Læsetid: 5 min.

Sexmessen byder på gigantiske dildoer, reb og dukker. Men den er også meget mere end det

Det er måske de færreste, der har et lige så kulørt sexliv som det, der udfolder sig på Sexmessen. Men de kan jo godt låne lidt fra fetichisterne. Blandt gigantiske dildoer, piske, reb og dukker talte Information med nogle af gæsterne
Sexmessen er en årligt tilbagevendende begivenhed i Valbyhallen. Sidste år var der knap 20.000 besøgende, der havde mulighed for at se liveshows, lytte til foredrag og købe sexlegetøj, kostumer og meget, meget andet.

Sexmessen er en årligt tilbagevendende begivenhed i Valbyhallen. Sidste år var der knap 20.000 besøgende, der havde mulighed for at se liveshows, lytte til foredrag og købe sexlegetøj, kostumer og meget, meget andet.

Sille Veilmark

10. april 2017

Dildoer, vibratorer og håndjern ligger fremme på en rød velourdug, let tilgængelige for nysgerrige øjne og fingre. En af dildoerne er blå og har små kugler indeni, som gør, at overfladen er ujævn.

»Den hedder en ’Pearl Driver’ og er altid et hit,« siger Klaus Schirakow, der står i boden. Han er 55 år og har solgt sexlegetøj og massageolie siden 1998.

Klaus Schirakow er ligesom en masse andre forhandlere og besøgende taget til weekendens erotiske messe Erotic World i Valbyhallen. Messen er en årligt tilbagevendende begivenhed, og sidste år var der næsten 20.000 besøgende.

Her er noget for enhver smag. Klaus Schirakows bod ligger i den ’bløde ende’ af skalaen ligesom de fleste andre boder. Men der er også steder, hvor man kan købe piske, reb, dildoer på størrelse med arme og mere hardcore udstyr.

Der er masser af inspiration at hente på erotikmessen.

Sille Veilmark

I boden ’Date a Doll’ bliver der solgt dukker på størrelse med rigtige mennesker. Dog med ekstra små taljer og fylde i brysterne. Det får mange af messens besøgende til at stoppe op. En gruppe unge drenge, der alle har orange blomsterkranse om halsen og øl i hånden, går hen til en af dukkerne for at mærke den bløde gummihud. En af dem beder sine venner om at tage et billede, mens han putter sine fingre ind i dukkens mund. Der er både hul i munden og mellem benene.

23-årige Thomas Wiil, der sælger dukkerne sammen med sin storebror, fortæller, at en jordemoder har haft sine fingre oppe i dukken og sagt, at det næsten er det samme som at have fingrene oppe i en rigtig kvinde.

Han fortæller, at han selv har haft sine fingre i dukken, men ikke andet. Dukkerne er tiltænkt folk med handicap:

»Jeg har en fætter, som er handicappet, og det var på grund af ham, at min bror fik ideen til dukkerne.«

’Erotic World spænderlige fra glidecremer til gabestok, en sexmesseforden uerfarnetil den helt ekstreme, uanset seksuelle præferencer’, står der på messens hjemmeside.

Sille Veilmark

En svingende dildo

Siden Klaus Schirakow begyndte at sælge sexlegetøj i 1998 på messer rundt om i Danmark, har både legetøjet og danskerne ændret sig. Massageolie er ikke bare massageolie. Der findes mange forskellige dufte og smage – og varmende og kølende produkter. Materialet, som sexlegetøjet bliver lavet af, er også blevet blødere, mere lækkert og af en bedre kvalitet. Og hvad angår danskerne, så er de blevet mere åbne.

»Min fornemmelse er, at det er blevet mere almindeligt, at danskere bruger sexlegetøj. Også fordi der er kommet mere sexlegetøj til par, så man kan være fælles om det,« siger Klaus Schirakow.

Sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen forklarer, at der i højere grad end tidligere er opstået en forståelse for, at sexlivet ikke passer sig selv, men at man skal arbejde med det. Det betyder også, at vi taler mere om sex, lyst og fantasier end tidligere.

»Der er en opfattelse af, at man godt kan være åben om sine fantasier: ’Jeg kan godt fortælle dig om en af mine fantasier, fordi jeg ved, at du også har dem’,« siger Signe V. Bentzen.

På messen i Valbyhallen er der bestemt åbenhed om sex.

»Folk spørger om rigtig mange ting. Jeg er ikke engang sikker på, at de ville spørge deres partner om det samme. Messen er et fristed. Folk fortæller om problemer og lyster, og så kan jeg hjælpe dem med, hvad de kan købe,« siger Klaus Schirakow.

