Kommentar
Læsetid: 3 min.

Sass Larsen raser mod sit eget partis traditioner

S-gruppeformandens vilde udfald mod humanisme er et indre socialdemokratisk opgør, som Sass drejer ud mod omverdenen
Hvad er det for en S-fortid, som Henrik Sass Larsen ønsker et opgør med? Måske hans egen partiformand Mette Frederiksens? I sin fremadstræbende karriere i Socialdemokratiet har Mette Frederiksen haft meget pænt at sige om human tankegang.

Hvad er det for en S-fortid, som Henrik Sass Larsen ønsker et opgør med? Måske hans egen partiformand Mette Frederiksens? I sin fremadstræbende karriere i Socialdemokratiet har Mette Frederiksen haft meget pænt at sige om human tankegang.

Indland
4. april 2017

En vældig vrede har grebet Socialdemokratiets gruppeformand. I Information den 1. april i år raser Henrik Sass Larsen mod humanisme. Netop datoen har i netdebatten fået læsere til at spørge, om der er tale om en aprilsnar. Men det er der ikke. Sass Larsen er virkelig harm.

Sass er provokeret af, at jeg her i avisen den 18. marts skrev en kommentar om de europæiske socialdemokratiers vildrede. Kommentaren havde som umiddelbar anledning det nedslående hollandske valgresultat, hvor Arbejderpartiet tabte hele 29 mandater og rutsjede fra 38 mandater til ni.

I kommentaren hed det:

»Man kan sige, at de hollandske socialdemokrater er ramt af den danske syge – den som lagde Helle Thorning-Schmidts regering i graven: Af lutter iver efter at vise økonomisk ansvarlighed gik de med til en borgerlig strammerpolitik, som kom til at fremstå som svigt af løfter og principper – og som måske var strammere end økonomisk nødvendigt.«

Om de danske socialdemokraters forsøg på at genvinde tabte vælgere hed det i kommentaren:

»Herhjemme omklamrer de Dansk Folkeparti. Det betyder for Mette Frederiksens parti et afkald på den humanisme, der igennem årtiernes omskiftelser har været et socialdemokratisk hæderstegn.«

Kommentaren sluttede med:

»Man kan spørge: Hvad er et Socialdemokrati, der smider humanismen væk og gør sig til ét med Dansk Folkeparti – andet end yderligere et højrepopulistisk parti? Og de er ikke en mangelvare.«

Nerve ramt

De ord må have ramt en nerve hos Sass. Han udspyr ukvemsord. Kommentaren skulle ifølge Sass afsløre forfatterens »egentlige problem: Sit eget ideologiske totalsammenbrud.«

Sass Larsen skriver i ramme alvor: »David Rehlings ideologi har sat Europa i brandfare og USA i kaos.«

Mon dog? Er humanisme skyld i det yderligtgående højres ødelæggende hærgen på begge sider af Atlanten? I et indskud røber Sass, at hans aggression også er rettet indad i hans eget parti. Sass, der ligestiller ’utopister’ med de udskældte ’humanister’, skriver: »Vores brøde består i, at vi i nogen udstrækning er gået for langt med utopisterne.«

Sass lader uomtalt, hvornår hans parti skulle have begået denne brøde: Under Anker Jørgensens regeringer 1972-82? Under Nyrups regeringer 1993-2001? Eller under Helle Thorning-Schmidts 2011-15-regering, hvor Sass endte med at blive en ledende minister?

Hvad er det for en S-fortid, som Sass ønsker et opgør med? Måske hans egen partiformand Mette Frederiksens? I sin fremadstræbende karriere i Socialdemokratiet har Mette Frederiksen haft meget pænt at sige om human tankegang.

I 2004 skrev Mette Frederiksen og jeg sammen et debatindlæg til Politiken-bogen: Fra kamp til kultur. I Mette Frederiksens og min tekst hed det om USA’s Republikanske Parti: »Den racistiske appel ligger lige under overfladen.«

Og så fortsatte vi: »Det gør den efterhånden dårligt nok herhjemme. Her har Dansk Folkeparti oppisket frygt mod mennesker af udenlandsk afstamning. Og VK – især Venstre – er fulgt med. Drivkraften er ængstelse for hudfarve og tro.«

Højrefløjens kald

Og Mette Frederiksen og jeg fortsatte om retspolitikken:

»På netop dette punkt synes den danske højrefløj at have fundet sit kald: Råb på højere straffe! Kræv hævn! Latterliggør humane betragtninger!«

Hvis jeg kan tillade mig at tale på min medforfatters vegne, vil jeg sige, at det på det tidspunkt – i 2004 – nok lå uden for Mette Frederiksens forestillingsevne, at hun senere som partiformand ville søge at overgå Venstre i omklamringer af Dansk Folkeparti. Og at hendes gruppeformand ville gå til frontalangreb mod den politik, som hun den gang gik ind for.

