Læsetid: 10 min.

Internettet er en skraldespand fyldt med modbydeligheder, som de unge ikke vil undvære

Aktivisme ’in real life’ hænger ofte uløseligt sammen med onlineaktivisme, og derfor er det absolut nødvendigt, at vi lærer at passe på os selv og hinanden på nettet. Det mener den onlineaktivistiske gruppe DO:TOPIA, der vil gøre os til medskabere af vores egen digitale virkelighed. Det sker blandt andet ved at få over hundrede 8. klasseelever til genkende ’fake news’ og lave deres egen takt og tone på nettet
Den onlineaktivistiske gruppe DO:TOPIA vil gøre os alle til medskabere af vores egen digitale virkelighed. De begynder med de unge og har netop fået over hundrede 8. klasseelever inddraget.

Den onlineaktivistiske gruppe DO:TOPIA vil gøre os alle til medskabere af vores egen digitale virkelighed. De begynder med de unge og har netop fået over hundrede 8. klasseelever inddraget.

Sille Veilmark

4. maj 2017

»Tænk, hvis det var fake news, at vi overhovedet skulle herhen,« griner en dreng fra 8. klasse, der sammen med 114 elever fra samme årgang strømmer ind af dørene til Turbinehallerne i Filmbyen i Aarhus. De skal på forhindringsløb – kryptoløb for at være helt præcis – og mens de går ind i de mørke haller, bliver de filmet og smidt op på en storskærm, alt imens en stemme i højtalerne siger: »Big mother holder øje med jer.«

Hurtigt bliver de fordelt i hold og går ud til hver deres post, hvor medlemmer af gruppen DO:TOPIA står klar med workshops om alt fra copyright, robotter og god adfærd på Facebook til en klippe-klister-session, hvor de skal lave afdækningsklistermærker til de små kameraer på deres bærbare computere. Inden dagen er omme har de lavet deres egen takt og tone til onlineadfærd i anledningen af 100 året for Emma Gads udgave af god opførsel IRL – In real life.

Sille Veilmark

DO:TOPIA er skabt af ordene utopia, dystopia og ’do-it-yourself’, og bag ordene gemmer sig en aktivistisk skare af ’cyberfeminister, internetnørder, sølvpapirshatte, digitale aktivister og nysgerrige mennesker’. Sådan beskriver de sig selv, og de vil meget gerne lære fra sig.

Digitalt medborgerskab

En af skaberne er Maia Kahlke Lorentzen, der under forhindringsløbet står bag en sodavandsbod, hvor 8. klasserne kan få gratis sodavand og mariekiks. Eller, ikke helt gratis, for de skal opgive deres telefonnummer for at få sukkervandet. Efter lidt tid bliver de spammet med reklamer, så de kan lære, hvad der sker, når man giver sine private informationer væk for tilsyneladende gratis tjenester.

Maia Kahle Lorentzen er 36 år og arbejder til daglig som selvstændig konsulent. Hun forklarer, at DO:TOPIA er en reaktion imod, at mange ikke rigtig gider forholde sig til de demokratiske og sociale problemer, der kan opstå, når man kommunikerer med hinanden på internettet.

Og hvis ikke vi gør det, bliver for mange apatiske over for nettet og dropper at indgå i debat og diskussion på den største platform for offentlig kommunikation.

»Der sker nogle gange et skred mennesker imellem, når der er en skærm imellem dem. Der er ikke nogen til et debatarrangement, der råber ’kælling’ til en paneldeltager, men det ser du på Facebook. I dag er det 8. klasser, og her ser vi, at det med at tale grimt til hinanden bliver intensiveret, fordi man pludselig kan mobbe nogen, der ikke engang bor i din by. Der er vi er nødt til at tage ansvar for.«

Som svar eksperimenterer de 10-15 mennesker i DO:TOPIA derfor med en masse forskellige arrangementer i håb om at finde ud af, hvordan man skaber ’digitalt medborgerskab’.

»Vi vil gerne gøre flere mennesker til medskabere af deres egen digitale virkelighed,« forklarer hun.

