Læsetid: 11 min.

Findes lyset i Mørke?

Information er taget til landsbyen med Danmarks mest dystre navn på jagt efter den borgermobilisering, som historisk har været med til at forandre Danmark, og som forfatterne til den nye bog ’Rodskud’ hævder igen er i gang med at udfordre styringstrætheden hos den politiske elite
Normalt drøner folk lige igennem Mørke via landevej 21, der forbinder København med Randers, mens snart bliver det anderledes, for beboerne står sammen om at forny og forbedre deres landsby.

Normalt drøner folk lige igennem Mørke via landevej 21, der forbinder København med Randers, mens snart bliver det anderledes, for beboerne står sammen om at forny og forbedre deres landsby.

Sigrid Nygaard

4. maj 2017

Jakob Baungaard havde aldrig troet, han skulle omfavne mørket i sit liv. Han boede i lyset, det mest centrale sted, man kan finde i Jylland: Aarhus Midtby.

Her havde han sammen med tre partnere stiftet Danmarks første rådgivningsfirma inden for bæredygtig udvikling, strategi og kommunikation i en baggård i Mejlgade i byens latinerkvarter.

Men så traf han præsten i Mørke, Maria. Hun havde heller aldrig forestillet sig, at hun skulle havne i Mørke, da hun kom kørende en regnfuld martsdag for at se på en opslået præstestilling i den lille by på Syddjurs.

Hovedgaden i Mørke er kendt af mange, men det er de færreste, der slår et smut ned ad sidevejene.

Normalt drøner folk lige igennem den via landevej 21, der forbinder København med Randers, og som udgør byens hovedgade med afskallede og forsømte bygninger.

De få forretninger, pizzariaet, frisøren og den lukkede møbelforretning, hvor Kirkens Korshær nu har genbrugsbutik, flimrer forbi bilvinduet og vidner om en by med lav vækst, butiksdød og boliger, der er svære at sælge efter krisen, men som tiltrækker mennesker med »et midlertidigt behov for at bo billigt«, som det hedder med en pæn kommunal omskrivning.

Man når måske lige at kigge ud og forskrækket sige til sine medpassagerer:

»Hvem pokker kan finde på at bo her?«

Maria var også ved at vende om, men så kørte hun ned af Kirkevej og opdagede den trelængede restaurerede præstegård ved siden af den gamle middelalderkirke med udsigt ud over det bakkede landskab. Nu bor både Maria og Jakob Baungaard her med deres halvandet år gamle søn.

»For præsten havde jo bopælspligt,« som Jakob Baungaard siger.

De konservative pensionister i Mørke er ikke imponerede over den progressive iværksætter, der vil lave stakeholderanalyse og forandre byen i DR1’s underholdende dokumentarserie ’Lys i Mørke’.
Læs også

’The center is falling’

En landsby som Mørke forbindes ofte med afvikling snarere end udvikling. Her kan borgere føle sig forladte og ignoreret af et politisk centrum, der har svært ved at vende en udvikling, som i stigende grad hægter mennesker og geografiske områder af. 

Den negative spiral bidrager til forestillingen om et afmægtigt politisk centrum, der ikke er i stand til at løse komplekse samfundsproblemer som f.eks. den negative sociale arv, udstødningen af de svageste borgere, en haltende integration, livsstils- og mentale sygdomme og klimaudfordringerne.

Og det skaber grobund for politikerlede, når vælgerne samtidig ser mediernes time for time-dækning af de uendelige konflikter og positioneringer på Christiansborg.

Forestillingen om den afmæftige politiske elite resulterer samtidig i, at mange vælgere i den vestlige verdens demokratier søger nye svar hos de fremvoksende populistiske bevægelser i forsøget på at finde økonomisk og kulturel tryghed i en tid, hvor fortiden synes mere lys end fremtiden.

Også centrum-venstres udviklingsmodel har spillet fallit, hævder tre forfattere – formand for Frivilligrådet Vibe Klarup, borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard og hans socialdemokratiske partifælle lokalpolitikeren Johannes Lundsfryd – i ny bog med titlen Rodskud.

Historisk har svaret fra socialdemokrater og venstrefløjen nemlig været ’send flere penge’. Men heller ikke en rekordstor offentlig sektor er lykkedes med at gøre op med f.eks. en række komplekse problemer til trods for massive samfundsinvesteringer, påpeger forfatterne.

Til gengæld er der mennesker, som søger svar andre steder end blandt de ekstreme politiske bevægelser. Det er de tusindvis af borgere, der mobiliserer hinanden i hverdagspolitiske sager, båret af social indignation og vilje til selv at gøre en forskel, og som bogen Rodskud bl.a. handler om. 

The center is falling, siger man om tidens politiske megatendens. Men måske er centrum bare ved at flytte sig. Ud til borgerne, hvor ny handlekraft opstår med grobund i fællesskaber. 

