtidig er der kommet langt færre i Aarhus og København.

Kommunerne omkring Aarhus, København og Nordsjælland har i samme periode »importeret« veluddannede mennesker fra Vest- og Nordjylland og Vest- og Sydsjælland.

Provinsen har altså fået flere beboere uden for arbejdsmarkedet og færre med uddannelser, mens det omvendte er tilfældet i de store byer og Nordsjælland.

Danmarks Almene Boliger (BL), der repræsenterer 530 almene boligorganisationer, skrev i vinteren 2015 i et høringssvar, at V-regeringens reformer af kontanthjælpssystemet formentlig ville betyde, at 14.000 familier ville få »meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig«.

Der findes dog ingen tal for, hvor mange familier der har været nødt til at flytte på grund af de nye ydelser. Kontanthjælpsloftet trådte først i kraft i oktober 2016.

Regeringen har tidligere vurderet, at kontanthjælpsloftet vil berøre 152.900 mennesker. Den forventede effekt af loftet er, at 650 mennesker kommer i arbejde.

69 procent af de berørte modtagere er kvinder.

I en tidligere version af artiklen skrev vi fejlagtigt, at det var Karen Hækkerup, der som socialminister i 2015 afskaffede den officielle fattigdomsgrænse. Det var Karen Ellemann (V), der var socialminister og afskaffede fattigdomsgrænsen i 2015. Vi beklager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det går som forventeligt. Hvad er der galt med det? Der er ikke råd til at hjælpe disse mennesker.
De må redde sig selv. Velfærdsstaten skal slankes. Den er for dyr og det et håbløst projekt bare at give dem nogle penge, det vil ikke få dem til andet end at falde tilbage i magelighedens svøbe.
Disse mennesker er ikke værdige og har mistet deres selvrespekt. Det er ikke rart at følge men de må lære at klare sig selv. Andre kæmper for at gøre Danmark rigere og nogle gange lykkes det. Nu er arveafgiften for generationsskifter i virksomheder blevet nedsat, det betaler sig at kæmpe.
Der kæmpes videre mod topskatten, de urimelige boligskatter og afgifterne.
Kæmp for hvad du har kært, kom nu ind i kampen.

Søren Roepstorff

"Disse mennesker er ikke værdige..."

Værdige til hvad, Nils Frier?

Eva Schwanenflügel, Poul Sørensen, Britta Hansen, Carsten Munk, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Med mig som statsminister, kommer der ikke flere fattige børn i Danamark", sagde den lille svindler under valgkampen i 2015. Og det var lige hvad der gjorde.
I dag fortæller Ingeniøren om hvordan konsulenter har scoret 133 mio kr. på salget af Statens Seruminstitut. Det svarer til lidt over halvdelen af hvad det samlede salg indbragte.
Ansvarlig for fadæsen er både Thorning og Løkke - hvilket viser, at de to partier - igen igen - er som snydt ud af den samme næse. Om nogen da ellers er i tvivl.
Det er jo ingen hemmelighed, at konsulentbranchen befolkes med kommende eller tidligere politikere fra flere af folketingets partier. Således havde Sass Larsen er konsulentfirma før han blev levebrødspolitiker. Corydon fortsatte hos McKenzie, og den detroniserede Henriette Kjær fortsatte efter sit fald i et konsulentfirma, der også slider trapperne tynde på Slotsholmen.
Gid der var nogen der ville se nærmere på de netværk, der består mellem konsulenter, politikere, embedsfolk - her er virkelig noget at skrive om.
Det er svamp i den!

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Sørensen, Tue Romanow, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Niels Frier:
Jeg håber sgu da at dit indlæg er dyb sarkasme! Men i artiklerne er der så ingen tal omkring ydelser og rådighedsbeløb efter at det som skal er betalt. Man kan så til en hver tid diskutere hvilke afdrag på
lån, der er rimelige og hvor går grænsen pr.person? Er 3000 til mad og alt andet for lidt eller er det ca.6000 som bør være tallet eller jeg vil tro et sted midt imellem. Ved nogen noget?

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Hvis Nils Frier ikke er sarkastisk, så er der et eller andet helt galt - samfundet er sygt, hvis enkelte individer tror, de har så meget ret over alle andre. Grådighed har intet med selvrespekt at gøre...

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Jeg må tilstå at jeg et kort øjeblik prøvede at forestille mig hvorledes andre tænker og mon der ikke er en del derude, der tænker sådan? Eller måske tænker de så meget på sig selv at de ikke kan se konsekvenserne af deres beslutninger, hvad det så end måtte blive.

Poul Sørensen

De rige har indrettet samfundet, så fra vi starter i skolen, bliver vi vurderet på om vi kan regne og stave på et niveau, hvor det er tilfresstillende for de store koncerner, som i stor udstrækning selv skriver indholdet i de love, som de selv skal rette sig efter....disse mennesker, som vi alle indretter vores liv efter er så penge glade; at hvis de skal betale mere i skat til dette samfund som de selv har indrettet efter deres egne og deres pengetankes ønsker, så rejser de øjeblikkeligt til England.... ....
- og vi er dumme nok til at falde for deres bluff.... set på den baggrund, så er det nødvendigt, at lave en folkeskole, der ikke indretter sig efter erhvervslivet fordi det syntes som om, hvis man bliver opdraget til at indrette sig efter erhvervslivet som barn, så fortsættter man med at lystre erhvervslivet blindt resten af livet..... der er ingen anden måde at forklare at Joachimp B Olsen bliver valgt år efter år eller den fattige trejde del af samfundet bare bliver fattigere og fattigere uden at det resultere i et oprør i mod stor koncernerne.... selv i USA gør de oprør imod koncernerne.