Fake news og fordrejede tal

Ved én af posterne i Filmbyen kan de 14-15 årige elever trække et skrabelod i en automat, hvor de kan vinde 25.000 følgere på Instagram. »Men det er sikkert bare falske bots,« siger Jonathan Dahl, hvis ven Albert Lauri Pallesen selv har eksperimentet med falske profiler for at få annoncepenge til en Berlin-tur for klassen. De digitalt indfødte virker svære at overraske.  

– Kan I forestille jer, at internettet kan blive et rart sted at være?

»Nej«, »nej«, »nej«, siger drengene omkring et lille bord i kor. For de unge i 8. klasse er internettet en skraldespand fyldt med modbydeligheder, som de alligevel ikke vil undvære. Netop derfor er det  DO:TOPIA vigtigt, at man fra starten diskuterer, hvordan man kan ’tage internettet tilbage’.

Sille Veilmark

Ved post tre i Filmbyen skal de sammen med vennen Laust Krogh og resten af deres gruppe dyste mod et andet hold i, hvem der bedst kan skelne sande fra falske nyheder.

De unge gætter hurtigt de falske historier, hvis billederne til artiklerne er dårligt sat sammen i Photoshop. De gætter ’sandt’, når historierne kommer fra dr.dk eller Jyllands-Posten, og diskuterer undervejs, om en historie godt kan være sand, men samtidig fordreje tal og fakta.

Begge hold bliver mere i tvivl, da der kommer en historie fra 24nyt.dk. Overskriften lyder: »Uhyggeligt: nordafrikaner saver finger af jøde«, og artiklen er allerede blevet beskyldt for at være falsk i de danske medier.

»Det er vist et ret objektivt medie, tror jeg,« gætter én, mens en anden tilføjer, at det jo må være sandt, fordi »de linker til The Independent, som er et mega stort britisk medie«.

24nyt lyder som et rigtigt medie, og selv om de har linket til The Independent, skriver 24nyt fuldstændig uden dækning i artiklen, at antisemitiske forbrydelser er eksploderet. Der var i øvrigt ingen, der fik skåret fingeren af, og 8. klasserne går således derfra med lidt mere viden om, hvad 24nyt er for et medie.

Fem gode råd til en mere sikker og tryg adfærd på nettet

  • Vær solidarisk! Hvis din mail bliver hacket, så er det ikke kun dig, men alle i din indbakke, det kan gå ud over. Hvis din messenger bliver hacket, så har de adgang til alt, hvad dine venner, elskere, og bekendte har sendt dig. Gør dig umage med digital sikkerhed for deres skyld.
  • Brug forskellige passwords til dine vigtigste onlinetjenester. Ja, det er besværligt! Men hvis dine informationer til én tjeneste først er blevet lækket, betyder det, at man ved hjælp af din e-mail og det samme password kan få adgang til din e-mail, din Facebook og din paypal. Du kan også indstille dine vigtigste tjenester til dobbeltgodkendelse, det øger din sikkerhed.
  • Er du træt af reklamer, og af at dine bevægelser bliver tracket på nettet af virksomheder, der gerne vil kende din adfærd? Installer de to browserextensions privacy badger og uBlock, de gør arbejdet med at blokere trackere og reklamer for dig.
  • Undgå datahøsterapps. Usikker adfærd på nettet går både ud over dig og dine venner, og når du tager en test på nettet eller spiller et sjovt spil, som kræver adgang til dine facebookdata eller unødvendigt mange adgangsrettigheder på din telefon, kan det være med dit og alle dine venners privatliv som betaling.
  • Gør din trafik og din kommunikation mere sikker. Installér https everywhere i din browser, så din internetudbyder ikke kan læse alt, du ser på nettet. Intallér Signal på din telefon, som hjælper med at kryptere SMS, der ellers bliver sendt i klartekst over telefonnettet og har samme problem.

Digital inddragelse for nybegyndere

DO:TOPIA har prøvet lidt af hvert for at finde ud af, hvordan man egentlig kan få folk til at interessere sig for, hvordan de kan kommunikere sikkert og ordentligt online. De har afholdt kodeworkshops og troldefester, hvor man kan lære at håndtere irriterende ’trolde’ – slang for brugere, der for eksempel bevidst prøver at afspore en dagsorden eller lave en shitstorm med trusler – på nettet.

»Man skal gide lege med alternative formater for at få folk til at interessere sig for de her ting,« forklarer Maia Kahlke Lorentzen.

