Læsetid: 2 min.

’Hvis du ikke selv gør noget, sker der ikke en bjælde’

Ørsted Kro er folkeejet af 567 aktionærer og en aktiekapital på 1.647.000 kroner
Ørsted Kro er folkeejet af 567 aktionærer og en aktiekapital på 1.647.000 kroner

Mia Mottelson

4. maj 2017

Dag Kristiansen er formand for kroens bestyrelse.

Hver torsdag er der tre slags stegt flæsk med persillesovs for 129 kroner. Og på menukortet tilbydes for tiden bl.a. Kro-gryde med små bagte kartofler, flæskesteg med rødkål og franske kartofler, kalvesteg med surt og vildtsovs.

Det lyder som en traditionel dansk kro et sted i provinsen. Det er det ikke. Kroen i landsbyen Ørsted på Djursland er ejet af 567 borgere. Tilbage i 2013, da kroen var truet af lukning, besluttede ildsjæle i den lille by at forsøge at sætte den på folkeaktier for at sikre overlevelse.

Det blev en bragende succes, hvor næsten hver tredje beboer købte aktier og dermed sikrede godt 1,3 mio. kr. til restaurering og fortsat drift af Ørsted Kro. Siden har flere købt aktier og muliggjort en løbende udvikling af kroen.

»Vi har lige bygget om med bl.a. nyt køkken og nye toiletter for godt en million. Frivillige i byen har lagt 6.000 arbejdstimer i ombygningen, så nu har vi fået en værdiforøgelse på to-tre mio. kroner,« siger Dag Kristiansen. 

Det var ham, der i 2013 satte sig sammen med formanden for Borger- og Handelsstandsforeningen og formanden for Ørsted Idrætsforening og sagde, at noget måtte ske for at redde kroen.

»Vi vil se den kro med lys i vinduerne, og vi vil have nogle glade mennesker, tænkte jeg, mens en af de andre så muligheden for tilflytning og højere boligpriser, hvis borgerne i fællesskab ejede noget som kroen.«

»Hvis du ikke selv gør noget, sker der ikke en bjælde. Og en af styrkerne her er, at ansvarligheden er ekstrem høj,« siger Dag Kristiansen.

Han fortæller, at der for nylig har været generalforsamling i aktieselskabet bag kroen, hvor 100 mennesker mødte op på en almindelig tirsdag.

»En af aktionærerne rejste sig og sagde: ’Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi ved indgangen til byen skriver: Ørsted – en glad landsby’. For det er sådan, det er i dag. Kroen er i dag meget mere end blot kro – det er blevet et borger- og foreningshus med en masse aktiviteter.

Det har skabt en kæmpe opbakning og gejst i byen. Der er altid noget positivt at snakke om, når man mødes på gaden eller hos købmanden,« siger bestyrelsesformanden.

Måske derfor er Ørsted i dag en landsby, som folk flytter til, og hvor der bliver flere børn i skolen.

Det er lykkedes, siger Dag Kristiansen, fordi: 

»der ikke er nogen, der siger, ’det her kan vi ikke’. Vi siger: ’Det kan vi godt. Vi kan i hvert fald prøve’.«

 

Særavis: Vi tager vores verden tilbage

Ofte starter store forandringer som konkrete projekter i hverdagen. Derfor har vi lavet en særlig udgave af Information, hvor vi glemmer alt om politikerne og fortæller om alle de mennesker, som hver dag kæmper for at løse store problemer og tage deres verden tilbage.

Det her er deres avis.

Andre artikler i dette tillæg

  • Vi smider hver især 13 kilo elektronik ud hvert eneste år. Arne prøver at bremse tendensen

    4. maj 2017
    Hvert år smider danskerne i gennemsnit 13 kilo elektronikaffald ud. Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene
  • Findes lyset i Mørke?

    4. maj 2017
    Information er taget til landsbyen med Danmarks mest dystre navn på jagt efter den borgermobilisering, som historisk har været med til at forandre Danmark, og som forfatterne til den nye bog ’Rodskud’ hævder igen er i gang med at udfordre styringstrætheden hos den politiske elite
  • ’Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv’

    4. maj 2017
    Da de danske husmænds forening i 2003 kastede håndklædet i ringen og lod sig fusionere med de store bedrifter, sagde nogle af de små fra og dannede foreningen Frie Bønder – Levende Land. I landsbyen Jaungyde kæmper én af dem for at udvikle sin lille økologiske bedrift og samtidig bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbindelse til naturgrundlaget
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu