Læsetid: 9 min.

Betonklodserne i vores storbyer udstiller dilemmaet om, hvor langt vi skal gå for at beskytte os mod terror

Frygten for angreb i storbyer er igen aktuel efter angrebet i Manchester, og vi beskytter os på bedste beskub i de danske byer – mest manifest med betonklodser ved store menneskemængder. Balancen mellem åbenhed og sikkerhed er svær, og hverken kommune eller politi har lagt sig fast på en fremtidsløsning
’Introduktionen af betonblokke i byrummet har synliggjort behovet for en offentlig debat om, hvor vi som brugere og beboere i København vil hen med anti-terrorarkitekturen,’ siger Martin Trandberg Jensen, adjunkt ved Aalborg Universitet og i gang med et forskningsprojekt om betonklodserne, byrummet og sikkerheden i København

’Introduktionen af betonblokke i byrummet har synliggjort behovet for en offentlig debat om, hvor vi som brugere og beboere i København vil hen med anti-terrorarkitekturen,’ siger Martin Trandberg Jensen, adjunkt ved Aalborg Universitet og i gang med et forskningsprojekt om betonklodserne, byrummet og sikkerheden i København

Sille Veilmark

30. maj 2017

Rundt omkring i København udgør store grå og grønne betonklodser den mest synlige del af dansk politis øgede terrorberedskab, der fortsat er forhøjet efter angrebet i Manchester i sidste uge. De ligger ved indgange til pladser og gader, hvor mange mennesker er forsamlet. Nyhavn, Strøget og Rådhuspladsen.

Betonklodserne skal beskytte store menneskemængder mod køretøjer i høj fart, som man de seneste år har oplevet i Nice, Berlin, Stockholm og London.

Senest satte politiet flere betonklodser op i anledningen af Copenhagen Marathon, og det samme ser vi overalt i Europa. Nogle kalder det anti-terrorarkitektur, andre ’Urban fortressing’. Det forklarer professor Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet.

»Vi ser i disse år en militarisering af byens rum. Et tegn på den ’bymæssige oprustning’ er de mange anti-terrorsikringer i form af betonklodser og spærringer, der indtager byrummene for tiden.«

Betonklodserne har allerede fået en del omtale, blandt andet i Berlingske under overskriften »Betonklodserne på Strøget kan ikke stoppe en Fiat Punto, der kører otte km/t«. Til det siger ledende politiinspektør i Københavns politi Peter Dahl:

»En del eksperter og pensionerede ingeniører har været ude og sige, at de her betonklodser ikke kan holde en 14 ton lastbil. Men vi har overhovedet ikke haft intentioner om at lave afspærringer af Indre By. Formålet er at få bilerne ned i fart og sørge for, at en påkørsel af betonklodserne vil lave larm, så dem på den anden side har mulighed for at kigge op og måske undslippe, hvis der skulle komme en lastbil høvlende.«

Klodserne er midlertidige – indtil videre

Til spørgsmålet om antallet af betonklodser svarer politiet af sikkerhedsmæssige årsager: »Nok«. De fleste er midlertidige og flyttes rundt alt efter, hvor der er store menneskemængder – som for eksempel julemarkeder i december.

– Hvorfor er der ikke for eksempel ved Nyhavn opsat mere permanente og modstandsdygtige klodser?

»Hvor skal vi så starte og slutte, hvis vi i København skal lave permanente afspærringer? Et stort busstoppested på Vesterbrogade? En lang kø foran et supermarked? Listen er uendelig. Så vi har været nødt til at se på, hvad vi kan gøre de steder, hvor mange mennesker er forsamlet. Vi har jo også en infrastruktur, der skal fungere, skraldebiler, der skal tømmes, brandbiler, der skal kunne komme frem. Det er hele tiden en afvejning af, hvad der er nødvendigt,« siger Peter Dahl.

Betonklodserne er dermed blevet et manifest udtryk for et dilemma, som alle europæiske byer står med i håndteringen af terrorberedskabet. Det siger Martin Trandberg Jensen, der er adjunkt ved Aalborg Universitet og netop gået i gang med et forskningsprojekt om betonklodserne, byrummet og sikkerheden i København sammen med Ole B. Jensen.

»Introduktionen af betonblokke i byrummet har synliggjort behovet for en offentlig debat om, hvor vi som brugere og beboere i København vil hen med anti-terrorarkitekturen. De fleste er enige om, at man kan bruge dem som midlertidige løsninger, men skal de være af mere permanent karakter, må vi forestille os, hvordan de på bedre vis kan afspejle byrummets eksisterende praksisser, erhvervsbehov og myndighedernes krav.«

Et eksempel på en løsning findes foran Tivoli, hvor tre klodser er belagt med træ og pyntet med blomsterkummer.

