Læsetid 10 min.

Esben Lunde får bred kritik for planer om at tillade mere forurening i Kattegat

Miljø- og fødevareministeren vil udnytte et ’miljømæssigt råderum’ i Kattegat til at tillade mere udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug. Kritikere mener, at det vil forværre miljøtilstanden i Østersøen og bringe Danmark i konflikt med EU-lovgivning. Spørgsmålet er, om Danmark kan bruge sin status som duks til at forurene lidt mere
Havbrug i Storebælt ved Reersø Havn syd for Kalundborg

Havbrug i Storebælt ved Reersø Havn syd for Kalundborg

Magnus Holm
20. maj 2017
Delt 2904 gange

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil tillade mere forurening i Kattegat fra de såkaldte havbrug – store fiskefarme på åbent hav.

Ministerens argument er, at der findes et »miljømæssigt råderum« i Kattegat på 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor. Med andre ord er der ifølge ministeren plads til at forurene mere i Kattegat.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at tilladelsen til at forurene mere kan øge havbrugenes produktion af ørreder med op til 16.000 tons om året. Godt en fordobling af den nuværende produktion. Det vil ifølge ministeriet skabe »knap 100 nye arbejdspladser i havbrugserhvervet«.

Men ministerens planer får nu kritik fra flere sider.

Den øgede forurening risikerer nemlig at forværre miljøtilstanden i et havområde, som i forvejen ikke lever op til EU's miljøkrav. Desuden kan det bringe Danmark på kant med EU’s miljølovgivning og Danmarks egen 30 år lange indsats for at forbedre miljøet i de danske farvande.

»Der er ikke noget miljømæssigt råderum,« siger Stiig Markager, professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Juraprofessor Ellen Margrethe Basse, også fra Aarhus Universitet, kalder det »problematisk«, at Danmark kalkulerer med et miljømæssigt råderum i Kattegat. Der findes ifølge hende ikke noget i EU’s direktiver, som understøtter, at man kan tale om sådan et råderum.

Historien om det »miljømæssige råderum« er været lang og indviklet. For at forstå den må man skrue tiden tilbage til december 2015, hvor den daværende V-regering indgik en aftale med K, LA og DF om den meget omdiskuterede fødevare- og landbrugspakke, som senere kostede Eva Kjer Hansen (V) ministerposten.

En landmand inspicerer dræn-afledningen fra en mark. Miljø- og fødevareministeriets egne tal viser, at regeringens nye landbrugspakke ikke er klimaneutral, som ministeren ellers hævder.
Læs også

I forbindelse med landbrugspakken indgik de fire partier en aftale, som druknede i diskussioner om gødning og Eva Kjer Hansens mulige vildledning af Folketinget. En aftale, som skulle tillade mere forurening i de danske farvande og skabe vækst i dansk fiskeopdræt.

Forringet miljø

Med aftalen ’Dansk akvakultur i vækst’ lovede de borgerlige partier hinanden at finde egnede steder til etablering af nye havbrug i Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø, »hvor der er miljømæssigt råderum«.

Første led i den aftale blev fuldført, da Miljø- og Fødevareministeriet tidligere i år præsenterede otte steder i Kattegat, hvor man med fordel kunne oprette nye havbrug – fem af stederne umiddelbart ud for Djurslands kyst.

Stederne er udpeget med hjælp fra rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI.

Interesserede virksomheder kan gennem en årlig ansøgningsrunde søge om lov til at etablere havbrug i områderne.

Karen Timmermann, biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet, vurderer, at planerne risikerer at forringe miljøet i vandområder, som i forvejen er presset.

»Miljøkvaliteten i de danske kystområder lever fortsat ikke op til kravene i EU's vandrammedirektiv. Hvis næringsstofferne fra havbrugene transporteres ind i de kystnære områder, så vil de yderligere påvirke kystområderne negativt i form af blandt andet øget algevækst,« siger hun.

Regeringen har udpeget otte zoner, hvor man med fordel kan placere nye havbrug. Planerne har udløst forskellige protester, især på Djursland, hvor borgere er bekymrede for, at forurening fra havbrugene vil forringe miljøet langs kysterne.

iBureauet

Noget vås

Det såkaldte råderum, som giver plads til en øget udledning af 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor i Kattegat, finder regeringen i et regionalt samarbejde ved navn HELCOM.