I sit aktuelle debatindlæg beskriver Sass Larsen nutidens vælgervandring mod højre således:

»Folk stemmer mod den massive indvandring under akkompagnement fra Rehling og co., som i deres medier håner og sviner dem til.«

Lige så meget ekko af Trump-tweet er der i Sass Larsens slagord: »Ikke mere masseindvandring – i stedet skal der styr på antallet af indvandrere. Ingen opløsning af nationalstaten.«

Hvem er disse ideologisk sammenbrudte utopiske danske humanister, der slår til lyd for »masseindvandring« og »opløsning af nationalstaten«? Jeg kender ikke nogen. Men det må Sass Larsen jo gøre. Med mindre han ganske har mistet orienteringen. At det sidste skulle være tilfældet, antyder Sass selv ved at gribe til et billedsprog, hvor de personer, han er uenig med, sammenstilles med svin.

Jeg vil gerne aflægge en tilståelse: Den kommentar, jeg skrev om de europæiske socialdemokrater, og som har bragt Sass Larsen fra koncepterne, var ment som en sympatierklæring i deres krise. Jeg stemte på Socialdemokratiet ved det seneste valg til Europa-Parlamentet. Min S-stemme skyldes min tillid til, at socialdemokraterne på europæisk plan er det bedste værn mod yderligtgående grupper.

Men det Socialdemokrati, som jeg gav min stemme, er ganske anderledes end det, som Sass Larsen udmaler. Jeg satte kryds ved et Socialdemokrati med dets traditionsrige internationale, humanistiske værdier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er meget svært at få folk, der er blevet forført af løgne, der i sidste ende forklarer det uforklarlige, til at se klart igen.
Socialdemokratiet gav op efter Murens fald i stedet for at kæmpe for den ubestridelige succes, velfærdssamfundet var. De begyndte at sælge ud af statens ejendom, fordi man fortalte dem, at staten var en dårlig forvalter.
De klippede flere og flere huller i det sociale sikkerhedsnet, fordi man ville styrke det private erhvervsliv fremfor at sikre, at det arbejdede for samfundets interesser. Dette er fortsat, og det er tilsyneladende umuligt at skylle den troldsplint, som man finder så godt beskrevet hos H. C. Andersen, ud af øjet igen. Det er meget lettere at udpege en lille indvandret minoritet som problemet fremfor at indrømme sit eget massive fejlgreb og de katastrofer, dette dagligt er skyld i i ledelsen af landet.

Karsten Aaen, Ole Frank, Hanna Grarversen, Rolf Hansen, P.G. Olsen, Holger Madsen, Torben Skov, Per Klüver, Poul Sørensen, Ingolf Bent Skipper, Tom Andreæ, Hans Larsen, Margit Tang, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@David Rehling

Jeg kunne forestille mig, at Sass Larsen f. ex. beklager, at Socialdemokratiet stemte palæstinenserloven - særlove er noget skidt og hører ikke hjemme i et rodfæstet demokrati.

Finn Thøgersen, John Damm Sørensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

"særlove er noget skidt og hører ikke hjemme i et rodfæstet demokrati"

Torben,
nu nævner du Palæstinenserloven, men man kunne jo fortsætte med mange særlove.... Inden for det danske kongehus er der f.eks. "massevis" af særlove at se på. Jeg går ud fra, at de også er dækket ind i citatet foroven. ;-)

Sass Larsen INF (1.4.17):

"For med »humanisme« mener han (red. David Rehling) formentlig – ligesom sine åndsfæller i den øvrige presse – det Utopia, som defineres via menneskerettighederne gennem konventioner, som tolkes rigidt, praktiseres ved at ophæve nationalstaterne og finansieres ved global handel."

1) vedr. Utopia som Sass Larsen tager afstand fra

Jeg citerer fra sidste side i Njål Høstmælingens Hva er menneskerettigheter (2010):

"Men tilbake til det menneskerettslige paradiset. Gjennomgangen ovenfor kan synes svært så pessimistisk, hvor konklusjonen er at selv etter seksti år med klare mennesekrettslige regler synes ennå ikke noe samfunn å ha nådd alle målene som stilles. Dette kan like gerne snus rundt: det er flott at så mange stater forsøker å nå de målene som stilles. Menneskerettighetene er i denne henseende høythengende idealer som statene først når gjennom lang, hard og målrettet innsats. Hvert lille steg i riktig retning innebærer litt færre krenkelser for enkeltindividene. I seg selv er dette et mål godt nok" (s. 146)

2) Sass-Larsen: "gennem konventioner, som tolkes rigidt"