Endnu ingen klarhed over klodserne

Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) har endnu ikke lagt sig helt fast på et synspunkt om fremtidens betonklodser i København:

»Efter angrebet i Berlin fik vi blandt andet sat midlertidige betonklodser op ved Strøget, og vi er nu i dialog med politiet om at udvikle en samlet model for, hvordan byen i fremtiden kan terrorsikres. Hvis politiet vurderer, at terrorsikring skal være en fast del af vores byrum, vil jeg arbejde stærkt for en løsning, der falder naturligt ind i omgivelserne,« skriver han i en mail til Information.

Til det svarer politiinspektør Peter Dahl:

»Jeg er selv københavner og synes, at det ser både trist og kedeligt ud, at der står de her betonklodser i byen. Hvis vi lander på, at der skal være en form for permanente sikringer, har jeg da et håb om, at vi kan finde løsninger på det sammen med kommunen. Om det så er blomsterkummer i beton eller hvad.«

Terrorarkitektur i Europa

Flere steder i Europa ­ – mest manifest i Storbritannien – er forskellige former for betonklodser sat op som anti-terrorinterventioner. Begrebet for den slags er ’Hostile Vehicle Mitigration (HVM)’, der skal forhindre ’fjendtlige køretøjer’. Der findes sågar en international standard for betonelementerne kaldet ’PAS 86’.

Eksempler på anti-terrorarkitektur:

Pullerter. En metalstolpe monteret med armering og beton under jorden. Pullerten er en klassiker, som bruges til at sikre, at biler ikke kan køre tæt på en bygning. De findes foran Christiansborg, og i London findes den i versioner med ornamenteringer, så de ligner gammeldags lygtepæle og på den måde falder ind i bybilledet.

Sikrede glasfacader. Facader af glas kan sikres enten med eksplosionshæmmende glas eller almindeligt glas belagt med film. Filmen bevirker, at ruden ved en eksplosion ikke kan splintre og dermed skade forbipasserende, hvilket skete ved angrebet på Justitsministeriet og statsministerens kontorer i Oslo i 2011.

Bænke og blomsterkummer. Findes i forskellige materialer og typer, men fælles for dem er, at de ligner, men ikke bare er bænke og blomsterkummer. De er ofte fastgjort til beton og armering under jorden.

Dobbelte facader. Det yderste lag af facaden er bygget til at blive trykket ind, og det kan dermed tage en del af trykket for resten af bygningen ved en eksplosion. Findes blandt andet på ambassader.

Terræn. Udnyttelse af landskabet er en udbredt måde at sikre bygninger. I forbindelse med byggeriet af den nye multiarena Royal Arena i København er arenaen placeret, så man skal op af nogle trapper for at komme hen til bygningen, mens den nybyggede krigsforbryderdomstol i Haag er omgivet af vand, der ligesom middelalderens voldgrave besværliggør adgangen.

Kilde: Sikringsvirksomheden Howeni, Otto Lerche Kristiansen

 

’Jeg har ikke lyst til hele tiden at blive mindet om, at der kan komme en stor lastbil’

Ren symbolik, reel sikkerhed eller en daglig påmindelse om frygten for terror? Vi har spurgt en række københavnere om deres holdning til betonklodserne i deres by.

Silje Mørch, 25 år. 

Arbejder fem dage om ugen på den mobile kaffebar ’Dryp’, som ofte står på Nyhavn ved siden af fem store betonblokke.

»Jeg tænkte ikke over dem lige med det samme, andet end at de var lidt i vejen her, hvor folk myldrer forbi. Jeg står jo og kigger på folk. Men efter et par dage tænkte jeg: Det giver sig selv. De er der for at beskytte folk fra angreb med lastbiler.«

Sille Veilmark

»Første gang, jeg lagde mærke til klodserne, var, da jeg skulle i Magasin og gik direkte ind i en betonblok, fordi jeg ikke havde set den på grund af en stor flok mennesker. Det var en af de mindre, mens de her er lidt større. Jeg har hørt, at de nogle steder har blomsterkasser på, så det ikke er så grimt. Det kunne man godt overveje.«

»Det giver en slags ubevidst tryghed, men bevidst frygt. Det er jo for at beskytte folk, men det har til gengæld fået mig til at tænke på, at det her er et centralt sted, hvor der måske er større risiko for et angreb end et sted på Østerbro. Det tænkte jeg ikke på før, og jeg tænker da mere på det efter Manchester. Og ofte er de her angreb planlagt på forhånd, desværre, så de finder nok andre veje alligevel.«

»Betonklodserne er nok en god tryghed for samfundet, fordi man på den måde kan se, at vi gør noget ved det. At vi handler. Men det ville være mærkeligt, hvis de skulle stå der i al evighed. Måske kan man i stedet gøre dem til en del af byen. Og måske skulle vi have en demokratisk afstemning om, hvad borgerne synes. Det er jo os, der bor her og går rundt i byen.«

Peter Rasmussen, pensionist.

