Læsetid 2.4 min.

Søren Pind: Vi gad ikke mere moralisering. Desværre endte det med, at man miskrediterede viden

Selv om folk er trætte af politiserende eksperter, og politikerne i stigende grad ignorerer eller stiller spørgsmål ved videnskabelige sandheder, så er der også en uendelig sympati for forskernes dybe indsigt. Det mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der ser lørdagens forskermarch som et nødvendigt forsvar for videnskaben og sandheden i en populistisk og postfaktuel tid 
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind mener, at tendensen med at miskreditere forskerne allerede begyndte i 00’erne herhjemme med daværende statsministers Anders Fogh Rasmussen ord om ’eksperttyranni’ i en nytårstale

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind mener, at tendensen med at miskreditere forskerne allerede begyndte i 00’erne herhjemme med daværende statsministers Anders Fogh Rasmussen ord om ’eksperttyranni’ i en nytårstale

Khan Tariq Mikkel
21. april 2017
Delt 421 gange

Lørdag går forskere i USA og resten af verden på gaden for at protestere imod den politiske og  samfundsmæssige tendens til at ignorere og miskreditere videnskabelig ekspertise. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind mener, at tendensen allerede begyndte i 00’erne herhjemme med daværende statsministers Anders Fogh Rasmussen ord om ’eksperttyranni’ i en nytårstale.   

»Jeg er meget optaget af den trend, som Anders Fogh Rasmussens ord desværre er blevet et sindbillede på. Det, han prøvede at sige, var, at i det personlige er vi alle eksperter, men fordi vi også nedlagde nogle råd og nævn, og den debat det afstedkom, så endte det med at blive selvforstærkende på en måde, der også betød, at man miskrediterede viden,« siger Søren Pind i et interview med Information i forbindelse med udgivelsen af temaavisen Videnskapløb 2017 i dag.

 – Du får det til at lyde, som om I som politikere ikke har et ansvar for den miskreditering?

»I min egen forestilling, så var det et restopgør fra 1968, som meldte sig i 00’erne: Nu var det nok. Vi gad ikke mere af den altoverskyggende moralisering og politisering, som man blev udsat for fra folk, som ganske vist var professorer og vidende mennesker, men som bevægede sig uden for det felt, der var deres faglige viden. I realiteten indgik de i en politisk debat, men iklædt eksperternes kåbe. Det kom der voldsom ballade ud af. Og prisen var, at der også skete en antastelse af selve videnskaben. Hvem bærer skylden for det? Det gør alle parter. Det gør den politiserende forsker, og de politikere, som går ind og antaster det faglige fundament. Så der er ikke nogen, der har noget at lade hinanden høre.«

I dag må vi tage bestik af, hvor vi står, og tage ved lære af 70’erne og 80’erne, hvor man også opererede med en naturvidenskabelig og en marxistisk sandhed, mener Søren Pind.

PH.D. CUP-finalisterne fra 2016, hvor læge Lars Boesen vandt for sin forskning i, hvordan man ved hjælp af MR-scanning kan konstatere prostatakræft.
Læs også

»Jeg kan huske, da min gymnasielærer i 80’erne på Bornholm hævdede, at der ikke var sket nogen forurening i forbindelse med Tjernobyl-ulykken, fordi han var medlem af DKP. Det kan jeg stadig gå og grine af. Det er lidt det samme vi har i dag med populisme, som ind imellem tilsidesætter videnskaben, og der er man nødt til at stå fast og insistere på, at der findes en sandhed. Det kan godt være, vi ikke altid helt firkantet kan definere den, men udgangspunktet må være, at der faktisk findes en sandhed. Det må vi ikke mistænkeliggøre og relativere.«

– Hvorfor kan eksperter eller forskere være irriterende for jer som politikere?

»Jeg tror desværre ikke kun, det er politikere, det er også en folkelig ting. Folk bliver altid irriterede, når nogen ved mere end dem selv. Det er ikke noget, vi vil være ved, men det gør vi jo. Den irritation kan man godt sætte sig ud over, hvis det handler om faglighed, hvis en professor på sundhedsvidenskab udtaler sig om sundhedsvæsenet, og hvad man kan forbedre. Det er svært at blive irriteret over. Men når forskere træder ud af deres felt, så træder de ind på en politisk arena, hvor man må finde sig i at blive behandlet politisk og til tider få bank. Det tror jeg desværre har skadet videnskaben, så som forsker er man nødt til at trække en skarp grænse og være fuldstændig åben om, hvad der er fagligt funderet, og hvad der er ens holdning.«

Når forskere i morgen går på gaden, bliver de så politiske?