HELCOM er en sammenslutning af lande omkring Østersøen. Landene har givet hinanden håndslag på at forbedre den miljømæssige tilstand i Østersøen.

Landene er forpligtet af EU’s såkaldte Havstrategidirektiv til at opnå »god økologisk tilstand« i deres farvande inden 2021.

Danmark har i HELCOM-samarbejdet forpligtet sig til at nedbringe sine udledninger af både kvælstof og fosfor. Men Danmark har så at sige ’overpræsteret’ og har opnået en større reduktion, end vi har forpligtet os til.

Det er her, regeringen mener, at der er opstået et »råderum«, som kan bruges til at forurene så meget, at vi lige akkurat rammer det ’loft’, som vi har forpligtet os til i HELCOM. Selvom de danske dele af Østersøen endnu ikke har opnået god miljøtilstand.

Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding mener, at »den udlægning er noget forfærdeligt vås«.

»Vores natur er ligeglad med, om forureningen kommer fra Danmark, Polen eller Tyskland. Vi kan ikke begynde at udlede mere forurening, før der er god miljøtilstand i Kattegat. Og der er altså en del år, til det vil ske.«

SF’s miljøordfører Trine Torp kalder de danske planer for en »skandale« og mener, at regeringen »tonser en fødevareproduktion igennem på trods af internationale regler og love«.

Intet råderum

Stiig Markager forsker blandt andet i næringsstoffer og havmiljø. Han vurderer, at den øgede forurening vil give flere alger, mere uklart vand og øget risiko for iltsvind i dele af Kattegat. Det vil indskrænke levestederne for bestemte dyrearter og være til gene for mennesker, der bruger stranden.

»Vi vil få et fattigere havmiljø,« siger han.

Han henviser til vandundersøgelser fra Aarhus Universitet, der viser, at Danmark skal reducere sine kvælstofudledninger med cirka en tredjedel, hvis vi skal opnå den miljøtilstand, der er beskrevet i EU’s vandrammedirektiv.

»Man kan ikke både få flere havbrug og et bedre havmiljø,« siger han.

Karen Timmermann er enig.

»Når man bruger ordet ’råderum’, lyder det, som om man kan øge forureningen, uden at der vil være en negativ effekt. Sådan et råderum findes ikke. Hvis man øger næringsstofudledningen, for eksempel med et havbrug, vil miljøkvaliteten blive negativt påvirket,« siger hun.

Deres kritik er dog ubegrundet, mener biolog i organisationen DHI, Mads Birkeland. Regeringen har bedt DHI om at lave de modeller og beregninger, der nu er blevet brugt til at udpege otte zoner i Kattegat, hvor der vil kunne ligge havbrug.

DHI har undersøgt de mulige konsekvenser af et ’standardhavbrug’, der udleder 100 tons kvælstof om året, i Kattegat.

»Effekten vil være så beskeden, at det ikke vil have nogen stor effekt på miljøtilstanden i Kattegat,« siger Mads Birkeland.

»Du vil ikke kunne måle en øget algekoncentration. Du vil ikke kunne registrere lavere iltmængder, og du vil ikke kunne se større områder, der er ramt af iltsvind.«

DHI har dog ikke regnet på de samlede konsekvenser, hvis man opretter mere end ét havbrug.

Men Mads Birkeland mener, at påstandene om de potentielle negative effekter af havbrug i Kattegat er stærkt overdrevne.

»De er i høj grad overvurderet. Jeg mener, at de savner faglig dokumentation og begrundelse,« siger han.

Ikke en god idé

Der findes to sæt komplicerede EU-regler, som forpligter Danmark til at opnå god miljøtilstand i vores farvande.

Det ene er Vandrammedirektivet, som omfatter vores indre farvande, fjorde og kystnære områder. I dag har kun to ud af i alt 119 af disse områder opnået ’god økologisk tilstand’.

Det andet er det lidt nyere Havstrategidirektivet, som omfatter de af vores havområder, der ligger længere end én sømil fra kysten. Det er i disse områder, at regeringen vil tillade øget udledning.

Biologerne er enige om, at effekterne af en øget forurening i de åbne havområder vil være begrænset, hvis man placerer havbrugene i områder med gode strømforhold.

Ellen Margrethe Basse, professor i miljølovgivning ved Aarhus Universitet, vurderer da heller ikke, at Danmark risikerer at komme i konflikt med Havstrategidirektivet, hvis vi opretter nye havbrug på åbent hav. Direktivet forpligter os nemlig først til at opnå god miljøtilstand fra 2020. Indtil da kan EU-Kommissionen formentlig ikke forhindre Danmark i at øge forureningen i de åbne havområder.