Hun bliver suppleret af Laura Mølgaard Tams fra DO:TOPIA, der forklarer, at ét af problemerne med digital inddragelse er, at mange IT-grupper er mandsdominerede og ikke særligt inddragende.

»Nogle steder bliver der talt lidt ned til eksempelvis kvinder. En tilgang, hvor de tror, de skal kalde noget girlz med ’z’, for at få piger til at være med. Det handler også om at lære de etablerede gamle nørder, hvordan de interagerer med en større gruppe.«

Sille Veilmark

Og der er allerede mange andre i miljøet, der har fået øjnene op for DO:TOPIA: »Mange aktivister, grupper og debattører tager fat i os nu, fordi vi har holdt et arrangement om cybersikkerhed, og fordi mange af os er tydelige feminister. De siger: ’Hjælp, vi bliver troldet eller hacket’, og så kan vi hjælpe dem til at blive bedre til de her ting,« siger Maia Kahle Lorentzen og tilføjer: »Det handler om at lave noget for folk, der ikke allerede er helt vildt nørdede på det her område eller i hvert fald ikke føler det.«

Der er kommet kø ved sodavandsbordet. »I begyndelsen var de ret skeptiske over for det med at give deres nummer, men nu, hvor de er sukkerkolde, gør de det bare,« griner hun.

Ingen grund til at skelne hårdt mellem offline og online

Der er flere ting, der gør internettet til et dårligt sted for mange. For det første kan det føles besværligt at beskytte sine private data. For det andet er der masser af anonyme og ubehagelige brugere online, og for det tredje har vi nu slået hul på diskussionen om falske nyheder og ekkokamre som potentielt skadelige for den demokratiske debat.

Så hvorfor overhovedet tænke i onlineaktivisme, hvis internettet er så negativt et sted?

»Det er sjovt, at man stadig ser online og offline som to forskellige ting,« siger Maia Kahle Lorentzen. »Onlineaktivister mødes for det meste også offline, og der er former for onlineaktivisme, der er enormt effektive i sig selv. Vores DO:TOPIA fællesskab mødes minimum hver 14. dag og spiser mad sammen.«

»Vi mødes fysisk, fordi vi ikke vil mødes på Facebook,« tilføjer Laura Mølgaard Tams. »Facebook er en rådden tønde, hvis algoritmer er lavet til at få folk til at slås og få forstærkede følelser, fordi det sælger. Og offline rummet bliver ved med at være vigtigt. Vi bliver bare nødt at blive bedre til det online også, fordi der kommer mere og mere af det.«

Både hun og Laura Mølgaard Tams tilføjer, at der er enorme potentialer i at tænke onlineaktvismen ind, når man gerne vil forandre noget.

»De sociale medier har åbnet op for digitale fællesskaber, som er enormt stærke, og hvor du kan have lige så dybe relationer med folk, du aldrig har mødt ’away from keyboard’, som man siger. Folk skal ikke lade være at bruge sociale medier som Twitter og Facebook, for det kan skabe netværk og støtte. Der er bare nogle, der ikke ved, hvordan man skal opføre sig på dem.«

– Er der en fare for, at man forfalder til ’kliktivisme’ og tænker, at det er nok bare at like eller skrive vrede beskeder på Facebook?

»Det er der helt klart. Mange holder sig til vrede beskeder på nettet, men det er netop her, det er vigtigt at komme ind som aktivist eller et fællesskab og så tilbyde folk, hvad de kan gøre som næste skridt. De vrede beskeder har stor magt, det betyder, du er interesseret. Hvad kan du gøre ellers?«

Den usikre netverden

Tilbage til forhindringsløbet viser et medlem af IT-foreningen PROSA, hvad man risikerer, hvis man går på et offentligt, åbent netværk. Hvordan en hacker via ’phishing’ kan lave en side, der ser præcis ud som Facebook, bede om en password og bagefter dirigere dem hen til den rigtige facebookside. På den måde opdager man slet ikke, at en hacker har éns private kode og kan bruge den online.

Det er faktisk lidt af det samme, der netop er sket for det danske forsvar, hvor medarbejdere er blevet lokket til at opgive deres passwords til angiveligt russiske hackere. 

»Hvor mange af jer har det samme password til mange sider?« spørger manden fra PROSA. Flere rækker hånden op. »Det er rigtig dumt,« siger han, og viser dem så, hvordan de med softwaren FastPass kan oprettet ét login til én side, der så hele tiden ændrer deres passwords til nogle svære koder med 20 cifre, så de selv kun skal huske ét.

»Men hvad så, hvis nogen giver sig ud for at være FastPass?« spørger Alberg.

»Ja, det er selvfølgelig et problem. Man er aldrig 100 procent sikker, men det er en måde at gøre det mere sikkert,« siger PROSA’s udsendte.

Da de går derfra, siger Laust Krog: »Det var pænt fucking ulækkert.«

– Hvad var ulækkert?

»At man ved at lave én fejl kan blive hacket fuldstændig, det er ret grænseoverskridende.«

Emma Gad på nettet

Det er snart 100-året for Emma Gads udgivelse af Takt og Tone, og DO:TOPIA vil derfor samle de unges egne bud på en takt og tone til nettet, som de kan dele med politikkerne og andre i 2018 ved 100 års-jubilæet.

Der bliver skrevet på plancher med sprittuscher og filmet på iPhones. Et lille udsnit af 8. klassernes adfærdsregler handler om at behandler hinanden godt online – som man gør det i virkeligheden – og derudover, at »firmaer kun må gemme data, tænde mikrofoner og videregive det til politiet, hvis man er under mistanke«, og at »der skal være en tydelig advarsel om, hvad et program får adgang til, når du installerer det«.

Gruppen DO:TOPIA afholder i forbindelse med 'This. Privacy Summit' i Aarhus et forhindringsløb - "Kryptoløb" - for en masse 8. klasser, der skal lære om digital sikkerhed, onlineadfærd og fake news. Emma Holten taler om facebook.

Sille Veilmark

Emma Gad-sektionen er blot endnu et eksempel på de mange ting, der for DO:TOPIA ligger i online-aktivisme og digitalt medborgerskab. Som Maia Kahle Lorentzen forklarer, handler rigtig meget nemlig om, hvordan man med sit civile engagement skaber fællesskaber, der fungerer.

»Nettet kan godt blive et behageligere sted. Det er bare vigtigt, at dem, der gerne vil bygge et community, gør sig overvejelser om rammerne, inden de inviterer folk ind. Som til en fest, hvor nogle kaster øl på mine gæster. Så smider jeg dem ud.

Den 29. maj kl. 17-19 holder DO:TOPIA en workshop i Informations kantine. Det er gratis at deltage, og der kan bestilles billet på butik.information.dk

Særavis: Vi tager vores verden tilbage

Ofte starter store forandringer som konkrete projekter i hverdagen. Derfor har vi lavet en særlig udgave af Information, hvor vi glemmer alt om politikerne og fortæller om alle de mennesker, som hver dag kæmper for at løse store problemer og tage deres verden tilbage.

Det her er deres avis.

Andre artikler i dette tillæg

  • Findes lyset i Mørke?

    4. maj 2017
    Information er taget til landsbyen med Danmarks mest dystre navn på jagt efter den borgermobilisering, som historisk har været med til at forandre Danmark, og som forfatterne til den nye bog ’Rodskud’ hævder igen er i gang med at udfordre styringstrætheden hos den politiske elite
  • Vi smider hver især 13 kilo elektronik ud hvert eneste år. Arne prøver at bremse tendensen

    4. maj 2017
    Hvert år smider danskerne i gennemsnit 13 kilo elektronikaffald ud. Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene
  • ’Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv’

    4. maj 2017
    Da de danske husmænds forening i 2003 kastede håndklædet i ringen og lod sig fusionere med de store bedrifter, sagde nogle af de små fra og dannede foreningen Frie Bønder – Levende Land. I landsbyen Jaungyde kæmper én af dem for at udvikle sin lille økologiske bedrift og samtidig bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbindelse til naturgrundlaget
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Jeg kan desværre ikke læse artiklen, men den smule jeg kan, minder mig om, at jeg ikke bryder mig om pakkeleg.
I ved den der leg man leger med børn og lære dem, at det er sjovt at tage fra andre, og at accepterer at andre tager fra dem.

Jeg håber de her lærer IKKE, at acceptere fake news i deres liv.
"Sådan er det bare" dur ikke.