Nyhed
Læsetid: 3 min.

Sass støttes af vestegnsborgmestre efter kritisk debatindlæg

Henrik Sass Larsens kritik af de ’utopiske humanister’, der kritiserer Socialdemokraternes udlændingepolitik, bliver mødt med opbakning fra tidligere S-borgmestre fra Vestegnen, som i 80’erne og 90’erne ønskede strammere udlændingepolitik
»I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, at de utopiske humanister for sent eller måske aldrig vil erkende deres egen ideologis sammenbrud, for de er ofte karakteriseret ved, at de har deres egen velstand på det tørre, og af at deres solidaritet er herligt afkoblet fra folk syd for København Ø’s breddegrader,« skrev Henrik Sass Larsen blandt andet

»I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, at de utopiske humanister for sent eller måske aldrig vil erkende deres egen ideologis sammenbrud, for de er ofte karakteriseret ved, at de har deres egen velstand på det tørre, og af at deres solidaritet er herligt afkoblet fra folk syd for København Ø’s breddegrader,« skrev Henrik Sass Larsen blandt andet

Lars Krabbe

Indland
3. april 2017

I et debatindlæg i Information langer Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, ud efter, hvad han betegner som de ’utopiske humanister’. I indlægget skriver han blandt andet:

»Utopias tid er ovre. Ikke mere masseindvandring – i stedet skal der styr på antallet af indvandrere. Ingen opløsning af nationalstaten – det er med afsæt i netop nationalstaten, at internationalt samarbejde skal foregå. Og global frihandel går hånd i hånd med ordentlige konkurrencevilkår og fair beskatning – ellers bliver det nej tak herfra. Nej tak til utopisk humanisme – ja tak til praktisk humanisme.«

Indlægget er skrevet på baggrund af en kommentar af David Rehling, hvori han kritiserer Socialdemokraterne for at have givet afkald på deres humanisme. En humanisme, som prægede partiets udlændingepolitik op gennem 1980’erne og 1990’erne, og som fik en række borgmestre fra Vestegnen til højlydt at gøre opmærksom på, at partiet – efter deres opfattelse – negligerede udfordringerne ved indvandring.

En af dem var Britta Christensen, der var socialdemokratisk borgmester i Hvidovre fra 1993-2007. Hun var uenig i partiets udlændingepolitik og mente, at partiledelsen manglede øje for faren ved ghettodannelser. Dengang mødte hun ingen lydhørhed.

Men med den frygt for masseindvandring, som Henrik Sass Larsens udtrykker i indlægget, er han og Britta Christensen på linje med hinanden.

»Jeg er ligesom Sass bekymret for, at vores velfærdsamfund udhules, hvis ikke vi passer på. Derfor er jeg langt hen ad vejen enig i Socialdemokratiets kurs,« siger Britta Christensen. Hun har dog to forbehold.

»Jeg mener ikke, vi skal konkurrerer med Dansk Folkeparti i retorik eller symbolhandlinger. Her tænker jeg på afslag på kvoteflygtninge og optjening af børnepenge, der rammer flygtninge og deres børn.«

Med hensyn til Henrik Sass Larsens udmelding om, at menneskerettighedskonventionerne er et humanistisk utopia, påpeger hun, at verden har forandret sig meget siden konventionerne blev skabt efter Anden Verdenskrig.

»Jeg er ikke speciel glad for at måtte medgive, at dele af menneskeretskonventionerne kan virke som en barriere i forhold til en realistisk politik og det enkelte lands selvbestemmelsesret.«

Fine fremmedord

I sine 26 år som socialdemokratisk borgmester i Ishøj udtrykte Per Madsen gentagende gange kritik af partiets linje på udlændingeområdet.

»Jeg blev kaldt racist, og jeg blev ugleset i partiet, fordi jeg ikke kunne forstå, at man skulle være så ekstra god og humanistisk indstillet,« siger den nu 87-årige Per Madsen.

Mette Frederiksen har som formand for partiet været ude og sige, at Per Madsen og de andre Vestegnsborgmestre dengang havde ret i deres kritik.

Per Madsen er overordnet enig med Henrik Sass Larsen i hans kritik af dem, der kritiserer Socialdemokaterne for at have givet afkald på deres humanisme.