Information møder 18-årige Rasmus Andersen, der er taget til messen med sin gode veninde, Monique Nissen. Han er enig i, at folk er åbne:

»Alle kommer her af samme grund, så der er ikke noget, der er flovt.«

Nysgerrige og købelystne kan få vejledning i de mange salgsboder.

Sille Veilmark
Rasmus Andersen og Monique Nissen går rundt ved boderne og kigger. De er mest taget herhen for at hygge sig og opleve, hvordan her er.

De stopper ved et bord, hvor der ligger et stort udvalg af piske. Rasmus Andersen tager fat i en og mærker den mellem sine hænder:

»Jeg ville nok ikke bruge sådan en, men det er meget sjovt at kigge.«

»Rigtig mange af tingene er også for kvinder,« siger han og peger på kostumer, der hænger på væggen. Der er både en heldragt lavet af fiskenet og en gennemsigtig bodystocking.

»Selv mange af piskene er lyserøde,« konstaterer han.

Da de går videre, får Rasmus Andersen øje på en kæmpe, sort dildo.

»Den er til ekstremerne,« siger han – og går så hen og samler den op og svinger den mod sin veninde, der løber grinende væk.

»Men den er sjov.«

Sille Veilmark

’Det mørke derovre’

Selv om stadig flere danskere måske tager på sexmesse, er det svært at sige, om seksualmoralen generelt er forandret og mindre snæver. For på den ene side er der nogle, som tager til erotiske messer for at få inspiration og måske eksperimenterer derhjemme. Men på den anden side lever mange fortsat i serielle, monogame forhold og har sexliv, som nok ikke er afgørende anderledes end den tidligere generations.

»Dem, der tager til messen, har ofte en særlig seksuel smag, eller også opsøger de nogle særlige miljøer eller subkulturer, hvor de kan dyrke den og få inspiration og erfaringer, siger sociolog Morten Emmerik Wøldike.

Signe V. Bentzen mener også, at det, der foregår på messen, adskiller sig fra de flestes sexliv. Hun forklarer samtidig, at dem, der har »et helt almindeligt sexliv«, kan »låne« af fetichisterne:

Sille Veilmark

»Man kan godt være ’helt normal’, men låne lidt af ’det mørke derovre’. ’Så er det dig, der styrer lidt, giver bind for øjnene og smæk’. Man begynder at lege lidt mere, og folk er generelt mere nysgerrige.«

Selv om Rasmus Andersen og Monique Nissen ikke har planer om at købe noget, vil de gerne til nogle af de foredrag, som er arrangeret af messen. Der er både foredrag om tantra, bondage og sprøjteorgasmer.

Ifølge en af messens arrangører, Dennis Fuller, er foredragene et stort trækplaster for de besøgende:

»Det er her, vi påvirker folk med ting, der kan være tabubelagte. Tidligere har vi haft foredrag om voksenbabyer og transseksuelle. Folk vil meget gerne oplyses og inspireres.«

Det samme sted, hvor der er foredrag, skal der være et lesbisk show senere. Rasmus Andersen og Monique Nissen overvejer at tage derhen.

»Jeg tror, det kunne være meget sjovt at se,« siger Monique Nissen.

Rasmus Andersen kunne også godt finde på at se det, men »det tænder ikke noget i mig«, konstaterer han.

Sille Veilmark

Kommer for at kigge

Rasmus Andersen får et chok, da han vender hovedet og får øje på en kvinde med en gasmaske og stramt militærgrønt tøj på. Hun får de flestes opmærksomhed.

Da han senere får øje på en kvinde med tørklæde, der går mellem boderne sammen med sin mand, ser han igen overrasket ud.

Mens nogle besøgende er kommet for at deltage i de seksuelle festligheder, ser det ud til, at langt de fleste er kommet for at kigge. Det gælder også de besøgende, som Information taler med.

Når Klaus Schirakow kører hjem til Sønderjylland efter weekenden i Valbyhallen, skal han tilbage og passe sit job som elektriker.

Rasmus Andersen og Monique Nissen går efter en lang dag med dildoer og dragqueens hjem uden nye indkøb, men de har haft det sjovt.

Sille Veilmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sexmesser er vel som alt andet i det kapitalistiske samfund ramt af volumensyge: stor - større - størst.
Industrien håber så vel på, at menneskets anatomi følger med produktudviklingen. For hvad nytter det at lave dildoer til elefanter og hvalrosser, hvis kunderne kun er størrelse hare eller antilope?