Læsetid 5 min.

Flertal vil have fokus på værdien af velfærd

Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Et flertal i Folketinget er enigt
31. maj 2017

Et flertal uden om regeringen presser nu på for at få Finansministeriet til i højere grad at undersøge og eventuelt medregne de dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer.

Presset kommer, efter at Det Økonomiske Råd, eller de såkaldte vismænd, i en ny rapport advarer om, at der sker en »asymmetrisk håndtering af dynamiske effekter«, fordi effekterne af lavere skatter og afgifter i form af øget beskæftigelse, produktion og statsindtægter til gengæld altid medregnes.

»Når der generelt ikke indregnes dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer, pågår en ubalanceret vurdering af ændringer i skatte- og udgiftssystemet. Det gælder, hvad enten de offentlige udgifter fremmer eller hæmmer den økonomiske aktivitet,« hedder det i rapporten.

Offentlige børneinstitutioner er et kerneeksempel på velfærdens produktive værdi, for investeringerne har her historisk givet afkast i form af kvinders mulighed for at komme på arbejdsmarkedet i hurtigere og større omfang end i en række andre europæiske lande
Læs også

Finansministeriet har hidtil forklaret, at der mangler »tilstrækkeligt empirisk grundlag til at skønne over mulige virkninger« af ændringer i det offentlige forbrug og investeringer, hvorimod det er lettere at måle effekten af ændringer af skatter og afgifter, fordi de direkte påvirker den enkeltes økonomi.

S: Det har en effekt

Men den forklaring mener Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF, at Finansministeriet bør tage op til revurdering.

»Nogle vil gerne have, at bare man bruger en krone mere ligegyldig hvad, så har det en dynamisk effekt,« siger Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen. »Det er jeg ikke enig i. Men nogle steder har det helt sikkert en effekt, og den bør man regne med. Vi bliver nødt til at se på, hvad vi får for de penge, vi putter i den offentlige maskine, og jeg mener godt, at Finansministeriet kunne træffe en principiel beslutning om, at det er den her vej, man vil gå. Om det så lige behøver være i morgen, det tror jeg ikke, at det behøver at være.«

Læs også

Socialdemokraternes finansordfører, tidligere skatteminister Benny Engelbrecht, understreger, at politikerne selvfølgelig ikke skal diktere resultatet af økonomernes forskning, men at han forventer, at Finansministeriet og de enkelte ministerier i højere og højere grad begynder at medregne de dynamiske effekter.

»Alene det, at vismændene nu løfter den her diskussion ind i den offentlige debat, betyder, at snebolden begynder at rulle. Jeg siger ikke, at Finansministeriet kommer til at gøre det om to eller tre år, og der er behov for at sikre, at empirien og forskningen er tilstede, før det sker. Men det siger jo sig selv, at når man for eksempel bruger penge på at uddanne ufaglærte til at blive faglærte, så har det en effekt,« siger Benny Engelbrecht.

Finansminister i samråd

SF fremsatte sidste år et beslutningsforslag i Folketinget om netop at nedsætte et udvalg med deltagelse af både Finansministeriet, uafhængige økonomer og eksperter inden for velfærdsområdet, der skal finde måder at få gevinsterne ved udgifter til velfærd ind i modellerne. Beslutningsforslaget er under behandling i Folketingets finansudvalg, og SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, mener, at tiden er kommet til at nedsætte udvalget.

»Det bliver sværere og sværere at modsætte sig, at der i hvert fald er behov for at få mere viden. Forandringens vinde blæser, og finansministeren har fået et vink med en vognstang af vismændene,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Ulighed skaber et mere hierarkisk samfund, og man behøver ikke være socialist for at kunne se, at det ikke er et rart samfund, hvor nogle bor i afskærmede områder, siger Erik Jørgen Hansen.
Læs også

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, har nu kaldt finansminister Kristian Jensen (V) i samråd i finansudvalget for at få en forklaring på, hvad han vil gøre.

»Vismændene siger, at der er en asymmetri i den måde, man i dag laver samfundsøkonomiske beregninger på. På den ene side indregner man nemlig dynamiske effekter af skattelettelser, og af at folk vil arbejde mere, hvilket giver flere penge i statskassen. Men omvendt indregner man ikke, at de færre penge til offentligt forbrug også har konsekvenser ved, at folk arbejder mindre, hvis der for eksempel er flere lukkedage i børnehaverne,« siger Dragsted.

Bør ikke medregnes

Vismændene erkender, at det er svært at sige noget sikkert om dynamiske effekter af offentligt forbrug og investering – som de kalder »sandsynlige« – men mener ikke, at det bør afholde Finansministeriet fra at gøre forsøget. »Udfordringerne i forhold til at indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer er betydelige, men ikke fundamentalt anderledes end på skatteområdet,« skriver vismændene.

»Det er muligt og en vigtig opgave at opbygge et konsistent sæt af regneprincipper for dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer. Alternativet, som anvendes i dag – implicit at antage, at effekten er nul – giver en ubalanceret vurdering af ændringer i den offentlige sektors indtægter og udgifter. For at sikre en afbalanceret vurdering af ændringer i skatte- og udgiftssystemet bør der arbejdes frem mod at forbedre vidensgrundlaget på de forskellige udgiftsområder.«

En opgave, som ifølge vismændene bør være en »højt prioriteret« af slagsen.

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen mener til gengæld, at usikkerheden om de dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer bør få Finansministeriet til at afstå fra at medregne disse.

»I det perspektiv er det fornuftigt, at Finansministeriet regner med dynamiske effekter på nul – med mindre der er tale om specifikke udgiftsændringer på områder, hvor der foreligger konkrete empiriske effektundersøgelser af høj kvalitet. Det vil være formålstjenligt at få større viden om adfærdseffekter af offentligt forbrug via nye empiriske effektundersøgelser,« siger Mads Lundby Hansen.

I en skriftlig kommentar skriver ministeriet:

»Finansministeriet finder ikke, at De Økonomiske Råds diskussion munder ud i konkrete bud på, hvordan udfordringerne kan overkommes i praksis. Udmøntningen af det offentlige forbrug på meget detaljeret niveau er sjældent kendt på forhånd. Hvis der eksempelvis gives en ekstra bevilling til kommunerne, vil den konkrete brug af midlerne ikke være kendt, og derfor vil det ikke være muligt at skønne over en eventuel effekt.«

Vismænd: Børnepasning giver ikke det store

Mens De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, i en ny rapport kalder det »sandsynligt«, at der er dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer – og derfor opfordrer Finansministeriet til at medregne disse – så viser vismændenes undersøgelse af effekten af børnepasning, at denne i hvert fald er beskeden.

Undersøgelsen afslører nemlig, at hvis der blev brugt 2,5 milliarder kroner mere om året på at ansætte 6.400 dagplejere og pædagoger, så der kommer tre vuggestuebørn pr. voksen i stedet for de nuværende 3,6 børn, så vil det kun øge beskæftigelsen med 250 personer.

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen henviser til, at ifølge Finansministeriets beregninger vil det til gengæld øge arbejdsudbuddet med 2.850 personer, hvis det beløb blev brugt på en lavere topskat.

»Dette skal ikke ses som en anbefaling af lavere udgifter til daginstitutioner,« siger Mads Lundby Hansen. »Det skal ses som en illustration af, at det er særdeles svært at forestille sig, at lavere skat på arbejde finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug skulle have en beskæftigelseseffekt på nul eller lavere.«

Vismændene understreger dog, at undersøgelsen »kan undervurdere effekterne«. Årsag: Det er kun blevet undersøgt, hvor meget kvaliteten betyder for længden af forældres barsel, altså ikke om de efterfølgende vil arbejde flere timer. Og endelig tager regneeksemplet ikke højde for de langsigtede effekter på børnenes senere produktivitet. »Dette vil sænke nettoomkostningerne yderligere,« skriver vismændene.

Enhedslisten finansordfører, Pelle Dragsted, mener, at vismændene kun har set på »et hjørne« af de dynamiske effekter:

»Det handler ikke om kvaliteten, men hvor mange timer børnehaverne har åbent. Nedskæringer fører til flere lukkedage, som får direkte betydning for arbejdsudbuddet.«

kik

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Hvad med de dynamiske effekter af et bedre og mindre stressende arbejdsmiljø? Hvad med effekten af det gode liv? Hvad med følgerne af et grønnere miljø? Alle kan da sige sig selv, at det ville give positive resultater for både den enkelte og samfundet, men som sædvanligt hersker en snæversynet regnearkslogik, der forudsætter at alt skal gøres op i kroner og ører.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

PS: hørte i P1-morgen om en undersøgelse, der havde se om kvinder tog kortere barsel, hvis der var en bedre normering i vuggestuerne mv. Den skulle vise, at der var flere der tog en kortere barsel, men det var ikke økonomisk godt, da det ikke skabte et øget arbejdsudbud. Her blev det dog tilsidst påpeget af de langtidseffekter med om børnene fik en bedre opvækst og dermed ville spare samfundet for udgifter senere var ikke medtaget.
- det var ret "sjovt" kun kvinders barselperiode, der var set på -

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Vismændene? - ønsker at regne de dynamiske effekter ud? - det er hurtigt gjort. Flere sygemeldte, større udgifter til sundhedsvæsenet, mere arbejde i Jobcentrene og et lavere forbrug i dagligdagen - flotte rådhuse og en masse huller i vejene/ udenfor centrum...

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

De eneste dynamiske effekter der interesserer VLAK-folket er lettelser i topskatten også selv om ikke et eneste regnestykke er fremlagt, der understøtter teorien. Det er på "så tror vi på den, og så den med julemanden" niveau.
Der er lidt Goebbels over det. Sige det mange gange og længe nok, så virker det.
Godt at der måske er lidt morgenluft og plads til lidt frisk pust i denne evigt selvsmagende branche hvor gentagelserne står i kø.

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Goebbels eller Trump(s) - I øjeblikket kæmpes der for lavere skatter til velhaverne i USA, det iagttages så af hans vælgere, der i forvejen er bekymrede over sundhedsforsikringens bortfald.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Ja Anne Eriksen, det er påfaldende, at Trumps cadeau til sine kernevælgere er at snyde dem så det driver for alt han lovede dem i valgkampen. Når det også går op for dem, at deres egne omgivelser bliver påvirket af de massive miljøforringelser der er og bliver vedtaget, kan man da håbe på, at vælgerne efterhånden får øjnene op for hvem de har valgt ind i Det Hvide Hus.