Læsetid 5 min.

De stemte nej til overenskomsten: ’Uden samhørighed, ingen strejker. Uden strejker, ingen sejre’

Arbejderne forstår ikke, hvor ondt strejker gør på arbejdsgiverne, mener murersvend Sune Kaptain. Han er svært skuffet, efter det onsdag eftermiddag stod klart, at et flertal af LO-medlemmer har accepteret en ny overenskomst for en halv million privatansatte lønmodtagere
»Uden samhørighed, ingen strejker. Uden strejker, ingen sejre, siger Morten Krogh Pedersen, der ligesom alle sine kolleger i skurvognen på Amager stemte nej til forslag til ny overenskomst.

»Uden samhørighed, ingen strejker. Uden strejker, ingen sejre, siger Morten Krogh Pedersen, der ligesom alle sine kolleger i skurvognen på Amager stemte nej til forslag til ny overenskomst.

Jakob Dall
21. april 2017
Delt 1163 gange

»Man har fornemmelsen af, at nogle faggrupper tror, at vores arbejdsforhold er kommet af sig selv, og lønstigninger er noget, mester selv foreslår,« siger 52-årige Thomas Neumann og ryster på hovedet. Han var sammen med resten af sit murersjak, der for tiden bygger lejeboliger tæt ved Amager Strand, klar til at indlede en storkonflikt i næste uge. Uanset hvor længe den måtte tage.

»Arbejdstiden og kædeansvar mod social dumping. Det synes jeg er helt centralt. Jeg synes, 37 timer er passende. Det er ikke rimeligt, at vi nu kan blive pålagt at arbejde 42 – en time mere om dagen. Og vi kan ikke selv bestemme, hvornår det skal afspadseres«. Og så er der alt for meget uorganiseret, udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen,« siger Thomas Neumann, inden han skynder sig at understrege, at »det er fint og spændende, at der kommer udlændinge herop og arbejder, men de skal arbejde under organiserede forhold«.

Terrorbalance

Historisk mange – 51,3 procent af de 500.000 stemmeberettigede lønmodtagere – deltog i afstemningen om den nye overenskomst. 57,2 af dem stemte ja. Dermed træder den nye overenskomst, der gælder de kommende tre år, i kraft, og man undgår den første storkonflikt på arbejdsmarkedet siden 1998.

Der var store variationer i de forskellige forbund under LO’s opbakning til aftalen. Mens 71 procent af medlemmerne i Dansk Metal og 85 procent af HK’erne stemte ja, var næsten 60 procent af 3F’s medlemmer imod.

Aftalen indeholder lønstigninger på syv procent over de næste tre år, øget mulighed for seniorfridage og fuld løn under forældreorlov. Til gengæld vil arbejdsgiverne fremover have mulighed for at hæve arbejdsugen til 42 timer om ugen i perioder, hvor det er påkrævet. Lønmodtagerne vil dog have ret til afspadsering på et senere tidspunkt, og den gennemsnitlige arbejdsuge forbliver principielt 37 timer.

»Truslen om storkonflikt fungerer som en slags ’terrorbalance’. Der skal virkelig noget til, før det våben tages i brug,« vurderer Søren Kaj Andersen, der er centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Demonstration mod overenskomsten foran Industriens Hus 31. marts. 
Læs også

Alligevel var en relativt stor gruppe klar til at afvise overenskomstaftalen, påpeger han. De seneste tre overenskomstaftaler, der indeholdt historisk lave lønstigninger, blev vedtaget med mellem 70 og 77 procent af stemmerne.

Ifølge Søren Kaj Andersen så man et lignende billede i 2007, hvor fagbevægelsen havde forhandlet endnu højere lønstigninger hjem. Dengang blev aftalen vedtaget med et snævert flertal, og 3F’erne stemte imod. Når opbakningen til overenskomstaftalen er markant lavere end i 2014, skyldes det, ifølge Søren Kaj Andersen, dels at der ligesom i 2007 er gang i økonomien, og lønmodtagernes forventninger er derefter. Dels at arbejdsgiverne har stillet krav på et område, der er særligt følsomt for lønmodtagerne.

»Siden man begyndte at lave kollektive aftaler i starten af 1900-tallet, har lavere arbejdstid stået som et fuldstændig centralt krav for lønmodtagerne. Så forestillingen om, at arbejdsugen udvides til 42 timer, har været den rene gift,« vurderer Søren Kaj Andersen.

»Uanset at man i mine øjne ikke kommer til at arbejde én time mere. Det handler om arbejdsgivernes mulighed for at strukturere de 37 timer. Men det har fagbevægelsens ledelse haft svært ved at forklare medlemmerne«

’Ingen her har stemt ja’

I frokoststuen i skur 14 på Amager har hver og en stemt nej til den nye overenskomst. Sune Kaptain afviser blankt, da Information spørger om slet ingen af kollegerne på byggepladsen har stemt ja.

»Jeg snakkede med to malerpiger, der ikke havde fået stemt tidligere i dag. Men de ville have stemt ja,« fortæller han.

Og i frokoststuen er de skuffede over, at de andre LO’ere ikke har været enige med dem i at afvise overenskomsten. Murerne i skuret fortæller, hvordan de gennem et langt arbejdsliv har oplevet arbejdsforholdene blive bedre, sikkerheden på pladserne mere grundig, arbejdstiden lavere og lønnen højere. Men den udvikling stoppede for ca. ti år siden. Der begyndte den udenlandske arbejdskraft, der ikke er i fagforening, at fylde på byggepladserne. Siden da er den positive udvikling gået i stå.

Tillidsmanden Per Bendix er 62 år og har været murer siden 1970. »Da jeg startede, var arbejdsugen 42 timer. Det er den igen i praksis nu,« siger han.

Thomas Neumann mener, at der hersker en historieløshed blandt arbejdere i dag. 

»Man kan få fornemmelsen af, at folk tror, at de arbejdsforhold, vi har nu, er opstået af sig selv, og lønstigninger er noget, mester bare kommer med,« siger han.

»Arbejdspladser er bedst, når der er fællesskab. Nu er der 18 forskellige underleverandører, der arbejder på den samme byggeplads. Udenlandsk arbejdskraft, vikarer og deltidsansatte. Man kender ikke hinanden, og det går både ud over, hvor effektivt vi arbejder, hvor godt vi har det og vores mulighed for at kræve vores ret,« vurderer 59-årige Morten Krogh Pedersen.

»Uden samhørighed, ingen strejker. Uden strejker, ingen sejre«, tilføjer han.

Truslen om strejke er svagere

Der ingen tvivl om, at globaliseringen og etableringen af det indre marked i EU har givet arbejdsgiverne bedre kort på hånden, vurderer Søren Kaj Andersen. Opstod der en konflikt, ville arbejdspladser i eksempelvis byggebranchen ikke nødvendigvis gå i stå.

»I forhold til tidligere er der langt flere udenlandske entreprenørfirmaer på det danske marked. Mange bruger uorganiseret arbejdskraft, så det er tvivlsomt, i hvilken grad de ville blive ramt af en storkonflikt,« påpeger han.

Lønmodtagernes modpart, Dansk Arbejdsgiverforening, har gennem hele forhandlingsforløbet gjort opmærksom på, at danskerne arbejder mindre og får mere i løn end arbejderne i lande, vi normalt sammenligner os med.

I Tyskland er mindstelønnen 8,5 euro i timen, langt under minimumssatsen for en overenskomstdækket dansk lønmodtager. I Polen er lønningerne endnu lavere. Og med EU’s indre marked kan uorganiseret arbejdskraft frit komme til Danmark fra andre lande i Unionen, ligesom arbejdspladser nemt kan flytte den anden vej.

Information spørger arbejderne på byggepladsen, hvorvidt det er muligt for danske arbejdere at bevare og forbedre deres forhold – med eller uden strejker.

»Jeg bliver så fucking provokeret, når folk som dig med et fint job spørger, om arbejderne nu også kan have det så godt, som de har det i Danmark!« udbryder Thomas Neumann. »Gu’ kraftedeme skal arbejderne have det godt. Du spørger ud fra en præmis om, at vi ikke burde have det godt. At der er en naturlighed i, at arbejderne har dårlige forhold.«

59-årige Morten Krogh Pedersen giver heller ikke meget for argumentet om, at det er tvingende nødvendigt, at arbejderne skal gå ned i løn.

