Læsetid: 3 min.

DF og S kræver højere vækst i det offentlige forbrug

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har tidligere blokeret for regeringens plan om at hæve pensionsalderen. Nu kræver de to partier, støttet af fagbevægelsen, en højere vækst i det offentlige forbrug end de foreslåede 0,3 procent frem mod 2025
31. maj 2017

Regeringens forslag om at holde væksten i det offentlige forbrug på 0,3 procent om året frem mod 2025 møder modstand fra såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokratiet.

Alliancen mellem de to partier fik tidligere på måneden VLAK-regeringen til at opgive den bebudede forhøjelse af pensionsalderen, og nu vender de to partier så tommelfingeren ned ad over forslaget om kun at lade forbruget stige med 0,3 procent.

»Jeg vil da kvittere for, at de 0,3 selvfølgelig er bedre end nulvækst eller endda minusvækst, som nogle af regeringspartierne tidligere har foreslået,« siger Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen.

Ganske vist bliver der flere ældre, men der er allerede taget hånd om den udfordring for velfærdsstaten, siger flere økonomer.
Læs også

»Men vi har brug for at gå højere op, når man ser på, hvad der er brug for i de kommende år på områder som ældre, sundhed og undervisning. Så nu må vi se, hvad vi kan forhandle os frem til.«

Hvor Dansk Folkeparti gik til valg på, at det offentlige forbrug årligt skulle stige med 0,8 procent, ville Venstre og De Konservative have nulvækst, mens Liberal Alliance krævede en decideret minusvækst i det offentlige.

Efter folketingsvalget erkendte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog hurtigt, at »det offentlige forbrug kommer til at vokse under denne regering«. En beslutning, statsministeren begrundede med, at danskerne ved valget havde stemt i stort tal på partier, som ønsker en større offentlig sektor og mere velfærd.

Rundbarbering

Den daværende SR-regering gik til gengæld til valg på en vækst på 0,6 procent, og i dag mener Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at de 0,3 procent er for lidt.

»Det er en forkert prioritering at lægge op til en sådan rundbarbering af velfærden til fordel for skattelettelser,« siger Benny Engelbrecht.

Fagbevægelsen kritiserer også vækstmålet i den nye 2025-plan, »Vækst og velstand«. FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, henviser til, at der i 2025 vil der være 246.000 flere børn og ældre end i dag. Hvis den offentlige sektor skal følge med demografi og velstandsudvikling, kræves en vækst på 1,1.

»Hvis vi skal have råd til den nyeste medicin, undervisning og behandling, samtidig med at flere børn og ældre kommer til, skal der være en offentlig vækst på mindst 1,1 procent hvert år frem til 2025. Desværre vil regeringen kun investere 0,3 procent pr. år, så den kan få råd til nye skatterabatter. Det er helt skævt,« siger Bente Sorgenfrey.

Ifølge LO’s beregninger vil de 0,3 pct. indebære en indirekte besparelse på 14 milliarder kroner i 2025 i forhold til, hvad der er behov for som følge af den demografiske udvikling.

»Behovet for offentlig service stiger, når vi bliver flere ældre, og det kræver, at vi afsætter markant flere ressourcer til at sikre service af høj kvalitet til borgerne,« siger LO’s formand, Lizette Risgaard. »Vi kommer til at mangle 14 milliarder kroner i forhold til samfundets behov, og det kan ikke undgå at gå ud over den offentlige service til borgerne. Så regeringens prioriteringer er meget skævt fordelt og en helt forkert vej at gå.«

Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Et flertal i Folketinget er enigt
Læs også

VLAK-regeringen skriver i »Vækst og velstand«, at »det strukturelle offentlige udgiftstryk skal aftage, så den offentlige sektor og de samlede offentlige udgifter udgør en mindre del af samfundsøkonomien«.

»Som udgangspunkt ønsker regeringen en basisrealvækst på 0,3 pct. i det offentlige forbrug, svarende til knap 1,5 mia. kr. årligt,« hedder det. »Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, f.eks. SU samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed. Når vi får flere i arbejde, sparer staten f.eks. penge til indkomstoverførsler, som giver mulighed for nye tiltag på andre områder«.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V) eller økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til kritikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu