Læsetid: 7 min.

’Vi tyrkere kan godt lide politikere, der siger tingene hårdt’

Efter det mislykkede kup i fjor fylder politik mere for tyrkerne. Også blandt dansk-tyrkerne er man enten for eller imod præsident Erdoğan. Men i søndags, hvor det var sidste chance for at deltage i det tyrkiske valg, var stemningen god foran ambassaden i København
I søndags blev ambassadekvarteret på Østerbro i København omdannet til et dansk-tyrkisk folkemøde. For de fleste handler morgendagens folkeafstemning om, hvad man mener om Tyrkiets stærke mand gennem de seneste 15 år, Recep Tayyip Erdoğan. Og aldrig har så mange tyrkere bosat i EU deltaget i en tyrkisk valghandling, skriver det tyrkiske medie Haber7.

I søndags blev ambassadekvarteret på Østerbro i København omdannet til et dansk-tyrkisk folkemøde. For de fleste handler morgendagens folkeafstemning om, hvad man mener om Tyrkiets stærke mand gennem de seneste 15 år, Recep Tayyip Erdoğan. Og aldrig har så mange tyrkere bosat i EU deltaget i en tyrkisk valghandling, skriver det tyrkiske medie Haber7.

Jakob Dall

15. april 2017

»Recep Tayyip Erdoğan! Recep Tayyip Erdoğan!«

En gruppe yngre mænd synger taktfast, mens de hopper og klapper, som var det topscoreren for et af Istanbuls ikoniske fodboldhold, de hyldede.

For få år siden var den klareste skillelinje i det dansk-tyrkiske miljø, om man holdt med Beşiktaş, Galatasaray eller Fenerbahçe, joker en ung mand, der er på vej væk fra den tyrkiske ambassade på Østerbro i København.

»Nu er der gået politik i den.«

Både Erdoğans parti, AKP, og det kurdiske parti, HDP, har arrangeret busser, som har transporteret tyrkere fra alle hjørner af Danmark til ambassaden i dagene op til lukningen af det danske valgsted den 9. april. AKP er for forfatningsændringen, mens HDP er imod. Og det ellers så rolige ambassadekvarter er omdannet til et dansk-tyrkisk folkemøde.

Den feministiske aktivist Şehlem Kagar fortæller, at hun føler sig truet, når hun går på gaden i Tyrkiet: ’Vi oplever det i vores hverdag. Voldsstatistikkerne er stigende ligesom antallet af voldtægter.’
Læs også

Der står termokander med sød te og fade med små kager og tyrkiske delikatesser på tagene af de biler, der er parkeret langs vejsiden. Godt 40 mennesker står samlet foran ambassaden, jævnt fordelt i to grupper. Dem, der stemmer ’ja’ i dagens folkeafstemning, står på den ene side af den soldækkede villavej, modstanderne på den anden.

De er kommet for at deltage i folkeafstemningen om en forfatningsændring, der vil udvide den tyrkiske præsidents beføjelser betragteligt. Vedtages den, vil præsidenten fremover kunne udpege ministre, udstede dekreter og udarbejde budgetter, ligesom præsidenten får myndighed til at erklære undtagelsestilstand uden om parlamentet.

For de fleste handler folkeafstemningen dog om, hvorvidt man generelt er for eller imod Tyrkiets stærke mand gennem de seneste 15 år, Recep Tayyip Erdoğan. Og aldrig har så mange tyrkere bosat i EU deltaget i en tyrkisk valghandling, skriver det tyrkiske netmedie Haber7.

’Ved at gøre sig til diktator’

En tallerken med små vindruebladsruller med oksekød går rundt blandt gruppen, der er imod forfatningsændringen. Retten hedder ’sarma’, fortæller 51-årige Memet Dogveirin, der ligesom de fleste fremmødte nej-stemmer har kurdisk oprindelse. Næsten halvdelen af de herboende tyrkere er kurdere. Det gælder kun omkring 15 procent af befolkningen i Tyrkiet.

»Hvis Erdoğan får sin vilje, bliver al magt samlet under ham. Parlamentet vil være betydningsløst, og det vil ikke være muligt at stille ham for en domstol,« siger Memet Dogveirin, som dog erkender, at præsidenten er en populær mand i Tyrkiet.

»Men demokrati er også ytringsfrihed, et frit retssystem og retfærdighed. Kurderne har aldrig nogensinde oplevet nogle af delene i Tyrkiet, men de seneste år har enhver, der er uenig med Erdoğan, mistet sine rettigheder,« siger han.

Den 36-årige pædagogmedhjælper Nuray Baastrup afbryder: »Erdoğan er ved at gøre sig selv til diktator. Så simpelt er det. Og det har skabt splittelse blandt tyrkerne. Både dernede og herhjemme.«

Hun er kommet hele vejen fra Ikast for at stemme ved dagens valg.

Erdogan har fået bygget et nyt præsidentielt palads oven på Atatürks gamle landbrug i Ankara. Det ’Hvide Palads’ blev færdig i 2014 som et symbol på Erdoğans ’nye Tyrkiet’.
Læs også

Præsident Erdoğan betragtes i dag som en farlig mand i Europa. Det tyrkiske styre kritiseres rutinemæssigt af menneskerettighedsorganisationer, og Tyrkiet er berygtet for at være det land i verden, hvor flest journalister sidder fængslet.

Særligt siden sommerens kupforsøg har AKP-regeringen strammet grebet om landet, der stadig officielt er i undtagelsestilstand. Flere end 40.000 mennesker er blevet anholdt, og titusindvis af offentligt ansatte i retsvæsenet, statsapparatet og militæret er blevet fyret.

Den tyrkiske regering hævder, at den blot holder landsforrædere og kupmagere ansvarlige for deres forbrydelser. Mange kritiserer dog styret for at bruge kupforsøget som et påskud for at udrense politiske modstandere.

Alligevel nyder Erdoğan opbakning fra mange af de tyrkere, der er vokset op og bor i Danmark. Ifølge den tyrkiske avis Milliyet stemte 50 procent af dansk-tyrkerne på Erdoğans parti, AKP, ved parlamentsvalget i 2015. Det kurdiske HDP fik 36 procent af stemmerne, mens det yderligtgående nationalistiske MHP-parti, der anbefaler et ja ved folkeafstemningen, fik næsten 10 procent af stemmerne.

Dobbeltmoralsk

De politiske uenigheder blandt dansk-tyrkerne foran ambassaden i København er dog ikke så voldsomme, at man ikke kan låne en cigaret og en sukkerknald fra nogen på den anden side af vejen. Flere hilser hjerteligt på venner og bekendte fra ’den anden gruppe’.

47-årige Erdoğan Erbas er i dagens anledning sirligt klædt i jakkesæt. Han nyder en kop te i solen sammen med en håndfuld af de frivillige, der gelejder folk ind og ud af ambassaden. Erdoğan Erbas har stemt ja. Og det er ikke, fordi han er navnebror med præsidenten, griner han. For ham handler valget mest om, hvorvidt man støtter den kurs, præsident Erdoğan har lagt for Tyrkiet.

»Det er dobbeltmoralsk, når europæerne snakker om ytringsfrihed. Hvem i Danmark forsvarer den tossede Aarhus-imams ytringsfrihed? Der er imamlov. I Tyrkiet betragter vi PKK og Gülen-bevægelsen som terrorister. Derfor skrider man ind over for journalister, der sympatiserer med dem. Det er normalt,« siger Erdoğan Erbas.

Han mener, at Recep Tayyip Erdoğan har givet det tyrkiske folk flere rettigheder, end de havde tidligere.

»Økonomiske rettigheder,« siger han.

