Læsetid: 5 min.

Hvorfor er så mange voldtægtsmænd ikkevestlige indvandrere?

I en ny rapport afsøger Justitsministeriets forskningskontor kulturelle forklaringer på, hvorfor ikkevestlige indvandrere fylder blandt voldtægtsdømte, og peger på en manglende forståelse af spillereglerne i mødet mellem køn som en mulig forklaring
5. maj 2017

Indvandrere fra ikkevestlige lande er klart overrepræsenteret, når man ser på statistikken over dømte voldtægtsforbrydere. 23 procent af voldtægtsforbrydere er ikkevestlige indvandrere, selv om de kun udgør seks procent af den 15-79 årige befolkning i Danmark.

I en ny undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor ser forskerne både på gerningsmændenes profil samt »eventuelle kulturrelaterede forklaringer på de ikkevestlige indvandreres overrepræsentation«. Kontoret har sammenlignet ofrenes og gerningsmændenes forklaringer af hændelsesforløbet i 92 sager i perioden 2010 til 2015.

Og selv om datagrundlaget er begrænset, tyder forskningskontorets resultater på, at der oftere er større uenighed mellem offer og gerningsmand om det, der er gået forud for voldtægten, når gerningsmanden er ikkevestlig indvandrer.

»Den nye rapport peger på, at der blandt dømte ikkevestlige indvandrere kan tænkes at mangle en forståelse af spillereglerne i mødet mellem kønnene,« siger seniorkonsulent og dr. jur. Britta Kyvsgaard, som dog understreger, at datagrundlaget er så spinkelt, at man ikke kan komme med håndfaste forklaringer på overrepræsentationen af ikkevestlige indvandrere.

Ligesom mange andre straffede har voldtægtsforbrydere meget ringere sociale og økonomiske forhold – og det gælder både etnisk danske dømte og dømte med ikkevestlig baggrund, viser undersøgelsen.

Flere uenigheder

I de tilfælde, hvor gerningsmanden er af anden etnisk herkomst, har gerningsmand og offer lidt oftere mødt hinanden til en fest eller på anden måde tilfældigt og haft et kortere bekendtskab forud for voldtægten. Offeret og gerningsmanden i de pågældende sager misforstår oftere hinanden eller opfatter situationen forskelligt. De er sjældnere enige om, hvornår og hvordan de har mødt hinanden, hvad der er sket forud for voldtægten, og i hvilket omfang de har flirtet.

»Dette synes ikke at kunne forklares med varigheden af kendskab, men kan tyde på, at indvandrere undertiden kan have vanskeligheder ved at tolke kvindens signaler eller forstå spillereglerne i det seksuelle møde, hvilket vil kunne være med til at forklare den relativt store overhyppighed af gerningsmænd med indvandrerbaggrund i sager om voldtægt,« står der i rapporten, som bl.a. henviser til forskning af lektor Marie Bruvik Heinskou fra Aalborg Universitet.

Hun siger i en kommentar om undersøgelsen til Information: »Blandt den lille population af mænd, som ender i politiets rapporter om overgreb på kvinder, kan der spores nogle kulturelle forskelle. Hvis vi skal tale om de kulturelle forskelle, er det, at der kan være forskellige forventninger blandt mænd med anden etnisk baggrund end dansk til, at lidt dans og lidt flirt også efterfølges af seksuel adgang til kvinden. Når det er vigtigt at tale om, er det, så vi kan lave en oplysningsindsats om det seksuelle spil og de seksuelle møder, som også målrettes nogle bestemte grupper.«

Marie Bruvik Heinskou nævner et typisk eksempel i de sager, hun har forsket i:

»Det er ofte sager, hvor f.eks. en dansk mand og kvinde, som har kendt hinanden i længere tid, har noget kørende, bliver fulde og eksempelvis ender i en eller anden sejlklub, hvor hun ikke synes, det er særligt sjovt. I sager med anden etnisk baggrund er sagerne oftere fysisk voldsommere. Det er muligvis også derfor, at de oftere bliver dømt – fordi der er fysiske beviser på det. Det tyder på, at graden af tvang har været mere manifesteret.«

Hun fremhæver dog også, at mænd med anden etnisk baggrund end dansk faktisk også er overrepræsenteret i sager om falske anmeldelser og opfordrer til ikke at dæmonisere »men først og fremmest prøve at forstå til gavn for retssikkerheden for både mænd og kvinder«.

En analyse af Dansk Statistik foretaget for Berlingske viste i tilgift sidste år, at ikkevestlige mænd dømmes hyppigere for voldtægt end etniske danskere, når man tager højde for alder og økonomiske forhold.

Ifølge Marie Bruvik Heinskou er emnet »ekstremt tabubelagt«:

»Jeg har udtalt mig om det her tidligere og fået dødstrusler fra kvinder, ikke af mænd, men af andre kvinder. Det er kontroversielt at tale om etnicitet på den måde. I nogle feministiske kredse mener nogle kvinder, at hvis man begynder at differentiere problemer og diskutere forskelle mellem mænd med anden etnisk baggrund og mænd med dansk baggrund som krænkere, så negligerer man de hvide mænd, som også begår overgreb. Det er ikke min intention. Men i forskningen bliver vi nødt til at se på og forstå eventuelle forskelle. Fordelen er i sidste ende, at indsatser kan kvalificeres med målrettede former for seksualoplysning, og at kriminalpræventive kampagner kan opprioriteres.«

Opdateret undervisning

Behovet for at afsøge forklaringer blussede op over alt i Europa efter de seksuelle overgreb og krænkelse af kvinder i Køln nytårsnat sidste år, og i kølvandet på det gjorde Udlændingestyrelsen det i februar obligatorisk for alle centre at lave ekstraundervisning i ligestilling og seksualkultur. Og her har Catherine Walker fra Røde Kors spillet en hovedrolle i at opdatere undervisningsmaterialet.

Hun har ikke læst rapporten fra Justitsministeriets forskningskontor, men er ikke overrasket over, at der er vidt forskellige opfattelser af optakten til voldtægt mellem gerningsmand og offer blandt ikkevestlige indvandrere, som rapporten afdækker.

»Det handler om, at præmissen er anderledes, og hvor der er elementer af noget, hvor det naturlige møde mellem mand og kvinde er en udfordring. Mange har ikke haft adgang til en naturlig kontakt med kvinder, de har ikke haft mulighed for at øve sig på nogen. En mand af anden etnisk herkomst end dansk har ofte oplevet kvinder, der har været pakket væk, og hvor kvinder ikke har været tilgængelige for dem at snakke eller have omgang med. Så kommer de hertil og har hørt historier om en friere kultur, og når der så også er alkohol involveret, kan mødet med det andet køn i det hele taget være svært,« siger Catherine Walker.

Hun nævner som eksempel Afghanistan, hvor piger og drenge er adskilt i skoleundervisningen, og den persiske opdragelseskultur, hvor børn i nogle tilfælde bliver opdraget til at sige nej tre gange, selv til en is, indtil man bliver spurgt fjerde gang og siger ja.

»Så kommer man måske fra en kultur, hvor et nej kan blive et ja på sigt, hvis man bliver ved. Netop derfor gør vi et stort undervisningsarbejde for at hjælpe med at afkode sprog og kropssprog og lære om ligestilling og rettigheder. Der er forskellige måder at hilse på, så vi underviser også i zoner – altså hvor tæt man går på hinanden.«

Hun byder det velkomment, at der nu er udvidet seksualundervisning på alle centre i flere faser af forløbet, selv om Røde Kors og flere kommunale centre også tidligere har haft det som en del af undervisningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christoffer Pedersen

Desværre er det ikke kun i voldtægtsstatikken der er overrepræsentation. Det er der også i de tal som kynisk viser overrepræsentation forhold som; kriminalitet, overførselsindkomst, førtidspension osv. Der kan nok bruges meget tid på at forske i hvorfor det er sådan. Et bondsk gæt kan være: Danmark ligner et paradis med gratis underhold og straffen for enhver kriminel handling er luksus i forhold til de lande som pågældende mennesker kommer fra ?
De fleste af os opdraget til at være ikke-kriminelle. Men hvis vi fik muligheden for at få noget der svarer til det dobbelte af nuværende lån uden at arbejde plus andre goder, ville vi så ikke sige ”ja tak” ?
En erkendelse af at det vil tage mange år og flere generationer at lave grundlæggende ændringer værdiopfattelse og kultur er nødvendig.
En nem løsning på problemet vil være at droppe registreringen af etnisk herkomst når vi laver statistikker. Men det ville næsten være synd for Den Korte Avis.

Søren Kristensen

Jeg ved ikke om statistikken peger direkte på unge mænd af islamisk herkomst. Men er der ikke nogle normer for hvordan piger klæder – og gebærder sig i den kultur? Måske har drenge med islamisk baggrund en underbevidst opfattelse af at vestlige piger selv er ude om det eller at de er billige, alene pga. den måde de går klædt og opfører sig? Det er bare et gæt. Men hvis vi vil den slags problemer til livs, er vi måske nødt til at pinde statistikken ud på specifikke indvandrergrupper og ikke skære alle over en kam. For det kan jo også være det forholder sig lige omvendt, at det slet ikke har noget med islam at gøre?