Nyhed
Læsetid: 9 min.

Djursland siger nej tak til Lundes havbrug

En usædvanligt enig alliance af V- og S-borgmestre, erhvervsdrivende og lokale borgere tager nu kampen op mod regeringens planer om at tillade store ørredfarme i Kattegat. De vil hellere have natur og turisme end fisk og forurening
De to fiskere Palle Sørensen og Erling Seistrup på Grenå Havn er – ud over forureningen – bekymret for den vilde fiskebestand, hvis der bliver opført en række havbrug omkring Djursland.

De to fiskere Palle Sørensen og Erling Seistrup på Grenå Havn er – ud over forureningen – bekymret for den vilde fiskebestand, hvis der bliver opført en række havbrug omkring Djursland.

Jakob Dall

Indland
27. maj 2017

Claus Wistoft smækker døren til sin borgmesterbil og sætter i gear.

»Det her er noget, der har sat mange borgeres sind i kog,« begynder han, idet vi sætter kurs mod kysten.

Claus Wistoft er Venstre-borgmester i Syddjurs Kommune, og »det her«, han taler om, er regeringens planer om at tillade opførelsen af såkaldte havbrug – store ørredfarme på åbent hav – i et bælte langs Djurslands kyster.

Planerne har chokeret mange lokale på Djursland, som frygter, at forureningen fra havbrugene vil spolere miljøet og skræmme turister væk.

Det er nået så vidt, at Claus Wistoft nu har trodset sit eget parti og kæmper imod regeringens planer.

Sammen med sin socialdemokratiske borgmesterkollega i Norddjursland har han sendt et åbent brev til Folketingets partier, hvor de to borgmestre anmoder om, at politikerne opgiver at tillade de nye havbrug.

Samsøs borgmester har sendt et lignende brev.

Den store folkevogn vrider sig gennem det bakkede landskab. Langs vejen ligger firkantede rapsmarker spredt ud som sirligt udformede papirklip.

»Prøv at se bøgeskoven!« udbryder Claus Wistoft og peger ud gennem forruden, idet vi passerer under et lysegrønt tagdække af bøgekroner.

Den uspolerede natur er et af Djurslands største aktiver. Turismen giver omtrent 2.500 fuldtidsstillinger om året, og de 1,7 millioner årlige overnatninger indbringer de to kommuner 1,25 milliarder kroner.

Mange af turisterne kommer for at fiske, campere eller bo i et af Djurslands knap 15.000 sommerhuse. Mols Bjerge blev for nylig udpeget til en af Danmarks fem nationalparker.

»Så på alle måder hænger det dårligt sammen,« siger Claus Wistoft om de nye havbrug, som vil udlede tonsvis af næringsstoffer og organisk materiale i havet.

»Hvis du lejer et sommerhus, vil du jo også gerne have en ordentlig strand at gå ned til.«

Fiskeekskrementer

Som alle andre steder i landet har Djurslands befolkning, landbrug og resten af erhvervslivet investeret hundredvis af millioner kroner i at rense spildevand, etablere kloakker og mindske udledningen af næringsstoffer til havet. Derfor er det paradoksalt, mener Claus Wistoft, at regeringen nu vil tillade havbrug at udlede op mod 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor i Kattegat om året.

Vi parkerer i et sommerhusområde mellem hybenbuske og hyldeblomster og trasker ned til stranden.

»Derude ligger Hjelm,« siger borgmesteren og peger ud over havet, hvor der ligger en lille ø med et fyrtårn på.

Sidste år indsendte tre virksomheder ansøgninger om at etablere havbrug nær Djursland. Et af dem vil ligge nær øen Hjelm og vil efter en årrække nå op på en produktion af knap 2.500 tons ørred.

»Det, man kan frygte, er, at der skyller fiskeekskrementer og den slags op,« siger Claus Wistoft og kaster et blik over det klare vand.

Han er selv uddannet landmand og vant til at udnytte naturen til at drive forretning.

»Men det skal være på en bæredygtig måde.«

Afhængige af vand

Det er svært at finde et sted på Djursland, hvor man ikke i løbet af få sekunder kan få udsigt til havet. Selv fra parkeringspladsen bag den lokale Kiwi i Ebeltoft kan man med lidt god vilje ane Kattegat krænge sig over klodens krumning i horisonten.

Djursland har 240 kilometer kyststrækning, og mange af de lokale er afhængige af den turisme, som havet tiltrækker.

Miljø- og Fødevareministeriet har udpeget otte zoner, hvor der vil kunne placeres havbrug. Fem af dem ligger nær Djurslands kyst og udgør et areal, der er næsten halvt så stort som hele Djursland.

Biologer har vurderet, at havbunden under havbrugene vil blive påvirket negativt. Det samme gælder havbunden under de kilometervis af muslingefarme, som muligvis vil skulle opføres for at fjerne nogle af de næringsstoffer, som havbrugene udleder.

Spørgsmålet er, om forureningen også vil nå helt ind til kysterne og øge risikoen for algesuppe og iltsvind. Det mener nogle biologer, mens havbrugenes brancheorganisation støtter sig til modeller, der viser, at effekten vil blive minimal.

Men det er ikke nok til at formilde de lokale modstandere, der har taget kampen op mod havbrugene.

Task force

Thorkild Hansen kommer slentrende ned ad gågaden i Ebeltoft i korte skjorteærmer og med et bluetooth headset limet til øret. Et levn fra hans tidligere arbejde som virksomhedskonsulent og headhunter.

Han er 71 år, pensioneret og en central figur i den lokale modstandskamp.

»Det er noget forfærdeligt makværk,« siger han om havbrugene.

Han og hans bror Jeppe på 75 er vokset op på egnen. De gik i skole i Dråby i 1950’erne, hvor degnen underviste i matematik, og børnene kørte markræs på motorcykler.

Efter et langt arbejdsliv har de nu engageret sig i at udvikle Djursland i en mere bæredygtig og naturskøn retning gennem det lokale foreningsliv.

Brødrene har etableret deres egen ’task force’, der sammen med andre lokale lægger pres på myndigheder og politikere for at spænde ben for havbrugene.

I skrivende stund har næsten 10.000 mennesker skrevet under på en onlineunderskriftindsamling mod havbruget ved Hjelm.

Guldkysten

Thorkild Hansen har lånt sin storebrors Mazda og kører mig i en hel dag rundt mellem bekymrede borgere, mens han øser ud af sin store viden om Djurslands natur og den lokale historie.

Her yngler en sjælden fugleart, her løb engang en å, og her ligger Djurslands bedste mikrobryggeri.

Hele dagen hører vi variationer over de samme argumenter mod havbrugene. Folk er bekymrede for miljøet og for turismen.

Formanden for handelsstandsforeningen i Ebeltoft, direktøren for turismeorganisationen Destination Djursland, skovridderen og godsejerne, der driver en campingplads, hvor der hvert år kommer mange lystfiskere.

Alle er modstandere af havbrug.

Næste morgen kører Thorkild Hansen og hans bror Jeppe mig en tur til det lille bjerg Jernhatten, der rejser sig 80 meter over havet. Bjerget er en del af Nationalpark Mols’ Bjerge, og på en god dag kan man se til Sjællands Odde fra toppen.

Som de fleste andre på Djursland er brødrene Jeppe og Thorkild Hansen forundrede og fortørnede over regeringens planer om at tillade mere havforurening, der vil betyde opførelse af en række havbrug omkring halvøen.

Som de fleste andre på Djursland er brødrene Jeppe og Thorkild Hansen forundrede og fortørnede over regeringens planer om at tillade mere havforurening, der vil betyde opførelse af en række havbrug omkring halvøen.

Jakob Dall

Det er her omkring, rigmanden Karsten Ree flyver ind i sin helikopter, når han skal besøge sin safaripark.

Vi kaster et blik over Kattegat, der glimter i solen.

»Det her er en af guldkysterne,« siger Thorkild Hansen.

»Vi får ødelagt noget, som ligger meget dybt i os,« siger Jeppe Hansen og skuer ud over det bælte, hvor der efter planerne vil kunne placeres havbrug.

Brødrene frygter, at forureningen fra et havbrug vil skylle ind og lægge sig på bunden af den lille bugt eller andre steder langs kysten.

Hele denne del af kysten er et såkaldt Natura 2000-område, hvilket betyder, at naturen er beskyttelsesværdig. Havbruget vil dog ifølge ansøgningen ligge et stykke uden for området.

Frygteligt

En forpustet kvinde i løbetøj kommer luntende op ad skråningen med to hunde. Det er Sofie Magos Jensen. Hun er medstifter af foreningen Blak, der samarbejder med de to brødre og Greenpeace om at skabe folkelig modstand mod havbrugene.