»Da jeg besøgte min familie i Tyrkiet i 1990’erne, var landet fattigt. Der var lange køer for at at få mælk, smør og benzin, og man skulle underskrive et gældsbrev for at blive behandlet på et primitivt hospital. Dengang var der en lille superrig elite. Erdoğan har fordelt pengene. Skoler og hospitaler er blevet gratis, og der er kommet strøm i landsbyerne. De fattige har ubetinget fået det bedre under Erdoğan,« siger Erbas og tager en tår af sin hvide plastikkop.

Præsident Erdoğan til et vælgermøde om den nye forfatning i Izmir: Byen er en sekulær bastion, men ligesom andre steder i Tyrkiet er det en ulige kamp.
Læs også

Han finder det naturligt, at man nu vil forlænge præsidentens embedsperiode. Før Erdoğan fik magten i 2003, var der militærkup og regeringsskifte »nærmest en gang om året«, siger han og hentyder til stabiliteten, der er indtruffet siden da.

»Erdoğan er folkets mand. Vi tyrkere kan godt lide politikere, der siger tingene hårdt, som de er, uden kartofler i munden,« siger Erdoğan Erbas.

»Jeg måler også Erdoğan på, at han har gjort Tyrkiet selvstændigt. Vi er ikke afhængige af EU eller Verdensbanken længere. EU tog pis på os. De havde altid ekstra krav til Tyrkiet. I virkeligheden ville de aldrig have os ind, og det er også helt fint. Tyrkiet er ikke Europa, og vi hører måske ikke til. De skulle bare have sagt det, som det var.«

Erdoğan Erbas er dansk gift og regner derfor med at blive boende i landet, men han fortæller, at mange dansk-tyrkere flytter tilbage til Tyrkiet eller overvejer at gøre det.

Stabilitet

En af dem er den 48-årige murermester, Ali Keshkin, der er mødt op for at stemme ja. Han føler sig ikke velkommen i Europa længere, fortæller han.

»Man snakker grimmere og grimmere om muslimer. Jeg har boet i Danmark hele mit liv uden problemer, men jeg er begyndt at mærke fremmedhadet,« siger han.

For et par år siden arbejdede han i Tyrkiet et par år og var forbløffet over, hvor godt landet fungerede.

»For 15 år siden betalte man sine trafikbøder to gange: En gang direkte til politimanden og en gang til staten. Alting var bundråddent. Det har Erdoğan sat en stopper for. I Danmark tager man for givet, at hospitalet er gratis, og at politiet ikke er korrupt. Det er helt nyt i Tyrkiet,« siger han.

Tyrkiet har altid været delt i to grupper: De moderne og de religiøse, fortæller Ali Keshkin. Selv var han ’moderne’, da den stærkt religiøse Erdoğan blev valgt, og frygtede derfor, at øl ville blive forbudt, at kvinderne skulle have tørklæde på, og at diskotekerne blev lukket.

»Sådan blev det ikke. Erdoğan er langt mere tolerant, end ’de moderne’ nogensinde var. Man kan drikke øl og leve, som man vil. Før AKP fik magten, måtte kvinderne ikke bære tørklæde på offentlige steder. Nu kan religiøse kvinder arbejde på skoler, hospitaler eller i regeringen. De kan deltage i samfundet,« siger Ali Keshkin.

Splittelse

Ifølge Haber7 har 47 procent af de stemmeberettigede tyrkere i EU deltaget i folkeafstemningen. Det svarer til 1,4 millioner mennesker.

På villavejen foran ambassaden vil ikke alle have deres navn i avisen. Dem, der stemmer nej, frygter, at det vil føre til repressalier for deres familier i Tyrkiet. Ja-stemmerne er bange for, at danskere og arbejdsgivere vil betragte dem som islamister eller fascister, hvis de står frem.

Men for slukkede mikrofoner bliver der diskuteret politik for fulde gardiner under solen på Østerbro. Én mener, at Islamisk stat er et komplot planlagt af præsident Erdoğan, en anden, at Abdullah Gülen er en marionet for Vesten, og at det i virkeligheden var USA, der prøvede at kuppe den tyrkiske regering i fjor.

