Læsetid 4 min.

Flygtningebørn ned til ti år strander på asylcentre

Udlændingestyrelsen henviser uledsagede børn, som skønnes for umodne til at gennemgå asylproceduren, til at leve på asylcentre år efter år. Dansk Flygtningehjælp er dybt bekymret
24. maj 2017

Der er tale om en ny gruppe i det danske asylsystem: Uledsagede flygtningebørn – ofte meget unge – som udlændingemyndighederne vurderer er for umodne til at gennemgå den danske asylprocedure, som får afslag på opholdstilladelse, men som ikke kan udsendes.

Dansk Flygtningehjælp repræsenterer i øjeblikket 26 af børnene i deres sager.

Børnene tilhører ifølge Dansk Flygtningehjælp »en af de mest sårbare grupper i det danske asylsystem«, fremgår det af en såkaldt »bekymringsskrivelse« udfærdiget af flygtningehjælpen 20. april:

»De er meget unge (nogle helt ned til 10 år), alene i Danmark uden deres forældre samt vurderet for umodne.«

Indtil en ændring af Udlændingeloven i 2010 fik disse børn opholdstilladelse, indtil de var gamle nok til at gennemgå asylbehandlingen. Nu får mange af børnene afslag.

13 år og placeret på et asylcenter for børn og unge på ubestemt tid. Hans tre bedste venner har fået asyl og bor nu i København og Aalborg.
Læs også

»I Danmark er børnene placeret i en art juridisk tomrum, hvor de skal vente på, at de bliver ældre og opnår den fornødne modenhed til at gennemgå asylproceduren, hvor de har en bedre forståelse af proceduren og bedre kan redegøre for deres personlige forhold. De har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens paragraf 9c stk. 3 nr. 1, men de kan ikke sendes tilbage til deres hjemlande, idet de danske myndigheder endnu ikke har afgjort, om de har et beskyttelsesbehov, jf. udlændingelovens §7.«

Cirka en gang om året vil Udlændingestyrelsen indkalde barnet til en samtale for at vurdere, om barnet er blevet modent nok til at gennemgå asylproceduren. Mens barnet venter, opholder det sig på et asylcenter, der er indrettet til midlertidige ophold, og hvor beboerne hele tiden skifter. Barnet risikerer at vente på en afklaring i årevis.

Bekymring for børnene

Information har besøgt et af centrene, hvor børnene bor i værelser med nøgne vægge og uden andre møbler end en køjeseng og få personlige ejendele under kasernelignende forhold.

Dansk Flygtningehjælp er bekymret for børnene.

»Flere viser stærke tegn på mistrivsel for eksempel med mangelfuld døgnrytme, problemer med at sove, de trækker sig fra fællesskabet og har svigtende fremmøde og indsats i skolen.«

Nogle af dem vil gerne ud af asylcentret og eventuelt i familiepleje, andre kræver særlig støtte på centrene, men fælles for dem er, at de er »påvirket af den særlige situation, som de befinder sig i, i Danmark«, står der i bekymringsskrivelsen, hvor Dansk Flygtningehjælp taler om »en stor belastning for børnene«, og at den kan have »vidtgående konsekvenser for deres sociale og følelsesmæssige udvikling og trivsel«.

Afdelingsleder Eva Singer, Dansk Flygtningehjælp:

»Når vi bliver opmærksomme på, at man ikke respekterer flygtningenes rettigheder, gør vi selvfølgelig opmærksom på det. Det usædvanlige her er, at vi taler om små børn, der sidder fast i en temmelig håbløs juridisk situation, som er skabt ved hjælp af lovgivningen, og som de ikke selv har nogen indflydelse på at lave om på. Barnet kan ikke gøre sig selv mere modent, end det er. Det er loven, der har skabt en situation, hvor de ikke kan få opholdstilladelse, men heller ikke udsendes, fordi vi ikke ved, om de er flygtninge eller ej.«

– Hvad bør der ske?

»Man bør i det mindste give dem en midlertidig opholdstilladelse, indtil de er gamle nok til at forklare om deres asylmotiv.«

Under hårdt pres

Ifølge direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår kan man ikke gå ud fra, at de ikke har kontakt til deres forældre, selv om børnene siger det.

»Uledsagede flygtningebørn er typisk under hårdt pres ­– både fra myndighederne og hjemmefra. Kan du ikke gøre noget? Vi bliver bombet! Vi har ikke mere mad! Så sidder du dér som meget ung med ansvaret for, at ingen hjælpes, og alt håbet ligger på barnet, uden at deres familier forstår, hvordan det danske asylsystem fungerer.«

Derfor fortæller de ikke nødvendigvis hele sandheden.

»De ved godt, hvis de har kontakt, risikerer de at blive smidt ud på stedet. Ethvert tegn på kontakt vil myndighederne bruge til at sende dem af sted. De er i en frygtelig situation. Der er behov for, at vi som samfund lever op til Børnekonventionen. Det gør man altså ikke ved at lade dem ligge i en primitiv køjeseng uden noget tidsperspektiv. Det ødelægger børnene. Nogle forsvinder simpelthen i deres fortvivlelse og vandrer ud på må og få. Børnene er desperate, pigerne risikerer at havne i prostitution og drengene i noget, der minder om slavehandel. Vi er med til at understøtte de frygtelige forhold ved at holde dem i en limbosituation.«

I børnenes konkrete sager påberåber Dansk Flygtningehjælp sig, at barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Danmarks forpligtigelse til at sikre barnets tarv fremgår af Børnekonventionens artikel 3. Flygtningehjælpen håber derudover, at socialkoordinatorerne på asylcentrene sammen med kommunerne og Udlændingestyrelsen som et absolut minimum sammen vil finde en måde at forbedre indkvarteringen af børnene.

Højere normering

Kontorchef i Udlændingestyrelsen, Merethe Nord Philip, skriver i et e-mailsvar til Information:

»Reglerne betyder, at disse mindreårige må afvente en sagsbehandling. Vi kan ikke indlede en asylsagsbehandling, da de ikke er modne nok. Vores praksis i den situation er, at de ikke skal vente længere end højst nødvendigt, og vi indkalder til ny modenhedsvurdering fra de fylder 12 år. Reglerne betyder, at de skal være indkvarteret på vores børnecentre i den periode.«

Kontorchefen fremhæver, at børnecentrene har højere normering end andre centre.

»De har fra starten fået tildelt en personlig repræsentant, hvis opgave det er at støtte den mindreårige, og de bor på centre, der er målrettet mindreårige og deres særlige behov med højere personalenormering og pædagogisk indsats.«

Styrelsen er nu ved at behandle nye ansøgninger fra en stribe af børnene, oplyser Merethe Nord Philip.

»For så vidt angår spørgsmålet om barnets tarv har vi modtaget et antal ansøgninger om opholdstilladelse efter bestemmelsen om ganske særlige grunde, og dem er vi i gang med at behandle.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Arne Lund
    Arne Lund
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Grethe Preisler og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Så find plejefemiler til dem.
Der er da ikke mange chancer for, at de kan udvikle sig til sunde mode voksne mennesker, når de opbevares som lagervare og håndteres af skiftende fordomsfulde lagermedarbejdere!

Brugerbillede for Arne Lund

Om ikke andet så kan det konstateres at fremtidens krisepsykologer får nok at lave.
Men ellers vil den tidligere chauffør i Kødben til dette sige, at børnene er ofte for kyniske forældre, der bruger børnene som spydspids så hele familien kan få asyl i Danmark. Og det vil hans bugtaler dikke, Inger Støjberg, give ham ret i.

Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Der mangler massivt plejefamilier i forvejen - og ville du selv være klar til at tage i mod en dreng som ikke har noget problem med at stikke ud af vinduet blot for at slå folk ned kl 2 om natten? For ikke at forglemme glad og fro truer dine egne børn. Har du en datter? For så tør jeg slet ikke tænke på udfaldet.

Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

Det, at man vil vente indtil børnene er modne nok, er der i og for sig ikke noget i vejen med. Faktisk lyder det ret ordenligt.
Forløbet, både det administrative og selve hverdagen, indtil da skal selvfølgelig være i orden. Og de erfaringer man har gjort sig nu må kunne bruges til at forbedre forholdene.