Interview
Læsetid: 7 min.

’Ingen af de syrienkrigere, jeg har mødt, er parate til at begå terror’

En del af de danske syrienkrigere er ikke terrorister. De er taget af sted for at forsvare den syriske civilbefolkning eller arbejde med nødhjælp, mener journalist Nagieb Khaja. I en ny bog argumenterer han for, at de mange danske og udenlandske Syrien-krigere, han har mødt på sine reportagerejser, ikke er nær så farlige, som mange tror
’Jeg vil gerne beskrive Syrien-konflikten ved at fortælle om en række af de mennesker, jeg har mødt, og deres skæbner, så den komplicerede konflikt bliver levende for folk. Jeg vil fortælle om deres valg og de konsekvenser, krigen har haft for dem,’ siger bogaktuelle Nagieb Khaja

’Jeg vil gerne beskrive Syrien-konflikten ved at fortælle om en række af de mennesker, jeg har mødt, og deres skæbner, så den komplicerede konflikt bliver levende for folk. Jeg vil fortælle om deres valg og de konsekvenser, krigen har haft for dem,’ siger bogaktuelle Nagieb Khaja

Jakob Dall

Indland
30. maj 2017

»Selv om jeg er far, kan jeg ikke få mig selv til at blive hjemme. Hvad nu, hvis jeg var i Syrien med mine børn og var glemt af omverdenen. Hvordan ville jeg ikke have det med, at mine børn og jeg blev svigtet af verdenssamfundet? Nogen bliver nødt til at gøre noget. Alle kan jo komme med en undskyldning om, at de har familie og pligter.«

Sådan lyder den danske syrienkriger ’Ali’s forklaring på, hvorfor han har forladt sin familie for at kæmpe sammen med den islamistiske oprørsgruppe Ahrar al-Sham i Syrien. Han er en af de mange danske Syrien-krigere, som Nagieb Khaja fortæller om i sin nye reportagebog, Du må ikke græde – for så mister du blod. Men det kunne ligeså godt være 37-årige Khaja selv, der talte.

Gang på gang har han forladt sin familie på Nørrebro for at rapportere fra den syriske borgerkrig, selv om risikoen for at blive kidnappet eller dræbt har været støt voksende i takt med krigens stadig mere komplekse og kaotiske karakter. Også han tager af sted, fordi nogen er nødt til at gøre noget, fordi han vil gøre verden til et bedre sted, og fordi verden ikke må glemme den syriske befolkning, der har betalt så frygtelig en pris for deres drøm om frihed.

Anonyme krigere

Information møder den idealistiske krigskorrespondent et væsentlig mere fredeligt sted, på kanten af de københavnske søer, til en kaffesnak i solen. Siden november har Nagieb Khaja holdt sig hjemme på Nørrebro, hvor han bor med sin familie.

Ikke fordi han har lyst til at stoppe sin dækning af krigen i Syrien, men fordi et indrejseforbud til Tyrkiet har gjort det umuligt for ham at komme til de oprørskontrollerede områder i den nordlige del af landet, som han har besøgt ikke færre end syv gange, siden den syriske borgerkrig begyndte i 2011.

»Jeg vil gerne beskrive Syrien-konflikten ved at fortælle om en række af de mennesker, jeg har mødt, og deres skæbner, så den komplicerede konflikt bliver levende for folk. Jeg vil fortælle om deres valg og de konsekvenser, krigen har haft for dem,« siger Nagieb Khaja.

»Men jeg har også skrevet min nye bog lidt for min egen skyld. Jeg har stadig en masse på hjerte, som jeg ikke kan fortælle på tv og i korte artikler, bl.a. fordi mange af de mennesker, hvis liv og skæbner, jeg skriver om, er nødt til at være anonyme.«

Og anonyme er de, størstedelen af de omkring 20 danske syrienkrigere, som Nagieb Khaja har mødt på sine rejser til det borgerkrigshærgede land. Og ligeså er de fleste andre udenlandske krigere, han støder på, interviewer og i et tilfælde bliver venner med.

De kan ikke stille sig op foran et kamera og fortælle, hvorfor de er rejst til Syrien for at kæmpe, fordi de frygter at blive retsforfulgt i deres hjemlande, hvis de en dag skulle finde på at vende hjem til Libyen, Australien, Tjetjenien, Storbritannien eller Danmark.