Der går rygter om, at den tyrkiske regering har ’stikkerlinjer’ i de europæiske lande, hvor regeringstro tyrkere kan angive andre tyrkere, de mistænker for at have forbindelse til PKK eller Gülen-bevægelsen.

Politik er blevet betændt for tyrkerne, fortæller pædagogmedhjælper Nuray Baastrup. Også i Danmark. For få år siden var det mest de dansk-tyrkiske kurdere, der interesserede sig for politiske forhold i hjemlandet. Nu kan de færreste undgå at tage stilling, forklarer hun.

»Nogle af mine gamle venner er store Erdoğan-støtter. De betragter mig som landsforræder, fordi jeg støtter det kurdiske parti HDP,« siger Nuray Baastrup.

»Men det er ikke et kæmpe problem endnu. Man er venner på kryds og tværs. Det er ikke ligesom i Tyskland, hvor tyrkerne er i decideret politisk krig.«

Murermester Ali Keshkin har på den anden side mange venner, der stemmer nej.

»Men det betyder ikke, at vi ikke kan have et godt forhold.«

Serie

Folkeafstemning i Tyrkiet

Søndag den 16. april skal tyrkerne stemme ja elller nej til en forfatningsændring, der vil ændre landet fra parlamentarisk til en præsidentiel republik. Hvis ja-siden vinder, vil præsident Recep Tayyip Erdoğan kunne blive siddende som leder af landet frem til 2029.  

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Mansdotter

Er der ikke noget suspekt ved at bruge demokratiet til at begrænse demokratiet?

Robert Ørsted-Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Hvis Erdoğan taber, så finder han på en anden plan for at blive præsident på livstid - sådan opfatter jeg i hvert fald Erdoğan......:(

Anne Koed Westergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Jeg har rejst meget i Erdugal landet, da dervar demokratiske tilstande, ogsåefter at diktator Erdugalkom til magten, som journalist for tysk avis er jeg to gange blevet udvist, og er i dag ikke i tvivl om at Erdugal opfandt kuppet for at sikre sig et Ja, imorgen. Og korruption er sgu ikkeblevet mindre efter hans magtovertagelse. Tværtimod, barespørg dem der er iopposition til diktator Erdugal.

Poul Sørensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

"Nu kan religiøse kvinder arbejde på skoler, hospitaler eller i regeringen. De kan deltage i samfundet,« siger Ali Keshkin."

Offerrollen for fulde gardiner.

Jo, religiøse kvinder kan og har altid kunnet deltage. Men de ville ikke.

Eva Schwanenflügel

Der var også økonomisk optur i Tyskland før anden Verdenskrig. Der brugtes demokratiet også til at afskaffe demokratiet. Mange europæiske politikere priste den "stærke mand" der genrejste det forarmede og gældsplagede land, færre så et problem i at Tyskland de facto var et diktatur, hvor politiske modstandere fængsledes eller "forsvandt".
Ikke at jeg vil sammenligne en til en, men det er dog tankevækkende at de samme floskler vinder gehør igen-igen. . Som de også gjorde i USA. Hvad er det med den der "stærke mand" som gør at folk glemmer hvad "han" fører med sig? Politikerlede, ansvarsfralæggelse, en skæren igennem til benet, nostalgi, syndebukke, manglende uddannelse og historisk bevidsthed, mig-selv-først, listen er alenlang.
Oppositionen er allerede fuldstændig i knæ i Tyrkiet, da så mange er fængslet eller skræmt til tavshed. Gad vide hvad morgendagen bringer? Det lover ikke så godt.

Poul Sørensen, Jan Nielsen, Anne Eriksen, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Erdoğan bekæmper ikke korruption. Tværtimod.
AKP’s brud med Gülen-bevægelsen kom efter en periode med rivaliseren. Den kulminerede med afsløringer i Gülen-kontrollerede aviser af, at Erdoğans sønner var involverede i korruption i stor stil.
For øvrigt er AKP og Gülen-bevægelsen begge national-konservative organisationer. Gülen-bevægelsen er dog mere radikalt tyrkisk-nationalistisk.