Til gengæld vurderer Ellen Margrethe Basse, at Danmark vil kunne få problemer med at overholde Vandrammedirektivet, som beskytter kystområderne.

»En yderligere påvirkning af kystvandene gennem udledning fra havbrugene synes ikke at være en god idé,« vurderer hun.

EU’s direktiver tager ikke højde for den situation, at et land kan finde på at øge udledningen af kvælstof og fosfor, og der findes intet i dem, der minder om formuleringen »miljømæssigt råderum«.

Biologerne vurderer, at en del af forureningen fra havbrugene uundgåeligt vil finde vej ind til de kystnære områder.

Her er der mindre vandudskiftning end på åbent hav, og en øget tilstrømning af kvælstof og fosfor risikerer ifølge Stiig Markager at få en negativ effekt.

»Havmiljøet ved kysterne vil blive forringet,« siger han.

Det vil være i strid med Vandrammedirektivet, som forbyder ethvert tiltag, der forringer miljøtilstanden.

Muslingelort

Folketinget behandler i næste uge et lovforslag, som skal gøre det muligt at indføre krav om, at de virksomheder, der driver havbrug, skal ’suge’ kvælstof og fosfor op af havet ved hjælp af enorme muslingefarme. Regeringspartierne, S og DF forventes at stemme for.

Esben Lunde Larsen har forklaret, at i det tilfælde, hvor forureningen fra et havbrug på åbent hav strømmer ind til kysterne, vil der være krav om, at virksomheden opretter muslingefarme tæt ved kysten, som renser vandet.

Men det introducerer et helt nyt problem. Muslingernes afføring indeholder nemlig også kvælstof og fosfor, som lander på havbunden og påvirker miljøet dér i en negativ retning. Det vurderer lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Jens Borum.

»Man kan ikke kompensere fuldstændig,« siger han.

Han vurderer, at den miljømæssige effekt af den øgede forurening fra havbrugene formentlig vil være »relativt begrænset«. Men den vil være der.

»Og ifølge Vandrammedirektivet må man ikke gøre noget, der forsinker vejen mod god økologisk tilstand,« siger han.

Jens Borum anfører, at det ville være lettere at kontrollere forureningen, hvis man i stedet opretter havbrug på land, hvor man pumper friskt havvand op i et bassin og renser det, før det ledes tilbage i havet. Der eksisterer allerede flere af den type havbrug i dag.

Mads Birkeland fra DHI vurderer dog, at tilstrømningen af kvælstof og fosfor til de kystnære områder vil være så ubetydelig, at den ikke vil have nogen indflydelse på miljøet.

»Men selvfølgelig vil der være en lille forskydning af den tilstand, der var før. Jeg ville aldrig påstå, at der slet ikke er en effekt af havbrugsdrift,« siger han.

»Vores modeller og vurderinger opgør miljøpåvirkningen med udgangspunkt i de bedste redskaber og den nyeste tilgængelige viden. Så må det være op til politikerne at vurdere, om det er den vej, man skal gå, eller om man skal satse på noget andet.«

Inden for rammerne

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har ikke haft lejlighed til at stille op til interview med Information. Men han sender to skriftlige udtalelser gennem ministeriets pressetjeneste.

Han skriver blandt andet, at regeringen satser på at »skabe gode vilkår for fødevareproduktionen i Danmark«.

Information har spurgt ministeren, om det vil være muligt at tillade etableringen af nye havbrug i Kattegat, uden at det vil påvirke miljøet negativt. Til det skriver ministeren:

»Der kan kun gives miljøgodkendelse til etablering af et nyt havbrug, hvis det kan dokumenteres, at der er miljømæssigt plads til det konkrete havbrug.«

Ministeren afviser altså ikke, at miljøet vil blive påvirket, men antyder blot, at den øgede forurening skal holdes inden for det »miljømæssige råderum«.

Han henviser desuden til det lovforslag, som lige nu behandles i Folketinget, som vil gøre det muligt at kræve, at havbrugene opretter »kompenserende virkemidler«, hvis deres havbrug forventes at forurene mere, end der er plads til »inden for de eksisterende rammer«

Ministeriets presseafdeling skriver i en uddybende kommentar til Information, at de danske planer om at tillade flere havbrug »ligger inden for vandramme- og havstrategidirektivets rammer«.

