Læsetid: 8 min.

Først blev Abdi kørt ned, så begik kommunen en ’svipser’. Nu kan han ikke få statsborgerskab

Sidste efterår udbetalte Københavns Kommune én måneds kontanthjælp til 39-årige Abdi H fra Somalia. Men sagens dokumenter viser, at Abdi H slet ikke ønskede at få hjælpen, fordi det ville betyde, at han ikke fik det statsborgerskab, som han var indstillet til. Ekspert opfordrer ham til at gå til Folketinget med sagen
Somaliske Abdi H havde ret til statsborgerskab. Og han bad kommunen om ikke at udbetale ham en ydelse, hvis det betød, at han ville miste denne ret. Men det glemte kommunen.

Somaliske Abdi H havde ret til statsborgerskab. Og han bad kommunen om ikke at udbetale ham en ydelse, hvis det betød, at han ville miste denne ret. Men det glemte kommunen.

Jakob Dall

9. maj 2017

Da Folketinget fredag førstebehandlede Inger Støjbergs (V) lovforslag L 189 med personer, der er indstillet til at få dansk statsborgerskab, var 39-årige Abdi H fra Somalia ikke blandt forslagets 2.139 navne.

Fire uger før havde Abdi H, som ved ansøgningen i oktober 2015 opfyldte alle betingelser for at få statsborgerskab, fået en kedelig besked fra Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet: Han kunne alligevel ikke blive statsborger nu.

Forklaringen var, skrev Indfødsretskontoret, at ingen ansøger må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik inden for det seneste år før lovforslaget. Men kontoret lagde til grund, at Abdi H havde modtaget kontanthjælp i november måned sidste år.

Tidligst i december 2017 vil Abdi H efter de nugældende retningslinjer opfylde kravet om selvforsørgelse, forudsat, at han ikke »på ny« modtager hjælp, som Indfødsretskontoret skrev.

Seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder har på Informations initiativ set papirerne i Abdi H’s sag.

»Det er en meget ulykkelig sag om en ansøger, der uforskyldt kommer ud for en trafikulykke i en fodgængerovergang og bliver så alvorligt skadet, at det går ud over hans uddannelse, privatliv og nu også hans ansøgning om statsborgerskab,« siger Eva Ersbøll og fortsætter:

»Når man kender sagens omstændigheder, forekommer det helt ude af proportioner, at det skal føre til afslag på statsborgerskab.«

Selv forstår Abdi H ikke afslaget. På den ene side er det rigtigt, at han i efteråret 2016 bad kommunen om hjælp, fordi hans dagpenge udløb.

Men på den anden side er det også rigtigt, at han netop understregede over for kommunen, at han kun ville have hjælp, hvis det ikke skadede hans ansøgning om statsborgerskab. Og at udbetalingen ikke måtte ske uden aftale med ham. Det fremgår tydeligt af papirerne i sagen, som Information har haft adgang til.

Kørt ned i fodgængerfelt

Den 11. april 2015 var Abdi H på vej over fodgængerovergangen i krydset Tagensvej-Hovmestervej. Der var grønt lys for ham, men tre-fire skridt før han nåede fortovet, blev han ramt af en personbil, der fra Hovmestervej drejede til venstre ud på Tagensvej.

Ifølge en senere lægeerklæring blev Abdi H »ramt af bil i højre side« og »slynget 2-3 meter væk«, hvorefter vidner ringede 112 efter en ambulance.

»Lige pludseligt kunne jeg se lygter, og så blev jeg ramt. Jeg husker kun, at jeg var i panik, og at jeg blev kørt i ambulance,« fortæller Abdi H.

Han blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvorfra han dagen efter blev udskrevet. Han har efterfølgende været generet af mere eller mindre konstant hovedpine, nakkesmerter og højresidige skuldersmerter samt smerter i lænden og ryggen. Ulykken har også siden givet Abdi »psykosociale problemer«, fremgår det af lægeerklæringen, bl.a. er han i 2016 blevet separeret fra sin kone.

Et halvt år efter ulykken henvendte Abdi H sig til Københavns Politi på Station Bellahøj og afleverede en ansøgning om dansk statsborgerskab. På det tidspunkt var han godt i gang med en erhvervsuddannelse for voksne som lager og logistik-operatør på TEC-Hvidovre.

»Ansøger talte forståeligt dansk med naturlig accent og formulerede sig godt på dansk,« noterede sagsbehandleren i ansøgningen og tilføjede, at Abdi H »viser helt klart forståelse for den danske kultur«.

Kontaktede selv kommunen

I slutningen af oktober 2016 udløb Abdi H’s dagpenge. Den sidste dag i måneden henvendte han sig til Københavns Kommune og bad om hjælp. Det fremgår af sagens dokumenter, at han ville kunne få et akut engangsbeløb på 5.862 kroner »til forsørgelse«. Samtidig ville kommunen også vurdere, om han skulle på kontanthjælp.