»Det er frygteligt,« siger hun.

»Christiansborg modarbejder lokalsamfundene og træffer beslutninger hen over hovedet på os. Det er på ingen måder i orden.«

Folketinget behandler for tiden et lovforslag, som i praksis vil gøre det muligt at etablere større havbrug. Sofie Magos Jensen og de to brødre er så småt ved at forberede sig på, at loven bliver en realitet. De skal snart holde møde med Greenpeace, hvor de skal drøfte, hvordan de kan fortsætte kampen.

Regeringen har identificeret et »miljømæssigt råderum« i Kattegat, hvilket vil sige, at der er plads til at forurene lidt mere. Det er på den baggrund, at regeringen vil tillade flere og større havbrug i Kattegat.

Sofie Magos Jensen og brødrene Jeppe og Thorkild Hansen er blot nogle af mange, der aktivt kæmper mod havbrug omkring Djursland.

Sofie Magos Jensen og brødrene Jeppe og Thorkild Hansen er blot nogle af mange, der aktivt kæmper mod havbrug omkring Djursland.

Jakob Dall

Men data fra de seneste år viser, at der stadig er et stykke vej endnu, før der er såkaldt god økologisk tilstand i Kattegat.

»Der skal slet ikke være den slags industri her,« siger Sofie Magos Jensen, inden hun lunter videre ned ad Jernhatten med de to hunde.

Roden til alt ondt

Mågerne skriger over Grenå Havn. Engang vrimlede her med erhvervsfiskere, men det er efterhånden mange år siden. I dag tilhører de fleste af de få kuttere, der vugger ved kajen, pensionerede fiskere, der kun sejler ud med et par garn i ny og næ i håb om at få lidt fladfisk med hjem til fryseren.

To af dem er Palle Sørensen og Erling Seistrup. De står i træsko og termojakker på kajen og er lige vendt tilbage fra en tur på havet. De har godt hørt om havbrugene.

»Vi er helt overbevist om, at de er roden til alt ondt,« siger Palle Sørensen.

Hvis havbrugene bliver en realitet, vil ørrederne efter planen blive sejlet ind her i Grenå Havn, inden de bliver kørt til slagtning. Både Palle Sørensen og Erling Seistrup er overbeviste om, at forureningen vil gå ud over den vilde fiskebestand. I forvejen er der langt mellem fangsterne.

»Der er ingen torsk herude længere,« udbryder Erling Seistrup.

»Og fiskene de er kraftedeme så magre som papir. Der er overhovedet ingen kød på.«

De to mænd trasker ned langs kajen for at få en kop kaffe, og kort efter ruller en blank BMW ind på parkeringspladsen. Det er Brian Thomsen, direktør for brancheorganisationen Dansk Akvakultur.

Han har fået den utaknemmelige opgave at stå på mål for de mange beskyldninger mod havbrugene. Sidste år deltog han i et borgermode i Ebeltoft, hvor han nær blev buhet af scenen.

Sådan er det

Vi går en tur ned langs kajen.

»Det er kommet lidt bag på os, at der har været så stor interesse for det,« siger han.

Indtil for nylig var fiskeopdræt et relativt ukendt erhverv. Nu er producenterne pludselig havnet midt i en politisk kamp mellem miljø og erhvervsinteresser.

Brian Thomsen kan godt forstå den lokale bekymring, og han medgiver, at virksomhederne måske begik en fejl ved at indsende ansøgninger om at etablere havbrug allerede sidste år, inden der var udpeget zoner, og uden først at tage en dialog med lokale interessenter. Derudover er det »brandærgerligt«, at borgmestrene nu også er imod havbrugene.

Men han mener samtidig, at bekymringen er »stærkt overdrevet«. Han deler ikke bekymringen for algeopblomstring, iltsvind, fiskedød og turismeflugt.

»Det er korrekt, at der vil komme en lokal påvirkning lige omkring havbruget. Men udledningerne vil være så små, at du ikke kan måle det, når bare du kommer et stykke væk.«

I de tilfælde, hvor der forventes en miljøpåvirkning nær kysten, vil virksomhederne være forpligtet til at etablere muslingefarme, der suger næringsstoffer ud af havet. Men også muslingerne vil have en negativ effekt på havbunden.

»Det er klart, sådan er produktionen af animalsk protein,« siger Brian Thomsen.