»Alle har ret til at sige deres mening. Det handler bare om, hvad man må tåle, hvis man gør det, og ikke at man er beskyttet af forskerkåben, men jeg synes, det er værd at gå på gaden i den her tid. Som et forsvar for, at der findes sandhed og viden, og at videnskab er vigtigt. Det synes jeg egentlig ikke er politisk.«

– Forskerne ses ligesom politikere som en del af eliten. Hvordan kan man som forsker forholde sig til den modvilje mod eliten, som er opstået i befolkningen? 

 »Man skal tage det på sig og forstå, at det er et ansvar og ikke kun et privilegium at være forsker. Det er også derfor, jeg taler så meget om at huske sondringen mellem faglighed og politik,« siger Søren Pind, der dog er overbevist om, at der er en stor interesse og respekt for forskningen bag modviljen: »Der ligger en uendelig sympatireserve gemt i befolkningen over for faglig viden, dyb indsigt og den helt nørdede indsigt, som er skabt ved flid.«

– I Informations årlige Ph.d Cup konkurrerer unge forskere i at formidle deres forskning. Hvilken betydning har forskernes formidling i det, som nogen kalder en postfaktuel tid?

»Det er vigtigt at kunne skære igennem larmen, selv om jeg selv er lidt mentalt træt af, at alting skal fremstilles på tre minutter og endelig ikke være for svært. Men det må vi acceptere som et vilkår, og tankens klarhed er vigtig, selv om man ikke skal overgøre det, for selv i vores moderne samfund, så bliver man nødt til at erkende, at egentlig viden kun kommer ved flid og fordybelse. Det er ikke nogen gratis omgang.«
 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ph.d. Cup 2017

  • Informations Ph.d. Cup sætter fokus på landets ph.d.’er og på at få deres forskning ud til en bred offentlighed.
  • De fem finalister er:
  • Andreas Laustsen, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (KU)
  • Bjarke Takashi Røjle Christensen, Niels Bohr Instituttet (KU)
  • Maja Thiele, Klinisk Institut (SDU)
  • Louise Klinge, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (KU)
  • Mark Dannemand, Institut for Byggeri og Anlæg (DTU)
  • Ph.d. Cup er et samarbejde mellem Lundbeckfonden, DR og Information. En dommerkomite bestående af syv forskere har udvalgt de fem finalister, der skal formidle deres forskning på tre minutter på scenen i DR’s Koncerthus.
  • Kåringsshowet sendes på DR2 lørdag den 29. april kl. 20:00.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Christian  de Thurah
    Christian de Thurah
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
Christian de Thurah og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Klimaforskere udstiller de folkevalgte politikere, som ikke demokratiske håndlangere for en ekstrem lille gruppe ejere.

Slave ejer mentaliteten er tydelig.

Brugerbillede for Lars Christoffersen
Lars Christoffersen

Problemet med Søren Pinds tese om politiserende forskere, er at det var politikkerne selv, der politiserede dem! Hvis forskerne kommer med fakta, der modstrider den politiske agenda, kalder man dem blot for "politiserende eksperter" Dette ses mest tydligt i Klima debatten, hvor 50% af politikkerne hårdnakket påstår at de 97% af klima forskerne, der siger at klima truslen er reel, blot er ude på at mere regulering og at de står i vejen for vækst. Det er måske tydligere i USA, men også en klar tendes herhjemme også. Så Søren Pind og hans fæller er selv skyld i det morads der er opstået i kølvandet på deres uansvarlige handlinger.

Ivan Breinholt Leth, Christian Lucas, Søren Fosberg, Anders Jensen, Britta Hansen, Glenn Lynge Andersen, Finn Hansen, Henning Egholk, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Einar Carstensen, Jesper Nielsen, Martin Madsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Thomas Holm, Poul Solrart Sørensen, Janus Agerbo, Hans Larsen, Ib Christensen, jørn andersen, Ole Christiansen, Charlotte Svensgaard, Benjamin Bach, Niels Nielsen, Ervin Lazar og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

Søren Pind - Putin og Erdogan ringede, de ville gerne have deres syn på ytringsfrihed tilbage!

