Læsetid: 8 min.

Skal syrisk familie efterlade to døde børn i Danmark?

På Risingskirkegård i Odense ligger Mohamed og Safas to dødfødte tvillingepiger. Flygtningenævnet betragter familien som særligt sårbar og har derfor stillet familiens forestående udvisning til Grækenland i bero. Det er familiens to små drenge, Adam og Abdallah, der gør dem til en særligt sårbar familie
’Hvis vi skal tilbage til Grækenland, har vi ingen fremtid. Hvordan skal vi kunne bo på gaden sammen med vores to små drenge og så endda på så lang afstand fra mine døtre’, siger Mohamed, her sammen med sin kone, Safa. De ufødte tvillingedøtre døde halvanden måned før forventet fødsel og ligger nu begravet i Odense.

’Hvis vi skal tilbage til Grækenland, har vi ingen fremtid. Hvordan skal vi kunne bo på gaden sammen med vores to små drenge og så endda på så lang afstand fra mine døtre’, siger Mohamed, her sammen med sin kone, Safa. De ufødte tvillingedøtre døde halvanden måned før forventet fødsel og ligger nu begravet i Odense.

Sille Veilmark

7. april 2017

Hans hånd klapper den opgravede jord og piller et par småsten væk. For sig selv siger han noget på arabisk, mens han kigger ned på dobbeltgraven.

På vej ud af Risingskirkegård tæt på Vollsmose fortæller 40-årige Mohamed, hvad han mumlede.

»Jeg lovede mine døtre, at hvis vi kan blive i Danmark, vil jeg besøge deres grav så tit som muligt. Men hvis vi sendes tilbage til Grækenland, kommer vi nok ikke til at ses igen,« siger han, mens vi kører tilbage til asylcentret i Korsør, hvor Mohamed og hans familie nu er indkvarteret. Af sikkerhedsmæssige årsager skriver vi ikke hans efternavn.

Tidligere havde vi på Information hørt om en syrisk flygtningefamilie, der havde været ude for en tragedie: Kort efter, at de var kommet til Danmark, mistede moren to ufødte piger. Men Udlændingestyrelsen ville sende forældrene og deres to små drenge tilbage til Grækenland, selv om det sikkert ville betyde, at forældrene ikke ville få råd til at komme og besøge pigernes gravsted.

En af de familier, der indtil videre kan blive i Danmark, er syriske Mohamed Aljundi og hans kone Safa og parrets to små drenge Adam og Abdallah. Hvis den familie sendes retur til Grækenland, kommer de til at efterlade en grav med to døde tvillingepiger på en kirkegård i Odense
Læs også

At forholdene for flygtninge i Grækenland for tiden er så elendige, at Mohamed og hans lille familie måske ville ende med at bo på gaden, spillede åbenbart heller ingen rolle for Udlændingestyrelsen.

Først i slutningen af februar kom vi til at tale med familien, så vi kunne høre deres triste historie og få aktindsigt i deres asylsag.

»Hvis vi skal tilbage til Grækenland, har vi ingen fremtid. Hvordan skal vi kunne bo på gaden sammen med vores to små drenge og så endda på så lang afstand fra mine døtre,« spørger Mohameds ægtefælle, Safa.

Hun understreger, at i Grækenland vil hun ikke få mulighed for at sende sine børn i skole, ligesom hendes mand næppe vil blive tilbudt behandling for de skader, han pådrog sig under tortur i Syrien.

Mærker efter tortur

På sin mobiltelefon har Mohamed et billede af, hvordan hans ryg så ud, da han kom ud af fængslet i Syrien. Det meste af hans torso er dækket af blodudtrækninger, der danner mørkerøde og gule skjolder og striber.

»Det var i 2014. Jeg var hjemme i vores hus i byen Hama, da jeg blev anholdt. Jeg havde intet udestående med styret, men sikkerhedsstyrkerne gik rundt i kvarteret og anholdt alle unge mænd, de fik øje på,« fortæller han.

I fængslet blev han udsat for mange slags tortur, fortæller han: Elektrisk stød bl.a. på penis og i anus, fingernegle revet af, ophængt i timevis i armene og tævet med jernstænger.

En uge efter løsladelsen rejste Mohamed, der er uddannet elektroingeniør og havde en forretning med mobiltelefoner, illegalt til Tyrkiet, så han kunne få behandling for torturen. Efter to måneder flygtede han videre med gummibåd over Middelhavet til Grækenland, mens Safa blev hjemme i Hama med Adam og Abdallah.

Først flygtede Mohamed fra hjemmet i Hama i Syrien. Snart efter fulgte hans kone Safa og drengene Adam og Abdallah.

Sille Veilmark

I Grækenland blev Mohamed registreret og derfra søgte han at flygte videre op gennem Europa. Han blev snydt for sine sidste penge af en menneskesmugler, der efterlod ham og en gruppe flygtninge i en skov et sted mellem Grækenland og Albanien. Det lykkedes ham at komme til Athen, hvor han i ca. 50 dage boede på gaden, mens han håbede på, at noget ville dukke op.