Blå bog

  • Nagieb Khaja er 37 år og opvokset i Avedøre som barn af dansk-afghanske forældre.
  • Han blev uddannet journalist på Syddansk Universitet i 2004 og arbejder i dag som freelancejournalist og tv-dokumentarist.
  • Hans dokumentarudsendelser fra bl.a. Afghanistan og Syrien har været vist på en række store tv-stationer, heriblandt Al Jazeerah, BBC og ABC, men også herhjemme på DR.
  • Han har bl.a. lavet dokumentarerne ’White Helmets’ og ’Under Russia’s Fist’ om livet i det belejrede Østaleppo, som har indbragt ham flere internationale dokumentarpriser.
  • Han har tidligere udgivet bøgerne ’Historien der ikke blev fortalt’ og ’Seks dage med Taliban’, begge om krigen i Afghanistan.
  • Til daglig bor han på Nørrebro med sin kone og parrets to børn.

Forbrydere eller frihedskæmpere

Nagieb Khaja erkender, at en del af de Syrien-krigere, han har interviewet, tilhører organisationer, som står på de internationale terrorlister. Det gælder f.eks. danskere, der har sluttet sig til den islamistiske oprørsgruppe Jabhat al-Nusra (Jabhat Fateh al-Sham efter juni 2016, red.), al-Qaedas daværende syriske afdeling.

Men i Khajas øjne er de ikke farlige terrorister.

»De er drevet af humanistiske årsager,« siger Khaja, og de sætter deres liv på spil for at hjælpe den undertrykte og udsatte syriske civilbefolkning.

»Ingen af de folk, jeg har mødt, er parate til at begå terror. Tværtimod er de direkte modstandere af terror. Det er folk, der sviner IS og deres terroraktioner til,« siger Nagieb Khaja.

»I starten spurgte jeg alle de danskere, jeg mødte, om deres holdning til terror. Men jeg følte mig hurtigt lidt latterlig, for det var slet ikke noget, de gik ind for. Det ville svare til at spørge dig, om du går ind for terror.«

Khaja roser i øvrigt den danske efterretningstjeneste, PET, for at skelne mellem dem, der slutter sig til IS, og dem, der slutter sig til andre militante grupper i Syrien.

»De er klar over, at det ikke er alle syrienkrigere, der udgør en trussel mod det danske samfund,« siger han og mener, at det er årsagen til, at de danske myndigheder indtil videre udelukkende har rejst sag mod syrienkrigere, der har sluttet sig til eller støttet Islamisk Stat.

Islamister ved et tilfælde

For mange af de udenlandske syrienfarere er det desuden meget tilfældigt, hvilken gruppe de kommer til at kæmpe for.

F.eks. fulgtes Nagieb Khaja selv med to syrienkrigere fra Nørrebro på deres første rejse ind i Syrien, og de havde slet ikke tænkt på, hvem de ville kæmpe for, før de pludselig på grænsen til Syrien blev bedt om at vælge mellem den sekulære Frie Syriske Hær eller den islamistiske gruppe Ahrar al-Sham.

De vælger den sidste uden at kende det mindste til gruppen på forhånd. Og da Khaja er i gang med at filme de to frivilliges Syrien-tur, ender det også med at være blandt de islamistiske grupper, Nagieb Khaja først og fremmest får sine kontakter.

»Det er meget tilfældigt, at jeg kommer til at rapportere om fremmedkrigerne og meget tilfældigt, at det lige bliver dem, der har sluttet sig til de islamistiske grupper. Det var slet ikke min intention i begyndelsen, men på grund af min baggrund og alle de folk, jeg kender fra min opvækst, ender jeg åbenbart hele tiden med at lave de her historier,« griner han.

Både i sin bog og her ved det solbeskinnede træbord med udsigt til svaneformede vandcykler og Dronning Louises Bro lægger Nagieb Khaja stor vægt på at understrege, at hans billede af syrienkrigerne kun er et fragment.

»Hos rigtig mange af de syrienkrigere, jeg har mødt, stikker den islamistiske ideologi ikke særlig dybt. Men jeg har jo heller ikke talt med IS-krigere eller folk, der er rejst til Syrien de senere år. Desuden kan det være, at nogle af de danskere jeg har mødt, med tiden bliver radikaliseret,« siger han.

»Det kan jo være, at nogle af de islamistiske grupperinger får held til med tiden at sælge deres budskab til danskerne. Du bliver jo præget, hvis du er sammen med folk i længere tid og bliver undervist i deres ideologi.«

Nagieb Khaja peger desuden på, at han udelukkende har været sammen med det, han kalder »aktivistiske typer«, der har meldt sig som krigere eller frivillige i ngo’er.

»Der er svære arbejdsbetingelser i de områder, jeg har været i. Jeg har derfor primært haft afgang til et specielt miljø. Og derudover har jeg kun været i det nordvestlige hjørne af Syrien. Mine reportager afspejler derfor slet ikke hele Syrien-konflikten. Det vil jeg gerne understrege. Min bog er blot et supplement til andre bøger om Syrien,« siger han.

