Flygtningebørn ned til ti år strander på asylcentre

Der er tale om en ny gruppe i det danske asylsystem: Uledsagede flygtningebørn – ofte meget unge – som udlændingemyndighederne vurderer er for umodne til at gennemgå den danske asylprocedure, som får afslag på opholdstilladelse, men som ikke kan udsendes.

Dansk Flygtningehjælp repræsenterer i øjeblikket 26 af børnene i deres sager.

Børnene tilhører ifølge Dansk Flygtningehjælp »en af de mest sårbare grupper i det danske asylsystem«, fremgår det af en såkaldt »bekymringsskrivelse« udfærdiget af flygtningehjælpen 20. april:

»De er meget unge (nogle helt ned til 10 år), alene i Danmark uden deres forældre samt vurderet for umodne.«

Indtil en ændring af Udlændingeloven i 2010 fik disse børn opholdstilladelse, indtil de var gamle nok til at gennemgå asylbehandlingen. Nu får mange af børnene afslag.

»I Danmark er børnene placeret i en art juridisk tomrum, hvor de skal vente på, at de bliver ældre og opnår den fornødne modenhed til at gennemgå asylproceduren, hvor de har en bedre forståelse af proceduren og bedre kan redegøre for deres personlige forhold. De har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens paragraf 9c stk. 3 nr. 1, men de kan ikke sendes tilbage til deres hjemlande, idet de danske myndigheder endnu ikke har afgjort, om de har et beskyttelsesbehov, jf. udlændingelovens §7.«

Cirka en gang om året vil Udlændingestyrelsen indkalde barnet til en samtale for at vurdere, om barnet er blevet modent nok til at gennemgå asylproceduren. Mens barnet venter, opholder det sig på et asylcenter, der er indrettet til midlertidige ophold, og hvor beboerne hele tiden skifter. Barnet risikerer at vente på en afklaring i årevis.

Bekymring for børnene

Information har besøgt et af centrene, hvor børnene bor i værelser med nøgne vægge og uden andre møbler end en køjeseng og få personlige ejendele under kasernelignende forhold.

Dansk Flygtningehjælp er bekymret for børnene.

»Flere viser stærke tegn på mistrivsel for eksempel med mangelfuld døgnrytme, problemer med at sove, de trækker sig fra fællesskabet og har svigtende fremmøde og indsats i skolen.«

Nogle af dem vil gerne ud af asylcentret og eventuelt i familiepleje, andre kræver særlig støtte på centrene, men fælles for dem er, at de er »påvirket af den særlige situation, som de befinder sig i, i Danmark«, står der i bekymringsskrivelsen, hvor Dansk Flygtningehjælp taler om »en stor belastning for børnene«, og at den kan have »vidtgående konsekvenser for deres sociale og følelsesmæssige udvikling og trivsel«.

Afdelingsleder Eva Singer, Dansk Flygtningehjælp:

»Når vi bliver opmærksomme på, at man ikke respekterer flygtningenes rettigheder, gør vi selvfølgelig opmærksom på det. Det usædvanlige her er, at vi taler om små børn, der sidder fast i en temmelig håbløs juridisk situation, som er skabt ved hjælp af lovgivningen, og som de ikke selv har nogen indflydelse på at lave om på. Barnet kan ikke gøre sig selv mere modent, end det er. Det er loven, der har skabt en situation, hvor de ikke kan få opholdstilladelse, men heller ikke udsendes, fordi vi ikke ved, om de er flygtninge eller ej.«

– Hvad bør der ske?

»Man bør i det mindste give dem en midlertidig opholdstilladelse, indtil de er gamle nok til at forklare om deres asylmotiv.«

Under hårdt pres

Ifølge direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår kan man ikke gå ud fra, at de ikke har kontakt til deres forældre, selv om børnene siger det.

»Uledsagede flygtningebørn er typisk under hårdt pres ­– både fra myndighederne og hjemmefra. Kan du ikke gøre noget? Vi bliver bombet! Vi har ikke mere mad! Så sidder du dér som meget ung med ansvaret for, at ingen hjælpes, og alt håbet ligger på barnet, uden at deres familier forstår, hvordan det danske asylsystem fungerer.«

Derfor fortæller de ikke nødvendigvis hele sandheden.

»De ved godt, hvis de har kontakt, risikerer de at blive smidt ud på stedet. Ethvert tegn på kontakt vil myndighederne bruge til at sende dem af sted. De er i en frygtelig situation. Der er behov for, at vi som samfund lever op til Børnekonventionen. Det gør man altså ikke ved at lade dem ligge i en primitiv køjeseng uden noget tidsperspektiv. Det ødelægger børnene. Nogle forsvinder simpelthen i deres fortvivlelse og vandrer ud på må og få. Børnene er desperate, pigerne risikerer at havne i prostitution og drengene i noget, der minder om slavehandel. Vi er med til at understøtte de frygtelige forhold ved at holde dem i en limbosituation.«

I børnenes konkrete sager påberåber Dansk Flygtningehjælp sig, at barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Danmarks forpligtigelse til at sikre barnets tarv fremgår af Børnekonventionens artikel 3. Flygtningehjælpen håber derudover, at socialkoordinatorerne på asylcentrene sammen med kommunerne og Udlændingestyrelsen som et absolut minimum sammen vil finde en måde at forbedre indkvarteringen af børnene.

Højere normering

Kontorchef i Udlændingestyrelsen, Merethe Nord Philip, skriver i et e-mailsvar til Information:

»Reglerne betyder, at disse mindreårige må afvente en sagsbehandling. Vi kan ikke indlede en asylsagsbehandling, da de ikke er modne nok. Vores praksis i den situation er, at de ikke skal vente længere end højst nødvendigt, og vi indkalder til ny modenhedsvurdering fra de fylder 12 år. Reglerne betyder, at de skal være indkvarteret på vores børnecentre i den periode.«

Kontorchefen fremhæver, at børnecentrene har højere normering end andre centre.

»De har fra starten fået tildelt en personlig repræsentant, hvis opgave det er at støtte den mindreårige, og de bor på centre, der er målrettet mindreårige og deres særlige behov med højere personalenormering og pædagogisk indsats.«

Styrelsen er nu ved at behandle nye ansøgninger fra en stribe af børnene, oplyser Merethe Nord Philip.

»For så vidt angår spørgsmålet om barnets tarv har vi modtaget et antal ansøgninger om opholdstilladelse efter bestemmelsen om ganske særlige grunde, og dem er vi i gang med at behandle.«