- Det er ikke korrekt: Tolkningen er ikke rigid. Menneskerettighederne er dynamiske, og det betyder ar rettighederne udvikles med tiden og tilpasses de samfundsforhold, de virker i : "Det innebærer at konvensjonenes ord ikke fryses fast en gang for alle, men at det er rom for tolkning) (s.19)

"Statspartene har gitt konvensjonsorganer myndighet til å tolke og anvende konvensjonerne" (s. 21)

3) Sass-Larsen: "praktiseres ved at ophæve nationalstaterne"

- Det er noget sludder, at nationalstaterne ophæves, men

"De statene som slutter seg til slike avtaler, (red. traktater eller konventioner om menneskerettigheter) frasier seg en del af sin selvråderett: Statene påtar seg fra nå av å behandle alle individer på sitt landområde i tråd med de krav som stilles i konvensjonenene, og statene kan ikke lenger handle på tvers av disse normene." (s.10)

Karsten Aaen, Torben Skov, Per Klüver og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Dem der dømte heksene i sin tid må på et og andet tidspunkt have vidst, at det var dem der lavede det ondes arbejde, men fordi de vidste, at det var ondskaben de var allieret med, så kunne de holde med at gøre det ondes arbejde, fordi så har de vidste, at de ville blive de næste på bålet....og denne problematik bliver en del af alle politiske diskussioner, fordi ingen kan stå inde for hele deres partis politik. - På trods af det skal vi forsætte med at være logiske for ellers vil alt være tabt og man vil ende i en Trumsk galskab, hvor man systematisk lyver for sig og for andre for at få klick.
- Hvor ligger de Trumske elementer i denne diskusion.

1) "At vi ikke kan hjælpe alle" Hvilket er en løgn, fordi vi kan føre en politik, hvor vi forsøger at hjælpe alle (uden at gå bankerot), ved eksempelvis at gå foran i vores hjælpe aktioner og selvom vi ikke kan nå alle, så vi trække andre med, så vi kan forbedre til et niveau, hvor flygtningen bedre kan hjælpe sig selv. Det eneste det kræver, det er at vi intereseret i at hjælpe.
2) "At vi skal hjælpe os selv før vi hjælper alle andre" det er også sandt, fordi hvis man konstant bruger milliarder på alle andre og sætter sit eget folk på sult, op i stress og pligter så implodere landet tilsidst i manglende tillid, dårlig moral og en apolitisk indstilling til politik.

- Så socialdemkratiet har to grundlæggende udsagn som de skal have til at passe sammen for at være et socialdemokrati, men ikke nok med det, men socialdemokratiet skal også finde en ledelse der er så nøgtern, at den ikke forfalder til trumpsk stil med "name calling" og her tror jeg seriøst at socialdemokratiet har et ledelses problem.... der er simpelthen intet format over de folk der i forreste linje i socialdemokratiet ... i stedet for visioner har de en stor kæft.

Karsten Aaen, Torben Skov, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Alle må indse , selv de allemest retlinede og velmenende, at hvis et flertal mener at indvandere/flygtninge udgør et problem, så er indvandringen og dens følger et problem for samfundet, uanset om indvandrerne/flygtningene er er problem, der kunne have været tacklet eller ikke, hvis og hvis.
Det er virkeligheden i et samfund.

Man må også kunne indse, at hvis fornægtelse af at et flertal opfatter den hidtidige politiske kurs som et problem, viser sig at øge antallet der ser flygtninge/indvandrere som et problem, og man ønsker at deltage i en mindskelse af at det opfattes som et problem, så skal man indse at det er flertallet der skaber en virkelighed, der gør det nødvendigt at forsøge at løse de ting, flertallet opfatter som problemer.
En forsat fornægtelse vil blot skade en egen indstilling, ved at flertallet øges.

Poul Sørensen

Flemming S. Andersen
Det er den menneskelige refleksion over virkeligheden, der udgør virkeligheden. Højrefløjen søger i deres reflektion traditionelt tilbage til fortidens angiveligt mere enkle liv og venstrefløjen søger typisk tilflugt i håbet om en bedre fremtid og man kan ikke udenvidre afskrive den ene eller begge refleksioner, fordi de begge samt andre reflektioner er bygget ind i den fabrikation som vi kalder virkeligheden.

Flemming S. Andersen

hvis et flertal mener at indvandere/flygtninge udgør et problem, så er indvandringen og dens følger et problem for samfundet, =
Det er den menneskelige refleksion over virkeligheden, der udgør virkeligheden

Poul Sørensen

Flemming S. Andersen
Det er meget meget meget mere nuanceret end det for eksempel vil folk ikke af med de flygtninge som de selv kender personligt.
Vi har også brug for arbejdskraften og vi kan ikke bare ny arbejdskraft i vores nabo lande.
I definitionen på demokrati indgår det, at det skal være et oplyst demokrati, hvor folk er ordentligt informeret om alle aspekter af problemerne - og Sass har lige placeret socialdemokratiet på den forkerte side af det oplyste og velinformerede demokrati. Virkeligheden skal ses i sin helhed og ikke ud fra meningsmålinger.... flertallet af befolkningen ser velsagtens også gerne at de nuværende politikere alle bliver afskediget til fordel for nogen bedre... men sådan er virkeligheden ikke uanset om hele befolkningen er enige om det....:-)

Torben Lindegaard

@Erik Karlsen

Særlove er under alle omstændigheder af det onde - og hører slet ikke hjemme i et demokrati.
Hvilket kongehuset heller ikke gør.