»Men jeg synes ikke, at Sass Larsen behøver at bevæge sig så højt op i terminologierne, fordi virkeligheden er meget enkel. Man behøver ikke bruge alle de der fine fremmedord. Der er jo ikke nogen almindelige mennesker, der sidder og snakker om ’det humanistiske utopia’,« siger Per Madsen, der mener, at det kan koges ned til et spørgsmål om fejlslagen integration som følge af en ulige fordeling.

»Det, der er galt, er, at efter fyrretyve år med indvandring i Danmark, er det stadig sådan, at de mest formuende og rige mennesker i dette land vil gøre alt, hvad de kan, for at der ikke kommer nogen med anden etnisk herkomst til deres kommune. De er skrækslagne for, at der kommer til at bo en indvandrerfamilie på deres villavej i Hørsholm eller Lyngby Taarbæk, og hvor det regerende Danmark nu ellers sidder. Det er dem, der sørger for, at der ikke bliver nogen blanding,« siger Per Madsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming S. Andersen

Glimrende af Sass.
Nu kommer partitoppen i nærheden af de problemer deres borgmestre har råbt om i årtier.

Han rammer ganske fint det virkelighedsfjerne humanistiske utopia, men glemmer at sige hvor skadeligt dette er for venstrefløjen, fordi det jager stemmer over i den højrepopulistiske lejr når man ikke tager røsten fra egne vælgere alvorligt.

Desværre har han også ret i , at vi aldrig opnår en rigtig debat med de rigtige hårde hunde fra det humanistiske utopia, for slet ikke at sige en form for konsensus.
De må så bare opleve at magten fjerner sig mere og mere fra dem, og at de mister muligheden for at forme fremtiden.

Lars Riber , Per Torbensen, Anders Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Britta Christensen og Per Madsen er begge nogle værre hyklere, er de! I tiden fra 1967 til 1977 iniviterede i hvert fald Per Madsen, og helt sikkert også Britta Christensen fra Hvidovre (eller Socialdemokratiet i Hvidovre) en hel masse tyrkere, jugoslaver og pakistanere (og sikkert også en hel fra det nuværende Bangladesh!) til DK for at arbejde. I den danske industri, til det arbejde, som danskerne dengang (heller) ikke gad have: det kedeligste, det sværeste, det hårdeste, det mest monotone arbejde, det mest fysisk beskidte arbejde i DK, bl.a. på jernstøberierne i DK, på tv-og radio-fabrikkerne rundt om København mm.

Per Madsen, og helt sikkert også Britta Christensen gjorde det her fra 1967 til 1977:
* satte store annoncer i tyrkiske aviser og dagblade samt magazines
* nedsatte indskuddet markant i de nye lejligheder i Ishøj-parken - til omkring 500 kr. pr. lejlighed.
* halverede huslejen for at få de her tyrkere, pakistanere og jugoslavere til at bo der.
* da først flygtninge fra Iran, Irak, Afghanistan kom i 1980erne, muslimske flygtninge, blev de lige pludselig bange for deres egn skygge og krævede politisk handling. Hvorfor? for at begrænse tilstrømningen af muslimer til DK - helt klart! Derfor er Per Madsen både hykler, racist og taber!

Per Madsen er selvfølgelig slet slet ikke bekymret for de 130.000 indvandrere fra Østeuropa, fordi de jo 1) helt sikkert mener det samme som os, da da jo er betegnet som vestlige indvandrere af bl.a. Danmarks Statistisk, og 2) de har jo arbejde, så derfor må deres integration, også den kulturelle gå godt!

Newsflash: begge dele og begge holdninger, er ked af sige det så stærkt:
LØGN og LATIN!

Indvandrere fra Polen, Rumænien, Ukraine mm. har da helt bestemt arbejde, men det betyder altså ikke, at de har de samme holdninger som flertallet i DK har til f.eks. ligestilling, abort, homo-seksuelle, kvindens plads i samfundet. Lad os aldrig glemme, at Polen er et stærkt katolsk land, og de personer, der er kommer hertil landet, til dette DK, fra Polen, mener stort set det samme om abort og homoseksualitet som deres katolske fæller i hjemlandet Polen. Mht. til den kulturelle integration, beklager, men polakker foretrækker stadig at købe polsk mad i polske butikker i DK, tale deres polske sprog, også i baglokalet! når de køber ind mm. og mv.