»Jeg havde ingen penge, jeg kunne derfor ikke købe mad, og jeg fik ingenting, heller ikke mad eller et sted at bo, fra de græske myndigheder. Jeg havde heller ikke penge til medicin,« forklarer Mohamed, der sammen med fire-fem andre syriske flygtninge overnattede på græsplænen i en park.

Han forklarer, at det nogle gange var Røde Kors, andre gange græske frivillige, der gav flygtningene noget at spise.

»Der var flere græske aviser, der tog billeder af os,« husker Mohamed, der senere fik lov til at bo i en kirke, hvor han fik mad mod at gøre rent.

Rokhsar Sediqi var til selv til stede, da filmen om hende og hendes familie havde premiere i Grand i København i januar.
Læs også

I juni 2015 søgte Mohamed asyl i Grækenland. Han fortæller, at han på den måde ikke længere risikerede at blive anholdt og sendt tilbage til Tyrkiet.

»Jeg havde hørt om mange andre, der gjorde det på den måde. Derefter rejste de videre mod nord i EU, og derfor gjorde jeg det også.«

Opholdstilladelsen betød ikke, at Mohamed nu fik et sted at bo eller mad fra de græske myndigheder. Han kunne heller ikke få et arbejde, fordi han ikke kunne det græske sprog. Den eneste forskel var, at det græske politi nu ikke længere sagde, at Mohamed opholdt sig ulovligt i Grækenland, hvis de bortviste ham fra den park, hvor han sov.

Med en græsk opholdstilladelse kunne Mohamed dog få sine kone og børnene ud af Syrien. Safa var i en presset situation, fordi sikkerhedstjenesten havde opsøgt hende for at få Mohamed til at melde sig til reserven i militæret.

Da Safa og drengene også via Middelhavet kom til Grækenland, var grænsen til Makedonien i mellemtiden blevet lukket. Safa blev gravid, og der var kun en udvej, mente Mohamed: at også hun søgte om en græsk opholdstilladelse. Med deres nyerhvervede græske fremmedpas steg parret og de to små drenge på et fly til Danmark. Her smed de ifølge deres forklaring til Udlændingestyrelsen den græske opholdstilladelse væk, fordi de frygtede, at de ellers ville blive sendt retur til Grækenland med det samme.

Samtalen, der gik skævt

Ved ankomsten til Danmark i februar 2016 fik de taget fingeraftryk af politiet i Asylcenter Sandholm i Nordsjælland. Kort efter blev de indkvarteret på et asylcenter i Nyborg.

Safa gik til regelmæssig kontrol på Odense Universitetshospital, og det viste sig, at hun ventede tvillinger. Som månederne gik, udviklede de to fostre sig planmæssigt.

I lang tid inden den forventede nedkomst i september havde Mohamed og Safa givet tvillingepigerne navne: Manisah og Mariyah. Selv havde Mohamed ikke troet, at han efter torturen og fængselsopholdet i Syrien ville kunne få flere børn, så hans humør var efter omstændighederne fint.

Afviste asylsøgere kan ifølge loven få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs. Men der har ikke været givet en eneste opholdstilladelse efter den regel de seneste fire år, og det er kun godt, for det er ikke et mål for regeringen, at folk får denne type opholdstilladelser, siger Inger Støjberg (V).
Læs også

»Vi glædede os så meget,« husker han.

Den 21. juli var Mohamed og Safa indkaldt til samtale i Sandholm. Dagen før havde Safa været på hospitalet, hvor det bl.a. blev noteret i journalen, at Safa »mærker fint med fosterliv.«

Under samtalen i Sandholm fortalte parret, at de havde fået opholdstilladelse i Grækenland. Men samtalen udviklede sig helt anderledes, end parret havde forestillet sig, fortæller de.

Hverken Mohamed eller Safa syntes, at de fik lov til at fortælle det, som de selv synes var vigtigt, nemlig om fængslingen, torturen og årsagerne til flugten fra Syrien. De var enige om, at det var en meget dårlig oplevelse, og efter samtalen i Sandholm fik Safa smerter i maven, samtidig med at hun blev nervøs og angst.

Intet liv på scanningen

Da Safa en uge efter var til planmæssig kontrol på hospitalet, sad lægen meget længe med en ultralydsscanner og kørte hen over Safas mave.

»Jeg sad selv og fulgte med på skærmen. Lægen var meget stille. Så kom der endnu en læge, og de blev ved og ved. Så kunne jeg mærke, at der måtte være noget galt, og jeg begyndte at græde.«

Safa græder lidt, inden hun fortsætter.

»Jeg mistede to flotte piger, før de blev født. Al den risiko vi har løbet for at gøre det bedste for vores børn, og så skulle det ende på den måde,« siger hun.

