En statsgaranteret indkomst hver måned i form af borgerløn. Det bør alle danskere have, mener Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen.
»Det vil efter min mening skabe mere social dynamik og bør – ideologisk og praktisk – have støtte både på venstre- og højrefløjen,« siger han.
Hvis staten sikrer alle borgere en grundløn – uanset om de arbejder nul, fem eller 37 timer om ugen – vil det skabe tryghed på arbejdsmarkedet og bringe flere i job, mener Steen Jakobsen.
»Med borgerløn vil man ikke blive straffet, som i det danske velfærdssystem, hvor man bliver trukket i ydelse, så snart man får et job på fem timer om ugen,« siger han. »It makes no sense, at man forsøger at blive arbejdsmarkedsklar og så bliver straffet for det.«
Borgerløn kan indrettes på mange måder, men betyder grundlæggende, at staten sikrer alle en fast indkomst uden at stille modkrav. Steen Jakobsen peger på den såkaldte ’negative indkomstskat’ som en god model. Her er borgere, som tjener mindre end en politisk fastsat indkomstgrænse, fritaget fra at betale skat – de får derimod udbetalt et tilskud fra staten.
Kritikere har længe peget på, at en fast overførsel fra staten kan få danskerne til at blive liggende på sofaen i stedet for at gå på arbejde. Men det tror Steen Jakobsen ikke på.
»Jeg er i 30 lande om året, og jeg har aldrig mødt nogen, som er dovne. Alle ønsker at arbejde. Vi er alle egoistiske, men vi også drevet af at være del af noget større.«
Liberalisme og tillid
I forrige uge fortalte Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen – som i årevis har støttet Liberal Alliance økonomisk – at også han er åben over for borgerløn. Men på Christiansborg er Liberal Alliance »fuldstændig uenige« og kalder borgerløn »principielt forkert«.
»De penge, som staten udbetaler, er opkrævet fra andre mennesker,« siger finansordfører Joachim B. Olsen. »Idéen om, at man får penge uden at yde en indsats – at man har ret til andres penge uden, at der bliver stillet modkrav – det er ikke fornuftigt.«
Idéen om en negativ indkomstskat stammer oprindeligt fra den liberale amerikanske økonom Milton Friedman, som vandt Nobelprisen i økonomi i 1976 (se forklaringen i faktaboksen).
»Jeg kender godt Milton Friedmans forslag, og det er bedre end det, der normalt menes med borgerløn,« siger Joachim B. Olsen. »Men de beregninger, jeg har set, viser, at hvis man ikke vil bruge flere penge på overførsler, end man gør i dag, så skal beløbet sættes meget ned i forhold til det, man eksempelvis får i førtidspension i dag.«
Hos Alternativet, der længe har talt for borgerløn, glæder man sig over Saxo Banks udmelding.
»Den liberalistiske og den mere tillidsprægede tænkning kan mødes i sådan et forslag,« siger finansordfører Josephine Fock. »Det er interessant, og jeg er kun glad for, at der kommer flere stemmer og perspektiver i debatten om borgerløn.«
Utopi eller spareøvelse
Under den franske præsidentvalgkamp har Socialisternes kandidat Benoît Hamon talt for borgerløn, og der foregår allerede forsøg med borgerløn i lande som Indien, Brasilien, USA, Holland og Finland – og Danmark bør følge trop, mener Saxo Banks cheføkonom.
»Med negativ indkomstskat har du mest glæde af systemet, når du delvis er på overførselsindkomst og delvis har en lille smule arbejde. Og det gør op med forestillingen om, at enten er man i arbejde eller på sociale overførsler,« siger Steen Jakobsen.
Han vurderer, at borgerløn kan være med til at skabe sikkerhed på fremtidens arbejdsmarked.
»Når folk taler om robotter og automatisering, så må vi anerkende vores ansvar,« siger han.
Økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Philipp Schröder, mener dog slet ikke, at der er et behov for borgerløn i Danmark.
»Man skal lige vente, til man har et problem,« siger han. »Borgerløn kan især være et svar på en voldsomt stigende arbejdsløshed, og vi har jo ikke ligefrem massearbejdsløshed.«
Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, mener, at borgerløn er »enten en kæmpestor spareøvelse eller så dyrt, at det bliver utopisk«.
»Hvis man forestiller sig, at der ikke skal være andre indkomstoverførsler end borgerløn – hvis sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagene og så videre skal erstattes af en borgerløn – så vil det være et kæmpe fald i indkomst for rigtig mange mennesker. Og hvis alle de ydelser, der findes i dag, skal bibeholdes, så bliver det økonomisk utopi,« siger Nina Smith.