Inden kommunen havde afsluttet sine overvejelser, fik Abdi H den 24. november 2016 brev fra Indfødsretskontoret om, at han ville blive optaget på det lovforslag om indfødsret, som skulle fremsættes i foråret 2017 – selvfølgelig under forudsætning af, at han fortsat levede op til kravene bl.a. til selvforsørgelse.

Den 2. december kontaktede Abdi H kommunen og fik at vide, at hans ansøgning om hjælp stadig var under behandling. Samtidig gjorde han opmærksom på, at han ikke ville modtage hjælp, hvis det kunne få indflydelse på hans ansøgning om statsborgerskab:

»Abdi oplyser, at han gerne vil kontaktes på telefon XX, når hans sag er færdigbehandlet INDEN der udbetales nogen ydelser til ham, da han har søgt om dansk statsborgerskab«, noterede kommunens sagsbehandler i journalrapporten om sagen.

Blev ikke ringet op

Fem dage senere var kommunen næsten færdig med at behandle Abdi H’s anmodning om hjælp. Han opfyldte betingelserne for at få udbetalt kontanthjælp, og som det blev understreget endnu en gang i journalrapporten den 7. december:

»OBS! jf notat 2.12.2016 ønsker han opkald inden udbetaling.«

Men da kommunen dagen efter udbetalte akuthjælp og kontanthjælp til Abdi H, blev han ikke ringet op. Hans personlige og økonomiske forhold var ellers blevet grundigt tjekket af kommunen i forhold til en eventuel formue, om han var samlevende eller enlig forsørger og hans eventuelle udlandsrejser, ligesom han var blevet orienteret om 225-timers-reglen.

Men ingen tog åbenbart notits af hans ønske om at blive ringet op, inden udbetalingen blev gennemført.

Samme eftermiddag, da kontanthjælpen var overført til hans konto, ringede Abdi H til kommunens ydelsesafdeling. Han »oplyser, at han ikke vil modtage hjælp alligevel – da han har hørt, at han så ikke kan blive dansk statsborger«, noteredes det i journalrapporten.

Abdi H blev af kommunen vejledt om at kontakte Udlændingestyrelsen »og tale med dem – dette ville han gøre og vende tilbage«.

Af et telefonnotat fra Indfødsretskontoret den 9. december fremgår det, at Abdi H havde ringet. Senere samme dag blev han ringet op af en medarbejder fra Indfødsretskontoret og oplyst, »at det er vigtigt, at han ikke modtager mere kontanthjælp end den allerede modtagne ydelse, men at det ikke vil ændre på hans sag, at han tilbagebetaler den modtagne kontanthjælp«.

I samtalen blev Abdi H også oplyst om, at han sag »måske« ville kunne forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, »idet der er mulighed for forelæggelse, når en ansøger inden for det seneste år helt kortvarigt har modtaget ydelser«, hedder det i telefonnotatet.

Jakob Dall

Samme dag ringede Abdi H ifølge endnu et telefonnotat med overskriften »Henvendelse – ønsker ydelsen stoppet« tilbage til kommunen og oplyste, »at han ikke vil modtage nogle penge eller have de penge, som han har fået i dag. Det kan betyde noget for hans ansøgning om statsborgerskab.«

Kommunens sagsbehandler foreslog, at han kontaktede sin bank for at få dem til at tilbageføre pengene.

»Men så siger Abdi, at denne udbetaling ikke vil betyde noget, så længe der ikke kommer flere i fremtiden. Han ønsker, at vi stopper hans kontanthjælp med det samme. Dette er gjort. Kontanthjælpsbevillingen er lukket pr. 30-11-2016 af eget ønske,« tilføjede sagsbehandleren.

Udvalg så ikke alle oplysninger

Den 1. marts 2017 kontaktede Indfødsretskontoret Ydelsescentret i Københavns Kommune, fremgår det af endnu et telefonnotat.

Ydelsescentret oplyste bl.a., »at ansøger selv har ansøgt om kontanthjælp den 31/10-2016«, og at han ud over et engangsbeløb også havde modtaget kontanthjælp for november. Men det fremgår ikke af telefonnotatet, at Abdi H tidligere havde indskærpet over for kommunen, at han kun ville have hjælp, hvis det ikke skadede hans ansøgning om statsborgerskab. En lille detalje, som senere skulle få betydning.

Indfødsretskontoret anmodede Abdi H om hans eventuelle bemærkninger, og dagen efter ringede han til Indfødsretskontoret og bekræftede, at han havde modtaget kontanthjælpen i den nævnte periode. Han oplyste også, at han igen var selvforsørgende, og at udbetalingen var stoppet, fremgår det af et senere brev fra Indfødsretskontoret.