»Jeg har læst, at der blev udbetalt 80 milliarder kroner til aktionærerne sidste år. Så jeg har svært ved at se nødvendigheden af, at vi skal arbejde mere. Det handler vel om politik og om, at vi står sammen og kræver vores del,« siger Morten Krogh Pedersen.

Han peger ud på den halvfærdige bygning udenfor skuret og forklarer, at den bliver opført af et investeringsselskab via et hav af underleverandører. Nogle bruger organiseret arbejdskraft, andre udenlandsk, uorganiseret arbejdskraft.

»Men uanset hvad er det arbejderne, der skaber værdien. Hvorfor skulle vi så ikke kræve en fair del?«

Sune Kaptain mener, at de andre europæiske lande burde kigge på Danmark, ikke omvendt.

»Og går vi ned i løn, sætter de bare lønnen yderligere ned i Tyskland. Det bliver skruen uden ende,« siger han. Morten Krogh Pedersen tilføjer: »Jeg er gammel nok til at huske, at dengang vi kom med i EF, forsikrede de os om, at vi skulle trække de andre op. Portugal, Italien, alle de lande. Men det fungerer jo helt modsat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Viggo Okholm, Flemming Berger, Torben Skov og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Jensen
Søren Jensen

Der er sket en skævvridning i Danmark, særligt over de seneste 10 år. Arbejdsgiverne har misbrugt krisen til at presse løn og arbejdsvilkår, så lønmodtagerne de facto ingen forbedringer har oplevet det seneste årti, selvom nationen er blevet meget rigere. Faktisk er det blevet forholdsmæssigt dyrere at leve. Det er for ringe. Alle os der arbejder, om det er lærere, tømrere, tjenere, læger, murere, sygeplejersker, brolæggere, forskere, vi skaber, bygger, vedligeholder og holder samfundet igang. Vi skaber værdien, hvorfor skal vi have en mindre bid af kagen?

Jan Guldager, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Kim Houmøller, Anne Mette Jørgensen, Per Torbensen, Niels Nielsen, Curt Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Andersen
Michael Andersen

"I frokoststuen i skur 14 på Amager har hver og en stemt nej til den nye overenskomst. Sune Kaptain afviser blankt, da Information spørger om slet ingen af kollegerne på byggepladsen har stemt ja.

»Jeg snakkede med to malerpiger, der ikke havde fået stemt tidligere i dag. Men de ville have stemt ja,« fortæller han."

Eller også tør de ikke sige sandheden af frygt for at blive udsat for pres og mobning fra kolleger. Det er set før.

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Jeg læser avisen stort set hver dag. I den periode hvor mæglingsforslaget har ligget til diskussion og afstemning hos medlemmerne har avisen ikke (mig bekendt) haft så meget som en eneste oplysende artikel om indholdet. Medierne har alle som en (på nær dagbladet Arbejderen) fortiet de forringelser som nu er vedtaget. Det synes jeg er tankevækkende.

Jeg vil hellere æde af skraldespande, end jeg vil accepterer dikteret overarbejde i 5 timer om ugen - altså 42 timers arbejdsuge!

Den udvikling er fuldstændig vanvittig, og vi skal tværtimod have sat arbejdstiden ned - gerne til 30 timer om ugen.

Sidste ord er ikke sagt i denne sag!
Medierne står på arbejdsgivernes side i Danmark, ellers havde sandheden om indholdet været lagt frem FØR afstemningsresultatet blev præsenteret.
Forstår godt den vrede murer i artiklen her over, der ikke lægger fingrene imellem overfor den jakkesætklædte mikronholder, der har afsæt i et tankesæt om, at vilkårene da naturligvis skal forringes af hensyn til "konkurrenceevnen". FØJ. (FØGH!)
Heldigvis - har jeg selv haft arbejde udenfor byggesektoren siden 1. april 2017, jeg vil ikke finde mig i de vilkår, BASTA.
Det bliver op ad bakke at rekruttere unge til håndværks-områderne fremover, og det er da fuldt forståeligt.

Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Torben Skov, Søren Roepstorff, Egon Stich, Ebbe Overbye, Pia Nicolaisen, Erik Feenstra, Kim Houmøller, Martin Madsen, Hans Larsen og Jonas Karlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

>>Jeg bliver så fucking provokeret, når folk som dig med et fint job spørger, om arbejderne nu også kan have det så godt, som de har det i Danmark!« udbryder Thomas Neumann. »Gu’ kraftedeme skal arbejderne have det godt. Du spørger ud fra en præmis om, at vi ikke burde have det godt. At der er en naturlighed i, at arbejderne har dårlige forhold.<<
Du rammer hovedet på sømmet her Thomas Neuman.

Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Haj Møller, Torben Skov, Søren Roepstorff, Egon Stich og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Det hjælper ikke at stemme om overenskomsten. At kalde det demokrati er en joke. Hvert fagområde burde stemme om deres område, som det var engang. Men magthaverne hader folkestyre. Det værste der kan ske for dem, er at de mister kontrollen. En strejke er kostbar, og ikke nogen ferie. Ved næste overenskomst skal i arbejde til i falder ned fra stilladset. Det giver flere penge til udbytterne og i taber stort. Velkommen til helvede på jord!

Torben Skov, Egon Stich og Jan Guldager anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen
Pia Nicolaisen

Nogle fagforeninger er bare stærkere end andre. Her ses f.eks. lønningerne til de fire direktører i Næstved kommune 2016:

Kommunal-direktør Tomas Therkildsen Nettoløn: 1.397.494 kontrakttillæg: 279.499
Direktør Per B. Christensen Nettoløn: 1.121.399
Direktør Sven Koefoed-Hansen Nettoløn: 1.121.399 Kontrakttillæg: 168.209
Direktør Bruno Lind Nettoløn: 1.121.399

Og de kan altså ikke klare sig med mindre med de leveomkostninger vi har her i landet- det er klart.

Tomas Therkildsen er i øvrigt netop fratrådt stillingen til fordel for en stilling som direktør i juristernes og økonomernes fagforening DJØF.
http://www.naestved.dk/Kommunen/TalFakta/Direktoerloenninger.aspx

Brugerbillede for Klaus Jensen

Det er interessant hvordan sammenkædningsreglerne kun gælder ved afstemningen :( når de kloge fagbosser forhandler er de hver især så kloge at de dumme arbejdsgivere, med deres solidaritet, med lethed tager r.... på dem med deres sammenhold. Men hvilken arbejder kan tåle at få magt hvis afstanden til kollegerne bliver for stor?

Brugerbillede for Troels Larsen
Troels Larsen

Måske forbundet burde overveje at indføre en VETO-grænse for at undgå splittelse.

Ens fagforening kan trumfes er selvfølgelig træls, men når 98% i en faggruppe nej, så burde man måske være solidariske med disse.

Hvor grænsen så skal ligge er en besværlig størrelse. 50% er selvfølgelig for lidt, for så går man slet ikke på kompromis med de andre for at stå stærkere. Men 80%? 90%? På et tidspunkt er den styrke man får ud af at stå samlet i hvert fald nytteløs.

Og behøver man så ryge direkte i storkonflikt ved et veto?

Måske er det muligt først at afholde en ekstra afstemning - uden veto-mulighed. Hvor tanken så er, at andre faggrupper vurderer en ekstra gang, om deres stemme skal ændres i lyset af deres forbundsfællers klare afvisning.

Og så naturligvis samme vetoregler den anden vej - hvis der er flertal for nej, men 90% af en gruppe har stemt ja - så endnu en valgrunde.

Det minder jo lidt om et andet scenarie, hvor vi ofte er yderst utilfredse - og opsatte på at undgå - når nogle af vore forbundsfæller beslutter noget, vi ikke kan lide. Det minder jo om Danmarks medlemskab af EU. Forbundet kunne indføre et forbeholds-veto som alle partnere automatisk besidder :)