Fem hurtige om havbrug

  • Hvad er havbrug?

Et havbrug er en fiskefarm, hvor fisk opdrættes i ringformede bure til havs. I Danmark var der i 2015 20 havbrug, som drives af seks forskellige virksomheder.

Havbrugene producerer cirka 16.000 tons ørreder om året til en værdi af knap en halv mia. kr. Godt en tredjedel af branchens indtjening kommer fra eksport af ørredrogn, primært til det asiatiske marked.

Hvad er regeringens planer?

Regeringen og DF vil tillade en øget udledning af kvælstof og fosfor i Kattegat. Det vil give plads til otte ’standardhavbrug’, som hver udleder 100 tons kvælstof og 12 tons fosfor om året.

Planen er en del af fødevare- og landbrugspakken fra 2015.

Miljø- og Fødevareministeriet har udpeget otte områder i Kattegat, hvor de nye havbrug kan placeres. Virksomheder får lov at etablere havbrug i områderne, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at den samlede forurening ikke vil overstige 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor.

Hvis forureningen vurderes at påvirke kystnære områder, vil virksomhederne blive pålagt at oprette muslingeopdræt eller andet nær kysten, som kan fjerne næringsstofferne.

  • Hvad gør fosfor og kvælstof?

Det foder, som fiskene fodres med i havbrug, indeholder næringsstofferne kvælstof og fosfor. En del af det foder, som ikke bliver spist, falder til bunds sammen med fiskenes afføring, som også indeholder kvælstof og fosfor.

Næringsstofferne giver ekstra næring til alger, som lægger sig i havoverfladen og skygger for solen, så planterne på bunden får sværere ved at gro.

Når algerne falder til bunds, forbruger de ilt, som i værste fald kan føre til iltsvind.

Risikoen for iltsvind og algeopblomstring bliver dog mindre, hvis man placerer havbrugene steder, hvor der er megen strøm og en naturlig fødekæde, som kan optage næringsstofferne.

  • Hvordan kan man fjerne næringsstofferne?

Regeringen, DF og S er netop nu ved at vedtage en lov, som skal gøre det muligt at pålægge havbrugene at etablere »kompenserende virkemidler«, hvis et havbrug forventes at forurene mere, end det er tilladt.

Dermed bliver det muligt at oprette flere og større havbrug end tidligere.

De kompenserende virkemidler vil formentlig være store muslingeopdræt, som optager en del af de næringsstoffer, som havbrugene udleder.

Forsøg i Skive Fjord viser, at muslinger kan optage 0,6-0,9 tons kvælstof pr. hektar om året. På havet forventes muslinger at kunne optage væsentligt mindre, da deres vækstbetingelser er dårligere.

Lektor Jens Borum har anslået, at det vil kræve 4 kvadratkilometers muslingeopdræt at fjerne næringsstofferne fra et standardhavbrug.

  • Hvad siger EU’s regler?

Danmark er forpligtet af to forskellige direktiver, som pålægger os at skabe god miljøtilstand i de danske farvande.

Vandrammedirektivet beskæftiger sig med de indre farvande, søer, fjorde og kystnære områder af havet. Danmark skulle have skabt god miljøtilstand i 119 vandområder senest i 2015. Indtil videre lever kun to områder op til kravene.

Danmark fik i 2014 en dom ved EU-Domstolen for ikke at implementere Vandrammedirektivet hurtigt nok.

Havstrategidirektivet beskæftiger sig med de dele af de danske farvande, der ligger mere end én sømil fra kysterne. Direktivet forpligter Danmark til at lægge en detaljeret plan for, hvordan vi vil opnå god miljøtilstand inden 2021.

Danmark har indgået et samarbejde med de øvrige lande omkring Østersøen om at nå målet. Indtil videre er der ikke god miljøtilstand i nogen af de danske dele af Østersøen. De meste af forureningen kommer dog fra andre lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for John Hansen
    John Hansen
  • Brugerbillede for Tom Andreæ
    Tom Andreæ
  • Brugerbillede for Hans Kvisgaard
    Hans Kvisgaard
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Pia Qu, Peter Wulff, John Hansen, Tom Andreæ, Hans Kvisgaard, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ruth Gjesing og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Lund

Vi har en gastro kok i den nærmeste familie. Han kunne aldrig drømme om at servere fisk fra havebrug. Kvaliteten er simpelthen alt for ringe, siger han. De er ikke pengene værd, og det gælder både laks og ørred.
Men hvis prisen er lav nok, så skal de nu nok blive solgt - danskerne har nemlig et højtudviklet gen for billig lort.

Søren Roepstorff, Mette Poulsen, Torben Bruhn Andersen, John Hansen, Hanne Ribens, ingemaje lange, Tom Andreæ, Ib Christensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Erik Karlsen, Torben Arendal, Helene Kristensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Larsen
Hans Larsen

Den mand burde kunne dømmes for landsskadelig virksomhed.

Christian Lucas, Mette Poulsen, P.G. Olsen, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Ole Christiansen, Ib Christensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Holger Madsen, Egon Stich og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Vi skal da have noget mere gift skal vi.
Hvornår træder nødværge-paragraffen i kraft?
Jeg mener, hvis jeg tog den samlede mængde gift og forurening et gennemsnitligt menneske i danmark bliver udsat for, og hældte hele lortet i halsen på en anden person. Er vi så ikke enige i at det er drabsforsøg? Eller drab? Ihvertfald vold ikke?
Må vi snart forsvare os? Er vi snart færdige med at tale om det?
Jeg spørger bare.......

Søren Roepstorff, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Jens Kofoed, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

"miljømæssigt råderum", prøv lige at smage på dette new-speak, smager det godt? Situationen er ifølge ministeren altså den, at der findes et uudnyttet råderum for mere forurening af havmiljøet.
Det går jo ikke. Miljøet skal lige som arbejdskraften udnyttes og misbruges til sidste blodsdråbe, naturligvis, ikke sandt.

Holger Madsen, Pia Qu, Jan Weis, Søren Roepstorff, Mette Poulsen, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Peter Wulff, John Hansen, Hanne Ribens, ingemaje lange, Kristen Carsten Munk, Tue Romanow, Christian Lucas, Per Meinertsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Arne Lund, Helene Kristensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Bjarne - Du har ret - jeg gruer for hvad der sker når Esben Lunde får øje på alle de "råderum", der findes i andre sektorer, hvor DK ligger under det gældende niveau i Norden/Østersølandene/ EU/globalt. Hvis Esben Lunde kommer igennem med det her, så er der carte blanche til at gå til angreb på de andre sektorer.
Gu' ved om det her hvad Esben Lunde kalder for den protestantiske etik? Eller det bare er Venstres alm. bjergsomhed?

Torben Bruhn Andersen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Arne Lund - jeg tror i al beskedenhed at det er udtryk for en velkomponeret dansk/ liberal cocktail af begge dele.
V ved man hvor man har for gud konge og fædreland, og der skal ikke gå noget til spilde.

Brugerbillede for Søren Bro

Venstre og Esben ved du altid, hvor du har: på vej med økonomisk hjælp til vennerne på bekostning af ALT.

Torben Bruhn Andersen, Ole Christiansen, Christian Lucas, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Er der NOGETSOMHELST Venstre har foretaget sig, der NOGENSINDE har været til gavn for Danmark? Strukturreformen, nedskæringerne i SKAT, krigen i Irak, forlovelsen med "Bæredygtigt Landbrug", fattigdomsydelserne Kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, og nu skal vi så igen til at øge forureningen af vores havmiljø. . Ingen højere? Man fattes ord for dette svindlerpartis korrupte egennytte og udnyttelse af dette land.

olivier goulin, Egon Stich, Christian Lucas, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Ole Christiansen, Kristen Carsten Munk, Per Meinertsen, Anne Eriksen og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Vil vi have, at det skal fortsætte? Hvor længe?
Nu er randzonerne væk, mere gødning pesticider tilladt, skønne gl. træer ønskes fældet for tømmer og naturligvis vandløb og badelande.
At ligne en duks, er absolut ikke det samme som at være det - Jekyll & Hyde?

Torben Bruhn Andersen, Arne Lund, John Hansen, Anders Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Stod det til Venstre skulle hele Danmark privatiseres og ejes af dem selv og deres elskede lobbyister. Nå nej, det er jo faktisk allerede sket. .

Brugerbillede for Kurt Bertelsen Christensen
Kurt Bertelsen Christensen

Uanset hvorfra man ser denne sag, er det galimatias. Det grænser til det meningsløse, hvis ikke forklaringen skal findes i det faktum at Esben Lunde Larsen åbenbart mener han er minister for kvote- og ørred konger og baroner.

16000 tons flere ørred rugemødre. De ørreder bliver opdrættet ved hjælp af hormoner, så rognen kan blive så store som mulige. Værdien af rognen er nu tæt på 40 % af den samlede omsætning, men rognen udgør mindre end 10 % af den samlede produktion.

I 2012 var der 17 anlæg og de producerede 13.000 en stigning på næsten 2500 tons siden 2011. Med de nye planer kommer produktionen op på 30.000 tons og den vil give tæt ved 3000 tons rogn - og det er hele årsagen til at de danske farvande skal belastes med en samlet produktion på 30.000 tons.

Det er ikke som ministeren og erhvervet påstår tale om mad til en sulten verden, for sammenlignet med prisen på laks, produceret i ex. Norge, er prisen på ørred kødet i bund. Det er en luksus produktion til et marked som sagtens kunne fungere uden.

Oven i det faktum vil en 30.000 tons ørredproduktion, i de indre danske farvande, udlede store mængder af nitrat og fosfor direkte til havmiljøet. Vi taler om op mod 1000 tons kvælstof, mere end 100 tons fosfor og flere tusinde tons slam.

Overfor de tal står ex. Samsø kommunes 2200 husstande, som bruger over 10 mio om året for at tilbageholde 5 tons nitrat. Samsø og kommunerne på Djursland har betalt formuer for etablering af rensningsanlæg, for kloakering af alle husstande også ude på landet og hvert år betaler alm. mennesker en højere og højere vandafledningsafgift.

Det er krystalklart for alle at det er galimatias at det vil folk simpelthen ikke finde sig i. Hvorfor skulle de da også det? Ministeren taler om et "råderum" som det var hans ejendom.

Han må have "spist søm uden at spytte hovedet" som vi sagde som børn. Der er ikke noget råderum og hvis der skulle være et vil det da være helt hul i hovedet at bruge det på et erhverv som, godt nok giver de få ejere store fortjenester, men som ikke bidrager til samfundshusholdningen i form af arbejdspladser og skatteindtægter.

Det kan alle forvisse sig om på http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=18673&sid=akva

Denne sag er en Esben Lunde Larsen kvote konge sag. Det er helt på sammen måde. De meget få venner skal forgyldes og alle vi andre skal betale. Imod tre borgmestre og en masse mennesker tvinger den minister nu sin sag igennem. Der hvor han selv er valgt, over ved Ringkøbing, der skal man selvfølgelig producere fisk i recirkulerede anlæg på land.

Havmiljøet i Kattegat og de mange mennesker som lever rundt Kattegat kyster, er ministeren komplet uvedkommende.

Pia Qu, Mihail Larsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Arne Lund, John Hansen, Anders Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Per Meinertsen og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Leffers
Henrik Leffers

Jeg stoler ikke på V-regeringen og Lunde Larsen, og forstår godt kommentarerne! Men der er desværre også meget "miljøfacisme" blandet ind i det her! Der er nogen fakta, som man er nødt til at tage i betragtning for at tage stilling til havbrug: 1. Hvis vi ikke markant reducerer fiskningen af en lang række arter (inkl. laks!), vil en række arter blive udryddet indenfor nogen få år! Allerede nu er der væsentligt færre fisk, end der var for 10 år siden, og det skyldes alene overfiskningen! 2. Fisk der er opdrættet i havbrug får en betydelig del af deres foder fra vegatabilske kilder. Det betyder, at laks fra havbrug faktisk har en BEDRE ernærringssammensætning end vilde laks (målt af DTU i en udsendelse fra DR!), og de belaster "naturen" mindre, end fiskeriet gør i dag! -Arne Lund mener noget andet, men det er direkte forkert, at vilde laks er bedre end opdrættede, men de, der mener det, er desværre meget faktaresistente! -Og det er da en rar tanke, at man er "naturlig", men det varer nok kun, til i opdager, hvad der sker hvis man udrydder stillehavslaksen, ved at overfiske både laksen og alle de fiskearter de lever af...
Men jeg er enig i, at de "danske vande" ikke er velegnede til havbrug fordi hele "østersø-området" er meget belastet af gødning fra det intensive landbrug (og fra "os"...). Nye havbrug bør placeres i områder hvor næringsstofferne fra havbrugene bliver optaget af "naturen", dvs. steder hvor det reelt er mængden af næringsstoffer, der begrænser algevæksten og dermed hvad "naturen" producerer! De norske fjorde (og Nord-Atlanten) kunne nok bruge lidt flere næringsstoffer, og det ville formodentligt også forbedre fiskeriet af vilde fisk. -Måske det vil hjælpe på samvittigheden, hvis vi kalder det en hjælp til at øge fiskeriet omkring Grønland og Island...