Men det er Steen Jakobsen ikke bekymret for.
»Det er værd at bemærke, at alle ikke får den samme pose ’støttekroner’ i Friedmans model,« siger han. »Vores samlede statsbudget er på mere end 1.000 milliarder kroner om året, og det er mere end vores samfund kan bære på langt sigt.«
Krise på vej
Steen Jakobsen forudsiger, at den korteste vej til borgerløn går via en international økonomisk krise.
»Det eneste tidspunkt, vi får en reel forandringsvillighed, er ved kriser. Så en international recession er det bedste, der kan ske for borgerlønsbevægelsen.«
Og sådan én kan meget vel vente lige om hjørnet, spår han:
»Jeg tror, den kommer inden for de næste 24 måneder. Det skyldes kombinationen af, at de store banker i Kina, USA og Europa holder igen med kreditudstedelserne, og en meget lav international vækst.«
På Christiansborg er Venstre også lunkne ved forslaget.
»Princippet om, at man får penge uden at røre en finger, det bryder jeg mig ikke om,« siger finansordfører Jacob Jensen.
Det er ikke første gang, at Steen Jakobsen kommer med kontroversielle udtalelser. I december trak han overskrifter ved at udtale, at »den eneste økonomiske model, der kan forklare, hvad der sker i dag, er marxisme«.
Og så skal vi lukke grænserne
Niels-Simon, jeg har fulgt med. Og der er ingen som er gået over til borgerløn nogen steder. Endnu da. Men der er indledt forsøgsordninger i flere lande. Herunder Canada, Finland og Uganda. I Schweiz blev det nedstemt med et brag ved en af de mange folkeafstemninger landet afholder.
Men ja, det går hurtigt med udviklingen. Rasende hurtig og det kan så men godt være behovet for en borgerløn og dermed en folkelig opbagning kommer hurtigere end man skulle tro. Og eftersom en række lande vil iværksætte forsøgsordninger med borgerløn må der jo være nogen højststående politikere rundt omkring, som erkender et behov.
Men altså. Det er ikke altid sjovt at være Løkke, den lille svindler. Først skal han argumentere for behovet for at genetablere respekten for det hårde arbejde og siden kort tid efter for at indfører borgerløn. En rigtig håndbremse ko-vending. Det kræver omstillingsparathed :-)
Ja, Sup Aya Laya, enten ved ikke at bo i København eller ikke bo alene.
Fremtiden har muligheder, som altid. Det praktiske liv, hverdagseksistens viser tit vejen. 1. Har en bekendt der er meget fysisk besværet. Der kommer mange hjælpere i huset. Vedkommende udbryder i dyb frustration; Forfærdeligt, er træt af er alle de forskellige mennesker der kommer. Drømmer om en robot der kan hjælpe mig med alt, vask, personlig pleje, rengøring, madlavning, hader at være afhængig af fremmede. Den havde jeg ikke set. Gav en dyb indsigt i oplevelsen af privathed og afhængighed. 2. Forstil dig fremtidens google. Du sider og kigger på din væg eller dit bord, tapetseret med skærm. Du høre en politiker tale, du trykker på en knap. Al mimik bliver aflæst, alt hvad vedkommende siger bliver simultant checket. Til den tid har vi miliarder af flere data, i flere valgbare i former af intelligente videnssystemer. Og jo det bliver lidt svært at være politiker, ikke nemt i oplysningstidens tredje faktacheck tidsalder og lyve kan man heller ikke mere så. 3. Du designer selv dine møbler, dit tøj eller hvad du har løst til på superavancerede 3D printere, placeret i nærheden i et økologisk samfund og får det transporteret af automatiske droner eller biler. 4. ...5-... 6. Der er ingen grænser. Jo til den tid fødes vi ind i et samfund uden økonomisk konkurrence, alle har rigeligt, afmålt økologisk, hus, lejlighed, transport alle er rige. Det eneste vi skal blive enige om, er skat på robotter, lige fordeling til alle, økologisk samfund og så skal vi lige sætte demokratiet på pause og lade videnskaben bestemme i første omgang, psykologi, sociologi, biologi og antropologi. Efter deres styring er der fri leg. Så for jeg endelig tid til øve på min bas og spille med gutterne et par dage mere, dyrke grønsager, diskutere politik og nyde et glas vin med vennerne. Jo robotterne er fremtiden.
Med hensyn til billige boliger er der masser af muligheder. Tag f.eks. dette her http://www.ingenieur.de/Themen/Architektur/Mit-Wohnhaus-koennen-Sie-soga... . Ligesom vi i dag har alt for mange biler i forhold til det reelle transport behov har vi i dag alt for store bolige bygget alt for dyrt i spekulationsøjemed. Lidt, men godt, mindre er bedre :-)
Borgerløn kan medvirke til at landområder ikke affolkes.