Føderal fremtid

Nagieb Khaja understreger, at Syrien-konflikten er så kompliceret og har så mange nuancer, at han aldrig bliver færdig med at beskrive den. Selv han, der følger den dagligt på Twitter og i medierne, bliver konstant overrasket over nye udviklinger og alliancer.

Nogen ende på den seks år lange krig, der har kostet over en halv million mennesker livet og drevet mere end halvdelen af Syriens befolkning på flugt, kan han ikke få øje på.

»Det bedste ville jo være, hvis man kan finde en løsning, hvor alle parter føler sig repræsenteret og accepterer retten til forskellighed. Det er jo det, der kendetegner et demokrati,« siger han.

»Men det er desværre meget usandsynligt i øjeblikket.« 

»Den næstbedste løsning – og en langt mere realistisk en af slagsen – er et føderalt Syrien bestående af mange, selvstændige områder. Og hvis man ikke kan finde ud af det, må landet deles op i flere lande.«

I praksis er Syrien allerede delt op mellem oprørsgrupperne, regimet og de syriske kurdere. Problemet er bare, at de forskellige oprørsgrupper ikke kan samarbejde. Det er bl.a. derfor, at det tager så lang tid at bekæmpe Islamisk Stat, mener Khaja, der peger på, at det fortsat er uklart, hvem der skal overtage kontrollen med byerne Raqqa og Deir es-Zor, når de bliver befriet.

Efter seks år som krigskorrespondent i Syrien er Nagieb Khaja ikke optimist med hensyn til en snarlig afslutning på krigen.

»Det er et stort kaos i øjeblikket, hvor alle krigens parter er afhængige af udenlandsk støtte. Lige nu er der ingen, der kan vinde krigen, men hvis bare en af de regionale og internationale parter beslutter sig for at stoppe støtten, vil hele landkortet skifte fuldstændigt.«

»Det er i den grad blevet en stedfortræderkrig,« konstaterer Nagieb Khaja og bunder sin cappuccino. »Det ser meget kaotisk ud, men det gode er, at billedet kan skifte på et øjeblik. Hvis f.eks. Rusland eller Iran beslutter sig for at droppe støtten til Assad. Eller Tyrkiet beslutter sig for at droppe sin støtte til oprørsgrupperne, så ændrer alt sig.«

»Eller hvem ved, hvis præsident Donald Trump pludselig beslutter at vende konflikten til oprørernes fordel, kan han gøre det på et splitsekund.«

’Du må ikke græde – for så mister du blod. Reportager fra borgerkrigen i Syrien’. Nagieb Khaja. Gyldendal. 232 sider. 279,95 kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Trägårdh

»Hos rigtig mange af de syrienkrigere, jeg har mødt, stikker den islamistiske ideologi ikke særlig dybt. Men jeg har jo heller ikke talt med IS-krigere eller folk, der er rejst til Syrien de senere år. Desuden kan det være, at nogle af de danskere jeg har mødt, med tiden bliver radikaliseret,« siger han.

»Det kan jo være, at nogle af de islamistiske grupperinger får held til med tiden at sælge deres budskab til danskerne. Du bliver jo præget, hvis du er sammen med folk i længere tid og bliver undervist i deres ideologi.«

Ideologi eller ej? Når først man er blevet indrulleret som soldat, så må man gøre som der bliver sagt (... eller sikkert med livet som indsats sige nej)—så det er jo nok at se på lederne, generalerne, officererne, dem der bestemmer politisk og militært: Og de er ikke en tøddel mindre rabiate religiøse fanatikere end dem hos ISIS. Der er adskillige vidnesbyrd om de grusomme, bestialske handlinger begået af Al-Qaeda og deres grupperinger og tilhængere (med skiftende navne) i Syrien, også i Aleppo da belejringen stod på. Om man så bliver personligt radikaliseret (?), hvad betyder det?

Mette Poulsen, Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Hvor skrækslagne de almindelige borgere, civile var i Aleppo i begyndelsen af august `12 da krigen kom til byen kan man se Vidioen "9 Days - From My Window in Aleppo" af Issa Touma (her: https://www.youtube.com/watch?v=THdMj0-LmRw). Han bevidner fra sin lejlighed, at det aldrig var en fredelig opstand (i Aleppo) og at radikaliseringen kom udefra, startende med FSA tropper, der ikke kunne tåle mosten fra SAA og til de radikale, islamiske grupperinger, der snart overtog stillingerne. Mit indtryk er, at de fleste syrere ønskede reformer, forbedringer af den sekulære socialistiske stat og ikke en borgerkrig eller proxykrig, som de fik. Heller ikke ønskede de sig et nyt islamisk regime (ved ISIS, Al-Qaeda eller Det Muslimske Broderskab).