Flemming S. Andersen

Poul Solrart Sørensen

Jeg ved ikke hvorfra du har det med, at"vi" mangler arbejdskraft og hvordan det hænger sammen med et oplyst demokrati.
For det er da det eneste verden har alt for mange resourser af og som i kraft af automatiseringen kun bliver større, så det er en helt håbløs neoliberal verdensforestilling du fyrer af, som ikke har det fjerneste med "oplysning" at gøre.
Og i samme åndedrag, som du prædiker for et åbent, oplyst demokrati placerer du Sass i et eksklusivt mørke ud fra eneste argumentation om at du, lige du, skulle stå for en mere rigtig holdning.
Havde du forstået demokratiets ånd, havde du forstået at Sass´s holdning, fortjener samme respekt som din egen.
Og at hvis der er et flertal, der synes som Sass, så er der et tidspunkt hvor man må resignere og indrette sig på at leve og lave love og regler efter flertallets ønsker.

Demokratiet påkalder sig respekt for og beskyttelse af mindretallets holdning og behørigt hensyn til det, men den politiske virkelighed, Søren, er at flertallets holdning er virkelighedens magt til at gennemføre den politik vi alle skal leve i og rette os efter.

Den analoge mediepropaganda, ( som man ofte ser Joseph Goebbels som 'fadder' til, - mest på grund af tekniske muligheder - Jimi 'opfandt' heller ikke wah-wah-pedalen, vel ...) nåede naturligvis sit mest sublime højdepunkt i de skandinaviske demokratier lige før den digitale lagring af sagt og gjort blev allemandseje. Det er utvivlsomt 90-ernes socialdemokrati, der kritiseres for det der 'humanisme' - hvilket begreb i øvrigt selv var - og er - et nudging-redskab i sin egenskab af vedtaget indholdslabilt plusord.
Ren erfaring er det vel, at disse analoge statsmedieale kampagner efterlader segmenter i befolkningen, får fastlåst 'paroler' i knolden på livstid, som investerer for meget empati, som ikke kan komme videre erkendelsesmæssigt bagefter - og det er arveligt ned gennem generationer hvis ikke antastet. Da er det vigtigt naturligvis at erindre sig at ramte af sådan propagandisk 'tømmermand' kan ikke gøre for det. Sådan er kodningen blevet, og den var kollektiv, ikke individuel, der er ikke nogen 'personlig selvranbsadelse' at påkalde .... men man skal også tale om at det er sådan. VIlkår. Præmisser. Ikke tabuer.

Poul Sørensen

Flemming S. Andersen
"Og at hvis der er et flertal, der synes som Sass, så er der et tidspunkt hvor man må resignere og indrette sig på at leve og lave love og regler efter flertallets ønsker."
- Det vist snare dig, der burde læse grundloven og så resignere og indrette dig efter den....

Flemming S. Andersen

Poul Solrart Sørensen

Hvis du kan finde et sted i grundloven, der går ind for det modsatte af flertalsafgørelse, til styring af demokratiet, så har jeg ganske rigtigt overset den paragraf, og du må gerne henvise mig til den.

Jesper Pedersen

Poul Solrart Sørensen:
"Det er meget meget meget mere nuanceret end det for eksempel vil folk ikke af med de flygtninge som de selv kender personligt"

Det er rigtigt nok. Men det medfører ikke nødvendigvis, at folk er irrationelle når de vil af med dem, de ikke kender. Dem man kender, er typisk familie, kollegaer og naboer. Og de er som regel blevet næsten ligeså danske som man selv er. Dem man ikke kender, er der nogen gange en rigtig god grund til, at man ikke kender personligt.

Hvis man bor i Hellerup og møder flygtninge og indvandrere gennem sit arbejde har man en anden opfattelse af dem end hvis man bor i Vollsmose.

Poul Sørensen

Jesper Pedersen
Dem man så ikke kender Vollsmose dem er der nogen Volsmose som kender og som syntes at de er flinke mennesker der fortjener at være i Vollsmose..... så lidt irrationelt er det hvis man mener, at dem man selv kender ikke skal ud, men alle de andre man ikke kender er umulige og fortjener at blive sendt ud...:)