EU-Kommissionen vil følge nøje med i den danske regerings planer om at tillade mere forurening i Kattegat. Det skriver en talsperson for kommissionen, som samtidig afslører, at Danmark ikke har fortalt EU om sine planer om at øge forureningen.
Som Information beskrev i sidste uge, vil den danske regering tillade en øget udledning af 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor om året. Formålet er at gøre plads til flere og større havbrug, som vil kunne producere flere fisk i de danske farvande.
»Kommissionen har på nuværende tidspunkt ingen data om denne øgede udledning fra akvakultur, men med tanke på den høje eutrofiering (for mange næringsstoffer, red.) i Østersøen, vil kommissionen undersøge sagen nøje,« lyder det i en skriftlig udtalelse fra EU-Kommissionen til Information.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de danske planer ikke vil være i strid med EU’s miljølovgivning. Men ministeriet har altså ikke spurgt kommissionen.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har forklaret, at der findes et »miljømæssigt råderum« i Kattegat. Der er med andre ord plads til mere forurening. Information har spurgt EU-Kommissionen, om det er i overensstemmelse med EU’s såkaldte Havstrategidirektiv, som forpligter Danmark til at sikre »god økologisk tilstand« i de danske dele af Østersøen inden 2021.
EU-talspersonen skriver i et svar:
»Dette er ikke forudset af direktivet, og kommissionen har ikke udstedt nogen vejledning, der indikerer, at sådan et råderum eksisterer.«
Embedsmændene i EU har altså tilsyneladende svært ved at følge det danske argument om et »miljømæssigt råderum«.
Miljø- og Fødevareministeriet skriver videre til Information, at ministeriet generelt har en »løbende dialog med kommissionen«, men at det ikke er »sædvanlig praksis, og i dette tilfælde ikke nødvendigt, at kommissionen spørges til råds i forbindelse med nye nationale tiltag«.
Men der har embedsmændene måske forregnet sig, mener juraprofessor ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.
Lidt overraskende
De to direktiver, som skal sikre god miljøtilstand i den danske del af Østersøen, er Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet. De to direktiver dækker henholdsvis de kystnære havområder og områderne længere ude på havet.
Ministeriet har vurderet, at der er et »miljømæssigt råderum« i den del af Kattegat, som ligger længere end én sømil fra kysten, og som er omfattet af Havstrategidirektivet.
Råderummet skal ifølge regeringen udnyttes til at tillade flere havbrug og dermed mere forurening.
Ministeriet skal ikke nødvendigvis forelægge al ny lovgivning for EU-Kommissionen.
»Men det er jo lidt overraskende, at man så stålsat konstaterer, at det ikke er i strid med de to direktiver,« mener Ellen Margrethe Basse.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg bad for nylig hende og juraprofessor Helle Tegner Anker fra Københavns Universitet om netop at vurdere, om de danske planer kunne være i strid med de to direktiver.
Her skrev de to professorer, at den øgede udledning kunne komme i konflikt med Vandrammedirektivet, mens det er mere uvist, om Havstrategidirektivet vil blive tolket lige så restriktivt.
De to professorer hæftede sig ved, at det formentlig ikke vil være muligt at fjerne al den forurening, der formentlig vil strømme fra havbrugene ind i de mere sårbare havområder, der er omfattet af Vandrammedirektivet. Også selv om man vil forsøge at fjerne næringsstofferne ved at oprette store muslingefarme nær kysterne.
Hvis havbrugene forringer eller forhindrer god miljøtilstand i de kystnære områder, vil et havbrugsprojekt »som udgangspunkt ikke kunne tillades«, ifølge professorerne, »uanset om man kan regne sig frem til et samlet miljømæssigt råderum eller ej«.
Beskytte og bevare
Det råderum, som den danske regering regner med, er opstået gennem et regionalt samarbejde i Østersøen, som Danmark deltager i. Samarbejdet hedder HELCOM og har blandt andet til formål at forbedre miljøtilstanden i Østersøen, så den lever op til Havstrategidirektivet inden 2021.
Danmark har ligesom de andre HELCOM-lande forpligtet sig til at reducere sin udledning af kvælstof og fosfor til Østersøen. Men Danmark har reduceret mere, end vi har forpligtet os til. Dermed har Danmark ifølge regeringen nu løftet sin del af byrden og bør ifølge regeringen kunne øge sine udledninger igen, så de kommer nærmere det maksimale niveau, vi har forpligtet os til i HELCOM.
Det er det, regeringen kalder for et »miljømæssigt råderum«.
Men EU-Kommissionen skriver til Information, at formålet med Havstrategidirektivet netop er at »beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet«. Der står også, at EU-landene skal »forebygge og reducere tilførsler i havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen«.
Kommissionen skriver også, at »opfyldelsen af HELCOM-målene ikke automatisk er lig med god tilstand og overholdelse af EU direktiverne«. Den vil dog ikke forholde sig til, om de danske planer om at oprette flere havbrug i Kattegat er lovlige, før kommissionen eventuelt har undersøgt den miljømæssige tilstand i de pågældende områder.
Danmark modtog i februar en såkaldt åbningsskrivelse – en rykker – fra EU-Kommissionen, fordi vi har været for langsomme til at sende kommissionen det program, som skal vise, hvordan vi har tænkt os at opfylde Havstrategidirektivet.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver i en mail til Information, at det er »ministeriets vurdering«, at de danske planer er »i overensstemmelse med vores direktivforpligtelser«.
»Som en del af arbejdet med alle lovforslag og væsentlige initiativer, indgår altid en vurdering af opfyldelsen af direktivforpligtelserne, men vi sender ikke national lovgivning til forhåndsgodkendelse i Kommissionen.«
Har de mon 'udrenset' de embedsmænd, der advarede om landbrugspakken?
Måske skuile jeg flytte tilobage til Canada. Vensre kører det her land og dens natur i sænk. Er de klar over at regneark ikke er virkelighed?
Hvis man vil det her, så må man bygge det på land, læg en rørledning ud i havet og pump så havvand ind.
Herefter må man som alle andre virksomheder og ferskvandsdambrug, rense vandet når det igen udledes i havet. Alternativt kunne man tillægge et udledningsgebyr, som i sidste ende ville gøre det billigere, at producere på land og rense vandet.
Den eneste grund til, at man vil lægge det i havet, det er, at så omgår man omkostningerne til oprensning, og det synes jeg egentligt er konkurrenceforvridende og unfair i forhold til andre fødevareproducenter.
Ude af øje, ude af sind, synes at være rationalet bag denne beslutning. Det er svært, umiddelbart, at få øje på skadevirkningerne ved åbne netbure ude i Kattegat. Men se til Norge. Der har de omfattende erfaringer med eutrofiering, iltsvind, bundvendinger og massedød i flere fjorde. Dertil kommer udledningen af antibiotika og en perlerække af kemikalier, som er nødvendige i enhver højintensiv aquakultur. Hvorfor så gentage 'successen' i Danmark, fristes man til at spørge. Jo, fordi nogle store virksomheder skal have lov til at tjene penge på at eksportere fisk af tvivlsom kvalitet til Fjernøsten og skabe en begrænset håndfuld jobs i Danmarks udkant. Er det virkelig det værd?
Var det ikke meget bedre, hvis vi bare lukkede og slukkede efter os ? Lad dem dog, og lad os måle konsekvenserne. Good or bad. Stop or go.
Det er vist 100 jobs det drejer sig om. Ih, hvor l kan, Venstre.