Nyhed
Læsetid: 4 min.

Beskatningen af arbejde sætter bundrekord

Skatten på arbejde er på det laveste niveau siden 1970’erne, viser de nyeste tal fra OECD. Og bortset fra for de allerhøjeste indkomster placerer de danske marginalskatter sig også i den lave ende af EU-niveauet
Skatten på arbejde er historisk lav i Danmark, viser ny opgørelse.

Skatten på arbejde er historisk lav i Danmark, viser ny opgørelse.

Sofie Amalie Klougart

Indland
6. maj 2017

Danmarks høje skattetryk har fået nærmest ikonisk status i den politiske debat. Men det er en myte, at danskerne betaler en særlig høj skat på arbejde. En myte, der viderekolporteres stort set hver gang det hævdes, at det ikke kan betale sig at arbejde i Danmark.

Skatten på arbejde er ikke alene lav. Vi skal tilbage til 1970’erne for at finde samme rekordlave niveau som det, Danmark nu er landet på.

»Beskatning af arbejde er ufattelig lav også sammenlignet med andre EU-lande,« siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der har forsket i skat i mere end 25 år.

Og forskellen bliver større. Det fremgår af den seneste opgørelse fra OECD, Taxing Wages 2016, der sammenligner skatteniveauerne for verdens industrilande.

Det samlede skattetryk er dog stadigt højt i Danmark, blandt andet på grund af den meget høje moms, mange dyre afgifter og en relativ høj boligbeskatning. Skattetrykket ligger lige over 46 procent og det skyldes blandt andet, at Danmark i modsætning til de fleste andre OECD-lande kun i meget beskedent omfang benytter sig af forsikringsordninger på eksempelvis sundhedsområdet.

Men den meget omdiskuterede skat på arbejde er under alle omstændigheder markant lavere end i de fleste EU-lande.

Hvis man ser på den gennemsnitlige lønmodtager, ligger EU-gennemsnittet på 41,8 procent. I Danmark skal der kun afleveres 36,4 procent. Listen toppes af Belgien, hvor man må af med pænt over halvdelen af indtægterne.

USA ligger højere

I Danmark er det ofte marginalskatterne, der får tildelt hovedrollen i debatten.

»Tager du udgangspunkt i den samme gennemsnitslønmodtager, ligger Danmark også her langt nede på listen med 42 procent. Det er langt under EU-gennemsnittet på 50,6 procent,« forklarer Jørgen Goul Andersen og tilføjer:

»Selv i USA ligger de med 43,6 procent højere end i Danmark. Der er faktisk kun tre EU-lande, der ligger lavere end Danmark. Det er Estland, Polen og Storbritannien.«

Kun for de vellønnede ligger Danmark en lille smule højere end gennemsnittet i de 22 EU-lande. Her er vi med 55,8 procent i marginalskat 3,1 procent højere end gennemsnittet.

Tildligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen hæfter sig også ved, at skatten på arbejde er faldet betragteligt over de sidste 30 år.

»Selv om danske lønmodtageres forbrugsmuligheder naturligivs også begrænses af den høje moms, boligskatter og mange afgifter, er det rigtigt, at skatten på arbejde er historisk lav. Samtidig er skat på arbejde blevet væsentlig mindre progressiv, end den var for 30 år siden,« siger Torben M. Andersen, og forklarer:

»Skatten på arbejde udgør samtidig en væsentligt lavere og faldende andel af det offentliges samlede indtægter.«

Torben M. Andersen mener dog ikke, man helt kan se bort fra momsen, som reducerer den enkeltes forbrugsmuligheder yderligere.

Jørgen Goul Andersen medgiver, at momsen har betydning for forbrugsmulighederne.

»Men man bestemmer jo selv, om man vil spare op eller tage på en udlandsrejse. Jeg synes, man skal kalde en spade for en spade og se på skatten af arbejde. Og den er altså meget lav i Danmark.«

Han hæfter sig også ved, at momsen rammer de lave indkomster relativt hårdere end de høje. Det hænger sammen med, at borgere med lavere indkomster er nødt til at bruge en større andel af deres indkomst på indenlandsk forbrug.

»Den ekstraordinære høje danske moms er regressiv og vender den tunge ende nedad.«

Kæmpefald i marginalskat

Selv om det samlede skattetryk i Danmark er højt, har det stort set ikke ændret sig de sidste 30 år. I 1987 var det samlede skattetryk på 46,8 procent. I 2016 var det 46,3, og det har nogenlunde konstant ligget i underkanten af 47 procent bortset fra enkelte år, hvor det er stukket lidt af.

»Det gjorde det for eksempel i 2013 og 2014, hvor der var overskud på statsbudgettet. Det var simpelthen ekstraordinære indtægter på fremskudte skatter, der stammede fra en omlægning fra kapital- til alderspension,« forklarer Jørgen Goul Andersen.

I den danske debat har man mest hæftet sig ved marginalskatten på de allerhøjeste indkomster.

Information spørger Jørgen Goul Andersen om ikke netop det er et problem, som reducerer de højest lønnedes tilbøjelighed til at gøre en ekstra indsats.

»Deres marginalskat er altså blevet nedsat siden 1986, hvor den var 73 til i dag hvor den er 56 procent,« slår han fast.

Og på linje med Torben M. Andersen forklarer han, at det forhold er stærkt medvirkende til, at en meget stor del af progressiviteten i det danske skattesystem er væk.

»I 1980’erne havde vi høj skat på arbejde. Men så kom skattereformen i 1985, som trådte i kraft i 1987 og nedsatte det lidt. I 1994 fik vi så den den store reform. Her satte man sig ned og sammenlignede med marginalskatten i Tyskland, Holland, Sverige og andre lande. Og så fik den et ordentlig nøk nedad. Siden er mellemskatten fjernet, og der har været en række yderligere reformer. Dertil kommer beskæftigelsesfradraget, som fortsat er medvirkende til, at skatten på arbejde er faldende,« siger Goul Andersen og forudser endnu en bundrekord til næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Velfærdssamfundet skal afværge angreb - og derfor er afmontering af indkomstskat, særligt i bunden, en god idé. Til gengæld skal virksomheds- , ubytte- og marginalskatter være betydeligt højere: det skal være tydeligt, at aktiviteten samfundet handler om at finansiere de fælles goder, ikke at kere om et stærtk ulighedsskabende overforbrug.

Steffen Gliese

I øjeblikket drives der jo ideologi, som nedbryder velfærdssamfundet ved at tage fra fælleskabet og give til de få. Det er jo det modsatte af demkrati, der giver til de, hvad tilforn kun var de få beskåret.

Giften ligger i, at man hellere holder igen med "skatteborgernes penge" end bruger dem på at højne kvaliteten i de offentlige aktiviteter til gavn for alle, efterhånden som de får brug for samfundets støtte.