Poul Solrart Sørensen, Benjamin Bach og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Hykler. Vestre har gjort alt hvad de kan for at få fremtiden væk fra grundforskningen over til såkaldt ehvervsrettet forskning, et decideret elendigt påfund. Det har ALRIG været der de store gennembrud sker men derimod status quo orienteret arbejde.

Problet er bla. at politkere slet ikkke forstår hvor langt vi er nået. De næste gennembrud u fysikken og andre oiråder vil sndsynlgvis lægge grunden for en Star Trek agtig civilisation, hvis altså vi (og i særdeleshed vores antikverede økonomiske system) kan finde ud af at håndtere den slags.

Kenneth Hansen, Glenn Lynge Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Einar Carstensen, Torben Pedersen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Poul Solrart Sørensen, Janus Agerbo, Niels Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

PS. Hvad i alverden har marxismen med det her at gøre, Søren?

Søren Fosberg, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Poul Solrart Sørensen, Hans Larsen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jørn andersen
jørn andersen

Eske Willerslev beretter i " historien om det hele" om de mere problematiske forhold i forskningsverdenen og forskere imellem , som sjældent når ud til en større offentlighed.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men, Christian Lucas, måske Pind rent faktisk er den eneste, der kæmper for at genskabe forskningens anstændige vilkår.

Christian Lucas og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Friis
Michael Friis

"I krig er sandheden det første offer" citat græsk soldat og digter Aischylos (526-456 f.Kr.). Startskuddet til "Den post-faktuelle Tidsalder?"
Vi lever i en verden hvor sandheden ikke er entyding hvilket giver plads til digtere, politikkere, journalister og handelsfolk.
Postfaktuel er tidens "smarte" ord, men intet nyt. Det drejer sig om at vinde tilhørernes følelse og mavefornemmelser. Derfor oplever vi ofte karaktermord.
Hvem ved om Assad virkelig er ond?
Hvordan styrer man et land som Syrien. Hvad er løsningen for Syrien?
Er "vi" gode med vores hjælp med til "the white helmets"?
Er "vi" gode med vores indblanding i Afganistan? Iraq? Libien?
Hvorfor er nogle Deadline værter uforskammet overfor gæster de er uenige med?
Husk "The Russians love their children too"

Brugerbillede for jørn andersen
jørn andersen

Og hvorfor spørger journalisten ikke til det forhold at flere ministerier har givet forskere mundkurv på og indirekte truet dem på brødet , er det allerede gået i glemmebogen ?

Kristen Carsten Munk, Glenn Lynge Andersen, Finn Hansen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Torben Pedersen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Margit Tang, Poul Solrart Sørensen, Karen Grue, Janus Agerbo, Hans Larsen, Ole Christiansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach
Benjamin Bach

et nødvendigt forsvar for videnskaben og sandheden i en populistisk og postfaktuel tid

For ikke at tale om, hvor populært, det er i Søren Pinds neoliberale kredse at skære i uddannelsers og universiteters budgetter og tærske unge igennem deres uddannelses og -dannelsesforløb og ud på arbejdsmarkedet.

Søren Fosberg, Britta Hansen, Finn Hansen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Poul Solrart Sørensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

"I realiteten indgik de i en politisk debat, men iklædt eksperternes kåbe." Altså de venstreorienterede professorer i 70erne og 80erne. For sådan noget kunne de neoliberale professorer i dag aldrig finde på - i dag er økonomi jo en eksakt videnskab. Det kunne ingen finde på at påstå i 70erne.

Colin Bradley, Søren Fosberg, Glenn Lynge Andersen, Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Poul Solrart Sørensen, Karen Grue og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Friis
Michael Friis

Udfordringen er netop at økonomi IKKE er en eksakt videnskab. Tag dommedagseksperterne i forb m EU afstemninger, her og i udlandet. Og disse eksperter så alligevel ikke finanskrisen i 2008.
For nogle år siden blev italienske seismologer anklaget for mord. Umiddelbart en joke, men hvad med at anklage en Nationalbankdirektør eller professor i økonomi for finanskrisen? Interessant perspektiv. Nogle af eksperterne skal nok have en tudekiks.

