Forskere: PISA-præstationer siger intet om fremtiden

Siden Danmark i 2000 første gang deltog i en PISA-test, har de internationale ranglister over skoleelevers præstationer vakt stor debat og ført til store forandringer af den danske folkeskole.

Men PISA-undersøgelserne er fyldt med fejl og kan derfor ikke sige os særlig meget om, hvordan skoleeleverne klarer sig på sigt. Det konkluderer professor i statistik Peter Allerup og seniorforsker i matematik Inge Henningsen i en ny bog.

Her går de to forskere især i rette med PISA’s konklusion om, at 15-20 procent af de 15-årige skoleelever er funktionelle analfabeter. Forskerne har fulgt 2.000 af de dårligst præsterende unge i PISA og konstaterer, at flertallet ender med at få en ungdomsuddannelse. 25 procent havde endda fået en studentereksamen 4,5 år efter PISA-kategoriseringen, som netop fastslår, at deres evner ikke rækker til en ungdomsuddannelse.

»Jeg har været godt irriteret over, at termen ’funktionelle analfabeter’, som de kalder det i OECD-sammenhæng, også er blevet brugt af politikere og medier, uden at de har interesseret sig for, hvad udtrykket dækker over. Og udtrykket det rene vrøvl. Det dækker over, at når du tager en skala med 500.000 skoleelever, så vil der altid være 20 procent, der klarer sig dårligere end resten,« siger Peter Allerup.

Magtfuldt begreb

Selv om danske PISA-forskere ikke har brugt udtrykket ’funktionelle analfabeter’, har det alligevel sneget sig ind som en magtfuld betegnelse for, hvor galt det stod til i den danske folkeskole. Men statistisk set er de 15-20 procent af de danske skoleelever, som har præsteret dårligt, udtryk for en vilkårlig grænseværdi, som er lagt ind PISA-testen. Derfor er der ingen dækning for PISA-kategoriseringen – hverken pædagogisk eller statistisk, mener Peter Allerup.

»PISA kan ikke beskrive, hvad de her elever ikke kan, men når deres videre uddannelsesforløb viser, at 25 procent klarer at tage en studentereksamen, som burde være den tungeste udfordring, og op mod 60 procent af gruppen gennemfører en ungdomsuddannelse, viser det tydeligt, at PISA-test ikke kan forudsige, hvordan eleverne kommer til at klare sig,« siger Peter Allerup.

Trods den manglende validitet er termen ’funktionelle analfabeter’ blevet brugt politisk som argument for, at der var brug for f.eks. nationale test, flere dansk- og matematiktimer og lektiecafeer i folkeskolen, mener Allerup.

»Undervisningsminister Christine Antorini (S) var særligt glad for bekæmpelse af social arv med lektiecafeer. Man kan spekulere lidt over, om det skyldtes, at PISA-testen forsøger at sætte tal på sammenhængen mellem præstation og social arv,« siger Peter Allerup og tilføjer, at forældrene ikke er med til at tage PISA-test, og at eleverne har svært ved at svare på spørgsmål om, hvorvidt der er mange bøger i hjemmet, og hvilket uddannelsesniveau forældrene har.

Politisk værktøj

I PISA-tabellerne fra 2012 resulterer det i, at et velstående land som Holland scorer meget lavt, hvad angår, hvor mange digte og klassisk litteratur, der er i hjemmet. Omvendt angiver 15-årige i Kazakhstan, at deres forældre har en længere uddannelse end eksempelvis de franske unges forældre.

De tal stemmer dårligt overens med anden international statistik, og derfor kan PISA-test ikke bruges til at sige noget om, hvor gode de forskellige landes skolesystemer er til at bryde den sociale arv, påpeger forfatterne i bogen.

»PISA er ikke sat i verden for at undersøge negativ social arv, men for at rangordne landenes skolesystemer,« siger Peter Allerup.

»Men når PISA – som noget helt nyt – pakker begrebet ind i en graf, som får CEPOS på banen, fordi vi her angiveligt kan se, hvilke skoler der ikke er gode nok til at løfte eleverne, er det altså at voldtage statistikken.«

PISA-test er dog ikke nyttesløse, for målingerne har sat gang i vigtige debatter om skolen hvert tredje år, siger han. Mange skoler har fået lejlighed til at vende blikket indad og beskæftige sig mere med, hvad eleverne kan og ikke kan.

»Før den første internationale læsetest i 1992, troede vi, at danske skoleelever var de bedste i verden, så både PISA og de andre test har haft en orienterende funktion. Men det betyder ikke, at PISA kan bruges som et diagnostisk instrument, som man kan lave detaljerede politiske planer ud fra,« siger Peter Allerup.

Gammel kritik

Professor Niels Egelund, der fra 2004-2013 har stået i spidsen for den danske del af PISA-undersøgelsen, mener, at kritikken af PISA-testene har været den samme i alle årene.

»Vi debatterer det op og ned ad stolper, og jeg kan ikke tage forfatternes kritik alvorligt. Den bygger på forkerte præmisser, hvor de her forskere vil have, at PISA skulle være lavet på en helt anden måde. Det er ikke nogen nem øvelse at sammenligne, hvordan de forskellige landes elever klarer sig i forhold til hinanden, men jeg ikke enig med dem i, at det skulle være gjort anderledes,« siger Niels Egelund. Han har svært ved at se, hvorfor så mange lande ud over de 30 OECD-lande ønsker at deltage i PISA-testene, hvis de ikke kan bruges til noget.

»Der har aldrig været lagt skjul på, hvad PISA skal og kan bruges til. Det er en international sammenligning, som bliver lavet af OECD, der er en politisk og økonomisk organisation, som selvfølgelig har interesser inden for det område,« siger Niels Egelund.

Han medgiver dog, at udtrykket ’funktionelle analfabeter’ er misvisende. Derfor har de forskere, der har arbejdet med PISA, heller aldrig brugt det.

»De er jo ikke analfabeter, derfor er det udtryk noget vrøvl. Men det er en gruppe af elever, som kan få det svært i uddannelsesmæssige sammenhænge, og hvis vi ser på, hvor mange unge der ikke får en ungdomsuddannelse, ligger det nogenlunde på samme niveau, som dem, der klarer sig dårligst i PISA-test,« siger Niels Egelund.

At en stor del af de dårligst præsterende elever alligevel fik en studentereksamen, mener han skyldes, at knap 75 procent af en ungdomsårgang i dag går i gymnasiet, som har fået en større interesse i at fastholde også elever – også dem uden store faglige evner.

»Mange gymnasier har sat en lang række støtteforanstaltninger i gang, og de har jo en økonomisk interesse i det, fordi de siden 2007 er begyndt at få penge pr. elev via taxametersystemet,« siger Niels Egelund.

Aarhus Universitet og forlaget Matematik afholder i dag en konference om bogen PISA-Matematik fra kl. 10.00-16.00 på DPU i København