I øvrigt, hvad kan være liberal end borgerløn?
Der var for nogle år siden en heftig debat i Information om de såkaldte vasketoiletter, som er meget udbredte i dele af Asien og især i Japan. Det er snart mange år siden at vasketoillet nr. 100 millioner blev installeret i Japan og man skal idag nærmest lede efter et toilet af den slags, som bruges i Danmark. Holdningen i Information var at den type robotteknologi var uværdig og kun tjente som en spareøvelse i plejesektoren.
For mig som er vant til at bruge denne teknologi var debatten i Information en øjenåbner. Der er kun fordele ved denne robotteknologi. Man bliver ren i røven på en helt anden måde end ved brug af toiletpapir, og de som har følsomme slimhinder slipper for at tørre dem til blods. Gamle og svagelige får en periode på mange år, hvor de uafhængigt af andres hjælp selv kan gå på toilettet og slipper derfor for at gå med ble.
Sjovt nok var plejesektoren et af de sidste stedet, hvor denne teknologi blev indført i Japan. Det begyndte for 40 år siden som en service, som bedre restauranter og hoteller tilbød og bredte sig derfra langsomt ud i resten af samfundet.
@Søren Kristensen
Jeg tror blokeringen handler om selve ordet ’borgerløn’, som rummer associationer til 70’erne og 80’erne, hvor borgerløns-utopister, i ramme alvor, mente, at folk, så at sige, skulle modtage fuld økonomisk kompensation for deres arbejdsfrihed. Uanset at det kan forekomme tillokkende, tror jeg ikke der findes en eneste økonomisk model, der kan understøtte langtidsholdbarheden i den forestilling.
Men sagen er jo, at hundrede tusindvis af danskere allerede er på ’borgerløn’. Det hedder bare noget andet - arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp, starthjælp, revalidering, førtidspension, folkepension og sikkert en hel masse andet, og fælles for hele komplekset er, at det er gennemsyret af en bureaukratisk kompleksitet og nogle vidtforgrenede regulatoriske forhold, der hverken forekommer logiske, gennemskuelige, retfærdige eller synderlig gennemtænkte. Dertil kommer, at flere af systemerne fastholder mennesker i nogle rigide regler, der klientgør voksne og duelige mennesker og reelt blokerer for at de, i en eller anden udstrækning, kan udfolde deres talent og bidrage positivt til samfundsøkonomien.
For min skyld kan vi godt erstattet ordet ’borgerløn’ med fx ’basisydelse’. Grundideen må være, at alle voksne danskere, måske med undtagelse af studerende, har ret til at modtage basisydelse, hvis de har mistet deres forsørgelsesgrundlag som en konsekvens af alder, arbejdsløshed eller sygdom. For enkelhedens og samfundsøkonomiens skyld, er ydelsen nødt til at være ens for alle, ligesom det vil være oplagt at gøre den skattefri. Det er selvsagt også nødvendigt med en visitation til basisydelse, men derudover bør samfundet ikke stille yderligere krav, endsige foranstalte alskens bureaukratiske kontrolmekanismer.
Den måske største knast er forholdet mellem basisydelse og den løn, man modtager som fuldtidsarbejdende på mindsteløn. Jeg tror du har ganske ret i, at meget få mennesker vil acceptere en meget lille – eller slet ingen – afstand mellem løn for lavtlønnet fuldtidsarbejde og basisydelse. Det er næppe heller samfundsøkonomisk holdbart. Derfor mener jeg det er nødvendigt, at parre basisydelsen med en skattereform, der letter skatten i bunden af indkomstskalaen. Glem alt om topskattelettelser, det er i bunden det batter! Man kunne fx hæve det skattefrie bundfradrag til et sted mellem 80- og 100.000 kroner om året, hvilket vil have en signifikant økonomisk betydning for alle, der udfører lavtløns-arbejde.
Modtagere af basisydelse bør have mulighed for supplerende deltidsbeskæftigelse op til en vis grænse, dog således, at den maksimale nettoindtægt + basisydelse ligger under nettoindtægten for en beskæftiget i et lavtlønnet fuldtidsjob. Med en markant skattelettelse i bunden af indkomstskalaen vil der både være mulighed for at opretholde en forskel og sikre en basisydelse af en vis størrelse.
Nu ved jeg godt, at politikere og økonomer vil hyle op om et uholdbart provenutab for statskassen, specielt fordi det er dyrest at lette skatten i bunden. Men nogle gange er det sundt at tænke ud over det gængse regneark. Og det behøver ikke nødvendigvis at være ensbetydende med dyb økonomisk uansvarlighed.
Det kunne fx være interessant at regne på, hvor meget staten ville spare på den gennemgribende forenkling ovenstående er udtryk for. Der kan formentlig luges ud i bureaukratiet for et større, tocifret milliardbeløb hvert eneste år.
Dertil kommer, at mange tusinde danskere, som er mere eller mindre låste i det nuværende, rigide system, vil rykke tættere på arbejdsmarkedet, simpelthen fordi der bliver skabt nye, fleksible muligheder for deltidsbeskæftigelse – hvilket er til fordel for både arbejdstagere, arbejdsgivere og i sidste ende også samfundet.
Borgere på basisydelse vil selvsagt stadig udgøre en netto-omkostning for samfundet – fuldstændig som det er tilfældet under det nuværende regime – forskellen er blot, at man hiver hundredetusindevis af danskere ud af skammekrogen og inviterer dem indenfor, sætter dem fri til at forfølge deres mål og udfolde deres talent. Det er et potentiale, som, på et eller andet tidspunkt, også vil bonne ud i det gængse regneark.
Vi skal selvfølgelig ikke fjerne førtidspension og folkepension.
Disse mennesker kan jo ikke arbejde.
Ærlig talt, peter, så tror jeg, at nogen førtidspensionister og folkepensionister kan arbejde, sålænge det er frivilligt og efter egen vurdering ifht evne.
@Niels-Simon Larsen 03. maj, 2017 - 19:51
Kan du finde en - eller gerne flere - kilde, hvor dét beløb du skriver fremgår?
Jeg ha ledt lidt og fundet:
" Minimumsbudgettet for et par med ét barn er beregnet til
16.955 kr. om måneden inklusive boligudgifter og 11.915 kr. uden
boligudgifter. Tilsvarende er minimumsbudgettet for en enlig
med ét barn på 11.948 kr. og 7.538 kr. med hhv. uden boligudgifter."
http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/11/104896_Minimumsbudget-f...
Der er jo helt almindeligt med en husleje på 4410 kr for enlige.
Af ovennævnte publikation kan man udlede, at forfatterne mener at
- man kan leve sundt - der defineres ud fra antal kJ og vitaminindhold - ved at indkøbe de billigste fødevare i Fakta.
- der er råd til een biiiilig mobiltelefon pr person i husstanden, den skal så holde i 10 år ( hvor mange firmaer er det, der laver produkter der holder?).
- der er ikke noget budget til idræt eller fitness for de voksne, men til et par løbesko som man kan bruge i den smule gratis natur der er tilbage.Børn kan være medlemmer af en fodboldklub el. lign.
- der er råd til et årligt besøg i Tivoli - det er ikke defineret om der er inkluderet forlystelser, eller børnene pænt må kigge på at andre gæster morer sig i den entreprenante forlystelsesvirksomhed
Sammendrag iBerlingske:
https://www.b.dk/nationalt/rockwool-fonden-enlige-forsoergere-kan-leve-r...
Og noget helt andet:
Er der nogen fra kommentarkorpset der ser/hører noget til Bill Atkins? Det er så lang tid siden jeg har set en kommentar fra ham :(
Jeg savner også Claus E. Petersen og Niels Engelsted.
Alle mennesker kan bidrage med noget - i større eller mindre omfang. Problemet er bare, at mange ikke får lov. Det er et systemisk og menneskeligt ressourcespild. På alle niveauer.
Og jeg savner sgu Niels Mosbak!
Arbejdspladstid er en eftertragtet vare for folk keder sig .... og vi kan jo ikke alle bare gå rundt i gaderne og genere folk der ser anderledes ud.
Der er ingen egentlig regel om at man ikke må sælge den til højestbydende, hvilket i rigtig mange brancher er bedre købmandsskab end at betale kræve-arbejdere penge lige ud af foret. Som måske endda er kommunister, eller ford-fascister, med opfattelser som at man skal drive companystore og companyfrisørsalon og tandlægeklinik og bygge huse til dem. Alle sådanne bekymringer forsvinder med borgerløn ? Jae --- men samtidig heh ... så vil firmaerne som giver folk lov at arbejde der jo nok gerne have mere af borgerlønnen over i deres kasse end bare gebyret for at få lov at stemple ind. Det bliver lidt interessant ikke ?
Herfra hvor lige jeg står, der var first-moverne indenfor at betale for at gå på arbejde små beatorkestre, der udskiftede 80'ernes demo-tiggeri med en check på forhånd til spillestedet og så ikke mere vrøvl og bare behold jeres skide '6 tisseøl pr. medlem' ;-D
Sider