Brugerbillede for Karen Grue

Vi husker vel alle, hvordan mørket sænkede sig i 2001, ved "systemskiftet" hvor de to ignorante arrogante partier, liberalisterne og nationalpopulisterne, kom til magten og grønthøstede alt, hvad der var god gammel dansk pionerånd og grundfornuft.
Det bragte landet mange år tilbage. Og den almindelige debat faldt ned på et klovnestadie.

Kenneth Hansen, Søren Fosberg, Britta Hansen, Kristen Carsten Munk, Glenn Lynge Andersen, Henning Egholk, Einar Carstensen, Peter Tagesen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Artiklen siger næsten intet om politik og videnskab, men taler til gengæld volumer om Søren Pind og det der køre rundt i hovedet på Søren Pind....

Søren Fosberg, Britta Hansen, Arne Lund, Peter Tagesen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Interessant. Jeg vidste ikke, at forskerne går på gaden i morgen. Det er der sandelig brug for i en tid, hvor stadig flere mennesker synes at underkende objektiv viden, så snart den er ubelejliget, og giver sig til at opfinde egne beroligende pseudosandheder.

Søren Fosberg, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

"PS. Hvad i alverden har marxismen med det her at gøre, Søren?"

Christian,
hvis den kommentar var møntet på Søren Pinds gymnasielærerkommentar, så havde det overhovedet intet med marxismen at gøre, når Moskva-tro DKP'er nedgjorde Tjernobyl-ulykken.

Søren Fosberg, Steffen Gliese og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Politik er ikke videnskab, og videnskab er ikke politik. Det er farligt og dumt at forsøge på at blande de to begreber.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Erik Karlsen
Er det ikke fantastisk heldigt, at Søren Pind havde en DKP'ere som gymnasielærer og ikke nok med det, men det var også en af de Moskva tro DKP'ere. Som om det ikke var nok, så troede denne gymnasielærer ikke at der var nogen forurening ved Tjernobyl ulykken og som toppen på kransekagen så fortæller denne gymnasielærer Søren Pind, at han ikke tror, at der var nogen forurening ved Tjernobyl ulykken ... og det er samtidigt at det på den tid væltede ind med nyheder om bestrålingen i Sverige - Den gymnasielærer må være verdens største idiot og det eneste positive ved det er, at Søren Pind kan bringe det op i en politiks diskussion, tre årtier efter at kommunismen nærmest er blevet ikke eksisterende i Danmark...kunne Pind ikke have fundet noget mere tidssvarende (og troværdigt) som eksempel, men der var måske ikke andet, at komme efter på venstrefløjen end fejltagelser fra DKP tiden.
- Driver Søren Pind politik med tredive års delay!!!
- Er Søren Pind blevet klogere af sin gymnasieuddannelse???

Kenneth Hansen, Søren Fosberg, Britta Hansen, Glenn Lynge Andersen, Niels Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Nu bliver jeg lidt grov, men bemærkningerne her er de ikke stort set hele vejen igennem baseret på hver enkeltes politiske holdning? Jeg læste artiklen med Søren Pind ,som jeg generelt har en fordom omkring,fordi han er venstremand. Men hvis jeg skal være ærlig synes jeg faktisk at han er ret så saglig i sine tanker om problematikken politisk/videnskabelig. Derfor undrer det mig eller det gør det måske netop ikke at næsten alle indlæggene bærer præg af negativiteten overfor Søren Pind. Omkring det der er politik: I min forståelse er næsten alt hvad vi foretager os en form for politisk handling, da vi forsøger at ændre eller bevare en viden/forhold, styre m.v. Hver gang vi går ind i en analyse/tese eller forsøg omkring ny viden/tænkning eller/og forskning har vi et valg mod en retning hvor vi ønsker en forståelse eller ændring. Det bliver hermed politisk. Men reelt behøver det jo så ikke være partipolitisk som er beskrevet her omkring Tjernobyl. Dengang i 74,hvor vi startede OOA (jeg var med) var det jo tydeligt at DKP ikke ville have atomkraft altså lige bort fra at hvis det havde et andet "fortegn", så var det noget helt andet!

Brugerbillede for Peter Tagesen
Peter Tagesen

Søren Pind

Når du engang er færdig med skåltalen og selvfedmen, gider du så ikke forlade festen via bagdøren?

Brugerbillede for Arne Lund

"Folk bliver altid irriterede, når nogen ved mere end dem selv" - Muligt, at Søren Pind har det sådan, men i så fald, så skulle han aldrig have været minister, og da slet ikke med ansvar forskning mm.
Udsagnet er horribelt, for hvem er "folk"? Jeg kender ingen, der ikke gerne vil blive klogere på tingene, og de har ikke noget imod, at høre kloge folk fortælle. Det kan naturligvis gøres mere eller mindre belærende, nedladende eller med dårlig pædagogik, men her er Pind generaliserende.
Når, måske referer han blot det er med de meningsfæller i Venstre og DF han omgås, og - ja, så giver udsagnet da mening..

Kenneth Hansen, Søren Fosberg, Flemming Berger og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Stich

Fra forskning til faktura---
Var der nogen af de "regeringsduelige" partier, der ikke hoppede med på den vogn?
Med de kendte følger?

Brugerbillede for Henning Egholk
Henning Egholk

For 30år siden var det venstreorienteret at mene vedvarende energi (vind og sol) var vejen frem! Modparten, altså de højreorienterede, ønskede A-kraft! Der blev endda udpeget området hvor værkerne burde ligge! Eksempelvis Gyllingnæs på Djursland. Al viden som FORSKERNE (!) havde fremført var at atomenergi ville give store affaldsproblemer/sikkerhedsditto. "Tosserne" der protesterede mod A-kraft gav regeringen, som sad i 10år, ikke meget for. I dag efter flere store atomkraft forureninger kan vi pudse glorien. Hvad sagde vi! Vindkraft er nu en givtig og økonomisk indbringende forrretning for DK. I perioder er landet 100% selvforsynende med vindstrøm. Sådan.

Søren Fosberg, Viggo Okholm, Hans Larsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Britta Hansen, Ivan Breinholt Leth, Kristen Carsten Munk og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Nu skal vi huske på, at vi længere må træde uden for vores felt som umælende vælgerkvæg, for så kommer Søren Pind efter os og han har sin selvfedme med og der er ikke for hyggens skyld...

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Personligt er jeg mest træt af nogle, der kalder sig eksperter, men mest udtaler sig om noget, de ikke har forstand på, og misbrug af noget, der kaldes videnskab uden hensyn til, hvad videnskab egentlig er. Mig bekendt er det et vigtigt element i videnskab, at den hele tiden anfægtes, og de fleste seriøse forskere fremlægger forskningsresultater med forbehold og overlader beslutninger til andre. Det er ikke videnskab med politik at kræve bestemte holdninger ført ud i praksis. Egentlig er det bekymrende, at så mange, der kræver respekt for videnskab, ikke er klar over det, men opfører sig, om videnskab er enten en religion eller en politisk doktrin.

Brugerbillede for Arne Lund

Børge Rahbech Jensen - Det problem er nu ikke særlig stort (som jeg ser det). Derimod er der rigtig mange valgte politikere, der udtaler sig ret skråsikkert om noget, der ikke aner en disse om. Og da det er de sidste der har magten, så er nu ret alvorligt, at vi regeres af uvidende og påståelige.

Brugerbillede for Colin Bradley
Colin Bradley

Anders Fogh Rasmussens "Det er ikke blot noget vi tror - det er noget vi ved." runger i mine ører endnu. Hvis der nogensinde var nogen der fordrejede viden til fordel for politik var det den klaphat.

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

@Steffen Måske. Men jeg tvivler på det, fordi han ser alt gennem en politisk/ideologisk linse. Det er faktisk lidt uforståeeligt for mig at politikere ophøjer deres eget virke ("politik") til en faktor på linie med videnskaben. Det er som om at videnskab er ok men forhandling og vækst er bedre.

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

@Erik

"Christian,
hvis den kommentar var møntet på Søren Pinds gymnasielærerkommentar, så havde det overhovedet intet med marxismen at gøre, når Moskva-tro DKP’er nedgjorde Tjernobyl-ulykken."

Det er korrekt. Og slet ikke videnskab, Og søren pinds underlige politisering af videnskab kører alligevel som hovedtråd i artiklen, det er som om han ikke kan se skoven for bar' træer? Ja, han har aldeles ret i at Foghs krig mod eksperter er noget møg, men jeg kan altså ikke se at han selv har gjort noget for at modvirke det. Tværtimod.