Tidligere vicedirektør for sikkerhed i lufthavnen. Har boet i København i 30 år, men er på visit med sin kone Rosa Ella Nygaard og hunden Carlos.

Sille Veilmark

»Jeg tænkte over det, inden vi kom herind. Efter de her angreb. Jeg tænkte, hvor er det oplagt sådan et sted, hvor der er mange turister. Men jeg er også vant til at tænke i den slags sikkerhedsting fra mit tidligere arbejde.«

»Man kan vel ikke gøre det anderledes,« siger Rosa Ella Nygaard, der kommer ud af ravbutikken på hjørnet af Nyhavn.

»Man kan få det til at se pænere ud,« mener Peter Rasmussen og fortsætter: »De her ser rimelig effektive ud, men jeg håber, at man tænker på at lave noget andet, som passer lidt bedre ind. Man skal have noget permanent, for verden bliver ikke bedre. Og det er jo nødvendigt at gøre et eller andet. Man kunne i stedet lave noget, der kan hæves og sænkes.«

Der kører to lastbiler med grøntsager ind imellem den snævre passage, som betonklodserne udgør. Rosa Ella Nygaard bryder ind: »Ja, for hvad med alle varerne?«

»Det koster selvfølgelig knaster. Men man skal have noget mere permanent. De skal vel forhindre en lastbil i fuld fart ned af Nyhavn, og hvis jeg sad lige derovre, ville jeg da tænke over det,« siger Peter Rasmussen og peger mod rækken af restauranter ned langs havnen.

Mischa Ladefoged, 31 år.

Har tidligere boet i København, arbejder til daglig med business development i London.

Mens mange bruger blokkene som cykelstativer eller til at sidde på, stiller Mischa Ladefoged en energidrik på betonblokken foran Burger King ved Rådhuspladsen.

Sille Veilmark

»De er i hvert fald gode at stille ting på,« griner hun og kigger lidt på de tre store, grå blokke ved indgangen til strøget. De er blevet brugt til at hænge plakater af koncerter og arrangementer på.

»De er nok til terrorsikring, men måske skulle man lave dem lidt mere yndefulde. London er fyldt med beton-pillars, men de falder mere ind i bybilledet. Og det er desværre nok nødvendigt.«

»De her klodser er måske ikke en dårlig idé. Men det skal ikke være super ’in your face – vi er bange for terror’. Jeg har ikke lyst til hele tiden at blive mindet om, at der kan komme en stor lastbil og pløje gaden ned, og tænke over det, hver gang jeg går de her steder.«

»Jeg er begyndt at undgå steder med store menneskemængder. Jeg tog ikke til London Marathon i forgårs, og jeg tager ikke til Notting Hill Carnival i august. Det skulle ellers være fantastisk … Men ikke efter koncerten i Manchester, nej. Jeg tænkte ikke over det, før de kørte bilen over broen ved Westminster. Det er også alt det her med Brexit og valg. Vi så det jo også før valget i Frankrig, og der er sket noget op til alle de seneste valg i Europa nærmest.«

Michael, 57 år.

Hjemløs. Har siden september boet op ad en af de grå betonklodser ved indgangen til Strøget (holder til ved Rådhuspladsen sammen med hunden Sofus, leder efter et sted at bo).

Sille Veilmark

»Jeg bruger den, fordi den giver læ. Og så bruger jeg den som tørrestativ til soveposen, fordi det har regnet i nat,« siger Michael og peger på en grå betonklods med en mørkeblå sovepose henover. Han har slået sig ned ved klodsen over for Burger King og uden for 7-Eleven, hvor der er overvågningskamera og derfor virker beskyttende.

»De virker ikke. Der kommer lastbiler kørende igennem her hele tiden. Først troede jeg bare, at det var det. Men så fortalte en sikkerhedsperson, der vogter heromkring Politiken efter Muhammedtegningerne, at det var terrorsikring. Men altså, alle kører jo ind, selv om man skal være god til at køre bil for at komme igennem. Hvad skulle de blokke dér hjælpe? Det er en omgang skalkeskjul. Ellers skulle man vende dem om, så de vender på tværs af gaden.«

»De kan jo også bare køre ind med de andre handlende. Bare se kl. 10, der myldrer det ind med lastbiler. Vi har også hjulpet med at flytte én af dem, så en lastbil kunne komme ind. Man kunne gøre det sådan, at folk skulle betale bompenge. Så kunne de gå til os hjemløse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sup Aya Laya

Jeg har ikke læst artiklen, da jeg ikke er abonnent, dette til trods har jeg en kommentar.

Overskriften "Hvor langt skal vi gå for at sikre vores storbyer imod terrorangreb?" afspejler SÅ præcist et par problematikker.

For det første: VI KAN IKKE SIKRE NOGET
Enhver med en IQ på 4 kan sende en legetøjsdrone ind over menneskemængder, med en eller andet spændende grøn dødelig væske der fordeles.
Vores vandforsyning kan inficeres.
Biologiske våben er effektive.
Der er masser af muligheder. . .

For det andet: VI KAN IKKE FORSIKRES OS MOD ALT
Døden er blevet så fraværende i vores liv, at vores myndigheder tror at de kan standse døden med betonklodser. Det er så visionsløst og ideforladt, at det skriger til himlen. Døden er vores følgesvend, vores alles følgesvend. Betonklodser forskubber ikke tidspunktet for hvornår vi mødes ansigt til ansigt.

Men betonklodser er gode til at give en befolkning angst ...

Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Anker Nielsen, Holger Madsen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Nej, IQ på 4 er helt klart lav. Forøvrigt en dybt ignorant "rant" @SUP AYA LAYA

Vi skal gøre en hel del da det tydeligt ikke bliver hverken en V eller S regering der indser at vi skal kraftigt neddrosle den "aktivistiske" (militaristiske) udenrigspolitik, som gør det helle værre og værre. FX bliver vi nødt til at optrappe sikkerhed ved alle landets sommerfestivaler med bombehunde og udnercover agenter.

Indtil vores blåøjede ledere frakobler sig det militær indstrielle kompleks' jobprogrammer ("Interventions") og falske krigsmotivationer (False I&W, WMDs), vil vi være et terror mål. VI har været med til at smadre stabiliteten fra Afghanistan til Libyen og det hele var en plan; planen hedder Project for The New American Century suppleret virkelighedens "SYRIANA" scenario.

Steffen Gliese

Der er jo ikke noget nyt i, at byer beskytter sig imod fjender! Det er jo sådan set det, byer oprindeligt blev til for. Vi har revet bymurene ned, men det ændrer ikke på, at byen som sådan skal holde fjenden ude.

Leo Nygaard

Vi skal ikke gøre noget for at forhindre de aktuelle handlinger. Det kan vi slet ikke. Istedet avles frygt og tendens til at lukke for friheden.
Vi skal angribe årsagerne :
- En social- og efterretningsindsats, som er rettet mod potentielle svage sjæle.
- Stoppe med den agressive adfærd ude omkring, der skaber terrorrister/frihedskæmpere.
- Stoppe den hysteriske reaktion, som medvirker til at motivere dem med skumle hensigter.
Men der skal mod til.

Christoffer Pedersen

@ Christian Lucas Ja selvfølgelig skal vi alle sammen føle os skyldige i vesten bliver ramt af terror fordi vi har deltaget i bekæmpelse af uhyrligheder som du ikke fatter omganget af. Har du den fjerneste anelse om hvordan livet i en IS-kontrolleret by er/var ? Jeg ville føle mig meget mere skyldig hvis vi havde ladet kulturen med offentlige bestialske halshugninger, afbrænding af levende mennesker, stening, udryddelse af homoseksuelle ved at skubbe dem ud fra byens højeste bygning, gøre kvinden til mandens ejendom på linje med kameler, fortsætte uden i det mindste forsøge at ændre livsbetingelserne for dem der undertrykkes og mishandles. Og vi kunne fortsætte længe med at remse ubehageligheder op, som de "falske krigsmotiver" rummer.

jan henrik wegener

Det virker som en besynderlig og falsk formodning ligger bag om at sikkerhedstiltag skal give 100% sikkerhed for at der aldrig sker et "vellykket" terrorangreb. Men er der særlig mange der ville tro på sådanne garantier? Mon ikke så at sige "alle" er klar over at man højst kan give en højere sikkerhed end uden noget tiltag? Hvis politikere kom med sådannetanker som her i tråden, mon den diskussion da ville tjene noget fornuftigt formål? Måske udover gøre det sværere at stemme på samme?

Niels Duus Nielsen

Lige præcis betonklodserne synes jeg faktisk er en god ide - det er jo ikke kun terrorister, der kan finde på at køre på fortovet, for nogle år siden var der en bilist, der for at undgå ridser i lakken, kørte en flok børn ned inde på Nørreport.

