Læsetid: 5 min.

Velkommen til Erdoganistan

EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer.
EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer.

Emrah Gurel

18. april 2017

Forud for folkeafstemningen om 18 tilføjelser til forfatningen, der nu medfører et skifte fra parlamentarisk til præsidentielt system, og i realiteten udgør den anden tyrkiske revolution efter etablering af republikken i 1923, publicerede 16 jurister og politologer et kompendium, der punkt for punkt påviste projektets demokratiske deroute.

Eller som Ibrahim Kaboglu, Tyrkiets førende forfatningsekspert (og fyret fra sit professorat på Marmara universitet for at have signeret en fredsappel) sagde det:

»Vedtages forfatningsændringerne aflyses en proces, der begyndte i 1839 med de første demokratiske reformer.«

For det blev et ja, om end med snæver margin – 51,3 procent mod 48,7 – og et blik på kortet over de 81 provinsers fordeling af stemmerne viser, at flertallet i de økonomisk udviklede vestlige provinser og i den industrialiserede Marmara-region samt i de krigsramte kurdiske områder i sydøst stemte nej. Altså vælgere, der har tid og råd til at interessere sig for demokratiske principper eller er så pryglede, at politik har hel konkrete konsekvenser.

’Koranbæltet’, det centrale Anatolien og Sortehavs-regionen, beboet af det segment, sociologerne kalder ’lav- og mellemindkomst-gruppen’ – stemte ja. Altså vælgere, der indtil for 15 år siden var uden for samfundets beslutningsprocesser, og for hvem adgang til læge- og bistandshjælp, uddannelse, billig offentlig transport og brød i skabet er vigtigere, end demokratiske principper.

Og dette ja - hvis det er et ja og ikke et fusket resultat, hvad oppositionen mener at kunne påvise - udstyrer præsident Recep Tayyip Erdogan med beføjelser, der vil reducere det tyrkiske parlament, Nationalforsamlingen, til gummistempel på hans dekreter.

Andet afsnit af Radio Information er i luften
Læs også

Til gengæld øges antallet af gummistemplende parlamentarikere fra 550 til 600, hvilket ifølge nævnte kompendium vil ’gøre inter-parlamentarisk dialog og forhandling endnu vanskeligere.’

Det lyder ikke lovende: Ved afstemningen, der skaffede Erdogan de nødvendige mere end 330 mandater, så forfatningen kunne sendes til folkeafstemning, gik parlamentarikerne løs på hinanden med spark og knytnæver. En blev bidt i benet.

Essensen af forfatningsændringerne

Præsidenten overdrages parlamentets udøvende beføjelser.

Samtidig afskaffes posten som premierminister, da præsidenten fremover kan lovgive med dekreter uden at spørge parlamentet. Det gør han i øvrigt allerede nu, eftersomlandet er i undtagelsestilstand som en følge af det mislykkede militærkup i juli sidste år, og et formål med den nye forfatning er at legalisere den praksis også efter undtagelsestilstanden hæves.

Han får endvidere retten til at udskrive valg – eller aflyse valg, som parlamentetudskriver.

Præsidentvalg og parlamentsvalg vil blive afholdt samtidig, hvilket giver præsidenten en fordel i kraft af positionen som formand for sit politiske parti. Hidtil har præsidenten som princip stået uden for partierne.

Han vil endvidere tilrettelægge den årlige finanslov, og afviser parlamentet at godkende den, kan han lade den foregående finanslov køre videre.

Desuden vil han have immunitet ved lovbrud med mindre der er tale om brud på forfatningen, og i sådanne tilfælde vil det ifølge eksperternes kompendium ’være umuligt i praksis’ at retsforfølge ham.

Parlamentarikere fratages retten til at kontrollere magten med mundtlige spørgsmål og fremsættelses af mistillids-dagsordner til ministre.

Regulering af statutter for Det Øverste Statsråd, forsvarsministeriet og militærets generalstab overlades til præsidenten, ligesom han (med det regerende parti) direkte eller indirekte udnævner de 15 medlemmer af forfatningsdomstolen ved at kontrollere flertallet i ’Øverste Råd for Dommere og Anklagere’, retsvæsenets øverste myndighed.