Arash Shahr

"Khaja roser i øvrigt den danske efterretningstjeneste, PET, for at skelne mellem dem, der slutter sig til IS, og dem, der slutter sig til andre militante grupper i Syrien."

Ergo PET har det fint med at vi har diverse jihadi krigere der tager ned og bliver radikaliseret. Vestlig politik er simpelthen tragikomisk.

Se her hvad FSA laver i syrien: https://www.youtube.com/watch?v=rAC6xbVQ4AY

Derudover sikken en joke af tekst at vi nu skal skelne mellem de gode terrorister og de dårlige terrorister. Igen igen vestlig propaganda, stop nu bare med at støtte nogen form for terror! Stop med at advisere for gode bomber, gode terrorister, gode whahabi salafistisk ideologi osv osv. Stop støtten til disse terrorister og for guds skyld og for de civile uskyldiges skyld i Danmark, få PET til at stoppe disse terrorister med at tage afsted for at blive endnu mere radikaliseret og hjernevasket end de er nu. Men som skrevet vesten har andre planer...

Børge Rahbech Jensen

»Det kan jo være, at nogle af de islamistiske grupperinger får held til med tiden at sælge deres budskab til danskerne. Du bliver jo præget, hvis du er sammen med folk i længere tid og bliver undervist i deres ideologi.«

Moderne samfund som Danmark fungerer lidt anderledes. Mennesker som jeg bliver præget mere af massemedier end af sociale relationer. De islamiske grupperingers budskaber formidles med stort held af nogle, der påstås at være modstandere af Islam.

"Ingen af de folk, jeg har mødt, er parate til at begå terror."

Det kan ændres med den rette motivation eller begrundelse. En fordel ved selvmordsangreb er, at døde mennesker ikke kan fortælle sine historier. Det er ikke engang givet, de, der udfører det primære angreb, ved, hvad formålet er. Selvom de ikke er parate til at begå terror, er de måske parate til gå ærinder og bruge sin viden eller stjæle lastbiler.

Børge Rahbech Jensen

Aktuelt kan konstateres, at politiet i den britiske by Manchester stadig er i gang med efterforskningen, og angrebene på Islam er øget. Det kan også konstateres, at Manchesters kameraovervågning fungerede glimrende, og politiet tilsyneladende kendte Salman Abedi godt nok til at vide, noget er galt med idéen om, han var alene om angrebet.

--------------------------
Arash Shahr: "Stop støtten til disse terrorister og for guds skyld og for de civile uskyldiges skyld i Danmark, få PET til at stoppe disse terrorister med at tage afsted for at blive endnu mere radikaliseret og hjernevasket end de er nu."

Det giver ingen mening for mig.
For det første kunne konstateres, at en pige fra Kundby blev anholdt og varetægtsfængslet et år, da hun prøvede at få kontakt med Islamisk Stat, og Danmark er det eneste land, jeg har læst om, hvor lækkede dokumenter fra Islamisk Stat blev brugt som grundlag for anholdelser. Jeg synes, det antyder, at Danmarks beskyttelse mod terror primært består i samarbejde med Islamisk Stat.

For det andet er det vanskeligt at blive mere radikaliseret og hjernevasket, end den danske befolkning bliver hver eneste dag af de store, danske medier. De, der rejser til Syrien, slipper formodentlig for vestlige mediers daglige historier om, hvor farlig Islam er, og opfordringer til, alle muslimer fjernes fra vestlige lande. Koranen bliver endda citeret flittigt i danske debatter. Det kan undre, det er forbudt at rejse til Syrien for at kæmpe, mens formidling af islamisk propaganda er lovligt.

Arash Shahr

Børge Rahbech Jensen

Hvis det er "forbudt" at tage ned og kæmpe i syrien, som det er forbudt at kører mere end 110 på motorvejen, ja så er det da en joke.

Hvis jeg ville sende kikkerter til rifler i Iran eller Nordkorea, tror du jeg ville kunne slippe afsted med det? På samme måde som jeg ville hvis jeg ville sende dem til "den frie syriske hær" aka al nusra?

se her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/bandeleder-i-ny-dokumentar-derfor-kaem...

Derudover er det komisk hvordan Nagieb Khaja altid kan få eksklusive interviews med Talibaner, ISIS, AL nusra osv. Det er klart at han er en del af vestens såvel som Saudi arabernes aka salafisternes talerør. enhver anden der havde haft en anden ideologi end dem, havde enten blevet taget til fange og der var krævet løsepenge, eller bare skudt på stedet. Disse terrorister bliver IKKE interviewet det ved alle der bare ved noget som helst om emnet.