I obduktionsrapporten fra Odense Universitets Hospital, som er kommet her i marts, er konklusionen, at tvillingepigerne døde »af uvisse årsager« halvanden måned før den forventede nedkomst. Der er altså intet holdepunkt i rapporten for Mohameds og Safas antagelse om, at asylsamtalen i Sandholm var en udløsende faktor.

Da Safa den 30. juli fødte de to piger, var Manisah 48 cm og vejede 2.130 gram, mens Mariyah var lidt mindre, 48 cm og 1.947 gram. Mohamed og Safa fik taget et billede af pigerne, der havde fået nystrikket babytøj på. Sammen med Adam og Abdallah fik de også kysset pigerne og sagt farvel, inden de blev begravet på Risingskirkegård i Odense.

I december fik Mohamed og Safa brev fra Udlændingestyrelsen, hvor de blev indkaldt til endnu en samtale.

»Der er fremkommet nye oplysninger,« skrev styrelsen i indkaldelsen. Det viste sig at være en bekræftelse fra de græske myndigheder på, at både Mohamed og Safa havde fået opholdstilladelse i Grækenland.

Den 13. februar 2017 fik parret afslag på asyl i Danmark, da de allerede havde »opnået beskyttelse i Grækenland«, hvor de kunne opholde sig.

Det fremgår af afslaget, at det ikke har spillet nogen rolle for afgørelsen, at de økonomiske forhold for flygtninge i Grækenland ikke er så gode som i Danmark. Tilsvarende med oplysningerne om, at Mohamed har været udsat for tortur, og hvorfor han flygtede fra Syrien.

Heller ikke tvillingernes gravplads i Odense, som familien besøger, når de har råd til det efter at være flyttet til et asylcenter i Korsør, kan medføre en ændret afgørelse:

»Vi har herved lagt vægt på, at idet I er i besiddelse af en opholdstilladelse med flygtningestatus i Grækenland, har I visumfrit mulighed for at indrejse i Danmark og besøge jeres tvillingedøtres gravplads.«

Hvis han får lov at blive i Danmark, vil Mohamed besøge sine døtres grav så ofte som muligt. Udsendelsen af ham og hans familie til Grækenland er p.t. stillet i bero på grund af forholdene for flygtninge i Grækenland.

Sille Veilmark

Ifølge Udlændingestyrelsen skulle familien hurtigst muligt forlade Danmark, og Rigspolitiet havde allerede booket en rejse retur til Grækenland i slutningen af marts.

Udrejse er udsat

I sidste øjeblik har Flygtningenævnet nu sat en fod i døren: Den 23. februar besluttede nævnet således at sætte behandlingen af Mohameds og Safas sag i bero. Man vurderede, at familien med de to små drenge Adam og Abdallah er såkaldt særligt sårbare udlændinge, og indtil Udenrigsministeriet får vurderet forholdene i Grækenland, har familien derfor fået et pusterum.

Berostillelsen gælder sager om i alt 28 personer, mens nævnet fortsat behandler klager fra ikke-særligt sårbare udlændinge.

Information har tidligere beskrevet, hvordan omkring 62.000 asylansøgere er strandet i Grækenland. De fleste sidder i teltlejre, som ifølge Human Rights Watch mangler helt basale forhold såsom tilstrækkelig adgang til sundhed, medicin, hygiejne og endda ordentlig mad.

»Jeg er sikker på, at jeg vil skulle bo på gaden med min familie. Da jeg selv boede på gaden, mens jeg var i Grækenland, så jeg rigtig mange familier, også familier med små børn. Der var mange, mange familier med små børn, der boede på gaden,« fortæller Mohamed.

Flygtningenævnet er nu i gang med at høre Udenrigsministeriet om forholdene i Grækenland, bl.a. om adgangen til sundhedshjælp, bolig og social understøttelse. Når nævnet mødes sidst i april, vil berostillelsen af sagerne igen blive drøftet.

Det er sket tidligere, at Flygtningenævnet har valgt at omgøre et afslag til en flygtningefamilie, selv om de i forvejen havde fået ophold i Grækenland. I august 2016 besluttede et flertal i nævnet således »undtagelsesvist«, at en særlig sårbar familie med et barn og et nyfødt spædbarn, hvor faren havde brug for særlig psykiatrisk hjælp, ikke skulle sendes retur til Grækenland.

Hør mere om de sårbare flygtninge i ny podcast

  •  Journalist Ulrik Dahlin er gæst i studiet på det nye ugemagasin Radio Information, hvor han fortæller mere om familiens historie og Flygtningenævnets midlertidige stop for udsendelse af sårbare flygtninge til Grækenland.
     
  • Gå ind på information.dk/podcast eller søg på ’Information’ i iTunes eller din foretrukne podcast-app.
     
  • Radio Information kan downloades fra lørdag morgen

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Pia Qu
Elisabeth Andersen og Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Charlotte Svensgaard

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på om forælderparret også ville protestere mod en flytning, med afsæt i deres personlige tragedie, hvis rejsen skulle gå fra Grækenland til Danmark.