Med dette katalog af beføjelser er Tyrkiet som rollemodel for ’muslimsk demokrati’ i sandhed aflyst. Men den rolle, indtil for nylig lovprist af vestlige politikere, hvilede også på ren fiktion, bortset fra reformer med tilløb til demokratisering i en kort periode fra 2002 til 2004, da udsigten til EU-medlemskab forekom reel.

Men EU bidrog selv til reformernes ophør ved at holde Tyrkiet ud i strakt arm – bl.a. ved at løbe fra erklærede løfter om at belønne de sanktionsramte tyrkiske cyprioter for deres ja til genforening med den græske side i 2004 – som de græske cyprioter sagde nej til, hvorefter de blev lempet ind i unionen.

Erdogan indså allerede da, at EU var en luftspejling, og den tillid, befolkningen havde til snarligt medlemskab, fordampede da også endegyldigt, da Angela Merkel og Nicolas Sarkozy afløste henholdsvis Gerhard Schröder og Jacques Chirac som ledere i Tyskland og Frankrig.

EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer.   

Erdogan har fået bygget et nyt præsidentielt palads oven på Atatürks gamle landbrug i Ankara. Det ’Hvide Palads’ blev færdig i 2014 som et symbol på Erdoğans ’nye Tyrkiet’.
Læs også

Måske passede det Erdogan udmærket. EU var en nyttig løftestang til at skaffe sig af med militærets politiske dominans, som han udnyttede med stor tæft - og hen ad vejen skaffede han sig også af med de ledende AKP-politikere, der var europæisk (og demokratisk) orienterede, bl.a. forgængeren på præsidentposten, Abdullah Gül og den yngre komet, Ali Barbacan, der var Europaminister, finansminister og udenrigsminister.

Men ret beset har Tyrkiet aldrig haft nogen demokratisk tradition i ideel forstand med beskyttelse af mindretal, konsensus-orientering, etc., og det mest opmuntrende ved denne afstemning - med en stemmeprocent på mere end 86 - er, at op imod halvdelen af de tyrkiske vælgere stemte imod overgangen til autokrati og trodsede ja-sidens massive trusler og et propaganda-monopol af nordkoreanske dimensioner.

Den kommende forfatning, der træder i kraft 2019 (hvis den ikke laves om forinden, hvad flere forfatnings-jurister spår er nødvendigt), tjener ikke andet formål end  konsolidering af Erdogans nøgne magt frem til 2029, forudsat han holder til to gange fem års valgperioder.

Der er ikke, som det ser ud nu, udsigt til, at han taber de kommende valg, heller ikke selvom denne afstemning faktisk udviste vigende tendens i hans tilslutning. AKP’s alliance med det ultra-nationalistiske oppositionsparti, MHP, sikrer en islamisk-nationalistisk blok på ca. to tredjedele af vælgerne de næste årtier.

Den sidste tredjedel omkring den republikanske CHP-opposition sekunderet af det kurdisk-venstreorienterede HDP vil 'vælger-sociologisk' ikke få en fod til jorden – i hvert fald ikke før der dukker en leder op, der matcher Erdogans gennemslagskraft i vælgerbefolkningen.

Det store spørgsmålstegn er: hvad nu? Vil præsident-styret skabe den stabilitet, Erdogan har lovet befokningen? Eller vil den politiske og sociale uro tværtimod øges? Et argument, der er gået rent ind i valgkampen, er, at præsidentstyret vil skabe stabilitet og tilvejebringe de nødvendige investeringer, der skal sikre økonomien.

Den nuværende vækst på 2-2,5 procent skal op på fem, hvis arbejdsløshed og inflation skal holdes på det nuværende niveau. Indtil videre tror et lille flertal på løfterne. Men hvor længe? Det er et afgørende parameter for den kommende tid i Erdoganistan.