Sigrid Nygaard

Som de tre forfattere skriver i bogen:

»Fællesskaber er på vej tilbage. Dannelsesidealet for symbiosen af lokale initiativer er ambitionen om at skabe det gode samfund. Det er fint nok at stræbe efter økonomisk vækst, men livet kræver mere næring end kolde kontanter.«

Handicapmorder

Den mentale tilstand, mørket, kan trække én længere ned i dybet. Selv om der måske er meget godt, så ser man det bare ikke. De andre så det i hvert fald ikke, da Mørke lagde titel til en spillefilm, og pludselig blev forbundet med et sted, hvor Nicolas Bro kunne gifte sig med handikappede for derefter at myrde dem.

»Og så var vi der igen,« siger Jakob Baungaard. På hovedgaden, som skræmmer alle andre væk.

Lige nu står vi og kigger over på en gul bygning. Det er byens gamle kro, malingen skaller, og det ser meget dødt ud. Inden for serveres der dog stadig øl, selv om det er mere bodega end gammeldags kro.

Men bag stakittet, som vi står ved, på den tomme nedrivningsgrund skal Byens Hus ligge. Det moderne forsamlingshus er en del af et byfornyelsesprojekt, som over 100 af byens godt 1.500 beboere er en aktiv del af igennem en række borgergrupper, og som med kommunal og statslig millionstøtte skal forandre byens image fra en landsby, der er gået i stå, til et attraktivt levested for mennesker.

»If it’s broken, fix it,« som de siger i Mørke.

Glasfacaden på det nye hus skal vendes ud mod hovedgadens larm. Men med udsigt til fællesskabet inden for, hvor byens foreninger, virksomheder, erhvervsdrivende, børn og voksne kan mødes om forskellige aktiviteter eller blot fællesspisning.

»Huset skal træde frem som en lysende krystal om aftenen og bidrage til fortællingen om ’Lys I Mørke’,« som en af byens mange arbejdsgrupper beskriver i deres vision for det endnu ikke opførte forsamlingshus, der skal rejses af genbygmaterialer fra en gammel gård i området, AFG’s gamle klubhus i Aarhus og den nedrevne bygning på grunden.

Jakob Baungaard (th) er meget involveret i byfornyelsesprojektet i Mørke og bygningen af Byens Hus, det nye moderne forsamlingshus på hovedgaden. Her slibes der gulvplader til det kommende hus.

Sigrid Nygaard

Andre steder kan man se forskønnelsen ned ad gaderne. I byens park er der sat nye legeredskaber op, små høje er etableret med tusindvis af blomsterløg, som beboerne har plantet på en arbejdsdag, og spraglede fuglehuse hænger i træerne.

Det kan synes småt, men DR følger hele processen i et program, der skal vises i løbet af efteråret. Og det nye fællesskab har fået Mørke-borgernes øjne op for, hvor meget de faktisk har allerede, som bare ikke har været forbundet.

Forandringer

Men det var ikke alle, der kunne se ideen med byfornyelsesprojektet i begyndelsen. For man havde det da meget godt i byen, siger for eksempel Jens Kjeldsen, der er selvstændig håndværker, og hvis kone ejer frisørsalonen på hovedgaden, da vi står og kigger på de cirka 30.000 mursten og bunker af gamle gulvbrædder, som byens borgere skal i gang med at rense, så materialerne kan genbruges til forsamlingshuset.

Sigrid Nygaard

»Fra starten var jeg egentlig med for at forhindre Byens Hus. Jeg syntes, der var faciliteter nok i byen, hallen f.eks. Men så blev jeg senere spurgt, om jeg ville være med igen, fordi jeg og nogle andre er håndværkere. Og nu da huset er en realitet, behøver jeg jo ikke at være uvenner med hele byen,« siger han, mens han viser rundt i den 1.100 kvadratmeter store hal, der engang husede byens korn – og foderstofsfirma, som han nu er ejer af.

»Og mine børn, de er jo stolte af, at vi får skabt sådan et hus.«

Men fælleskaber kan også være udgrænsende, funderer Jakob Baungaard. F.eks. er der nogen, der ikke altid er enige i, at forandring er godt. Eller som føler, at de ikke er blevet hørt på trods af information via lokale medier, på Facebook og i byens husstandsomdelte månedsmagasin.

»Men hvis man vil have indflydelse, må man deltage i den nærdemokratiske proces, hvor vi lægger op til at inddrage alle,« konstaterer han.

Jens Kjeldsen griner og siger drillende til Jakob Baungaard:

»Og så er vi jo forskellige og har forskellige holdninger. Kan du huske det møde, hvor der var en, der forbød dig at sige ordet bæredygtig én gang til? Men altså vi har fundet ud af at bruge hinanden. Vi har så mange, der lige kan et eller andet, det giver et godt sammenhold.«

Komplekse problemer

Initiativet i Mørke ligner mange af de nye lokale fællesskaber, som forfatterne til Rodskud beskriver i deres bog. Landsbybevægelserne og lokalaktivismen kommer til udtryk, når borgerne rykker sammen og tager ansvaret for deres bys udvikling og deres egen tilværelse tilbage fra politikerne, som til gengæld bidrager med rammer og økonomisk støtte.

Og det handler ikke bare om den gamle frivillighed, som danskerne er så kendte for. Det frivillige engagement er under forandring og adskiller sig fra det traditionelle foreningsdanmark, der er mest af i sportsklubber, lokalteatre og spejdertrupper, hvor danskerne er kunder og forbrugere af de tilbud, som foreningslivet kan organisere.

I stedet er de nye bevægelser engagerede i netop de komplekse problemstillinger, som er så svære at løse i de traditionelle politiske systemer, påpeger de tre forfattere.

»Den nye borgermobilisering, vi ser, står i modsætning til det traditionelle foreningsliv, på den måde, at den er defineret ved handling frem for medlemskab,« siger Vibe Klarup.

Den mest markante konfliktlinje i Danmark findes da heller ikke længere mellem mennesker af forskellig politisk observans, men imellem udkant og by, fremhæver forfatterne i bogen:

»Polariseringen i Danmark handler ikke primært om danskere over for udlændinge, som nogle landspolitikere ellers forsøger at reducere problemet til.«

Skellet står snarere mellem dem, som er med i udviklingen, og dem, som ikke oplever at være det.

Det så vi mest markant ved folketingsvalget i 2015, der var »et oprør fra udkanten«, som valgforskerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager skriver i deres nye bog med samme titel. Og oprøret var ikke bare geografisk, men også socialt, da det var vælgere med kort uddannelse og lav løn, der stod bag den største enkelstående forandring ved valget: 8,8 procent fremgang til Dansk Folkeparti.

Samtidig blev mistilliden til det politiske system manifisteret ved, at de fire gamle partier gik tilbage.

Vibe Klarup ser da også de nye fælleskaber som et opgør med politikerleden og den politiske afmagt på Christiansborg:

»Det, folk ofte oplever, de hører fra Christiansborg, er symbolpolitik. Noget, som ikke er i nærheden af at tage livtag med de komplekse problemer, vi står over for. Man konstaterer, at FN, EU eller Christiansborg ikke kan løse de problemer, vi har diskuteret i årevis med integrationen, med udfordringer i landområderne eller klimaforandringer. Som modreaktion har vi fået den her: ’Så gør vi det selv’, og en gennemgående tråd igennem alle de hverdagsprojekter, vi omtaler i bogen, er, at de er bygget op med fælleskabet som drivende faktor,« siger hun.

Hendes medforfatter, den socialdemokratiske Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, er endnu mere markant i sin kritik:

»Borgermobiliseringen er både drevet af en lyst til at deltage aktivt i det samfund, man er en del af. Men så er der også en reaktion på, at Christiansborg sidder fast i nogle diskussioner om, hvorvidt den ene eller den anden minister skal i samråd, eller at der er mistillid, fordi man har svaret upræcist på et af de tusindvis af paragraf 20-spørgsmål, der stilles. At man bruger tiden forkert i stedet for at løse problemerne. Endelig er der dem, der synes, at den politiske udvikling går i den helt forkerte retning.«

Mobiliseringen i civilsamfundet rummer tilmed kimen til at revolutionere organisationer og velfærdsinstitutioner nedefra, mener de tre forfattere. Og det er sket før i danmarkshistorien, at det afgørende nybrud er kommet nedefra.

I 1900-1920 var det eksempelvis socialdemokratiske kommuner, der gennemførte en række reformer, som grundlagde den universelle velfærdsmodel. Andre eksempler er andelsbevægelsen, ’den danske model’ og sygekasserne, påpeger tidligere økonomiminister og radikal leder Marianne Jelved i en begejstret anmeldelse af Rodskud.

»Vi har også været vant til forestillingen om, at staten skal træde til og læse alle problemer med flere lærere, flere pædagoger og lignende f.eks. på det sociale område. Det har ført til en passivisering, men nu er der et nybrud, hvor flere tænker, at det også kan være dem selv, der handler,« siger Vibe Klarup.

DF for delebiler

Dansk Folkepartis formand for lokalforeningen i Syddjurs, Ebba Grethe Møgelvang, kunne ikke være mere enig.

»I USA er meget af landet bygget op omkring frivillighed. Men her i Danmark har vi de seneste 50-60 år bygget samfundet op omkring stat, amt og kommuner, som vi opfatter som dem, der skal sørge for alt. Der mener jeg, at vi er kommet til en skillevej. Som borgere er vi nødt til at påtage os noget mere ansvar for at få alle, børn og unge til at lykkes og for vores egen by,« siger hun, da vi drikker kaffe af DF-krus og spiser DF-karameller i hendes lyse stue. DF er et stort parti på egnen.

Dansk Folkepartis formand for lokalforeningen i Syddjurs, Ebba Grethe Møgelvang.

Sigrid Nygaard

Og netop den drivkraft, der opstår, når borgere løser problemer i fællesskab, er præcis det, Dansk Folkeparti har efterlyst: En lokal forankring og en identitet, som står stærkt, når globaliseringens forandringer raser, påpeger Ebba Grethe Møgelvang.

»Vi kan ikke bare drive rundt som små fleksible enheder. Jeg tror, vi bliver lykkeligere af at vise noget frem, som vi selv har været med til at skabe. Det kan give ny drivkraft til at løse nogle af de problemer, vi har,« siger hun og viser et læserbrev fra den lokale presse, hvor den førtidspensionerede billedkunstner og tidligere selvstændige erhvervsdrivende allerede i 2007 argumenterede for, at Mørke skulle have et forsamlingshus.

Det er nu endelig blevet til noget. Og sammen med Jakob Baungaard har hun tilmed skaffet en delebil til Mørke, så landbyboerne ikke behøver at købe bil nummer to, og som nu kører rundt med DF’s logo på. Ved siden af et mere diskret et fra Alternativet.

»I Mørke ønsker vi fællesskab, og det må gerne være lidt bæredygtigt og økonomisk fordelagtigt,« som det hedder i præsentationsmaterialet for delebilordningen.

Men hvor langt, fællesskabet kan bruges som en drivende kraft for konkret udvikling og optimisme i Mørke, er stadig et åbent spørgsmål.

»Jeg synes, der har været en flugt fra mange fællesskaber, fordi folk har været sig selv nærmest og ikke har prioriteret at bidrage, når der har været brug for det. Men nu er der ved at komme mere fokus på lokale fællesskaber og nødvendigheden af, at man skal bidrage, før man modtager noget i et fællesskab. Erkendelsen af, at fællesskab har en vigtig funktion i vores liv, er der, men jeg synes stadig, der mangler mere handling. Også her i Mørke,« siger Jakob Baungaard.

’If it’s broken – fix it’

  • Lys i Mørke er et byfornyelsesprojekt, som begyndte for tre år siden i landsbyen Mørke by sammen med Syddjurs Kommune.
  • Projektet blev skudt i gang ved et borgermøde, hvor mere end 150 mødte op. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som arbejder videre med de mange ideer, som blev fostret ved mødet. Byens borgere blev samlet om et fælles frivilligt projekt, som på et af de efterfølgende møder blev døbt ’Lys i Mørke’.
  • Indbyggerne i Mørke har udarbejdet tre et halvt værdiord, som danner grundlag for visionen om Mørke.De er: Usnobbet, foretagsom, fællesskab og en halv bæredygtighed. Det halve værdiord skyldes, at Mørke ikke helt endnuføler, at mankan kalde sig bæredygtig, men at manmeget gerne vil være det.
  • www.mørke.dk

 

Særavis: Vi tager vores verden tilbage

Ofte starter store forandringer som konkrete projekter i hverdagen. Derfor har vi lavet en særlig udgave af Information, hvor vi glemmer alt om politikerne og fortæller om alle de mennesker, som hver dag kæmper for at løse store problemer og tage deres verden tilbage.

Det her er deres avis.

Andre artikler i dette tillæg

  • Vi smider hver især 13 kilo elektronik ud hvert eneste år. Arne prøver at bremse tendensen

    4. maj 2017
    Hvert år smider danskerne i gennemsnit 13 kilo elektronikaffald ud. Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene
  • Internettet er en skraldespand fyldt med modbydeligheder, som de unge ikke vil undvære

    4. maj 2017
    Aktivisme ’in real life’ hænger ofte uløseligt sammen med onlineaktivisme, og derfor er det absolut nødvendigt, at vi lærer at passe på os selv og hinanden på nettet. Det mener den onlineaktivistiske gruppe DO:TOPIA, der vil gøre os til medskabere af vores egen digitale virkelighed. Det sker blandt andet ved at få over hundrede 8. klasseelever til genkende ’fake news’ og lave deres egen takt og tone på nettet
  • ’Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv’

    4. maj 2017
    Da de danske husmænds forening i 2003 kastede håndklædet i ringen og lod sig fusionere med de store bedrifter, sagde nogle af de små fra og dannede foreningen Frie Bønder – Levende Land. I landsbyen Jaungyde kæmper én af dem for at udvikle sin lille økologiske bedrift og samtidig bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbindelse til naturgrundlaget
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu