Læsetid: 7 min.

Undervisere råber op: Fremdriftsreformen dræber de studerendes kreativitet

De studerende på landets universiteter er blevet mindre fagligt engagerede, har fået dårligere mulighed for at tænke selvstændigt og er alt for fokuserede på eksamener. Det vurderer en stor gruppe af undervisere i en ny undersøgelse af de første erfaringer med fremdriftsreformen
Fremdriftsreformen har ifølge professor betydet, at de studerende er blevet mindre kreative. De opgaver, de afleverer, er tit meget redegørende. Der er ikke helt så meget dybtgående refleksion, og de er blevet gode til at aflæse systemet.

Fremdriftsreformen har ifølge professor betydet, at de studerende er blevet mindre kreative. De opgaver, de afleverer, er tit meget redegørende. Der er ikke helt så meget dybtgående refleksion, og de er blevet gode til at aflæse systemet.

Martin Lehmann

15. april 2017

Universiteterne fik i 2013 en bunden opgave: Den gennemsnitlige studietid på de videregående uddannelser skal skæres med 4,3 måneder frem mod 2020.

Hvordan universiteterne vil nå det mål, er i høj grad op til dem selv. Men den såkaldte fremdriftsreform lokker med en økonomisk bonus til de universiteter, der når målet. For eksempel gennem højere krav om studieaktivitet og beståede eksamener.

Reformen trådte i kraft sidste år. Nu viser en ny undersøgelse, at et flertal af underviserne mener, at fremdriftsreformen har fået de studerende til at fokusere på de forkerte ting.

Magisterbladet har spurgt 3.700 professorer, lektorer og andre undervisere om reformens konsekvenser. Af dem har 766 besvaret alle undersøgelsens spørgsmål.

Læs også

67 procent af underviserne svarer, at fremdriftsreformen har medført, »at de studerendes tilbøjelighed til at fokusere på eksamen frem for undervisningen« er blevet enten større eller meget større.

Samtidig svarer 58 procent, at reformen har betydet, at de studerendes mulighed for »at udvikle refleksive, kritiske og analytiske evner på studiet« er blevet dårligere eller meget dårligere.

Godt en tredjedel mener desuden, at de studerendes opgaver er blevet dårligere, mens 60 procent mener, at reformen har forringet de studerendes muligheder for at tage selvstændigt ansvar for egen faglige udvikling.

Ikke tid til fejl

Professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet Mia Münster-Swendsen har oplevet, hvordan hendes egne studerende har ændret adfærd.

»De er simpelthen mindre kreative. De opgaver, de afleverer, er tit meget redegørende. Der er ikke helt så meget dybtgående refleksion. De er blevet gode til at aflæse systemet. En del af dem er blevet bedre sprogligt, men mange besvarelser er mere reproducerende og uselvstændige. Man holder sig til det sikre,« siger hun.

Mia Münster-Swendsen er ikke overrasket over, at uddannelsesreformerne har haft den effekt.

»Det er ikke rocket science. Hvis man laver nogle incitamentstrukturer, som ikke handler om at dygtiggøre sig eller skabe ny viden men om at opfylde formkrav, så får du folk, der er konforme. En god opgave i dag er en pæn opgave. Ikke en, der er vild og kreativ.«

’Vi er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, og når de studerende og ansatte bliver sat uden for indflydelse, så er der en reel risiko for, at vi får en kreds af bestyrelsesmedlemmer, som ikke ved noget om universitetsmiljøet,’ siger Socialdemokratiets forskningsordfører, Mette Reissmann, om nyt lovforslag.
Læs også

– Men har det nogensinde være sådan?

»Nej, sådan har det bestemt ikke altid været. Men reformen får folk til at rette endnu mere ind efter en norm. Det bliver mindre kreativt og mere gennemsnitsligt.«

En anonym lektor ved Københavns Universitet har skrevet i sin besvarelse af undersøgelsen:

»Det hele er kommet til at handle om at opfylde mål – ikke for at udvikle sig fagligt, men for at komme igennem. Det er blevet farligt at kaste sig ud i vanskelige emner, for der er ikke tid til fejltagelser.«

Lavere kvalitet

Nogle af underviserne vurderer, at reformen også forringer deres egen indsats.

37 procent har svaret, at fremdriftsreformen har forringet muligheden for at levere undervisning af høj kvalitet. 30 procent har dog svaret hverken eller, mens 19 procent er uenige i udsagnet.

Laura Louise Sarauw er forsker ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun lavede sidste år en undersøgelse af de studerendes forventninger til reformen. Den nye undersøgelse bør ifølge hende give anledning til en diskussion om, hvilket universitet vi vil have.

Hun hæfter sig i første omgang ved, at de studerende ifølge Magisterforeningens undersøgelse ikke er alene om at ændre adfærd som følge af reformen.

De studerende skal ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet studere på fuld tid. Erhvervsarbejde skal derfor lægges oven i de 43 ugentlige arbejdstimer, et fuldtidsstudie kræver.
Læs også

»Underviserne har også slækket på deres egne faglige kvalitetskrav. Det overrasker mig meget, at det ikke kun er de studerende, der har ændret adfærd, men at underviserne i så høj grad også er blevet medspillere på tanken om at få de studerende hurtigere igennem, selvom det går ud over kvaliteten,« siger hun.

»Vi bør tænke over, hvad vi vil med vores videregående uddannelser. Reformen ser nemlig ud til at producere studerende, som er gode til at rette ind og følge opskrifter, men måske ikke så meget andet,« siger hun.  

Laura Louise Sarauw påpeger i den forbindelse, at de nye tempokrav har gjort det vanskelige for studerende at ’dobbeltkvalificere’. Dvs. have både et relevant studiejob og samtidig finde tid til at gå selvstændigt i dybden med studierne.

»Dét har selvfølgelig også betydning for, hvad det er for nogle kandidater, der kommer ud i den anden ende,« siger hun.

For tidligt

Berit Lassesen er lektor i uddannelsesforskning ved Center for undervisning og læring på Aarhus Universitet. Hun har ikke selv deltaget i undersøgelsen men mener, at det er »alt for tidligt« at udtale sig om reformens indflydelse på kvaliteten af de studerendes læring. Den er først ved at blive implementeret på universiteterne nu.

»Det vil være interessant at undersøge om tre års tid. Så kan vi for eksempel se på, om karakterne er faldet. Men jeg vil blive meget overrasket, hvis det er tilfældet.«

Hun mener, at undersøgelsen siger mere om, hvordan underviserne oplever de studerende, end hvordan de studerende rent faktisk klarer sig. Måske tænker nogle af dem tilbage til deres egen studietid i 1970’erne og 80’erne, hvor der var mindre undervisning og mere tid til fordybelse - ikke mindst fordi der ikke var krav om at færdiggøre inden for en bestemt tidsramme.

De studerende skal ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet studere på fuld tid. Erhvervsarbejde skal derfor lægges oven i de 43 ugentlige arbejdstimer, et fuldtidsstudie kræver.
Læs også

»Vi har aldrig haft dygtigere studerende end i dag. Optagelseskravene har aldrig været højere,« siger Berit Lassesen.

De årlige undersøgelser af studiemiljøet på Aarhus Universitet viser, at de studerende er tilfredse med studiemiljøet, og deres tidsforbrug på studiet har været stabilt gennem alle årene. Faktisk med en lille stigning i 2017.

Dog er der også sket en stigning i antallet af studerende, der oplever stress.

Berit Lassesen vil ikke afvise, at reformen kan komme til at betyde, at de studerende bliver mere stressede og overfladiske i deres studier, fordi de prioriterer nogle fag højere end andre.

»Der er en risiko for, at de studerende bliver mere strategiske i deres adfærd og oftere springer over, hvor gærdet er lavest,« siger hun.

Men der findes ingen data, som understøtter påstanden, endnu.

Mindre udvikling

64 procent af underviserne i undersøgelsen svarer, at reformen har forringet betingelserne for, at de studerende udvikler selvstændighed i løbet af studiet. 42 procent mener, at de studerendes deltagelse i ikke-obligatoriske kurser og fag er enten mindre eller meget mindre som følge af reformen.

To ting, som ifølge Mia Münster-Swendsen fra RUC er dårligt nyt for både de studerende og deres fremtidige arbejdsgivere. Hun mener, at arbejdsgiverne efterspørger kandidater, der tænker selvstændigt og kreativt - ikke konformt og inden for boksen.

Men hvis de studerende virkelig er blevet mere optagede af eksamener og på at klare sig godt, er det så ikke bare et tegn på, at de er blevet mere ambitiøse?

»Jo, men ambitiøse i forhold til hvad‚« spørger Mia Münster Swendsen.

»De vil gerne skynde sig videre ud og få et job. Det ville være fedt, hvis de var mere ambitiøse i forhold til det, de faktisk er i gang med, nemlig at få en uddannelse, viden og erfaring.«

Hun underviser selv i historie og oplever, at mange studerende er mere autoritetstro. De er tilbageholdne med at kritisere og efterprøve historiefaglige hypoteser og standpunkter, som ellers er en vigtig del af historiefaget. Det redegørende træder i stedet for det diskuterende.

Læs også

»Det er en form, hvor viden er noget der reproduceres, som lader til at stamme fra det moderne gymnasium,« mener hun.

– Men hvad har gymnasiet med fremdriftsreformen at gøre?

»Man skal se det hele samlet. Det er et led i måden at tænke uddannelse på, som er meget anderledes end tidligere. Det er paradoksalt nok en gammeldags tankegang, som handler om at kontrollere og normsætte alting, som ikke er fremmende for kreativiteten på nogen måde.«

– Er det ikke for tidligt at sige noget om, hvilken effekt fremdriftsreformen har haft?

»Jo. Jeg tror også, at man skal læse den undersøgelse som en mere bred kritik af flere forskellige reformtiltag. Vi har ikke set de langsigtede effekter. Men det handler om tankegangen bag. Det handler om at måle og veje alting, og det skaber ikke incitament til at dygtiggøre sig.«

Ked af det

Venstres uddannelses- og forskningsordfører Jacob Engel-Schmidt forklarer til Magisterbladet, at når et studie er normeret til fem år, så bør det også være muligt at gennemføre studiet på den tid. Det er tanken bag fremdriftsreformen.

Han har forståelse for, at der kan være omstændigheder, som gør, at det tager lidt længere tid. Men det er for meget, når Uddannelsesministeriets seneste opgørelse for studieåret 2015 viser, at studerende i gennemsnit overskrider kandidatuddannelsen med 8,4 måneder.

Ordføreren er »ked af« undersøgelsens resultat.

Han siger til Magisterbladet, at »hele ideen med et universitet er, at man skal fordybe sig. Så hvis det her billede viser sig at blive forstærket, tror jeg, vi bliver nødt til at have en samtale med rektorerne om, hvordan man kan sikre, at uddannelserne gennemføres på normeret tid, uden at det går ud over selvstændigheden og fordybelsen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Mette Poulsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Eriksen
  • ulla enevoldsen
  • Dorte Sørensen
lars søgaard-jensen, Mette Poulsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, ulla enevoldsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor tror politikerne , at det ved bedre end de personer der er ansatte og advarede politikerne før vedtagelsen af Fremdriftsreformen?????

En bemærkning til - "Han siger til Magisterbladet, at »hele ideen med et universitet er, at man skal fordybe sig. Så hvis det her billede viser sig at blive forstærket, tror jeg, vi bliver nødt til at have en samtale med rektorerne om, hvordan man kan sikre, at uddannelserne gennemføres på normeret tid, uden at det går ud over selvstændigheden og fordybelsen«." - Er det ikke mere en måde at tørre ansvaret for reformen af på universiteterne end at give de fornødne ændringer så de studerende kan få mulighed til at fordybe sig mv.?

Eva Schwanenflügel, Janus Agerbo, Torben Skov, Poul Sørensen og Nickey Fregerslev anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Jamen selvfølgelig gør den det! Det er jo netop meningen, da den er opfundet af mennesker uden skyggen af fantasi, som har e mystisk forestilling om at der er DEM som skaber fremskridt. De skal blot skabe rammer og derefter lade borgerne være i fred. Men vores politikereer den værste form ofr micro-managers og derfor kan de ikke forstå hvor mange gennembryd kommer netop fra menneskets fantasi.

Bare spørg Albert Einstein, der kæmpede (forgæves) mod disse idioter i første halvdel af det 20 århundrede.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Peter Jensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jørgen Vogelius

Snærende tidsrammer og foreskrevne kvoter af politisk forhåndsbestemte læringsmængder på vore universitetsstudier er ren galimatias. Et universitet er jo netop ikke en skole, men en institution, hvor viden udvikles. Og på forhånd at sætte mål for, hvor meget og hvordan den viden, vi endnu ikke har, må udvikle sig, er jo ikke så lidt af et paradoks.

Torben Skov, Frank Hansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Janus Agerbo og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det overordnede mål med uddannelser bør være højest mulig kvalitet - ikke kortest mulig tid. Selvfølgelig er det ikke hensigtsmæssigt med alt for mange "evighedsstudenter", som dem man så i gamle dage, men den "art" er for længst uddød, og i alle tilfælde er svaret ikke at skære uddannelsestiden ned for alle. Uddannelsestiden for en cand.mag. var før seks år, nu er den fem år, og lur mig, om politikerne ikke gerne så den skåret yderligere ned.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

På humaniora har man de sidste mange år og for den sags skyld for 50 år siden haft 3 1/2 måneds undervisning i hvert semester. Ganske få undervisningstimer for de fleste, så der har altså været rigelig tid til at fordybe sig også selv om man skulle til eksamen. Med hensyn til eksamen er det sådan at man nu automatisk er tilmeldt. Uha hvor slemt. Jeg har i en høj alder gået på KU under begge systemer. Forskellen i de studerendes arbejdsindsats er minimal. Flertallet havde ikke "fordybet" sig i det pensum som til hver undervisningsgang var forudsætningen for de gruppesamtaler der skulle foregå som del af undervisningens organisering. Jeg synes at der skal være plads til dumme sig undervejs, men fordybelse var nu ikke det der plagede de fleste.

Steffen Gliese

Hvad er problemet? Man kan kun få SU i en bestemt årrække, de fleste arbejder ved siden af studiet i alle år; men pga. SU har man faktisk muligheden for at tilbyde sig dér, hvor man ønsker at rette sin specialisering hen - ja, de fleste fag har faktisk et krav om praktik.

jens peter hansen

Cand, mag:
Den bestod af et hovedfag af 3-4 års varighed og ét eller to bifag af 11/2-2 års varighed. Fra slutningen af 1980'erne er skoleembedseksamen blevet afløst af en kandidatuddannelse, der består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig overbygning. Fra encyklepedien.
Hvor er den store forskel ??

Annonce

Sådan er det jo også på arbejdsmarkedet i dag, kreativitet skabes i "tomgangsperioder" dvs. når man ikke har travlt, men problemet er, at i dag er arbejdspladsen og arbejdslivet konstrueret således, at man altid har travlt, og derfor aldrig har en ledig stund til at "tænke kreativt" for alvor.

Så på en måde, så venner man jo bare de studerende til, at sådan er det jo, ude i det virkelige og grå liv......

Noget andet er så, om det behøver at være sådan, men det er jo en helt anden snak... :)

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jens Peter Hansen
I min tid, dvs. i de tidlige 70'ere, var hovedfag normeret til fire år, bifag til to. De fleste brugte dog lidt længere tid. I dag har man et år mindre, og de fleste kommer igennem på tiden.

På et helt overordnet plan handler det vel om at udpine evnen til at tænke selvstændigt og kritisk, fordi der ikke er kortsigtet økonomisk gevinst i dén slags. Og i dét perspektiv går alt jo helt som håbet og planeret.

Peter Hansen, Eva Schwanenflügel og Line Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det betyder ikke så meget med faglighed eller for så vidt nysgerrighed. De fleste opfindelser er allerede gjort og som regel er der alligevel ikke noget nyt under solen. I øvrigt bruger de færreste deres speciale i arbejdslivet. Det vigtigste er at de unge mennesker får papir på de har afsluttet en uddannelse og helst en højere eller akademisk. Og det kan næsten være lige meget hvilken slags det er, for det hander om klasseskel og anseelse. En højere uddannelse giver som regel adgang til en lang række både interessante af velbetalte jobs, i modsætning til hvis du ikke har en uddannelse. Der er selvfølgelig altid nogen der klarer rigtigt godt helt uafhængigt af deres eksamenspapirer eller mangel på samme, men de har som regel et eller andet talent kørende for sig. I nogle tilfælde kan du klare dig bare du ser godt ud, især hvis du er kvinde. Kombinationen af at være grim og uden uddannelse er det værste, hvis vi ser bort fra handicap og sygdom. En god uddannelse kan kompensere for meget.

Daniel Fruelund

Gud forbyde, at vi skulle gå hen og få dannede mennesker i Danmark. Vi skulle da nødig uddanne folk med selvstændige meninger om samfundets udvikling. Det er ikke godt for den økonomiske konsensuspolitik. Eller for karrierepolitikerne.

jens peter hansen

Hovedfaget, kandidaten er normeret til 5 år. Tre år til bachelorgraden + to år til kandidaten. Det bliver fem år ikke sandt !?

Mikael Velschow-Rasmussen

Selvom jeg er enig med flere af de ting Søren K. skriver, er jeg nødt til at korrigere (eller komme med en alternativ forklaring) på følgende:
- "De fleste opfindelser er allerede gjort".

Hvis man kigger empirisk og historisk på det, er det fuldstændig forkert at sige ovenstående. Tværtimod begås der flere og flere opfindelser og i hurtigere og hurtigere tempo (faktisk følger det ret pænt en eksponentiel udvikling).

Dette fænomen leder til fx. singularitets bevægelsen der tror på et eller andet ultimativt punkt, hvor udviklingen overhaler menneskets formåen, og alting derefter vil kunne ske - se fx:
- https://en.wikipedia.org/wiki/Technological_singularity
- https://su.org/faculty-speakers/ray-kurzweil/

For en måske mere nuanceret historie-fortælling og fremtids-fortælling se fx. følgende forfatter Yuval Noah Harari:
- https://www.goodreads.com/book/show/23692271-sapiens
- https://www.goodreads.com/book/show/31138556-homo-deus

Man kan også se på det, som det fænomen at flere og flere i en moderne og velstående verden har bidraget til udviklingen. Dvs. det faktum at en hel masse grundforskning op gennem det 19' og 20' århundrede har fået bedre og bedre betingelser, (ie. flere uddannede forskere, flere ressourcer og flere penge), og dermed har kunnet præstere bedre resultater.

Alt dette forsøger den borgerlige regering jo desværre af al magt at gøre op med. Så i stedet for at fortsætte den historisk positive og progressive udvikling, skærer man ned på det hele og 'programmerer' blot de studerende til udelukkende at kunne udføre funktion a, b og c. (Det er jo det som erhvervslivet står og råber efter).

Man kunne selvfølgelig godt argumentere for at betydningen af de moderne opfindelser ikke har haft samme 'impact' som fx. vandingsanlæg, kloakering, krudt og kugler, dampmaskine, elektricitet og vaskemaskine - men så alligevel ...

Der er vel ingen tvivl om at både halvledere, computer, Internet, smartphone og Social Media har haft enorm betydning for den type samfund vi lever i ! ... Og faktisk er med til, at vi kalder det, vi nu lever i for videns- eller informations-samfundet og ikke for industri-samfundet.

Selvom jeg ikke er meget for modeordet 'disruption' - (hvorfor skal vi pr. definition direkte overtage alle ord og begreber fra engelsk, i stedet for at finde på vores egne) - er det vel uomtvisteligt, at moderne 'opfindelser/ideer' har medført det salig Schumpeter ville ha' kaldt for 'Creative destruction' i vores såkaldte 'kapitalistiske' samfund. Og at moderne ideer/opfindelser derfor har været meget omkalfatrende (gennemgribende) for vores samfund.

En sidste ting:
Kulturelt og menneskeligt har vi haft en tendens til at se på historien som noget en række betydende enkeltpersoner har stået for. Indenfor videnskaben taler vi fx. om Newton, Einstein og Bohr. Det er måske korrekt, at det foregik sådan tidligere i historien, men der er ingen tvivl om at det ikke er sådan det foregår i dag !

Al moderne videnskab, opfindelse og forskning foregår i højt kvalificerede teams med en meget høj grad af samarbejde på tværs af både universiteter, fakulteter, discipliner og tid og sted.
(Vi står alle på skuldrene af historiens giganter !) Og jo flere personer involveret jo bedre, idet samarbejds- og netværks-faktoren hermed bli'r så meget desto større.

NB:
Den forskning - jeg beskriver ovenfor - er selvfølgelig den offentlige/universitets forskning, som ligger til grund for alle de ideer og opfindelser som er vigtige, og som er dem vi ser rundt omkring os hver dag. og som er den forskning der er livsvigtig for at samfundet kan udvikle sig. Og ikke den lukkede forskning der foregår i private virksomheder - som jo typisk blot er udvikling og forfinelse af markedsorienterede produkter baseret på allerede udført forskning. (Virksomhederne er jo ikke interesseret i at gavne samfundet på nogen som helst måde).