Serie

Folkeafstemning i Tyrkiet

Søndag den 16. april skal tyrkerne stemme ja elller nej til en forfatningsændring, der vil ændre landet fra parlamentarisk til en præsidentiel republik. Hvis ja-siden vinder, vil præsident Recep Tayyip Erdoğan kunne blive siddende som leder af landet frem til 2029.  

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Houmøller
  • Torben Lindegaard
Kim Houmøller og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

EU gad aldrig Tyrkiet, og nu betales regningen i form af en Erdogan med fingeren på flygtninge-aftrækkeren og en national-religiøs retorik, der øger de europæiske samfunds i forvejen anspændte forhold til Europas muslimer. Skrives der.
Hvem udskriver regningen og til hvem.

Jonas Karlsen

Er det bare mig, eller minder Erdogans nye beføjelser meget om dem den amerikanske præsident allerede har?

Hans Kvisgaard, Carsten Mortensen, Holger Madsen, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan om EU's løftebrud overfor tyrkerne, samt dén korrumpere(n)de måde man i det hele taget samarbejder på i EU, sige at det er som forventet. EU kan som institution ikke bidrage til afværgelse af totalitarisme, fordi EU selv er udemokratisk indrettet.

Om demokratiets skæbne i Tyrkiet kan man sige at der i forvejen var betydelige udfordringer, og at disse skærpes med den kommende forfatning, som groft intimiderer den nødvendige adskillelse af de dømmende, udøvende og lovgivende magter. Men det skal tilføjes at vi også i Danmark har fuldkommen plumrede vande på de demokratiske linjer; i Danmark gør lovgivere sig til både udøvende (regering) og dømmende (bl.a. Folketingets indfødsretsudvalg) magt - så på de rene demokratiske linjer skal Danmark nok også feje for egen dør. Og det samme gælder vist en række andre af de fine EU-lande, hvis magthavere svindler i stor stil, lyver og magtfordrejer samt begår krigsforbrydelser og krænkelser af folkeret, FN-pagt og andet. Alt i alt en nydelig omgang.

Poul Sørensen, Carsten Mortensen, Rolf Andersen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Parlamentets udøvende magt?

Du mener vel lovgivende?

Det er jo netop det største problem ved den nye forfatning, at den ophævet magtens tredeling - mellem parlamentets lovgivende, regeringens udøvende og domstolenes dømmende myndighed.

Poul Sørensen, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Jørgen M. Mollerup, Søren Ferling, Peter Hansen, Torben K L Jensen, Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Magtens tredeling er et fornuftigt princip, som i praksis ofte er et hyklerisk teater, Mihail Larsen. Mange steder i EU-landene korrumperes magtdelingen, når lovgivere udpeger sig selv til udøvende regeringsmagt - og desuden etablerer dømmende udvalg o.lign., som de selv sidder i.

På de eksterne linjer har EU(-landene) også betydelige problemer med demokratiudøvelsen; man indgik frem til 2014 i destabilisering af Ukraine og har siden trukket fordele ud af statskuppet i Kiev. EU har eksklusive samhandelsaftaler med Israel, som har voldsomme problemer med demokratiudøvelse. EU(-lande) indgår i ulovlige aktiviteter i og omkring Syrien, hvor man overtræder FN-pagten, blander sig i en suveræn stats lands indre anliggender, i bestræbelserne på at få fjernet den siddende regering.

EU ledes i vid udstrækning af folk med dubiøs fortid, med dubiøse tilhørsforhold og af kræfter, hvis ideologiske mål er at skabe et forretningsimperium. EU er ikke demokratisk, EU agerer ikke demokratisk på en lang række væsentlige områder - og har således intet at lade tyrkerne høre, når det kommer til forbrydelser mod demokratiske principper eller når det kommer til at lede demokratisk. Der er blot pænere lak på køleren og langt mere propagandakapacitet til rådighed.

Rolf Andersen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Søren Ferling og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Så vi kan konkludere - med Lasse Ellegård - at lande som Tyrkiet ingen vilje har i sig selv, men udelukkende er styret af reaktioner på de tiltag, der sker fra områderne rundt om dem. Altså, lande med sorte og brune kan intet selv og er ofre for hvad vi - de hvide - gør eller ikke gør. Dette perspektiv synes jeg ofte at møde fra folk, der er kosmopolitter og bevidste og forstående, men det virker nu temmelig racistisk.

Tinne Stubbe Østergaard, Søren Ferling, Peter Hansen, Hans Aagaard, Peter Jensen, Haj Møller og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar

Islam bevæger sig, skridt for skridt, nærmere den globale magtovertagelse. Det bliver spændende at se, om/hvordan vi får manet spøgelset tilbage i flasken. Måske vi skulle skifte taktikken: No hear, no see, no say - ud ? Husk at demokratiet sagtens kan afskaffes på demokratisk vis med demokratiets egne våben rettet imod os. Man kan sige, at demokratiet bærer i sig sin egen undergang, med mindre vi virkelig vil det anderledes.

Hans Aagaard, Jørn Andersen, Søren Ferling, Peter Hansen, Halil Philip, Mona Blenstrup, Morten Pedersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Der er ikke meget godt at sige om valget, og det sidste man bør sige, er at man respekterer resultatet. Man må derimod desværre tage det til efterretning.

Når man fængsler sine politiske modstandere og undertrykker presse og almindelig ytringsfrihed, kan der nemlig aldrig blive tale om et reelt demokratisk valg. Det er derfor umuligt, at vide hvad flertallet af den tyrkiske befolkning ville stemme, hvis de ikke blev undertrykte og truet med vold.

Omstændighederne omkring processen minder om de metoder der bragte Hitler til magten i 30'ernes Tyskland. Trist!

Søren Ferling, Peter Hansen, Mona Blenstrup, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Erdogan har været på besøg i Rusland - Det ligner forbavsende meget Putins form for demokrati.
I Rusland var det den ortodokse kirke og i Tyrkiet er det Islam. To lande der ikke giver meget for demokrati som den vestlige verden ser det. Zar-regimet bliver set som et nationalistisk forbillede og i Erdogans er forbilledet det ottomanske imperium - iøvrigt var det samme gældende for Mussolini og det romerske imperium.

@Jonas Karlsen, det et bare dig..!

Der er himmelvid forskel på USA's forfatning (med omfattende "checks and balances") og Tyrkiets - som i ingen lighed overhovedet.

Tyrkerne har sagt ja til forfatnings fornyelse. Hvorfor klage over demokratiske afgoerelser. Danmark har Konge institution. Kongen underskriver nye love som er vedtaget af parlamentet. Kongen har mandat til at udstede midlertidige love som senere kunne vedtages af parlamentet. Konge institutionen og Gud har indgaaet aegteskab. Dermed er Konge institutionen ufejlbarlig. Danmark og andre EU lande udnytter nye teknologi til at udvikle tortur udstyr. Politikerne har selvfoeligt kendskab til udvikling af tortur udstyr. DNA profil bruges til at udvikle tortur vaerktoejer. Nej, det er hverken Nordkorea eller andre lande jeg skriver om her. Det er lille Danmark som udstiller sig selv som en beskytter af demokratiet.

Morten Pedersen

Porto. du taler om beføjelser til kongen som er rent teoretiske og aldrig vil komme i brug - de kan kun bruges i diskussioner som denne til at lade som om, at alt er relativt og Tyrkiet ikke er på en ulykkelig og farlig kurs. Fordi danske firmaer har gang i teknologi, der kan bruges til tortur kan vi ikke kritisere Erdogans vej mod diktatur????

Tinne Stubbe Østergaard, Carsten Pedersen, Søren Ferling, Peter Hansen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

EU gad ikke Tyrkiet. Nej og nu ved vi hvorfor. Tyrkiet er en parodi på demokrati og frihed. De har selv valgt det, så dem om det. Jeg håber det er en øjenåbner på EU og Europa, at samfundet er indfiltret i en fortidig hersker mentalitet, hvor halvdelen af samfundet over night er blevet udstødte. Så hold ferien et andet sted. Det er ganske for farligt at bevæge sig ind i landet. Det værste er tyrkerne i EU som har sagt god for denne styreform. Vi ved nu vi lever blandt stikkere, som slet ikke værdsætter de frihedsværdier, som det danske samfund er bygget op omkring. Frihed, lighed og broderskab er ikke kun floskler. Det er virkelig noget som giver stof til eftertanke. Jeg tør personlig ikke skelne mellem tyrkerne, så mit råd til dem er .. Rejs hjem til den kultur i elsker og lad os andre i fred. Det kan ikke gå hurtig nok.

Jørn Andersen, Søren Ferling, Peter Hansen, Mona Blenstrup og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Når jeg på afstand hører den Tyrkiske præsident og den Nordkoreanske speaker, så kan jeg ikke høre forskel på melodien i stemmeføringerne. De er lige opildnede.
Jeg forstår heller ikke de i andre lande bosiddende tyrkere, der har bifaldet og stemt for denne ændring i Tyrkiet. Når man har boet og fortsat ønsker at bo arbejde og andet i andre lande, virker det grotesk, at man ønsker "sit" land får de ændringer, som vi give mere magt til lederen og få folket til at føle sig mere udsat, hvis de tænker anderledes end diktatoren ønsker. Et mini Nordkorea i mine øjne. At sidde trygt og godt i et demokratisk land, og ønsker mindre demokrati for sine landsmænd" der blev i landet. Uforståeligt

Tinne Stubbe Østergaard, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Carsten Pedersen, Søren Ferling og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

"EU gad aldrig Tyrkiet, ..."

Nej, og Tyrkiet har ikke vist nogen reel interesse i at opfylde de betingelser, som de på forhånd vidste, EU opstillede for et medlemsskab. De har troet, at de kunne fedtspille, og at EU til sidst ville være så forhippet på at få Tyrkiet med, at den ville slække på kravene - som EU desværre gjorde over for flere af de østeuropæiske ansøgerlande.

Hvis det var lykkedes for Tyrkiet at blive medlem, så ville landet lynhurtigt have kunnet paralysere hele EU-systemet, som endnu ikke har udviklet sine politiske institutioner til en form og et niveau, der effektivt kan håndtere overtrædelser af de fælles regler. Det såkaldte demokratiske underskud skyldes ikke, at EU har for meget magt, men for lidt. Det gør det muligt for enkeltlande at tage hele EU som gidsel - og Tyrkiet ville have brugt denne mulighed ved hver eneste givne lejlighed.

Hans Kvisgaard, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Janus Agerbo, Jørgen M. Mollerup, Peter Hansen, Morten Pedersen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

EU er altid blevet presset af USA til at "gide" Tyrkiet. Men tænk nu, hvis Tyrkiet vitterligt var medlem af EU i denne situation. Desuden, den virkelige bekymring herhjemme lige nu er, at over 60% af de herboende tyrkere stemte imod demokratiet.

Kim Houmøller, Søren Ferling, Peter Hansen og Halil Philip anbefalede denne kommentar

Jeg har kritiseret at nogle EU lande indfoerer undtagelsestilstande. Det er farligt at nogle lande som eksempel Frankrig indfoerer undtagelsestilstand paa grund af nogle frustrerede minoritetgrupper udoever vold. Undtagelsestilstande skal forbydes indenfor EU regi. Terror lovgivning som har direkte adresse til nogle minoriteter som lever i Vestlige lande er meget problematisk. Terror lovgivning med racistiske undertoner er en skaendsel for Vestlige demokratier.

@Søren Jacobsen: Der er kun 11.363 som deltog i afstemningen. De 60% du taler om er 60% af 11.363. Der er adskillige mange der ikke vil være med, blandt de, hvad jeg ved, ca. 33.000 stemmeberettigede tyrkere der bor i DK. Og en del tyrkiske-danskere som ikke har / vil have tyrkisk statsborgerskab fulgte forløbet i afstand, som undertegnede. Jeg er enig, at det er sygt at de folk der aldrig vil bo i Tyrkiet skulle have ret til at stemme for Tyrkiets fremtid, og det er frygtlig at se at de folk, der stemte ja, ikke har lært ret meget af at bo i Danmark.

Hans Kvisgaard, Tinne Stubbe Østergaard, Flemming Berger, Søren Jacobsen, Peter Hansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Mihail Larsen; - 12:15
"Hvis det var lykkedes for Tyrkiet at blive medlem, så ville landet lynhurtigt have kunnet paralysere hele EU-systemet, som endnu ikke har udviklet sine politiske institutioner til en form og et niveau, der effektivt kan håndtere overtrædelser af de fælles regler...."
Yes, og situationen idag er, at EU er sat som gidsel, i flygtningesituationen.

Velkommen til et nyt islamisk diktatur i mellemøsten... farvel til landsfaderen Kemal Atatürk´s projekt om et mere demokratisk og europæisk Tyrkiet.

Mihail Larsen

.... fordi en række af EU's medlemslande ikke vil være solidariske med de frontstater, der umiddelbart står til at modtage migranter og flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika. De enkelte lande værner om deres 'suverænitet' på en måde, der lader de Sydeuropæiske lande i stikken - og ignorerer deres suverænitet.

Hans Aagaard, Robert Ørsted-Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

.... fordi en række af EU's medlemslande ikke vil være solidariske med de frontstater, der umiddelbart står til at modtage migranter og flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika. De enkelte lande værner om deres 'suverænitet' på en måde, der lader de Sydeuropæiske lande i stikken - og ignorerer deres suverænitet.

"Det såkaldte demokratiske underskud skyldes ikke, at EU har for meget magt, men for lidt."

Et i princippet totalitært synspunkt - samt en fordrejning af de større. Mere magt til kommissionen og et parlament, som kun de færreste i de europæiske befolkninger kan forholde sig til ... og som brede kredse i samme befolkninger ingen tillid har til .. så skal der nok blive demokratisk balance, eller ligefrem overskud, i demokratikassen. De må (altså) snart lære at forstå det, fru Madsen.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Jensen; - 14:03
Jeg tro nu mere på at vi bevæger os mod et ER, en europæisk republik. Det er i situationen et fornuftigt træk, overfor såvel Rusland, Usa og nu, Tyrkiet/mellemøsten.

Jens Thaarup Nyberg, I er mange som finder både imperieopbygninger og megainstitutioner 'nødvendige', men disse er kun nødvendige i dubiøse og håbløse konfliktbilleder, som mest af alt konstrueres med finansielle formål. Jeg beklager ikke at kunne tage del i begejstringen.

Overskriften i artiklen er noget sludder. EU gad i aller højeste grad godt Tyrkiet. Tyrkiet gad dog ikke at slå ind på den kurs man fra starten havde aftalt Tyrkiet skulle have slået ind på hvis et medlemskab kom i betragtning. Og over de sidste 10 år har Tyrkiet bevæget sig længere og længere vær fra det man aftalte med EU fra starten.

Tyrkiet er ikke offeret. Tyrkiet valgte det repressive , diktatoriske samfund med religionen som primær pille. Det var ikke EU der valgte det for Tyrkiet.

Tinne Stubbe Østergaard, Kim Houmøller og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Peter Jensen
Desværre er konstruktionerne temmelig virkelige, og de nødvendige tiltag - ja, nødvendige, om end hvilke tiltag, er diskutable. Og ja, begejstringen er der kun lidt plads til, indimellem.

Jens Thaarup Nyberg, måske kan vi enes om at konstruktionerne kaster virkeligheder af sig, efterhånden som de fastholdes og konsolideres i de offentlige opinioner. Eksempelvis er det lykkedes medier og magthavere i Vesten at overbevise mainstreamopinionen og sig selv om at russerne truer Vesten, at Putin er uberegnelig og dæmonisk og at tragedierne i Ukraine var noget, russerne opfandt og påførte et frihedselskende og homogent folk. Ligeledes er det lykkedes at få etableret en fortælling om at russerne i Syrien hjælper til med krigsforbrydelser og også dér skaber rædsel og afsavn for civilsamfundene.

