De seneste år er det gået fremad for de unge i Danmarks mest belastede boligområder. I 2009 begyndte 43 procent af de udsatte unge i gymnasiet, og i 2014 var andelen steget til 54 procent, viser tal fra Danske Almene Boliger.
Men den udvikling kan blive stoppet af den nye gymnasiereform, som fra 2019 indfører et karakterkrav på 5 for at komme i gymnasiet og 4 for at komme på HF. For de krav vil særligt ramme de uddannelsessøgende unge fra udsatte boligområder hårdt, viser en ny analyse fra tænketanken Kraka.
Ud af de knap 3.000 unge fra boligområderne på regeringens ghettoliste, der fra 2009 til 2014 begyndte på ungdomsuddannelse, vil 15 procent fremover blive sorteret fra, fordi de ikke lever op til adgangskravene.
Ifølge analysen vil det især betyde, at færre vil kunne starte på HF – en tredjedel vil fremover ikke kunne opfylde adgangskravet – og dermed risikerer flere unge fra udsatte boligområder ikke at udnytte deres potentiale, siger økonom i Kraka Regitze Wandsøe.
»Når man ser på, hvor stor en del af de unge, der fremover ikke opfylder karakterkravet, men som rent faktisk gennemfører i dag (58 procent, red.), så afskærer vi en gruppe unge, som har evnerne til tage en længere uddannelse,« siger Regitze Wandsøe og tilføjer, at der dog vil være mulighed for at komme i gymnasiet eller HF via optagelsessamtaler.
Hvor mange, der vil kunne blive optaget på den måde, er dog uvist, da karakterkravene først træder i kraft fra 2019.
»Vi får et samfundsmæssigt tab, hvis unge med tilstrækkelige evner afskæres fra en lang uddannelse, der kunne give dem en højere løn og give samfundet større skatteindtægter. Derfor er det vigtigt, at dem, der kan og vil gennemføre en gymnasial uddannelse, også får muligheden,« siger Regitze Wandsøe og påpeger, at den sociale mobilitet er faldet de sidste ti år.
Så problemet er ikke blevet mindre. Og særligt mange unge fra udsatte boligområder risikerer at blive afskåret fra at bevæge sig op ad uddannelses- og indkomststigen med de nye regler.
Unge fratages en succes
Analysen bekræfter ifølge lektor fra Syddansk Universitet Dion Rüsselbæk Hansen, at karakterkravet i gymnasiereformen kommer til at forstærke den sociale arv. Og det på trods af, at det især er i gymnasiet, at det rent faktisk er lykkedes at bryde den.
Mange af de unge, som klarer sig dårligt i folkeskolen, klarer sig nemlig langt bedre i gymnasiet, forklarer han.
»Mange bliver helt naturligt mere modne i gymnasiet, men de møder også nogle andre typer af forventninger, hvor der er mere fokus på faglighed og saglighed. Det får især unge fra udsatte områder til at blomstre op i gymnasiet, og den succes fratager man de unge ved at sige stop, inden de får muligheden,« siger Dion Rüsselbæk Hansen.
Han mener desuden, at karakterkravet kan være med til at svække den almene dannelse i gymnasiet, fordi det i højere grad vil udelukke grupper af unge med en anden social, økonomisk eller etnisk baggrund end den gennemsnitlige gymnasieelev.
Og det kan få vidtrækkende betydning for samfundets sammenhængskraft og det demokratiske medborgerskab, mener Dion Rüsselbæk Hansen.
»Uddannelsessystemet har altid været en mulighed for social opstigning for visse unge. Kommer du fra Rungsted, betyder uddannelse måske ikke så meget, fordi du har et godt netværk, men for andre grupper er det en vigtig mulighed. Hvis de bliver udelukket, så kan det vække afmægtighed hos dem. Hvorfor bidrage til et samfund, som ikke stiller dig nogle muligheder i udsigt, du kan bruge til noget? Derfor er det her en rigtig vigtig problematik,« siger han.
Det er Danske Almene Boliger (BL), der har bestilt analysen hos Kraka. Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL, mener, at gymnasiereformen trækker i den forkerte retning i forhold til at få flere unge fra de mest udsatte boligområder i uddannelse og arbejde.
Boligområder, som blandt andet havner på ghettolisten på grund af antallet af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet.
»Når du kommer i gymnasiet, så har du en fremtidsudsigt. Hvis de unge får sat bommen ned, så risikerer de at blive præget af håbløshed. Vi frygter, at flere unge bliver låst fast i ledighed uden uddannelse. De fanges i en onde cirkel, som både er skidt for dem selv og for samfundet som helhed,« siger Bent Madsen.
Jeg ved godt det ikke er hensigten, men det er da en hån mod et børneliv at der ikke regnes med det blomstrer før gymnasiet?
Dagbladet Informations univers af bloggere er fyldt med folkeskolelærere og gymnasielærere, der hver især må have en klar mening om, hvad der skal til i boglig indlæring og pensum som betingelse for, at man kan begå sig med succes i gymnasiet, uanset etnisk og kulturel og social baggrund.
Er der nogen af disse folkeskolelærere og gymnasielærere her på bloggen, der kan forklare mig, hvordan man (ifølge lektor Dion Rüsselbæk Hansen fra SU) klarer sig bedre i gymnasiet, hvis man forinden har klaret sig dårligt i folkeskolen? Og hvis man ikke bruger karakterkravet som indikator for et menneskes indlærte viden, hvordan skal man så kunne vurdere, hvem der vil klare sig godt i gymnasiet?
Ifølge lektor Dion Rüsselbæk Hansen er der mere fokus på faglighed og saglighed i gymnasiet. Javel, ja. Folkeskolen er altså ifølge hende ikke god nok. Men hvordan skal de unge fra udsatte områder – eller alle mulige andre unge mennesker – kunne blomstre op i gymnasiet, hvis de ikke har lært begreber som faglighed og saglighed plus dannelse allerede i folkeskolen samt det boglige pensum som folkeskolen nu èn gang har?
Jeg ser med glæde frem til nogle saglige argumenter på bloggen for at lære.
Grundlæggende syntes jeg, at hele uddannelsessystemet skal tilpasses til nutid og den nærmeste fremtid. Og derfor mener jeg, at alle skal forlade skolen med en gymnasial baggrund. Og hvis det kniber, må man jo anvende både 4 og 5 år på at gennemføre den, men så bør kommunerne også bære ansvaret for det sidste år.
Og jeg er i øvrigt hverken folkeskolelærer eller pædagog, men er en ganske alm. økonom og Master, der fik min gymnasiale baggrund i forbindelse med hen handelsskoleuddannelse i en stor arbejder-kooperativ virksomhed med egen handelsskole. Og de kunne allerede dengang indse, at dette ville være vejen frem.
Pædagoger og lærere er da også almindelige mennesker, hvad end den betegnelse nu dækker over. Det er hul i hovedet med karakteradgangskrav. En egnethedsvurdering siger meget mere om personens motivation for at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Alle skal da have chancen for at lære noget, hvis de vil.
Det handler om visioner - eller rettere sagt, mangel på visioner, når man indfører karakterkrav i det grundlæggende uddannelsessystem.
Man har gerne villet spare nogle håndøre ved at holde "de tungere" børn ude.
Man kan sikkert spare endnu mere, hvis man indføre et karakterkrav for at komme op i 6. klasse. Men det er en dårlig ide.
Efter kun at have læst overskriften i artiklen, har jeg allerede mailet følgende læserbrev til information:
Hvornår blev "udsat boligområde" til "ghetto"?
Hvorfor er det egentlig blevet Informations politik, ganske ukritisk at overtage regeringens stigmatiserende sprogbrug? Hør bare overskriften d. 3 maj: "Karakterkrav til gymnasiet vil fastlåse ghettounge". Tror man, at beboerne i de pågældende områder, synes det er behageligt, at få knyttet en sådan betegnelse til sit hjem? Tænker man simpelthen ikke, at ordet "ghetto" er nedværdigende? Har man ikke overvejet, at sproget skaber hvad det nævner? Bliver det næste naturlige skridt, at Information bruger betegnelsen "perker" om brune mennesker?
Venlig hilsen
Morten Isaksen
Herningvej 51
7500 Holstebro
Gymnasiet i dets nuværende udformning er ikke for alle. Måske man ikke er moden nok, måske man ikke er diciplineret nok, måske man ikke er klog nok. Og så må man finde på noget andet.
En del af problemet ligger i at nogle finder sig (eller deres børn) for fine eller gode til at søge andre veje end gymnasiet.
42% af alle med et snit under 4 falder ud ud af gymnasiet. 50 % af dem der har under 4 i i dansk og mat. falder ud. Man kunne måske så spørge hvad fanden gymnasiet gør for de frafaldne. Lige nu himler man op om de brune gymnasier, som fravælges af de pæredanske. Det ville måske være en god ide at gymnasiet tog sig af de elever der giver lærerne smør på brødet i stedet for at blæse og have mel i munden.
Jeg har været stærk modstander af den socialdemokratiske kongstanke om 12 års enhedsskole. Det er jeg ikke mere, jeg kan se, at det, der bliver lært i gymnasiet, for de fleste gør forskellen på, om de udvikler tolerance overfor andre og gennemgående formår at finde et eget indhold i livet, der ikke involverer ønsket om konstant at fælde domme over andre.
Der er altså 42% der ikke blomstrer i gymnasiet. Er det ikke et problem for gymnasiet ?
@Morten Isaksen
Er "udsat boligområde" mindre stigmatiserende end "ghetto" ?
Betegnelsen ghetto har den fordel at der er nogle konkrete parametre der skal være opfyldt før det kaldes en ghetto. Uden at rose regeringen eller Information er det svært at se det forkerte i der bruges et ord som ret ret almindeligt.
Man har vel også en fremtids udsigt hvis man kvalificerer sig til en erhvervs uddannelse? Rationelt set er der et langt større behov for håndværkere end for akademikere. Det er i hvertfald langt hyppigere at der skal lægges asfalt end der skal skrives synopsiser om Kirkegård - og det første er langt mere samfunds nyttigt
Der er altså nogen i folkeskole regi som skal tage sig helt og aldeles ganske gevaldigt sammen! Poderne, uanset hvor de kommer fra og med - og uanset øjen farve og lød, er de i hænderne i folkeskolen i samfulde fulde 10 år - minimum!
Og hvorfor er det så slemt at stille krav? Og gøre det ganske klart at det er nødvendigt at du kan leve op til visse krav hvis du skal gøre dig håb om at udleve den ene eller anden ambition?
I sidste ende kunne det være at det kan blive folkeskolens, lærenes og elevernes redning hvis man skal kunne beholde blot den mindste respekt for skolen. Og det ønsker jeg da i hvertfald
96 % af alle børn går i grundskolen. 4% i specialskoler. 20 % får ikke mindst 2 i dansk og mat. 95 % fortsætter med en ungdomdsuddannelse. 20 % falder fra, men en 7 ud af 10 forsøger mindst to gange. Frafaldet på gymnasiet er på 25 %. Frafaldet på universitetet er 35 %. Der er altså nok at pege fingre ad, men det er folkeskolen der tilsyneladende er skyld i alle ulykker. Da jeg gik på gymnasiet var frafaldet også stort på trods af at der kun gik under 10 % dengang i 60'erne. Kunne vi ikke blive fri for hele tiden at skyde på de andre som værende de skyldige. Jeg går fuldt og helt ind for et 12-årigt skoleforløb, men naturligvis et som er langt mere bredt end nu og hvor lange praktikforløb og aktiviteter uden for skolen fylder mere og hvor man kan smide bøgerne og bænken væk og i stedet kan erstattes af teater, projekter og hvad ved jeg.