Læsetid 5 min.

Aftale om boligskat gør Danmark mere lige

Da boligskatteaftalen blev indgået for 14 dage siden, blev den straks kritiseret af venstrefløjen for at ville føre til mere ulighed. Et nyt notat fra Finansministeriet viser imidlertid, at det modsatte er tilfældet: Aftalen øger ligheden – dog marginalt
’Det altoverskyggende formål med aftalen har været at skabe en langtidsholdbar model for boligskatten, som kan give tryghed for boligejerne,’ siger finansminister Kristian Jensen (V).

’Det altoverskyggende formål med aftalen har været at skabe en langtidsholdbar model for boligskatten, som kan give tryghed for boligejerne,’ siger finansminister Kristian Jensen (V).

Jens Dresling
19. maj 2017

Den er blevet kaldt »hamrende asocial« (Enhedslisten). Det er blevet sagt, at »uligheden vokser« (SF). Og at det er »en vild prioritering at ville bruge 20 milliarder på mere ulighed« (Alternativet).

Men nu viser et nyt notat fra Skatte- samt Finansministeriet, at den nye boligskatteaftale ikke bare som tidligere oplyst efterlader uligheden uændret. Aftalen mellem VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale, der blev indgået den 2. maj, fører faktisk til en »svag« reduktion af uligheden.

»Det altoverskyggende formål med aftalen har været at skabe en langtidsholdbar model for boligskatten, som kan give tryghed for boligejerne,« siger finansminister Kristian Jensen (V).

»At aftalen så samtidig er omtrent fordelingsneutral, betyder, at ingen behøver bekymre sig om det.«

Ifølge notatet – »Fordelingsvirkninger af boligforliget« – skønnes aftalen nemlig både at føre til et løft i de disponible indkomster på 0,5 procent i 2021 opgjort i forhold til de nuværende skatteregler. Og et løft som – selv om det er omtrent jævnt fordelt på tværs af de forskellige indkomstgrupper – er »lidt større« for de 10 procent af befolkningen med den laveste indkomst.

»På baggrund af ovenstående skønnes boligforliget i 2021 at indebære en begrænset reduktion i indkomstforskellene, svarende til en meget svag reduktion i ginikoefficienten på ca. 0,01 pct.-point,« hedder det i notatet.

Pensionister forklarer effekten

Ifølge Morten Skak, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet (SDU), er »hovedforklaringen« på reduktionen i ginikoefficienten, at mange pensionister nok har en lav indkomst, men en dyr bolig.

»Når man så fordeler effekten af boligskatteaftalen på indkomstgrupperne, er der nogle med forholdsvis lave indkomster, som får glæde af den. Noget folk ikke rigtig forstår, og specielt pensionister, er, at sidstnævnte faktisk har et stort boligforbrug. Derfor er der også pensionister, som efter de sædvanlige principper burde deltage i omfordelingen af velfærden ved at give mere,« siger Morten Skak.

Endelig, endelig. I går eftermiddags skete det. VLAK-regeringen kom overens med Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti om boligbeskatningen.
Læs også

Cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen er enig i denne vurdering.

»Boligområdet er ikke så velegnet til omfordeling, som så mange tror. Det skyldes, at der er en del personer med lav- eller mellemindkomster, der bor i relativt dyre boliger, for eksempel pensionister. Så en boligtopskat omfordeler ikke så meget,« siger Mads Lundby Hansen.

Indefrysning af boligskatter

Boligskatteaftalen sikrer, at ingen boligejere skal betale mere i årlig boligskat, end de gør i dag, så længe de bliver boende i deres nuværende bolig.

I praksis betyder dette, at der er indføres en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene 2018 og 2020, hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) berømte/berygtede boligskattestop ellers stod til at udløbe. Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.

Det vil sige, at selv om ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligpriserne stiger, og huset eller lejligheden bliver mere værd, så vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. Til gengæld skal man betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges.

Samtidig indebærer boligskatteaftalen, at den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes til 0,55 procent, hvorimod grænsen hæves for den progressive ejendomsværdiskattesats, så ejendomme vurderet til 7,5 millioner kroner eller derover beskattes med 1,4 procent på den del, der overstiger grænsen (i dag indtræder dette »knæk« ved tre millioner).

Pengene hentes fra det såkaldte økonomiske råderum, og altså de penge politikerne regner med, at der vil være i fremtiden. Frem til 2025 vil boligskatteaftalen koste 20 milliarder kroner ud af et samlet råderum på 168 milliarder kroner.

Ginikoefficienten

  • Er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini. Den er et mål for graden af ulighed i en fordeling, f.eks. indkomstfordelingen. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er ginikoefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil ginikoefficienten være, maksimalt 100.
  • SF foreslog – inden folketingsvalget i 2011 – at binde en kommende rød regering op på at skabe mindre forskel mellem rig og fattig – målt på netop ginikoefficienten. ’En ny regering skal måle sig selv på stigende lighed – og selv om måleredskabet kan kritiseres, er den såkaldte ginikoefficient den bedste metode,’ lød det fra partiets daværende formand, Villy Søvndal. Det afviste Socialdemokratiet dog med henvisning til, at ginikoefficienten nok var ’et godt måleinstrument’, men ikke den eneste måde at måle, om der er tilstrækkelig lighed i samfundet.
  • Selv om den daværende SRSF-regering nedfældede i sit grundlag, at ’regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden’, medførte de mange reformer da også, at forskellen mellem rig og fattig, målt på ginikoefficienten, voksede under den tidligere regering ligesom den havde gjort det under VK-regeringen i 00’erne. Ifølge Danmarks Statistik var ginikoefficienten i 2015 28,79.

Djævelen i detaljen

I dag understreger de tre venstrefløjspartier, Enhedslisten, Alternativet og SF, at djævelen ligger i detaljen. Eller med andre ord er Kristian Jensens regnestykke ikke så enkelt. Langt fra.

»Det er afgørende, at finansministeren sammenligner boligskatteaftalen med det nuværende skattestop og ikke tager udgangspunkt i, at dette ellers var udløbet i 2020,« siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

»Efter den dag var der sådan set slet ikke sat penge af til opgaven. I den situation har man så allerede nu valgt at tilføje nye penge til boligejerne – penge, 20 milliarder kroner, som hentes fra det økonomiske råderum.«

Læs også

Alternativets finansordfører, Josephine Fock, henviser til gengæld til, at de fattigste 10 procent relativt får mest, men i absolutte tal, kroner og øre, får mindst ud af boligskatteaftalen. Ifølge Alternativets beregninger tjener de fattigste 10 procent årligt 512 kroner på boligskatteaftalen, mens tallet er 3.343 kroner for de rigeste 10 procent.

Ny aftale om boligskat skaber ikke øget ulighed, viser beregninger fra Finansministeriet.

IVAN RIORDAN BOLL

»Det er rigtigt, at aftalen ikke øger den relative ulighed, men hvis man ser på den absolutte ulighed, så får personer i toppen indkomstfordelingen. Og så skal man ikke glemme, at boligskattestop har skævvredet Danmark socialt og geografisk,« siger Josephine Fock.

Den skævvridning kritiserer SF’s skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, også boligskatteaftalen for ikke at tage højde for:

»Boligejerne har jo allerede hentet den besparelse hjem, hvilket har skylden for meget af den stigende ulighed, vi har oplevet siden starten af 00’erne.«

Opfundet til lejligheden

Socialdemokratiet henviser til gengæld til, at netop partierne til venstre for det tidligere regeringsparti traditionelt har brugt ginikoefficienten som målestok for uligheden – og at den nye boligskatteaftale skal måles i forhold til den nuværende af slagsen – Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kritiserede regeringens oprindelige udspil for at være »geografisk skævt og socialt skævt«.

Boligskat er til for at opnå en rimelig og retfærdig fordeling af den værdiskabelse, vi frembringer i fællesskab. De enorme friværdistigninger, vi har set de seneste år, er nemlig skabt af samfundet; ikke af den enkelte boligejer
Læs også

»Sammenligningen må være i forhold til det hidtidige system,« siger Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen.

»Man lever i en parallel politisk virkelighed, hvis man tror, at skattestoppet bare ville være løbet ud i 2020, så der pludselig kom nye ejendomsvurderinger med voldsomme skattestigninger på en gang, uden at der havde været en politisk reaktion på dette. Det argument er opfundet til lejligheden for at kunne bortforklare en kritik, som viser sig at være forkert.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Er Finansministeriets notater troværdige?

Var der ikke noget med, at vigtige dokumenter forsvinder ud i den blå luft, så diverse kommissioner og revisorer ikke kan kontrollere Finansministeriets beregninger?

Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Benjamin Bach, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Arne Lund, Tue Romanow, Anders Reinholdt, Rasmus Knus, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Denne abstrakte måde at opgøre lighed på kommer jo ingen vegne! Det er ligegyldigt, om folk bor i huse, der koster noget forskelligt, hvis deres rådighedsbeløb i sidste ende er det samme, f.eks.
Der gøres alt for meget ud af økonomisk lighed, vores fællesskabscentrerede velfærdssamfund er det, der skal udligne mulighederne, hvilket er langt væsentligere.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Øger ikke uligheden mellem forskellige grupper af boligejere. Hvad får de dårligst stillede ud af boligskatteaftalen? Langt de fleste af dem bor til leje.

Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus
Rasmus Knus

"Ifølge notatet – »Fordelingsvirkninger af boligforliget« – skønnes aftalen nemlig både at føre til et løft i de disponible indkomster på 0,5 procent i 2021 opgjort i forhold til de nuværende skatteregler. Og et løft som – selv om det er omtrent jævnt fordelt på tværs af de forskellige indkomstgrupper – er »lidt større« for de 10 procent af befolkningen med den laveste indkomst."

Helt sikkert - og julemanden kommer og deler gaver ud til de allerfattigste.

Kildekritik - Finansministeriet skriver de eventyr som politikerne vil have.

Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lejf Hansen
Jørgen Lejf Hansen

Nu er det jo sådan, at centralorganisationen SKAT skal indkræve den kommunale grundskyld, mån ikke pengene fordufter i det blå.

Brugerbillede for Anders Reinholdt
Anders Reinholdt

@Rasmus Knus
Oh yes. Jeg må atter engang henvise til Jesper Tynells Mørkelygten. Den er en effektiv vaccine mod godtroenhed i enhver politisk sammenhæng.

Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Rasmus Knus, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Anders Reinholdt, man kan også bare få syn for sagn ved at se Peter Loft i gårsdagens Debatten - der er et menneske, der har forfinet det at kunne lyve helt troværdigt. Heldigvis blev han presset mere og mere til at måtte lægge sandheden på bordet lidt efter lidt, stadig uden tilsyneladende at lade sig afficere af sine afslørede løgne.

Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Finansministeriet har diskvalificeret sig selv . År Cepos bakker op er forventeligt. Mads Lund by er jo selv boligejer. Han forstår ikke hvordan boligforliget rammer vi pensionister der bor til leje. Vi er jo med til via skatten at betale til det økonomiske råderum - som boligejerne gafler helt og aldeles
Det økonomiske råderum er ellers afsat til uforudset udgifter, eller til fx. velfærdsforbefringer, eller til pludselig stigende sundhedsudgifter. Frem til 2020 er der ifølge Finansministeriet ca. 10 Mia kr. at råde over. Så når boligejerne render med det dobbelte, så bliver der sq smalhals fremover
Kom ikke og sig at DK ikke er et klassesamfund med stor ulighed mellem ejere og lejere
Men også det vil Sosserne benægte

Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Niels Nielsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pelle Dragsted
Pelle Dragsted

Det her er simpelthen en forvrøvlet artikel. Det som det står, oversat til almindelig dansk, er, at den nye boligaftale vil videreføre den ulighedsmaskine som det eksisterende skattestop har været.
Mennesker der bor i de dyreste ejendomme - typisk i København og Nordsjælland vil kunne beholde den enorme skattefri fortjeneste som blev hobet op i årene med skattestoppet. Den samfundsakbte værdistigning vil forblive ubeskattet når ejerne engang i fremtiden sælger deres bolig.
Men de mennesker, der bor til leje, eller bor uden for de store byer bliver tilskuere til friværdi-festen.
Ærgeligt at Information i dette tilfælde har købt regeringen og aftalepartiernes spin.

Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Benjamin Bach, Jens Erik Starup, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Knud Chr. Pedersen, Nina Hermanson, Carsten Wienholtz, Niels Nielsen, Anne Eriksen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Gad vide hvor finansministeriet ligger på troværdighedsskalaen - jeg gætter på højde med politikerne.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Nogle politikere Torben K L Jensen, jeg tror på at Pelle Dragsted mener det han lige har skrevet. Og ja jeg har set ham i Detektor, men det ændrer ikke på, at jeg opfatter ham som troværdig.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Nu anser jeg Pelle Dragsted´s troværdighed som fuld på højde med Preben Wilhjelm´s
Jeg taler om alle de finansministre der har haft ansvaret for den neo-liberale agenda ministeriet har haft de side 25 år og her er Bjarne Corydon den værste fordi han SIGER at han er socialdemokrat.

Steffen Gliese, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Ejerboligformen er og har altid været ulighedsskabende. Indfør skat på fortjeneste ved salg af fast ejendom og brug pengene til tilskud til almennyttige boliger.