Når disse konstruktioner får medvind og liv, afføder de politikker og handlinger, hvis dynamikker aftvinger nye handlinger - og dermed kommer til at udgøre vore realiteter. Og således vendt kan jeg være enig med dig i at vore medier og magthavere har fået (gen)skabt et stærkt fjendebillede i Rusland ... og at det dermed er en realitet at vi skal lade os disciplinere af dette fjendebillede. Og i dén forstand bliver konstruktionerne temmeligt virkelige. Men deres ophav er politisk-ideologisk.

Hans Aagaard, Stig Bøg, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

" overbevise mainstreamopinionen og sig selv om at russerne truer Vesten, at Putin er uberegnelig og dæmonisk og at tragedierne i Ukraine var noget, russerne opfandt og påførte et frihedselskende og homogent folk. "

Det behøv´s ikke.

Michael Kongstad Nielsen

1. maj 2004 blev Cypern medlem af EU, men hov, uden den tyrkisk-cypriotiske del. Det var skelsættende, tror jeg, for den tyrkisk-cypriotiske del havde stemt ja til Annan-planen om heling af øen (landet), men den græsk-cypriotiske del stemte nej. Alligevel var det dem, der blev optaget, mens tyrkerne måtte blive ude i kulden. Der tror jeg, Tyrkiet mistede meget for EU.

". Alligevel var det dem, der blev optaget, mens tyrkerne måtte blive ude i kulden. Der tror jeg, Tyrkiet mistede meget for EU."

Forudsætningen for den anden dels optagelse var at de tyrkiske soldater forlod Cypern. Det ville de ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Nils Bøjden, - der blev stemt om Kofi Annans FN-plan for sammenlægning af de to dele. Det var en plan, begge parters forhandlingsdelegationer havde godkendt. Ellers var den ikke blevet sendt til folkeafstemning. Så de græsktalende borgere stemte imod deres egne forhandlere. Det havde ikke noget med brudte løfter tra tyrkiske soldater at gøre

Diskussionen om Tyrkiets optagelse har stået på siden
1963, hvor Tyrkiet indgik en associeringsaftale med EU,
der indebar et perspektiv om medlemskab på sigt. Aftalen
blev dog suspenderet i seks år efter et militærkup i Tyrkiet
i 1980. I 1987 ansøgte Tyrkiet om formel optagelse i EF,
men Kommissionen fandt, at tiden ikke var moden til at diskutere
tyrkisk medlemskab. Først i 1996 indgik Tyrkiet og
EU et tættere samarbejde med oprettelse af en toldunion
mellem dem. Tre år senere, i 1999, blev Tyrkiet formelt
anerkendt som kandidatland.
I 2004 vurderede Kommissionen, at Tyrkiet tilstrækkeligt
opfyldte EU’s optagelseskriterier (de politiske Københavnskriterier)
og anbefalede at begynde optagelsesforhandlinger
med Tyrkiet. EU’s stats- og regerings-chefer vedtog
herefter på et møde i Det Europæiske Råd i december
2004 at påbegynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet
d. 3. oktober 2005.
Erik Boel, landsformand i Europabevægelsen

Kristeligt Dagblad 16. februar 2004 Tyrkiet og EU
Den konservative leder Angela Merkel mener, at Tyrkiet bør tilbydes partnerskab - men ikke EU-medlemskab. ANKARA: Tyrkiet har krav på et ærligt svar fra EU, som bør tilbyde det muslimske ansøgerland ved Bosporus et privilegeret partnerskab med tæt økonomisk og politisk samarbejde fremfor et egentligt medlemskab. Det sagde den konservative tyske oppositionsleder Angela Merkel i går under et besøg i Ankara, hvor hun prøvede at forklarede sit partis afvisende holdning over for tyrkiske regeringsmedlemmer og premierminister Recep Tayyip Erdogan.
Politiken 11. maj 2009
Sarkozy og Merkel: Nej til Tyrkiet i EUTyrkiet skal ikke være medlem af EU, mener regeringscheferne i Frankrig og Tyskland, som dermed støtter Bendt Bendtsen.