»Vi har at gøre med fiskelort, kvælstof og medicinrester. Men der er vores opgave som erhverv og samfund at gøre det med mindst muligt fodaftryk, og der vil jeg påstå, at der er altså ikke nogen, der gør det bedre, end vi gør.«

Hidtil har der kun været få forsøg med muslingers evne til at fjerne næringsstoffer, og ingen af dem er foregået på åbent hav, hvor muslingernes vækstbetingelserne er dårligere. Alligevel mener Brian Thomsen, at det er forsvarligt at gøre forsøget.

»Det er dokumenteret, at det virker. Så er spørgsmålet, hvor godt det virker på den konkrete lokalitet. Der er kun at sige til det, at det må man undersøge,« siger han.

»Men lad os sige, worst case-scenarie, at lortet ikke fungerer det første år. Så får du en merudledning af kvælstof i en periode, og så må man prøve at tage den derfra og kompensere for det på anden vis.«

Ikke topkvalitet

Han bekræfter også, at fiskene formentlig, ligesom i dag, vil blive opdrættet med henblik på at eksportere ørredrogn, hvilket giver en ringere fiskekvalitet.

»Den fisk, vi laver, er det super deluxe topkvalitet? Næ, det er det sikkert ikke. Men der er en masse forbrugere rundt omkring, der gerne vil købe den.«

Han ser det ikke som en mulighed at placere havbrugene på land, som mange lokale ønsker. Der findes allerede en håndfuld landbaserede havbrug i dag, og de har alle dårlig økonomi, siger han. Derudover er teknologien ifølge ham stadig ikke så udviklet, at det fungerer optimalt.

De tre ansøgninger nær Djursland har været sat i bero, siden Miljø- og Fødevareministeriet udpegede de otte zoner. Virksomhederne skal nu vurdere, om de stadig er interesserede.

Behandlingen af den lov, som skal gøre det muligt at kræve muslingeopdræt som kompensation for forurening, er blevet udskudt, som følge af den store modstand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Der er kommunalvalg snart..

Eva Schwanenflügel og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Ruth Gjesing

Hvad mener du med det, Lise Lotte Rahbek. De her havbrug er efter min mening en meget alvorlig sag. Alle kender efterhånden de mange problemer, der er forbundet med den konventionelle svineproduktion. Nu vil regeringen lovliggøre en fiskeproduktion, der på mange måder minder meget om svineproduktion. De ørreder, der skal produceres, vil have en ringe kvalitet; ikke desto mindre vil man producere dem, fordi der er kunder, der gerne vil have ørreder af dårlig kvalitet. Og den dårlige kvalitet koster i form af øget miljøforurening i forhold allerede kendte miljøforureningskilder. Man vil således producere alene for, at nogle få kan tjene penge på det. Og arbejdspladser giver det ikke mange af. Det er hul i hovedet.

Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lilli Wendt, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Carsten Munk, John Hansen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Det er ikke kommunelvalget, der skal sigtes på

Alene af den grund, at modstanden på Djursland er tværpolitisk. Syddjurs har en venstre-borgmester; Norddjursland en socialdemokratisk borgmester. Og de er begge stærke modstandere af planerne. Lidt mere uklart er det, hvor DF står. De plejer jo ellers at kæmpe en brav kamp for fregatten i Ebeltoft, men på landsplan støtter de Lunde Larsen - ligesom partiet Venstre og Socialdemokratiet.

Det er til folketingsvalget, at de lokale kandidater skal grilles.

John Hansen, Carsten Wienholtz, Pia Qu, Jes Elnif, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ruth Gjesing
Jeg mener - med at henvise til kommunalvalget til november - , at det er glimrende at kommunalpolitikere har et så udmærket projekt at positionere sig på - nemlig at være imod et forurenende projekt af så grove proportioner. Jo flere personer fra alle partier, der er imod, jo bedre.

Pia Qu, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

En lokal 'folkeafstemning'

Lise Lotte Rahbek har ret. Der er faktisk en god anledning til at inddrage kommunalvalget. Lad kandidaterne markere sig politisk i forhold til disse planer om havbrug. Afkræv hver enkelt en offentlig stillingstagen. Hvis hele Djursland på tværs af kommunegrænser og politiske partier siger NEJ til projektet, så bliver det svært for landspartierne - Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - at fastholde en støtte til milieusvineriet. Og hvis de gør, så er der lagt i ovnen, når folketingsvalget skal afholdes.

Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er ikke kun til danske forbrugere der skal laves ørreder. Firmaet Musholm er et japansk firma, som laver ørredrogn til det japanske luksusmarked. I bestyrelsen for Musholm sidder en venstrepolitiker Jacob Jensen. Musholm laks betaler ikke skat i Danmark, faktisk betaler ingen af de 4 havdambrugsejere nævneværdig skat i Danmark. De får til gengæld kvit og frit stillet dansk farvand til rådighed, de skal heller ikke betale for oprydning eller rengøring af det hav/vand de bruger.

De konservatives miljøordfører tror fuld og fast på, at al forurening vil blive fjernet af muslinger som man forestiller sig at dyrke i området - selv om ingen forsøg giver en formodning om at det vil fungere - det kræver så også lige at edderfuglene er samarbejdsvillige med konservative og æder muslingerne og derefter flyver pænt langt væk inden de skiller sig af med deres afføring.

Af en eller anden grund er det så vigtigt for Vensre og de andre ja-sigere, at man får foræret brugen af havet til disse dambrug - og mærkeligt nok er der ingen medier der stiller spørgsmål om emnet. Det er åbenbart bare ikke noget medierne må bringe frem. Var der nogen der sagde Berlusconi-land med medier der kun gør hvad de må?

Benta Victoria Gunnlögsson, Holger Madsen, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Gjesing, Klaus Vink Slott, Hans Kvisgaard, Lise Lotte Rahbek, Bethina Vitalia Søndergaard, Lilli Wendt, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen og Bjarke Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Ps. DF's miljøordfører skal I ikke forvente noget af, hendes begrundelse for at tillade bønderne at bruge mere gift var, at det ville være ganske forfærdeligt, hvis hendes børnebørn skulle brænde sig på brændenælder når de gik tur i engen.

Erik Jakobsen, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad sker der også lige med havbunden, når den skal plastres til med muslingebanker?
På mig virker det hele korrupt, for de få der får økonomisk gevinst er Venstres lobbyister , der bidrager med partistøtte og vennetjenester. Det er skamløs udnyttelse af miljøet til fordel for ganske få politikere og pengemænd. Ville borgmestrene være imod, hvis der ikke var kommunalvalg lige om hjørnet?
Der er et link i artiklen til Skriv-under-net som jeg lige har benyttet.

Lilli Wendt

Så denne video om norsk lakseopdræt og er virkelig bekymret for sådanne havbrug. Godt at lokalbefolkningen protesterer.

Farmed Norwegian Salmon World’s Most Toxic Food
https://www.youtube.com/watch?v=RYYf8cLUV5E

Carsten Wienholtz, Hans Kvisgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Ingen tvivl om at dambrugs området i Norge, og især Asien, i mange år har været det rene wild west hvad angår brug af medicin og udledning af spildstoffer.
Men at skyde muligheden ned kun på det grundlag finder jeg også kritisabelt. For jeg tror ikke der er ret mange lægmænd som ved nok om aqua kultur og det må kunne etableres på en nogenlunde fornuftig måde.

Argumentet for at det ikke skaber ret mange arbejdspladser tror jeg heller ikke holder helt (og regionerne der mangler dem i den grad). Fiskene skal også forarbejdes og pakkes til distribution, der kan være yderligere arbejdspladser (og indtægter) i muslinge farme og tang dyrkning.
Og bedst af alt, de arbejdspladser er i mange tilfælde manuelt ufaglært arbejde - hvad vi i dag mangler.

Overvejelserne er fornuftige, men et blankt "nej" på baggrund af at andre ikke har gjort det godt nok ,syntes jeg heller ikke er velovervejet

Socialdemokratiet stemmer for oprettelse af havbrug. Det er ganske ufatteligt

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

@Jes Elnif: Socialdemokratiet stemmer for oprettelse af havbrug. Det er ganske ufatteligt

Øh, nej - tvært i mod. Og det jeg så til gengæld ikke forstår er at det sker så entydigt med evidens henvisninger til aqua dyrkning andre steder Med henvisning til bøge skove og sandstrande..... Al respekt for at beskytte og bevare natur områder. Men i lige netop de områder tvinger deres bogmestre og lokal politikere dem så til at - meget groft sagt - at leve af is salg 3 måneder om året til turister. For derefter at brokke sig over - tada - høj ledighed (nå nej - ledige er bare luddovne) og mangel på arbejdspladser (vi vil have mere kommunal udligning).

Måske var det en ide at se på om tingende kan gå hånd i hånd i det små i stedet for og investere hvis det kan, istedet for bare at vende ryggen til med et rungende nej.

Eva Schwanenflügel

Charlotte Svensgaard, regeringen har selv beregnet at der vil være omkring 100 arbejdspladser i disse havbrug. Det mener jeg ikke er mange. Ørrederne er heller ikke beregnet til almindelig konsum, det er kun deres rogn man er interesseret i til eksport.

Charlotte Svensgaard

jow - og regeringens beregninger er jo som hovedregel korrekte....hvilket rejser et halvgiftigt spørgsmål - hvem i regeringen har sommerbolig hvor?

Mihail Larsen

Kapitallogisk industripolitik

Der findes andre måder at egnsudvikle på end ved at opføre nye industrianlæg, der 'udnytter et såkaldt økologisk råderum' - dvs. går til grænsen af de nuværende maximumværdier (der i øvrigt må forventes sænket i fremtiden).

Der findes andre måder at skabe arbejdspladser på end ved at tilbyde beskæftigelse inden for en risikabel rovdrift på vores naturresourcer (hvis skadevirkningerne bliver større end forventet, "så tager vi den derfra", lyder det hult fra bagmændene).

Der findes andre måder at bidrage til udvikling af dansk erhvervsliv end ved at tillade kapitalfonde og spekulanter med skattely uden for Danmark at skalte og valte med en af Danmarks dyrebareste kulturværdier - vores strande.

At bruge arbejdsløsheden som argument for en hensynsløs og giftig rovdrift på naturen adskiller sig sådan set ikke fra Trumps løfter til de amerikanske kulminearbejdere og fra hans vrøvl om clean coal. Når den grådige og kortsigtede kapitalisme kan vifte de arbejdsløse om næsen med 'beskæftigelse' og arbejdspladser, svigter dømmekraften nu og da. Lad os håbe, at det ikke sker i dette tilfælde, der jo er så gennemskueligt, at det kunne tjene som eksemplarisk lærestykke.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Gjesing, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Så vidt jeg ved er dambrug noget af det mest forurenende, man har. Hvad er egentlig forskellen på dambrug og havbrug? Kunne Information ikke sende en videnskabelig medarbejder ud for at undersøge sagen?

Indtil jeg får at vide, at og hvorfor havbrug ikke forurener, vil jeg tillade mig at være solidarisk med fiskene.

Erik Jakobsen

Nu har jeg igen igen i forrige artikel, forsøgt det indspark, at selvfølgelig er det en god idé med de ørreder. MEN og læg venligst mærke til men'et, havbruget skal trækkes ind på land - ja, jeg ved godt det så ikke er havbrug længere, men for f....., vi kører jo heller ikke længere med hestevogn, eller smeden står og smeden hvert søm - udviklingen er gået fra havbrug, der står garanteret gamle ubrugte fabriksbygninger i Grenå eller andre steder i landet, hvor det er muligt at placere recirkulationsanlæg, dambrugene er forøvrigt begyndt at gå den vej, i Stege har der været opdræt af ål i recirkulationsanlæg. Prøv dog at påvirke politikerne den vej rundt, så kan der både bevares arbejdspladser indenfor turismen og skabes x-antal arbejdspladser indenfor fiskeindustrien, og de betaler så ligesom alle andre i Danmark vandafledningsafgift etc., og kan dermed sove med god samvittighed.
Hvis der mangles argumenterer så se til de norske havbrug, hvor der på trods af en enorm gennemstrømning ved havbrugene, så lagrer fiskeekskrementerne sig tydeligt under og ved brugene, og der er virkelig tale om en enorm gennemstrømning.

Erik Jakobsen

Niels Nielsen

Det kræver som men ikke en en videnskabelig journalist, det er ikke High Tech det her. Pågældende journalist/journalister skal blot være drevet interessen og viljen til at få alle aspekter med, så kan de selvfølgelig, for at det ikke kun er halvstuderedes røveres udsagn tale med den professor der arbejder på Århus eller Ålborg universitet, hans viden og pondus var vist skyld i en venstre ministers alt for tidlig afgang, om hun så bliver generalkonsul i Flensborg, se det er en helt anden historie.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar