Læsetid: 5 min.

Fra anklager om svigt af minoritetskvinder til ’statsfeminisme’: Her står slaget om om Kvinfo

Vi giver et overblik op til torsdagens samråd om flytningen af Kvinfos bibliotek – beslutningen, der indledte skyderierne
Vi giver et overblik op til torsdagens samråd om flytningen af Kvinfos bibliotek – beslutningen, der indledte skyderierne

Thomas Iburg/iBureauet

18. maj 2017

Videnscentret Kvinfo er de seneste måneder blevet omdrejningspunkt for kønspolitisk kritik fra den borgerlige fløj, der har beskyldt Kvinfo for at svigte udsatte indvandrerkvinder og lave »statsfinansieret propaganda«.

Debatten har trukket de klassiske fronter op mellem de borgerlige og venstrefløjen, der har hevet kulturminister Mette Bock (LA) i samråd torsdag om beslutningen om at flytte biblioteksdelen af Kvinfo til Det Kongelige Bibliotek.

Selv afviser ministeren, at der er tale om en ideologisk vendetta, men hvad er egentlig op og ned i debatten? Vi giver et overblik over de tre store diskussioner om Kvinfo: placeringen af biblioteket, om centret er for politisk, og støtten til Kvinfos mentornetværk for kvinder med minoritetsbaggrund.

Læs også

1. Biblioteksdebatten

»Første skridt i at lukke Kvinfo har Mette Bock netop taget. Det er præcis derfor, LA skulle gå i regering. Tak Mette!« Sådan lød det begejstret fra Laura Lindahl (LA), da kulturminister Mette Bock i marts besluttede at lægge Kvinfos bibliotek ind under Det Kongelige Bibliotek. 

Thomas Iburg/iBureauet

En ren biblioteksfaglig beslutning, lød det fra ministeren, der er igang med at slå en lang række mindre biblioteker sammen – blandt andet i lyset af digitalisering. Mette Bock opfordrede samtidig Kvinfo til at »overveje den fremtidige organisering af institutionens øvrige opgaver«, og her var målet altså ifølge hendes partifælle Laura Lindahl at lukke Kvinfo.

Mette Bock afviste dog hurtigt, at der fra hendes side er tale om et politisk korstog:

»Jeg er hverken ligestillingsminister eller ligestillingsordfører. Jeg holder mig til det, der omhandler biblioteksopgaven,« sagde hun til Altinget. 

Men den købte de ikke i Socialdemokratiet. Her blev Kvinfo hurtigt taget i forsvar af kulturordfører Mogens Jensen (S), der betvivler det »biblioteksfaglige argument« bag Mette Bocks beslutning.

Den mistænksomme Mogens Jensen (S) kaldte det »påfaldende, at en LA-minister kommer med et udspil om at reducere Kvinfos budget meget alvorligt ved at fjerne biblioteksopgaven, når en ordfører fra samme parti samtidigt går ud og siger, at det er helt på linje med LA’s mål om at nedlægge Kvinfo«.

Han besluttede derfor at hive både kulturministeren og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) i samråd, som skal foregå torsdag kl. 13.00 og kan følges på Folketingets hjemmeside.

Kvinfos økonomi

  • Ifølge et uddrag fra Kvinfos årsregnskab fra 2016 fik Kvinfo 6,8 millioner fra Kulturministeriet til bibliotek, vidensformidling og fællesfunktioner. Til særlige projekter modtog de også 908.000 kroner fra A.P. Møller Fonden og Nordisk Kulturfond.
  • Til Mentornetværket fik de to millioner fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og fra VELUX FONDEN fik Kvinfo 1,5 millioner til opstart af et nyt mentorprogram til sårbare, unge kvinder.
  • Til aktiviteter i Mellemøsten og Nordafrika fik KVINFO i alt knap 22,5 millioner fra Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet. De internationale aktiviteter udgjorde i 2016 68 procent af organisationens omkostninger på 33,1 millioner kroner.
  • Kvinfo har netop vundet et udbud om en ny femårig programperiode på 25 millioner årligt, som løber frem til midten af 2022, og den bevilling kan ikke uden videre inddrages igen.
  • Kvinfo har i alt 23 ansatte, hvoraf ikke alle er på fuldtid.