Brugerbillede for Kurt Bertelsen Christensen
Kurt Bertelsen Christensen

Henrik Leffers burde tage en god snak med de mange meget dygtige biologer og andre med mange års forstand på opdræt i de norske fjorde, den industri gør ikke mere gavn i Nordatlanten end opdræt af hajmalle gør Mekong godt eller opdræt af store rejer gør det godt i Asien.
Denne sag handler om ørred rogn, ikke andet. Uden den rognindustri ville der ikke være nogen sag, nogen produktion. Denne sag har derfor intet med overfiskeri at gøre. Det er en meget vigtig sag, det er blot en anden sag.

Pia Qu, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Flemming Berger og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Henrik det er jo ikke løsninger du kommer med, men yderligere forværring. Løsningen på rovdrift er at stoppe med at drive rovdrift, ikke at finde på et alternativ hvor man så smadre vores fælles eje yderlige.
Vi skal spise mindre kød, vi skal spise økologisk eller biodynamisk, vi skal stoppe med at forurene.
Dette er der ingen alternativer til, vi pisser på den jord vi har til låns, og som vi skulle overdrage i en bedre stand end vi modtog den, til dem der kommer efter os.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Søren Roepstorff, Mette Poulsen, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Jeg har ingen faglig indsigt i disse miljøforhold, så min anbefaling er at finde nogle udenlandske eksperter, der uhildet kan give en faglig vurdering.

Reelt kan man vel godt udskyde anlæg af nye havbrug uden at nogen lider nød ???

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Bemærk venligst, at Socialdemokraterne er hoppet med på galajen.

Forstå det, hvo som kan. Svend Aukens gamle parti! Det lover ikke godt for fremtiden, hvis Danmark nu i fremtiden skal være permanent fodslæbende i miljøpolitikken og mere hensynsfulde over for nogle få entreprenante industribaroner end over for almenvellet.

Lad os bede til, at EU får sat en stopper for dette svineri.

Ole Christiansen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Hans Larsen, Frederik Kornum og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Beck-Lauritzen
Peter Beck-Lauritzen

Hvorfor opdrætte fisk for at få rogn? Kunstig rogn kan fås fra tang og da Ida Davidsen kan anbefale dette produkt, er der vel ingen grund til at svine miljøet til for at skaffe sig rogn-produktet.
Og Henrik, at rovfisk tilbydes vegetabilsk foder er vel at sidestille fiskefoderproducenterne med gud, som med vegetabilsk foder springer millioner af års evolution over! Rovfisk spiser fisk og har en lav tolerance-tærskel overfor kulhydrater. Derfor er fedtsyre-balancen i opdrættede fisk aldeles unaturlig og kan ikke sammenlignes overhovedet med vildt fangede fisks fedtsyre-balance.
Så heri har kokke-referencen ret. Opdrættede fisk er federe en "vilde" fisk og med en unaturlig fedtsammensætning.
Well, skal der opdrættes fisk i havbrug, hvorfor så ikke lave landbaserede anlæg, hvor brugsvand indpumpes og brugt vand renses og genudledes.Det har været diskuteret i Norge i mange år og overvejes kraftigt, for derved at undgå miljøforureningen. Danske ferskvandsdambrug har stor succes med denne metode og der er kontrol med miljøbelastningen.

Brugerbillede for Jan Kappel

Tak for en god artikel. Der en enkelt ting som bør rettes i artiklen vedrørende denne sætning:

"Landene er forpligtet af EU’s såkaldte Havstrategidirektiv til at opnå »god økologisk tilstand« i deres farvande inden 2021."

Det er ikke korrekt Begrebet »god økologisk tilstand« hører til vandrammedirektivet. Havstrategidirektivet operer med begrebet "god miljøtilstand", som, hvis det skal siges lidt populært og kort, er en "neddroslet" eller "light" version af »god økologisk tilstand«.
(Ps. Vandrammedirektivets bestemmelser gælder også for "overgangsvande" og "kystvande", men det er en anden historie).

Havstrategidirektivet
Artikel 1
Genstand
1. Ved dette direktiv skabes en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020.