Om vi vilindrømmer det eller ej, så har EU's holdning til det tyrkiske medlemskab aldrig handlet om "Københavnskriterierne" eller alt det andet vås, men har altid handlet om Tyrikiets identitet som et MUSLIMSKE land.

Når man har så svært ved acceptere EU's allerede eksisterende muslimiske borger(Fremgangen af de mange islamofobisk partier) hvordan vil man så optage et helt muslimske land?

"Når man har så svært ved acceptere EU’s allerede eksisterende muslimiske borger"

Selvfølgelig ikke. Når man er muslim og sætter koranen over demokratiet er man vel ikke specielt ønskværdig i EU

@Nils Bøjden
"Selvfølgelig ikke. Når man er muslim og sætter koranen over demokratiet er man vel ikke specielt ønskværdig i EU"

Med andre ord der er ikke plads til muslimer i EU.
I REST MY CASE
Det er dog alligevel mærkeligt at man så optaget af hvad der sker i "Erdoganistan"

Jacques Chiracs og Gerhard Schröder gik ind for en optagelse af Tyrkiet. Günter Verheugen på dette tidspunkt kommisær for udvidelse gik ind for tyrkisk medlemskab, men Merkel kom til magten i 2005 og Sarkozy i 2007 og så var det pot ude.

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Anders Fogh Rasmussen var som statsleder for EU-formandslandet Danmark absolut aktiv i den politiske bevægelse for at udvide EU på en ganske bestemt måde:
- ind med tidligere Warszawapagt-lande, for at få dem ud af Ruslands klør,
- ikke ind med tidligere Balkanlande af serbisk dominans,
- ind med den græske del af Cypern,
- ikke afvente en plan for samling af Cypern.

Here strategien var tyk og let gennemskuelig, så Tyrkiet har let kunnet gøre sig sine tanker.

Jens Thaarup Nyberg

Peter Jensen; - 15:14
Enig.
I folkeskolen, ca 8. klasse, midt i '60erne, blev vi introduceret til Platons hulebillede, og min umiddelbare reaktion var begejstring: nu kunne enhver da se og forstå løgnene; men ak, selv ikke - og måske specielt ikke - marxismen kunne ændre på det.

Michael Kongstad Nielsen

USA har i adskillige præsidentperioder puffet til EU for at se mildere på Tyrkiet som kandidat til optagelse. Hvorfor? Jo, fordi Tyrkiet skal nurses som NATO-medlem. Hvad skulle USA gøre, hvis de kunne anvende Diyarbakır basen i det østlige Tyrkiet?

@Michael Kongstad Nielsen

Det var bare lidt nysgerrighed.

Jeg arbejdede på Cypern i 4 måneder i forbindelse med at Cypern skulle optages i EU. Mens jeg arbvejdede på den sydlige del af Cypern forøgede Tyrkiet antallet af soldater og gjorde integrationen mellem syd og nord endnu mere besværlig. Alle grænser blev lukket af Tyrkiet. Endnu flere mennesker fra Anatolien blev flyttet til Cypern for at sikre at de tyrkis-cypriotisk beboere der flygtede blev erstattet således at den tyrkiske del ikke blev totalt affolket.

Da jeg var der var talen i parlamentet og aviser på begge side om at man under ingen omstændigheder kunne fjerne grænsen for mens Tyrkiet havde haft kontrol over den nordlige del var lønninger og formuer i den sydlige del vokset til en faktor 3 i forhold til den nordlige del. Angsten var derfor at fordi korruption, ineffektivitet og nepotisme der herskede i den nordlige del , hvilket havde gjort den tyrkiske del til et fattigdomsområde, ville den tyrkiske del blive opslugt af den sydlige del. Derfor havde man ingen intentioner om integration

@Nils Bøjden
jeg kan sagtens svar på dit spm. og starte den sædvanlig diskution om hvad Islam er og ikke er osv.Men har du tænkt over at acceptere muslimer på lige vilkår med andre trossamfund og lade dem besteme hvad Koranen er og ikke er, samt hvorvidt den skal fortolkes eller efterlives?
Det er trods alt DERES religion.

Sider