Kevin Vilhelmsen, Benny Larsen, Claus Jørgensen, Carsten Mortensen, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

En sidste kommentar fra mig lige nu er den her:

Der er INGEN masse-indvandring til DK. Andet end oven i Henrik Sass-Larsens eget hoved. Og da især ikke fra det, vi kan kalde muslimske lande. Den eneste indvandring til DK, hvor der er en masse mennesker, der er kommet til DK, er sket fra lande i det tidligere Øst og Central-europa! Men dem bekymrer Henrik Sass-Larsen sig jo tydeligvis INTET OM! Det eneste Henrik Sass-Larsen synes at bekymre sig om er det her: antallet af flygtninge, der kommer til DK! Også selv om dette antal er minimalt nu, omkring 6000 nye flygtninge om året!

Britta Christensen over en ting ift. de erklæringer om menneske-rettigheder, og de internationale konventioner, der blev til, efter en længere proces, efter 2. verdenskrig og det er den her: aldrig igen skulle mennesker i nød afvises ved nationale grænser, fordi de var jøder, syrere, kurdere mm. Grunden til, at man lavede de er konventioner efter 2. verdenskrig var jo netop på grund af de enkelte staters selvbestemmelsret; staterne havde dengang ret til at afvise hvem de ville - også de jøder, de var i direkte fare for at blive slået ihjel i Brændofferet (Shoah) under nazisterne styre i Tyskland i 1930erne....

Hans Larsen, Gert Romme, Jørgen Wassmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Bare trist erkendelsen kommer 40 år for sent. Ulven er kommet og har splittet os. De fremmede og hårdtarbejdende blev ikke integreret, men holder stædig fast i deres oprindelses land. Hvad kan vi gøre ved det? - ingenting!
Velfærdsstaten bliver ofret lige så stille, da opbakningen forsvinder. Hvem bekymrer sig længere over børnepengene nedsættes og S.U. penge konverteres til lån? Restgruppen af uuddannede vokser især blandt 2 og 3 generations indvandrere fra muslimske lande.
At socialdemokratiets topledelse har sovet tornerosesøvn i 40 år er en kendsgerning.

Steffen Gliese

Den eneste, der har en smule ret, er Per Madsen.
Hvordan forholder det sig med disse Vestegnsborgmestre? Jo, de ville gerne tilbyde en omfattende service til deres borgere, og det kom jo noget på tværs for gratis svømmehal og musikskole, at man i stedet var nødt til at bruge penge på sådan nogle banale ting som at give folk på flugt en håndsrækning.

Tak til Carsten Aaen for disse ord,

Det er ikke det hele, jeg er enig med dig i. Men jeg husker også dette - og ganske godt endda. Først manglede skolelærer og borgmester, Per Madsen, (skatte)borgere, der kunne være med til at finansiere hans storslåede fodboldhold-planer. Og uden nogen form for aktiv socialpolitik var disse bagefter vejen, da de havde de samme sociale omkostninger for kommunen som andre borgere.

Men Henrik Sass Larsens kritik, hvor han kalder sine politiske modstandere for svin, handler egentlig slet ikke om dette. Den handler udelukkende om, at Socialdemokratiet ikke vil kunne danne regering uden Socialistisk Folkeparti som partner. Og her er SF aktuelle holdning omkring flygtninge blevet et problem for Henrik Sass Larsens hans parti, da SF jo netop har udtalt, at S først må ændre sin opfattelse på "visse" områder. Og derfor er mennesker, der ikke deler Henrik Sass Larsens primitive opfattelse "nogle svin" i hans øjne.

Der er sket virkelig meget i mit gamle parti, og med Henrik Sass Larsens opfattelse af sine politiske modstandere, og uden at formanden har meldt klart fra, er det bedre, at partiet bliver i opposition i en årrække, til der kommer en ny generation, der kan præge partiets holdninger. Så kan Henrik Sass Larsen jo bruge tiden på værtshusene i Køge sammen med sin gode ven, den lokale rocker-konge "Suzuki-Torben", for det vil absolut kun være en fordel for partiet at holde ham helt væk fra seriøs politik.

Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Erik Jakobsen

Gert Romme,

Har du et hængeparti fra din skoletid med skolelæreren, for ellers forstår jeg ikke, hvorfor det skal pointeres i.f.m. borgmester Per Madsen?
Jeg forstår heller ikke dit ønske om indskrænkningen af H. Sass politiske virke, både vælgerne der har stemt på ham og H. Sass er vel stadig fuldgyldige medlemmer af den demokratiske beslutningsproces.
Til sidst hvad har H. Sass bekendtskabskreds med sagen at gøre?

jens peter hansen

Per Madsen var smed og borgmester fra 1974 til 2000. Allerede i 1976 var han nervøs hvad man kan se i et interview i Berlingske. Dengang var 10 % af indbyggerne fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan + 50 andre lande. Det ville klæde indlæggene at de havde lidt mere styr på fakta.

Steffen Gliese

Det er klart, Per Madsen var nervøs i 1976, kun to år efter han blev borgmester. Arbejdsløsheden voksede voldsomt i de år, der var indvandrerstop, så det hele var temmelig mærkeligt og uoverskueligt.
Nu her 40 år efter er det hele noget mere klart: der er ikke nogen grund til bekymring.

jens peter hansen

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ishoejs-bor...
Hvis man læser dette interview med Per Madsen, ville man måske ikke sidde med automatpistolen klar. Han sige jo bl.a. i 1976:Borgmesteren
Det er en 46-årig maskinreparatør fra Bornholm, der skal tackle alle disse problemer. Per Madsen blev borgmester i 74, hvor kommunen med landets laveste stemmeprocent, 47,4, fik en kommunalbestyrelse, der gik hen og konstituerede sig med en socialdemokratisk borgmester og en fremskridtsmand som vice-borgmester, og det lever man stadig med. ”Vi tager nogle tørne engang imellem, men vi respekterer hinanden”, siger Per Madsen, der også prøver at få sine vælgere til at respektere de udlændinge, han konsekvent kalder ”indvandrerne”. ”Vi har efter mine begreber ingen fremmedarbejdere her.”

”Man siger, at indvandrerne ødelægger Ishøj. Det er noget sludder. De forandrer ikke vores kommune så meget, som hvis vi var blevet garnisonsby, for det har jeg selv oplevet, da jeg var i Rønne.

De danskere, der har mest mod indvandrerne, det er efter min mening dem, der selv har sværest ved at klare sig. De ser, at der kommer nogen, som ikke kan sproget, men som er på højeste gear for at klare dagen og vejen. De kommer med en bylt på nakken, og de første måneder ligger de på gulvet, indtil de kontant kan købe en seng. Det beundrer jeg sgu’. Deres baggrund er jo næsten jordhulerne, vandet hentede de i en flod, og så kommer de og omstiller sig til et moderne boligbyggeri i Ishøj med elektrisk komfur og nedfaldsskakt.

Man beundrer også, at de kan præstere at føre et familieliv, som de gør. De går ikke med fremmede damer, de sidder ikke på værtshuse og skaber sig tossede. De sender deres børn i skole, renvaskede og pæne i tøjet hver dag. De passer deres ting, og de betaler deres husleje til tiden. De har orden i sagerne. Og så kommer der nogle af vores, som ikke engang gider at ta’ hænderne op af lommen, og som piver over de mindste ting. Vi kan ikke være det bekendt.

Jeg tror, vi kan lære en hel masse af vore indvandrere. Der er alligevel mange, der ikke vil være bekendt, at de fungerer dårligere end dem, der har så lidt. Alle, der vil bevare deres selvrespekt ser sådan på det. Ellers kan vi godt holde op med den snak om, at danskerne er humanister. Så har vi tabt.

Selvfølgelig skal man ikke være pladder-humanist. Man skal være realist. Jeg mener lige så vel, som man skal være regulær over for indvandrerne, så skal man heller ikke lade dem løbe om hjørner med os. Vi ved godt, at nogle af de forsørgelses-kontrakter, de kommer med, er forkerte, men der er også kystbanesocialister, der skaffer sig fup-fradrag. Er det ikke lige så galt?”