I dag stemmer vi ja til omstridt handels- og investeringsaftale med Canada

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada har været mange år undervejs, og er nu blevet ratificeret i EU. Det efterlader resten af godkendelsesprocessen til medlemslandene, og 1. juni er Danmark et af de første lande, der med et stort flertal i Folketinget stemmer for at tilræde den omdiskuterede aftale.

Hos DF forklarer EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, hvorfor partiet mener, Danmark bør tiltræde aftalen: »Danmark har ikke gavn af protektionisme, for vi er som en lille økonomi afhængige af vækst og eksport til at bære vores velstand frem. Danmarks interesse er at handle med flest muligt under de bedste betingelser.«

Det samme mener regeringen og Socialdemokratiet, hvor EU-ordfører Peter Hummelgaard siger:

»Vi lever i en tid, hvor mange kæmper for at indskrænke den lette adgang til at handle med hinanden, og aftalen med Canada er vigtig for at trække i den modsatte retning af Donald Trump. Her er CETA et godt skridt på vejen til langt bedre handelspolitiske aftaler.«

Der er altså klart flertal for aftalen, der også har fået opbakning fra LO, Dansk Industri og Dansk Metal.

»CETA er et lyspunkt i en verden præget af protektionisme,« skrev Jens Boe Andersen, næstformand i Dansk Metal, 10. maj i et debatindlæg i Altinget. Han er en af dem, der i flere år har talt varmt for aftalen med Canada.

På den anden side må SF, Alternativet og Enhedslisten samt en lang række miljø- og forbrugerorganisationer se sig slået, mens deres højlydte kritik af særligt investeringsbeskyttelsen i aftalen ser ud til at blive overtrumfet.

Det samme må de 3,5 millioner europæere, der sidste år skrev under i protest mod aftalen, der har skabt massiv debat i EU’s medlemslande og røre langt ind i særligt de socialdemokratiske partier rundt omkring i Europa.

EU-Kommissionen har med handelskommissær Cecilia Malmström i spidsen forsøgt at reformere den omstridte investeringsbeskyttelse og medtage hensyn til arbejdstagere og bæredygtighed, men det har altså ikke overbevist kritikerne.

Hos SF tror den tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen ikke på løfterne om arbejdspladser og vækst, og mener ikke, de »tvivlsomme beregninger« om netop det kan opveje for problemerne med investeringsbeskyttelsen.

»Der er stadig det problem, at multinationale selskaber kan sagsøge en regering, så der bliver lagt en dæmper på, hvad man ville kunne regulere inden for miljøet og offentlige services. Vi mener ikke, at teksten sikrer os imod det. Så selvom en frihandelsaftale er en god idé, er det temmelig absurd med den slags investeringsbeskyttelse mellem lande med civiliserede demokratier.«

Uenighed om konsekvenser

Selvom der er langt endnu til, at CETA bliver godkendt i hele EU, er det et stort skridt, at CETA bliver godkendt i Danmark. Det siger lektor og ekspert i handelsaftaler Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet.

»Det er en meget turbulent situation for handelspolitikken. Aftalen med USA (TTIP, red.) ser død ud, og der har været stor uenighed rundt i Europa om handelsaftaler. Danmark skiller sig her ud fra de andre lande ved at være mere handelsorienteret, som når DF taler om, at det er nødvendigt for et lille land som Danmark at gå med,« siger Jens Ladefoged.

I debatten i Europaudvalget op til afstemningen har Enhedslisten talt for en vejledende folkeafstemning om CETA, netop fordi »Danmark som en del af CETA vil blive underlagt investor til stat tvistbilæggelsesmekanismen (ICS), som opererer helt uden for det danske nationale retssystem og uden for EU-domstolen«, som der står i en såkaldt betænkning fra debatten i Europaudvalget.

Her kalder Enhedslisten beskyttelsen af blandt andet arbejdstagerrettigheder i CETA for »varm luft«, fordi handelstekstens henvisninger til de rettigheder ikke er forpligtende eller indeholder sanktionsmuligheder.

Alternativet har generelt argumenteret for handelsaftaler, men mener i betænkningen, at »CETA har misset muligheden for at skabe en reel bæredygtig frihandelsaftale, der kunne tjene som guldstandard for fremtidige handelsaftaler.«

Den enes guldstandard den andens fremskridt

Handelsekspert Jens Ladefoded er i tvivl om, hvor vidt investeringsbeskyttelsdelen netop kan være det, der koster aftalen godkendelsen i de andre lande. Omvendt vurderer han, at europæerne har fået en stor del af deres krav igennem i aftalen.

»Når man sammenligner CETA med TTIP-aftalen med USA, imødekommer det mange af vores bekymringer om for eksempel fødevarestandarder og adgang til offentlige udbud.«

Hos Dansk Folkeparti understreger Kenneth Kristensen Berth, at investeringsbeskyttelsesdelen er både rimelig og afgørende for overhovedet at kunne indgå handelsaftaler i fremtiden. »Det bliver med investeringsbeskyttelse, det har EU gjort klart. Og der er i aftalen taget særskilt højde for spørgsmål som miljø og sundhed. Vi har ikke forventninger om, at Danmark vil blive indkaldt ved en sådan ekstern domstol, og selv der stoler jeg mere på den, end på EU-domstolen.«

Han fremhæver samtidig, at Storbritannien har sagt, at de ikke vil anerkende EU-domstolen, hvorfor en fremtidig handelsaftale med briterne også ville skulle inkludere en såkaldt ICS-mekanisme.

»Vi skal kunne lave aftaler med tredjelande, og her ender venstrefløjens modstand i en blindgyde. De er med til at piske en stemning op, som der ikke er belæg for. De gør aftalen med Canada til en slags prügelknabe i stedet for den aftale med USA, som slet ikke bliver til noget.«

Han mener modsat Enhedslisten ikke, at der er behov for en vejledende folkeafstemning. »Det handler ikke om suverænitetsafgivelse, og så skulle vi jo stemme én gang om året om nye handelsaftaler.«

Argumenterne for aftalen fra regeringen og Dansk Industri har været øget vækst og dermed arbejdspladser. I 2016 eksporterede Danmark ifølge Dansk Statistik og Dansk Industri for 7.500 millioner kroner, mens vi importerede for 4.382 millioner.

Til det understreger Peter Hummelgaard: »Det er også en væsentlig faktor her, at Canada er håbløst bagud på klimaomstilling, så vi har rig mulighed for at skabe grøn eksport og flere arbejdspladser.«