Læsetid 4 min.

Vinder af Ph.d. Cup: ’Mødet med læreren er eksistentielt for barnet’

Relationen til eleverne er en af lærernes kerneopgaver, men forholdet til børnene er gledet i baggrunden i skolen til fordel for fagligheden. Det er budskabet fra vinderen af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge, der har forsket i, hvordan lærere opbygger relationskompetencer til eleverne
38-årige Louise Klinge løb med sejren i sidste uges Ph.d. Cup-show i DR’s koncerthus.

38-årige Louise Klinge løb med sejren i sidste uges Ph.d. Cup-show i DR’s koncerthus.

Jakob Dall
1. maj 2017

Det var ikke til at se det på den ranke og selvsikre kvinde på scenen, men selv om 38-årige Louise Klinge løb med sejren i sidste uges Ph.d. Cup-show i DR’s koncerthus, så kæmpede hun med stor nervøsitet de sidste tre dage før showet. 

»Det er jo en kæmpe chance for at sætte fokus på noget, jeg synes er så vigtigt. Jeg forsøger at give eleverne en stemme i min ph.d., så der er meget at leve op til. Derfor håbede jeg selvfølgelig også på at vinde, så der kan blive sat mere fokus på det her, men imod slutningen kom det famøse blackout, hvor jeg slet ikke kunne huske, hvad jeg skulle sige,« fortæller Louise Klinge, der derfor var synligt overrasket, da uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) afslørede hende som vinder.

Men Louise Klinges fortælling om femteklasseelevernes mavepine over, at Kasper altid får skældud i den ene lærers time, men forvandler sig til en anden elev i en anden lærers time, ramte både publikum og dommere.

Som en af dommerne udbrød efter Louise Klinges tre minutter på scenen: »Det er afsindigt vigtigt, hvorfor er der ikke nogen, der har fundet ud af det noget før?«

Er det nyt?

Louise Klinge har i sin ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol undersøgt, hvordan lærerne i folkeskolen helt konkret kan opbygge bedre relationer til eleverne, fordi det er altafgørende for, hvordan eleverne har det, og dermed hvad de lærer.

Det kan virke indlysende, men både i forskningen og i uddannelsen af lærere mangler der viden om, hvad der mere præcist kendetegner relationskompencer.

 »Når jeg taler med folk, der ikke ved noget om skoleområdet, så undrer de sig over, at det er nyt. For relationen til eleverne er jo en de ting, vi tager for givet, når det gælder gode lærere. Men i dag er det overladt til tilfældighederne, selv om mange flere ville kunne lære at skabe gode relationer til eleverne,« siger Louise Klinge.

Når det ikke er blevet undersøgt tidligere, kan det ifølge Louise Klinge skyldes, at det kan virke svært at undersøge noget så uhåndgribeligt som følelser mellem lærere og elever.

»Man bevæger sig ud på dybt vand, når man taler om at undersøge relationer forskningsmæssigt. Der er man mere på den sikre side, hvis man beskæftiger sig med faglighed,« siger Louise Klinge, der dog ikke mener, at de to ting kan adskilles.

PH.D. CUP-finalisterne fra 2016, hvor læge Lars Boesen vandt for sin forskning i, hvordan man ved hjælp af MR-scanning kan konstatere prostatakræft.
Læs også

For at have gode relationer til eleverne i klassen kræver et solidt fagligt fundament og omvendt. Problemet er, at i skolen og på læreruddannelsen er der næsten kun fokus på faglighed.

»Børn går ind og tolker alt relationelt, så der ikke noget, der handler om faglighed alene,« siger hun og fortæller, at hun i de fem år, hvor hun arbejdede som lærer, kunne se, hvor meget forholdet til læreren betyder for eleverne.

På prædikestolen

Nogle af forudsætningerne for, at lærerne kan opbygge gode relationer til eleverne, er blandt andet, at lærerne oplever selvbestemmelse og kompetence gennem meningsfulde opgaver og supervision. Derfor står det ifølge Louise Klinge ikke godt nok til med relationerne i folkeskolen. Det største problem ligger dog i læreruddannelsen.

»Rigtig mange unge begynder på læreruddannelsen, fordi de gerne vil gøre en forskel for børn. Her møder de mange undervisere, som aldrig har været lærere i folkeskolen, men er cand.mag i et fag. Men folkeskolelærere skal også kunne forstå børn rigtigt godt. Hvis du ikke er trænet i det, er du allerede et par skridt bagud,« siger Louise Klinge, der i et interview i Informations tillæg Videnskapløb den 21. april i år kritiserede, at læreruddannelsen har skåret ned på praktiktiden.

Når nye lærere primært har haft fokus på fagligheden frem for forholdet til børnene, så er det meget let for læreren at stige op på den klassiske prædikestol, som Louise Klinge udtrykker det.

»Læreruddannelsen lægger op til, at dine fag er i forgrunden af billedet, mens børnene danner baggrund. Men hvis ikke vi får børnene i fokus, så keder de sig eller bliver urolige i stedet for at arbejde aktivt, og så bliver det spild af tid at gå i skole.«

Følelsesmæssigt arbejde

Når lærerne samtidig står med et stort antal elever, som har problemer derhjemme med vold, misbrug og sygdom, så bliver det ekstra problematisk, at lærerne ikke klædt på til, at det at være lærer i høj grad også handler om følelsesmæssige kompetencer.

»Mødet mellem lærer og elev er eksistentielt, fordi børn tager hele deres livsverden med i skole, så vi kan ikke bare tale om at formidle viden til børn, for sådan er virkeligheden ikke. Derfor er det også det vildeste svigt, at lærere ikke har mere supervision både i forhold til undervisningen, men også omkring det psykologiske, for det er tungt,« siger Louise Klinge, der er kandidat i dansk og filosofi.

Det gode budskab er, at de fleste lærere kan opøve relationskompetencen, da det er en almenmenneskelig kompetence, vi er født med.

»Læreren skal gøre det i professionel kontekst, hvor det også handler om læring, og det er ekstremt krævende. Der er syv betingelser, som blandt andet kræver nærvær og mentaliseringsevne – at man kan have sig selv, den anden på sinde og kan justere sin adfærd i forhold til den anden, og at man er positiv. Det taler man ikke om på læreruddannelsen, men hvis ikke du træner og arbejder med de ting, så forsvinder læreres professionelle dømmekraft, og de agerer i affekt,« siger Louise Klinge.

Men en ting er, hvad man kunne gøre på læreruddannelsen, noget andet er elevernes ret til at sige fra. Louise Klinge mener, at skoleelever skal kunne evaluere lærernes undervisning, fordi de fleste lærere stadig står alene med eleverne i klassen.

»Skoletiden kan være en pestilens for eleverne, hvis ikke vi får løst de problemer, der kan være mellem lærer og elever.«

Louise Klinges ph.d.-afhandling, 'Lærerens relationskompetence - kendetegn, betingelser og perspektiver', udkommer som bog på onsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Olav Storm Jensen
    Olav Storm Jensen
  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund
    Svend Erik Sokkelund
Olav Storm Jensen, Malan Helge og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Schlander
Martin Schlander

Der er ikke det problem i verden som ikke kan løses ved at sende folk på kursus ;-) Mon ikke det mest afgørende for relationerne er hvor meget og hvor stabilt og hvordan lærerne er sammen med børnene, og hvor mange børn lærerne skal forholde sig til.