2. For politisk?

Mette Bocks biblioteksbeslutning blev hurtigt blandet ind i en ideologisk debat, hvor opfattelsen af en »politisk vendetta« mod Kvinfo bredte sig i takt med spredningen af Laura Lindahls (LA) udtalelser om »at fjerne alt statsstøtte fra Kvinfo«, der ifølge hende står for »statsfeminisme«.

Thomas Iburg/iBureauet

Kvinfo betegner sig selv som et videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Men ifølge Laura Lindahl handler Kvinfos ligestillingsbegreb om kvinden som det svage køn, hvorfor mange borgerlige ikke kan se sig selv i projektet.

Hvorfor Kvinfo er politisk, uddybede Laura Lindahl efterfølgende til Information:

»Kvinfo har f.eks. en holdning til kvindekvoter – det er et politisk spørgsmål. Og til øremærket barsel til mænd. Det er nogle af de store politiske debatter i samfundet, hvor de har en holdning. Det må de gerne, men det er urimeligt, at skatteyderne skal finansiere et videnscenter, som fremmer en særlig dagsorden.«

Flere borgerlige støttede i medierne Mette Bocks beslutning om at flytte biblioteket og kritikken af Kvinfo som politisk projekt, heriblandt Jakob Engel-Schmidt (V), der er medlem af ligestillingsudvalget.

»Jeg mener, at Kvinfo herhjemme har udviklet sig til lidt mere at være en politisk organisation med nogle meget stærke holdninger,« udtalte han til Politiken, hvor han dog samtidig understregede, at Kvinfo gør et godt stykke arbejde med de opgaver, de varetager for Udenrigsministeriet.

På Facebook førte Alternativet samtidig støttekampagne med selfies med #bevarkvinfo-skilte, mens både Enhedslisten, Radikale og SF bakker op om Kvinfo.

3. Mentorordningen

Hak en hæl og klip en tå – regeringen gik hurtigt efter endnu en del af Kvinfos arbejde – nemlig mentornetværket. Få dage efter Mette Bocks beslutning meldte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sig klar til at sløjfe de cirka to millioner, som Kvinfos mentorordning får i statsstøtte.

Thomas Iburg/iBureauet

»Kvinfo er på mange måder et venstreorienteret organ,« udtalte Støjberg, der hurtigt blev hevet i samråd om beslutningen af de samme socialdemokrater, der står bag samrådet torsdag, nemlig Mogens Jensen og Rasmus Horn Langhoff.

I samrådsspørgsmålet fremhævede de, at Kvinfo’s mentornetværk er blevet fremhævet som et godt eksempel af Tænketanken McKinsey Global Institute, og på Twitter skrev Langhoff:

»Fingrene væk fra Kvinfo – vi gider ikke jeres liberalistiske meningstyranni Liberal Alliance.«

Under samrådet sagde Inger Støjberg, at hun ikke mener, at Kvinfos mentornetværk er det bedste til at håndtere minioritetskvinders udfordringer, da de ifølge hende fokuserer for meget på de veluddannede og ressourcestærke indvandrerkvinder.

Hun vil i stedet fokusere på de flygtninge- og indvandrerkvinder, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

I samme periode lød der skarp kritik mod Kvinfo fra DF’s Karina Adsbøl, der er formand for ligestillingsudvalget. Hun udtalte til Politiken, at Kvinfo i forhold til muslimske kvinder »har forsømt at tage sig af deres ligestilling af ren og skær politisk korrekthed«, selv om nogle af deres projekter »kan være fine nok«.

Mentornetværket har en øremærket bevilling på finansloven, og det kan først ændres fra 2018, hvis der til den tid er flertal i Folketinget.

Hvem mener hvad?

De politiske fløje tegner sig skarpt op inden torsdagens samråd:

  • Både Radikale, Socialdemokratiet, SF, Alternativet og Enhedslisten er imod biblioteksflytningen og sløjfningen af støtte til mentorordningen. De mener i øvrigt ikke, Kvinfo er politiske.
  • På den anden side mener både DF, Konservative, Venstre og Liberal Alliance, at biblioteksdelen skal flyttes, og at Kvinfo er politiske. Liberal Alliance og Konservative har endnu ikke taget stilling til mentorordningen.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Simon Winther

Spøjst at finde sig selv så kategorisk enig med blå blok.
Nejtak til positiv særbehandling for det ene køn. Kvinder og mænd bør være ligestillet.

Henning Kjær

kvinder og mænd bør være ligestillet, men samfundet har en interesse i at ligestillingen ikke kun fungere i teorien.
Ja tak til særbehandling af kvinder indtil ligestillingen er bedre gennemført i praksis.

Rikke Nielsen, Hanne Ribens og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Og det behøver ikke kun at være flygtninge- og indvandrere og arbejdsmarkedet, det hele drejer sig om i medierne og andre steder.

Anne Eriksen

OK, det bliver jo politisk og Støjberg skal ikke sløjfe 10 millioner på den konto. Initiativer og ligestilling skal være samarbejde og indsats fra kvinderne selv. Det skal ikke være direktiver fra politisk side...

Christoffer Pedersen

Hvorfor har vi ikke et organ der fokuserer på der rent faktisk er forskel på kvinder og mænd ? Det er ikke tilfældigt det mest er mænd der går i krig, laver trafikulykker, forbrydelser og er kan lide at have magt. Heller ikke tilfældigt det mest er kvinder der arbejder i omsorgsfagene og køber tøj til børnene. Og så er kvinder for det meste ikke så magtsyge som mænd. Det ligger mere i generne end i opdragelsen, så hvorfor lade som om vi er ens ?

Anne Eriksen

Vi skal have ens rettigheder - når det er tilfældet, så finder man ud af at de fleste af "forskellene" mere er kultur end medfødt. Det er roller, som ikke altid skal tvinges igennem.
Fint nok at være to køn med hvad det medfører - dårligt, hvis det sætter folk i bås!

Christoffer Pedersen

@Anne Eriksen; Sludder med det er mere kultur end medfødt. Hvorfor tror du, at der ses tilsvarende forskelle på selv primitive dyrearter hvor det næppe er opdragelse og kultur der spiller ind ?
Det er altså ikke at sætte i bås at konstatere der er forskelle på mænd og kvinder. Og kvinder og mænd er lige meget værd. Men jeg begriber ikke hvad formålet er med at påstå, at lige netop i menneskers tilfælde er der ikke de forskelle som findes alle andre steder i naturen. Måske er det fordi jeg er en mand det ikke står så klart for mig :-)

Christoffer Pedersen

@ Anne Eriksen; Hvad er det for rettigheder du synes mangler for kvinder ? Det eneste jeg kan komme på er retten til at benytte herretoiletterne de steder de findes.

Anne Eriksen

Christoffer Pedersen,
Nu her og det sidste halve år har jeg hele tiden håbet på, at mennesket ville hæve sig bare en lille smule over de mest primitive dyr, når man tager i betragtning af al den ødelæggelse af natur og øvrigt dyreliv, det finder på. Men nej, de mest primitive personer står for politik og krige/ våbenproduktion og begær efter penge...

Det kan også være svært at se forholdene Kvinder/ mænd i Mellemøsten som en naturlig udvikling. Den overvældende majoritet af mænd i offentlige stillinger, parlamenter osv., men det mener du måske er et tegn på overlegenhed? :)
Det man kalder "rettigheder" kan altså ikke konstateres verbalt, uden for div. kedelige skænderier i spalter og parforhold f.eks.
Med hensyn til herretoiletter ville jeg ikke benytte dem, med mindre der ikke var andet.