Da Indfødsretsudvalget på et møde den 23. marts 2017 afviste at dispensere fra selvforsørgelseskravet, havde udvalgsmedlemmerne altså ingen oplysning om, at Abdi H ikke havde ønsket at få kontanthjælp, hvis det kunne skade hans sag. Disse oplysninger fremgår kun af kommunens journalrapport – men ikke af de tre telefonnotater, som Indfødsretskontoret havde brugt som bilag til Indfødsretsudvalgets møde.

I Indfødsretskontorets brev til Abdi H i begyndelsen af april – det var det med den kedelige meddelelse om, at han alligevel ikke ville få statsborgerskab – understregedes det, at Indfødsretsudvalget ikke behøver at begrunde sine afgørelser, og at afgørelsen ikke kan påklages til anden myndighed.

Kommunen anerkender fejl

Dorthe Vang Kristensen, centerchef for Ydelsesservice, oplyser, at Abdi H har fået udbetalt hjælp én gang, i alt 12.310 kroner efter skat. Hun anerkender, at kommunen har lavet en fejl.

»Jeg kan kun beklage, at selv om vi lover en opringning, inden vi udbetaler ydelsen, så gør vi det ikke. Selvfølgelig skal vi gøre det, når det er aftalt,« siger hun.

Dorthe Vang Kristensen har ingen forklaring på, hvordan det kunne overses.

»Det kan vi ikke rekonstruere nu. Det er en svipser, der er sket, og det er en beklagelig fejl,« siger hun.

Kommunen har efterfølgende også sendt et brev til Abdi H og beklaget, at »der ikke forinden afgørelsen om din berettigelse til kontanthjælp er taget telefonisk kontakt til dig«.

Det får Eva Ersbøll til at komme med en opfordring til Abdi H. Han bør henvende sig til Indfødsretsudvalget eller medlemmerne af udvalget.

»Og så skal han forklare sin sag over for udvalget, fordi det virker ude af proportioner ikke at bruge dispensationsmuligheden i hans sag. Hvem er det, der kan få dispensation ved kortvarig udbetaling af hjælp, hvis ikke en mand, der uforskyldt har været ude for en ulykke og faktisk ved en fejl har fået udbetalt hjælp for kun én måned,« spørger hun og tilføjer:

»Når man kender alle sagens omstændigheder, kan det være svært at forstå, at Indfødsretsudvalget ikke har dispenseret fra selvforsørgelseskravet, når der kun har været udbetalt kontanthjælp for én måned i november 2016, og det var en hjælp, som ansøgeren i virkeligheden ikke ville have, og hvor han selv stopper fremtidige udbetalinger.«

Eva Ersbøll finder, at når der – som oplyst af ministeriet til Abdi H – er mulighed for dispensation fra selvforsørgelseskravet ved ganske kortvarige udbetalinger af kontanthjælp, så er det »mærkeligt« ikke at give dispensation i dette tilfælde.

»Sagen er endnu en illustration af det problematiske i, at Indfødsretsudvalgets dispensationsafgørelser ikke begrundes,« siger hun, »men afslaget kan skyldes, at udvalget ikke har kendt alle sagens omstændigheder.«

»Det kan næppe antages, at han bliver en mindre god statsborger af at have fået den ydelse,« som Eva Ersbøll siger og tilføjer:

»Det er klart, at der er sket noget, der ikke burde være sket. Det ser ud, som om han uden egen skyld er havnet i en catch-22

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Pia Qu
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
David Breuer, Pia Qu, Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Hvis han ikke har søgt, så må der vel være tale om en forvaltningsfejl som ikke kan komme borgeren til skade?
Han skulle nok have returneret kontanthjælpen, men det behøver jo ikke være for sent?

Henning Nielsen

Det er et gudsjammerligt inkompetent system, vi oplever her. Det gælder desværre ikke kun for denne del af systemet, men er udbredt.

Jeg selv var blevet opsagt og ville derfor afholde noget barsel som var udskudt, hvilket jeg valgte at gøre efter nogle ugers ledighed. Det var noget, jeg havde spurgt min a-kasse, om det var muligt, hvilket de sagde, det var.
Jeg ringede til a-kasse, jobcenter og Udbetaling Danmark på den dag, hvor jeg søgte om barsel for at være sikker på, at der intet var til hinder for, at jeg gik på barsel, hvilket alle sagde, at der ikke var.
4 uger efter fik jeg så afslag på, at jeg kunne gå på barsel, pga. jeg var arbejdsløs på ansøgningstidspunktet.
Efter mange telefonsamtaler om en uddybning skyldtes det så, at der var forskel på barsel og udskudt orlov, samt at denne ikke kunne anvendes, når man var ledig og barnet ældre end 46 uger.
Det endte så i en klage over fejlagtig vejledning, som stadig kører.
Jeg meldte mig derfor ledig og forklarede, at jeg havde en sag kørende omkring klagen, hvorefter jeg så ikke modtog nogle dagpenge, og på nærmere efterspørgsel fik at vide, at sagen lå hos juridisk afdeling, da jeg måske ikke vurderedes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da jeg jo gik hjemme med mit barn.

Så fik jeg heldigvis et job og slap ud af de inkompetentes klør. Det er himmelråbende vanvittigt at være i det system.
Jeg har senere fået mine dagpenge, men endnu ikke hørt, om jeg er berettiget til at afholde orlov, hvilket snart også er ligegyldigt, for orloven er snart så gammel, at muligheden udløber.

Jeg kan kun anbefale, at man anvender skriftlighed i AL kommunikation med det offentlige.

Anne Koed Westergaard, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Janus Agerbo, Ole Christiansen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der skal være få, enkle og borgervenlige regler. Samfundets opgave er at sikre, at folk har en indkomst, uanset omstændighederne.

Anne Koed Westergaard, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Vivi Rindom

Det er hovedrystende, at ret og pligt kun går en vej. Kommuner og stat, er fløjtende ligeglade med hvis det er borgeren der har lavet en "svipser".

Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Nogle af de bestemmelser der afgører om man kan blive dansk statsborger minder om de regler der gjaldt for stemmeretten i begyndelsen af forrige århundrede. Folk på fattighjælp havde f.eks. ikke stemmeret, kun formuende mænd over en vis alder havde ret til at bestemme noget. Op gennem 1900 tallet blev demokratiet udvidet til også at inkludere andre grupper i samfundet.
I dag må man ikke modtage offentlig hjælp eller have offentlig gæld. Det er de samme kriterier man lægger til grund for statsborgerskabet nu som den gang og dermed muligheden for at stemme til folketingsvalg og EU parlamentsvalg. Man kan have boet her i nok så mange år, have integreret sig fuldkommen, og alligevel være holdt uden for retten til at stemme.Det er ikke demokratisk.

Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Det forekommer mig, at man stundom er blevet præsenteret for udsagn om, at det er på grund af "det store ansvar", at visse stillinger honoreres med exorbitante beløb.
Men opleve, at samme "ansvar" nogensinde har udløst konsekvenser overfor åbenlyst inkompetente personager, har man stadig til gode at opleve.

Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Janus Agerbo, June Beltoft, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Måske havde de ikke tid til at ringe til han, fordi de var optaget af at indberette i NPM-systemet.
Den dybere ide med lov-junglen er jo, at det offentlige skal være så dysfunktionelt, uretfærdigt, gennemført idiotisk og komplet uoverskueligt, at vælgerne til sidst bifalder at det nedlægges.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Husk det er mennesker. Mennesker laver fejl.
Hvis vi ikke vil have fejl, da bliver er mere kontrol og dermed dyrere og langsommere. Giv de offentlige ansatte en fair chance. De er ikke overmennesker der ikke laver fejl.
Brok som dette betyder mere kontrol og administration og flere kolde hænder.

Eva Schwanenflügel

Endnu et af de efterhånden utallige eksempler på, at retssikkerheden udelukkende er i myndighedernes favør. Mod systemet kæmper borgeren forgæves. Eller forhindres i at blive borger.

David Breuer

Nu skal vi løse flere problemer på én gang. Og jeg har et forslag.

Hver gang Indfødsretskontoret modtager en ansøgning om dansk indfødsret sender de en besked til ansøgerens kommune med besked om at udbetale én måneds kontanthjælp. Så trækker kommune straks pengene tilbage (altså, vores penge) og beklager deres svipser. Og hvert år derefter skal de gentage svipserforestillingen. Så holder vi beskæftigelsen højt i den offentlige sektor og holder størrelsen af festlighederne for de nye statsborger nede til en overkommelig niveau.

Men det her kan være et fælles projekt, og ci har brug for nogen som kan finde på en måde at effektivisere dette indsats med anden aktører og den slags. Er der nogen derude som kan hjælpe?

Torben Siersbæk

Æhhhhh ..... Er kontanthjælp/social bistand og andre offentlige ydelser ikke ALTID ydelser, der bevilges efter ansøgning? Hvordan kan man så lave det her stunt, når personen siger, at han ikke ønsker støtte????

Christian Mondrup

I en sag som denne mener jeg ikke man bør køre så hårdt på den kommunale forvaltning. Den er kronisk ressourcepresset af statsmagten og begår derfor let fejl. Problemet ligger i den af de blå partier - inkl. S - førte menneskefjendske politik overfor dem med den forkerte hudfarve, som har den frækhed at søge statsborgerskab blandt os "hvide, kristne" mennesker.