Men de kunne godt være lidt kønnere. Den mørkegrønne farve associerer til militæret, og det skulle der vel ikke være nogen grund til, med mindre man ønsker at skræmme befolkningen. Hvorfor ikke i stedet lave blomsterkasser af beton?

Steffen Gliese, Sup Aya Laya og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Kan heller ikke læse selve artiklen. Men:

Beton klodserne virker ikke. Det har flere eksperter forklaret i pressen. De et alene en tryghedsskabende installation. Vi kan jo så diskutere om de nu også skaber tryghed.
Lige nu her i Edinburgh har vi for første gang 'armed police' til at patruljere og stå på banegårdene med deres automatvåben. Det virker ikke særligt betryggende. Og en terrorist kan sagtens bombe banegårdene inden de når at skyde ham, da det jo blot kræver et tryk på en knap. De går jo ikke åbenlyst rundt med bomben inden de sprænger den.
Og det er problemet. Enhver terrorist kan sagtens omgå disse foranstaltninger med blot lidt omtanke. Selv den bedste sikkerhed vil blot betyde at en determineret gerningsmand vælger et blødere mål, for vi kan ikke sikre alt.

Istedet bør det sættes flere ressourcer af til den bløde forebyggelse. Desværre er der politisk kun vilje til at sætte ind hårdt med politi og efterretningsvæsnet. Flere ressourcer og lovindgreb til at forebygge radikalisering ville garanteret være et stærkt supplement til de eksisterende tiltag.

Søren Jacobsen

En betonklods på måske 2.000 kilo stopper ikke en lastbil på 20.000 kilo eller måske mere. Efter f.eks. et frontal sammenstød mellem en personbil og en lastbil er personbilen total smadret, mens last bilen ofte kun har mindre skader. Hvad muligheder for terror angår sætter kun fantasien desvære grænser.

Eva Schwanenflügel

Sup Aya Laya og Henrik L. Nielsen, bare et nysgerrigt spørgsmål : Hvordan kan l kommentere, når l ikke har abonnement?

Torben - Nielsen

Mening er ikke, at betonklodsen skal stoppe lastbilen alene med sin vægt.

Der er hensigten, at betonklodsen ved påkørsel vipper rundt, og kiler sig ind under køretøjet, og løfter det op, så forhjulene ikke længere rør jorden, hvorved køretøjet ikke længere er under kontrol.

Ligesom de lidt ældre Spanske Ryttere, som kunne stoppe en kampvogn.

Henrik L Nielsen

Eva Schwanenflügel

Dit spørgsmål kan forstås på to måder.

Hvis du mener hvordan vi kan skrive en kommentar, så er det fordi denne funktion er helt uafhængig af abonnement og altså ikke begrænset.

Hvis du mener hvordan vi kan kommentere på noget vi ikke har læst mere end de første ti linier af, ja så er det netop derfor jeg skriver den indledende disclaimer, og så ellers blot kommenter ud fra hvad andre har kommenteret på artiklen, hvis det er et emne der berører mig på en eller anden måde. Dernæst krydser jeg så fingrene og håber på at indlægget er relevant i forhold til artiklen :)

Eva Schwanenflügel

Henrik, tak for svar.
Jeg var bare ikke klar over at man kunne kommentere på artikler uden at være abonnent, aner heller ikke hvordan man gør? Ikke fordi jeg ville opsige mit abonnement selvom det er muligt at kommentere uden :-)

Sup Aya Laya

@ Eva Schwanenflügel
Henrik L Nielsen har - uden at vide det - også beskrevet situationen for min kommentar. Jeg mener at det er sådan på flertallet af aviser, at man laver en 'profil' knyttet til en ens identitet og en mail konto, og vupti kan man kommentere.
Gæt hvad trolde hærene i de politiske partier bruger tid på ...

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

@Christian Lucas
Jeg forstår ikke helt din kommentar, så jeg ved ikke hvad det er, du er uenig med mig i?
Jeg tror, at jeg er ret enig med dig.

Og at disse film har samme vinkel:
HyperNormalisation af Adam Curtis (BBC), 2 timer, 46 min.:
https://thoughtmaybe.com/by/adam-curtis/

Shadow World, dokumentar om sammenhængen mellem politikere og våbenindustriens interesser:
http://filmcentralen.dk/alle/film/shadow-world-bag-om-den-internationale...

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Sup Aya Laya
Tak for svaret. Hm.. Var ikke klar over at det var så nemt.. Troede kun det gjaldt på de sociale medier.